Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

tirsdag den 14. november 2017

Efterår betyder projekter og nye drømme om næste år


Husk en hel kande te/kaffe, når du læser med på min blog, eller se bare billederne:-) 

Udsigten fra mit køkkenvindue. Efteråret fornægter sig ikke! Der er to ens græsser på hver sin side af vandstenen. Det er Molinia Transparent, som jeg nyder meget at se ud på. Rosen White Cover forventer jeg bliver ved til cirka omkring årsskiftet, og indtil vi har haft noget mere hård frost, er der stadig blå blomster fra hjulkrone og Storkenæb/Geranium Rozanne. 

Det forreste bed plejer normalt at være rammet ind af en lav buksbomhæk, som jeg desværre har måttet grave op, sammen med de fleste andre buksbom i min have. Det våde vejr har accelereret alt hvad der har ligget og ulmet af svampesygdomme. 
Så til næste år, skal jeg helt klart have fat i noget alternativt. Helle har fået fat i en masse taks-stiklinger fra den lokale kirkegårdsgartner, men jeg tænker jeg vil have flere forskellige stedsegrønne planter indført i haven. 
I baggrunden er den lave bøgehæk derimod, ved at være som den skal være, så den skal bare holdes nede i den højde fremover. 

Jordens flotte, mørke farve skyldes kompost, som er et tilbagevendende efterårsprojekt. I løbet af hele sommeren har jeg kørt en masse haveaffald væk. Nu kører jeg kompost på. På den måde tager jeg ikke mere fra jorden, end jeg giver tilbage igen. 
Nedfaldsblade samler jeg sammen, for ellers gemmer sneglene sig under dem. Nu laver jeg lækker bladmuld istedet, som jeg forventer at kunne bruge allerede til foråret. Opskriften er våde blade i en lukket, sort sæk. 


Helle (Blomsterhatten)s søn Jacob, har købt sig en drone, og taget dette fine ovesigtsbillede over hendes have. Jeg håber han kan lokkes med ned til mig på et tidspunkt også..... gerne til sommer. Det kunne være sjovt med sådan et billede. 


Så er min mand Jacob fyldt 40 år. Vi har en buket fra haven på bordet, selvom det er november. Jeg gør en ære ud af, at der skal være noget i haven året rundt. Om ikke andet, så nogle flotte bær, hyben, eller frøstande. 


Vi har fået ny skorsten. 
Men her skal I også se det fine spil i bladformer og bladfarver. 


Helle og jeg har været ude ved hendes bror, som har hjulpet os med at svejse. Her har jeg fået nogle nye stativer til de opstammede roser, på hver sin side af døren. Stativerne skal lige rettes lidt til, så de bliver lidt mindre. Det kan jeg klare med en boltsaks. Men roserne er nogle skravl, så de skal også skiftes ud på et tidspunkt. Pointen med stativerne er, at rosernes grene således kan bindes ned, så de danner vækstenzym ved de sovende øjne på stænglerne, istedet for kun at danne blomster for enden af en stilk. Det giver en mere blomsterrig rose på den måde.  


Derudover fik jeg også en "moongate" med hjem fra Helles bror. Det er rionet, der er buet og svejset sammen, og derefter forstærket af kamrør. Alle materialer er bare købt i Jem og Fix, ingen dikkedarer og det var et nemt projekt. I virkeligheden kunne den være bundet med elefanttråd eller strips, hvis han ikke kunne have svejset for mig.  



Idéen til moongaten har jeg dels fået af inspiration fra bøger, fjernsyn og besøg i andres haver, sådan som jeg altid gør, og dels ved at fornemme hvilken retning haven gerne selv vil udvikle sig i. I dette tilfælde står jeg med en have, der snart har alderen til, at den kan begynde at lukke om sig selv. Men jeg har jo denne fantastiske udsigt, som jeg gerne vil bevare, samtidig med jeg gerne vil skabe læ. Så et kighul.

Planterne er næsten allerede begyndt at forme min moongate. Den skal sidde cirka en meters penge over jorden, og sømmes fast med klamper, på en stolpe i hver sin side. Hvis jeg er rask til det, bliver det sikkert på søndag. Så kan jeg vise jer et billede i næste indlæg. De sidste dage har jeg været slap pga en virus på lungerne. 


