Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

søndag den 31. december 2017

Sikke et hul!!!


I sommerferien, var familien og jeg på ferie på Mors.
Det kom der mange have- og blomster relaterede billeder ud af, som jeg tog til bloggen.  
Så I har i den grad noget til gode! 


Det vil jeg forsøge at rode bod på, i løbet af de kolde vintermåneder, hvor det meste havearbejde jo er armchair-gardening. 


Jeg var også på Mors sidste sommer, men kun for en meget kort bemærkning, fordi der var blogtræf i Tante Grøns vidunderlige have. Denne gang var jeg på Mors en hel uge.

Sidste år, var der også en hel busfuld haveinteresserede, på besøg hos tanten, ud over os havebloggere. Da vi kørte hjem, var vi inde på en grillbar, hvor vi spiste aftensmad. Dér mødte vi tilfældigvis en dame med haveselskabets grønne vest på. Vi kunne se, at hun var en af dem fra bussen. Vi var åbenbart landet i den pågældende havekreds' hjemegn. Damen fortalte, at de ud over Tante Grøns have, også havde set "Haven i hullet". Den havde jeg hørt nævnt en gang tidligere, og nu blev hun jo så spurgt ud til hvordan haven var. 
Haven i hullet havde været endnu smukkere og mere spændende, end Tante Grøns have. Meget store ord, synes jeg! Det lød fantastisk. Jeg var jo meget overvældet over Tante Grøns have. 


Så nu vi var heroppe, kontaktede jeg selvfølgelig ejerne, og spurgte om jeg måtte kigge forbi, sammen med mine piger. Jacob nød der var alene tid til ham imens. 


Haven er meget gennemarbejdet, både med planter og byggematerialer. 


Haven er inddelt i rum, men på en helt anden måde, end det jeg selv har gjort. Her flyder rummene ligesom lidt mere over i hinanden flere steder, men man oplever stadig rummene forskelligt. 


Enkelte steder er der dog hække, som definerer rummene mere markant. 



De har en vildt lækker udestue/vinterhave, som jeg godt gad tage med hjem i min kuffert. 



Et midtpunkt i det største haverum. 


Der er gjort rigtig meget ud af havens bede og belægninger. 


Lige noget for en pige i prinsessealderen, tænker jeg, så ønskebrønden her blev gennem-fotograferet. 




Der var smæk på farverne i de tætpakkede bede. 



Et smukt jernskib, som mindede mig om de avisskibe, som Peter Pedal kan folde. I Nykøbing Mors havde de et skib mage til, bare i en større udgave. 



Haven er ikke kun til pynt, men er i høj grad en have, der bærer præg af, at den flittigt bliver brugt. 