Dette kighul kan man se på lang afstand. Faktisk ses det så snart man træder ind under portalen, når man går ind i haverummet med det cirkelrunde bed, når man kommer nede fra pavillonen. Men for fortsat at kunne se det, på så lang afstand, skal hullet holdes relativt stort. Desuden er ethvert billede/ enhver udsigt, flottest hvis man rammer den ind. Når man rammer en udsigt ind, forstærker man oplevelsen af den. Altså manglede jeg noget, at forme buske, roser og klematis op af. I min have har jeg mange cirkler, og derfor lå det lige for. Planterne vil også hellere styres rundt, end at gro i en firkant.  En dag stødte jeg, som så mange gange før, på en moongate. Egentlig en klassiker, men ikke destro mindre genial til dette sted, selvom jeg jo ikke har en kinesisk inspireret have..... ligefrem. 

Flisestier i haven er i øvrigt ikke bare praktiske, de er også sjove at cykle rundt på, eller tegne med kridt på, når man ikke er særlig stor. Spørg bare Isabella. 


Parykbusken "Grace", med de store, smukke røde blade, som plejer at stå som fokuspunkt her, op af den grønne hæk, er blevet aflivet og gravet op. Den stod så meget i læ, som jeg på nogen måde kan tilbyde den i min have, men alligevel blev den ved med, gang på gang, at blæse i stykker. Selv de kraftigste grene knækkede i den mindste blæst, og efterlod sig en busk med grimme sår og en sær formløs form. SÅ det har jeg nu taget konsekvensen af, og plantet et rødbladet ahorntræ istedet. Det var et træ jeg havde i forvejen, men som stod for tæt på vores tagrende. Så nu er det spændende hvordan det kommer til at fungere. 

Når nu jeg sidder her og ser på billedet, kan jeg også se, at der er en dejlig sandsynlighed for, at træet vil hjælpe med, at skjule det sidste af naboen skur, i hvert fald, når man kommer gående af denne sti. 


Rosen her hedder Jasmina og den er meget blomsterrig, har en perfekt form, kun lidt duft, men har dog lidt. Er generelt en meget sund rose, som jeg har købt gennem JAS Roser for 3-4 år siden. 
Den er nu omkring 2,5-3 meter høj. Jeg troede egentlig ikke den kunne blive så høj, men portalen den står under, har bare fået en rionetbue hen mod huset, så den danner en rosenbue, som man kan gå under. 
Billedet herover er taget den 5. november, og den er stadig fyldt med både blomster og knopper, som ikke rådner i det våde vejr. 


Rosen herover hedder Le Petit Prince, og den var en barselsgave fra min svigerinde, da vi fik Isabella. En rose jeg er blevet mere og mere glad for.  Farven er en mere lavendelfarvet end resten af havens roser, og derfor passede den ikke umiddelbart ind. Nu har jeg underplantet med forskellige lilla selskabs-stauder, så nu ser den ikke længere forkert ud. 


Klassikeren over dem alle. New Dawn. Og det er den bestemt ikke blevet uden grund. Godt nok har den plettede blade, men ikke noget der betyder noget for min helhedsoplevelse af rosen. Den bliver ved med, at sætte nye blomster og knopper helt til omkring årsskiftet. Selv i frostvejr står den smuk derude. Bliver det ved, sætter det dog en stopper for den. 
Billedet er ligeledes fra den 5. november, og det er ikke så meget antallet af blomster, som antallet af blade, der lader os se, at vi er kommet så langt hen på året. 

Der er plantet 3 New Dawn rundt om den gamle stamme, fordi jeg i Vejle ved ishuset når dyrehaven, har set den mest imponerende New Dawn, som så viste sig at være 6 stk. 



Her er jeg ved at flytte nogle stauder og de store kampesten. Stiens forløb skal ændres og der skal gøres plads til et nyt projekt, som jeg starter op på til foråret engang. Hvad det er, må I vente med at se.


Det er in med grønne tage, så derfor dyrker vi miniature japansk inspireret moshave heroppe på taget..... Nå okay. Nej, det er selvfølgelig gas!
Vores pillefyr kunne ikke varme vores skorsten op, som var for stor i diameter til fyret. Desuden har forrige ejer af huset, fået installeret fyret og i den forbindelse fjernet lemmen nede i bunden af skorstenen. Så alt det os og sod, der ligger i bunden af skorstenen og er vådt og koldt, skal først varmes op, før fyret kan begynde at varme skorstenen op, og den var jo for stor i sig selv. Når skorstenen ikke bliver varm nok, kan den ikke trække røgen op. Hvad sker der så istedet?
Rigtigt ja. Så bliver det nede! Så vi havde røg inde i hele huset! 


Udsigten var jo ikke dårlig heroppe fra. 


Da vi flyttede ind, var her et grimt plankeværk, som ikke var mere end 1,20 meter højt. Og sådan et gror altså ikke. Nu er hækken heldigvis blevet så høj, at vi dels har meget mere privatliv, men også så vi ikke kan se naboens skur, andet end hvis vi står på tæer og taler sammen over hækken....... eller kravler op på taget.

I bedet kan man også se, at jeg er begyndt at køre kompost på. 



Jacob monterede det nederste af skorstenen på fyret, savede hul i loftet og i den nye tagplade, samt lagde en stige op på taget. Så kravlede jeg op, monterede skorstenen og lagde en flise over den gamle.  


Spiret på lysthuset kommer endnu mere til sin ret nu, hvor der ikke er en helt masse andet, der tager opmærksomheden ude i haven. Desuden har jeg monteret en lyskæde på den, som lyser hver morgen og hver aften. 

Taget håber vi, at vi kan skifte om 4 år. Det trænger som alt andet, da det er et håndværkertilbud vi bor i. 


Denne hjemmeklyttede "skotsrende" kan vi ikke helt regne ud, hvordan vi ændrer, når vi til den tid skal have lagt nyt tag. 


Naboens gård var en meget dominerende del af havens udsigt, før jeg fik plantet hække, buske og træer.  Heroppe fra taget, kan man også se ned til mit nye projekt. Jeg kan sige så meget, som at det jo ligger for enden af en sti, og at hækken skal til at klippes lidt lavere. Så mit nye projekt kommer til dels at være et fokuspunkt for enden af min græssti i den blå/hvide have. 




Her ser vi ud af mit køkkenvindue. Jeg er igang med, sammen med Jacob, at montere havelamper rundt om i haven. Min have skal nemlig være spændende på alle årstider. Det er rigtig hyggeligt, både derude, og at se ud på. 


Jeg har plantet en del buksbom i min have, selvom jeg vidste det var med en vis risiko. Her langs bedkanten, har jeg drypvis plantet kugler, som kontrastfarve til bøgehækken i vintermånederne, og som fast struktur imod de mere løse stauder. 


Desværre har de, ligesom havens lave buksbomhække, fået svampesygdommen buksbomkvistdød! Så de er gravet op og kørt væk. Jeg håber det var det, for det er flere tusinde kroner jeg har måttet smide ud for. Og jeg håber ikke de store buksbom, der var her før mig, bliver smittet. Men jeg holder skarpt øje med de planter der er tilbage, især for at undgå sidstnævnte!


Så har jeg købt ny kasket og fået visitkort. Begge dele er bestilt på vista print.


Noget pænere sort, end den gamle falmede!
Og jeg er stort set i mål med mit vægttab, der mangler 2 kg, så skal det bare vedligeholdes. 51kg har jeg tabt indtil nu.

Og et lille fif til vinterens armchair-gardening. En ammepude og en pude, er den perfekte bogstøtte, hvis man skal sidde godt, imens man læser. Isabella nyder at se Netflix imens.



Billedet her er fra slut september, hvor vi fik pandekager over bål, til vores eftermiddagskaffe. Det regner jeg med vi skal igen, en dag hvor det ikke regner. Så tager vi bare tæpper med derud. 

Her ses føromtalte parykbusk ude til venstre. 


Efterår er også plantetid, så det har jeg selvfølgelig også haft travlt med. Her har jeg fået fyldt en hel trailerfuld, hos Hanne, som jeg sidder i havekredsens bestyrelse sammen med. 


Højt til vejrs på en stige igen. Her binder jeg New Dawn ind til dens høje træstub, og synes I også skal se udsigten. 


Lige her skal næste års projekt bygges. 




Isabella har haft travlt med at finde regnorme, tusindben og bænkebidere i massevis. Jeg tør ikke sige præcis HVOR mange far-regnorme, mor-regnorme og baby-regnorme, det er blevet til, men det er mange!


Og så har hun selvfølgelig også altid tid til, at tegne en lille tegning.


"Nyt" plankeværk/stakit og havelåge. Det var simpelthen så vakkelvorn lavet før, så man skulle give det et knæ, eller løfte op i det, før man kunne åbne det. På den måde var det faktisk både idiotsikkert, svigermor-sikret og postbuds-sikret!
Så nu har min far været og hjælpe mig. Så nu er det kommet helt ud til hushjørnet, hvilket har frigivet lidt ekstra plads til vores cykler, og så er der sat stolper op, så vi kunne bygge det en hel del mere robust. Samtidig fik jeg lavet en bue/portal over lågen. På den er der nu monteret en udendørs lampe, for vi har ingen gadelygter herude på landet jo. Nu er tanken, at der skal gro en klematis op omkring buen, og så overvejer jeg, om der skal et stykke rionet fra muren over til nærmeste stolpe til samme klematis. 

Selve carporttaget skal fjernes på et senere tidspunkt, og der skal laves forhave herunder. Men i øjeblikket er det luksus for Isabella, at kunne lege i sandkassen og legehuset, under tag, 

Stakit og låge er blevet malet hvidt, efter billedet er taget, så det ser fint og indbydende ud nu. 


Efterår betyder også foredrag. Jeg kører i reglen rundt til mange forskellige havekredse, sammen med Helle, og hvis det lyder spændende, kører vi også gerne relativt langt. Således har vi både hørt Jens Theisen i Hejls, Poul Henrik Holm Petersen fra Overdam planteskole i Vejle, og ikke mindst Kjeld Sloth i Hornsyld (Bjerre havekreds).
Nu er det så meget sæson for juledekorationer, så man må se langt og forgæves, efter et godt foredrag på den her side af jul. Undskyld mig, men det har da ikke noget med have at gøre. I Haderslev gør man det heldigvis anderledes, så der kører jeg ned. Der har man den faste juletradition, at man spiller banko om haverelaterede gevinster. Ikke at jeg er til banko heller, men der er tid og plads til hygge også....... og det er anderledes end i alle andre havekredse incl. min egen. 

onsdag den 18. oktober 2017

Blomster i oktober?






En pædagog i Isabellas børnehave spurgte om jeg stadig har noget at lave buketter af i min have. Ja da. Masser.......

Et indlæg med mange billeder og ikke alt for vildt mange ord. 

Herover er det Asters, Storkenæb og Kertepileurt. 


Rosen Jack Cartier.


En mørk Kertepileurt. 


Udsigten fra mit køkkenvindue. 
Her bestræber jeg mig på, at der er noget at se på hele året, da jeg faktisk kun har dette vindue, et vindue fra Jacobs skrivebord og et vindue fra Camillas værelse, der vender ud mod haven. Resten af husets vinduer vender alle ud mod vejen. 


Jeg har med vilje ikke en hæk imod skel, da jeg gerne vil have oplevelsen af, at haven glider sammen med den bagvedliggende natur. Samtidig har jeg en del blæst her fra nordvest, så derfor har jeg plantet en masse forskellige buske og småtræer, samt en række elletræer, som er tænkt som ammetræer, så jeg kan få gavn af læ lidt hurtigere. 



Nu har jeg befriet mit Rønnetræ Sorbus Dodong for en selvsået ahorn og fået beskåret snebollebusken og sommerfuglebusken med let hånd.  Så kan rønnetræet bedre udvikle en harmonisk form. Den stod lidt mast før. Tænk jeg havde ikke engang opdaget det selvsåede træ, før rønen fik de flotte, røde høstfarver. 


I bedet tættest på, har jeg græssen Transperant sammen med kæmpeverbena, foran fuglebrættet. Bag vandstenen ses rosen "White cover". Den blomstrer fra cirka sankt hans og frem til omkring jul. 


Under Sorbus "Dodong" er den blå staude en oktoberstormhat.



Mange bede har fået plantet mange flere prydgræsser ind, de sidste par år. De kommer ikke rigtig til deres ret endnu. Men de kommer jo også til at gøre en flot efterårs- og vinterhave på sigt. 
De store buksbomkugler håber jeg er resistente sorter, overfor boxblite, for jeg har gravet stort set alle små og mindre buksbomplanter op, da de var svært angrebet. Ærgerligt, for når jeg ikke længere har græs, vil jeg jo gerne have noget andet grønt, især om vinteren. Jeg må have implementeret nogle alternativer i løbet af næste år. Det får høj prioritering. 


Zebragræs og Lampepudsergræs har haft midlertidig ophold i en stor krukke. De har fået plads i havens bede nu. 


Det samme har "Ponytail"


Rosa snebær "Sweet" er jo også flot i buketter. 


Guldvalmuer plejer jeg at luge væk. De er fulgt med stauder jeg har fået foræret. De er søde, men de står i et bed der ikke er gul/orange. De er nu heller ikke gode i buketter. 


Blomst på Kejserbusk. Bær og høstløv på surbær aronia. 


En enkelt havebetonie. De blomstrer primært i forsommeren. Men er rigtig god og holdbar i buketter. 


Austinrosen "Emma Hamilton"


"Royal Jubilee"


Storkenæb Geranium har jeg rigtig mange forskellige af. Dog primært uden navne. 


Amor er omgivet af blomster en stor del af haveåret. 


Røn Sorbus "Dodong" og oktoberstormhat kan vi godt tåle at se igen. 


Klematis. Den er hvid med en grøn stribe i forsommeren, nu er den hvid og pink. Det er da sjovt. Jeg husker ikke dens navn. 


Asters. 
Bagved er kirsebærlauerbær, som er stedsegrøn. Det er vigtigt for mig, at der stadig er noget grønt også om vinteren. 


New Dawn og surbær. 


Høstflok


En lille remontering på klematis "Miss Bateman"


Campanulla og nigella..... eller klokkeblomst og jomfru i det grønne. 


Rose "Winchester Cathedral"


Hjulkrone


Trekantsblomst tradescantia.


Rosen "White cover", en blå staudeklematis og kæmpeverbena. 


Oktoberstormhat, knopurt, en hvidstribet græs og frøstande fra en hvid staudeklematis. 


Hvid Nellikerose "Weiss Grosendorf", som har rigtig mange torne. Den skal holde katte på afstand af fuglenes redekasse og foderbræt. 


Sommerfuglebusk 


Kæmpeverbena og Transperant græs. 


Rosen Jasmina


Bær på Vinget benved og rosen "Marguritte Hilling". 


Asters


Vinterens første påskeklokke Helleborus orientalis. Dem har jeg mange af. 


Torskemund i massevis. Jeg har både lilla og lyserød. 


Storkenæb


Stjerneskærm Astrantia


Katost


Klematis gruppe 3, men jeg husker ikke navnet. Rosen er derimod Climbing Bonica. 


Hortensia "Limelight"


Storkenæb


Rose Zephrine Drohin er nærmest neonpink, hvilket er ekstra flot her i efteråret, synes jeg. Man får virkelig smæk for skillingen. En stærk energi. 


Stokroser har jeg også endnu her og der. Her er en der kun har knopper. 


Rosen "Alexandre Girault"


Lærkesporer.



Alunrod i forskellige afskygninger lyser også op i haven. 


Her er det Palace purple. 




Høstfloks


Geranium


Høstfloks


Rosen "Asteride Briant". 


Asters


Staude Gyldenlak Erysimum "Bowles Mauve". 


Den sidste Magurit står som enlig mejestæt. 


Kvæsurt. Den hedder Egernhale på engelsk. 


Fucsia


En græs


Storkenæb "Rose Clair".


Midt i det runde bed har jeg 6 ens roser i en lille cirkel. Det er rosen "Therese Bugnet". Inde midt i den har jeg her i efteråret plantet paradisæble Hyslop. 
Rosen bliver lige om lidt beskåret, så træet kan få plads, men også så rosen kan få plads til nye grene. De nyeste grene på denne rose er helt røde, som på en kornel. Det er flot i vinterhaven. 


Purpursolhat Echinechea Purpurea


Bjørnetidsel Akanthus.


Krybende pileurt. 


Sølvlys "Brunette" er på det sidste. 


Stedsegrøn vinter-snebollebusk.






Rosen "Trier"


Rosen "Tumbling water". 


Asters


Hvid fredløs. 


Hortensia Annabell.


Fuchsia




Staude katost




Flittiglise kan endnu


Midlertidige krukker. Planterne er nu fordelt i havens bede. 


Ingen efterårshave uden Georginer Dahlia. 

Jeg synes der er masser at se på og der er også nok til buketter endnu.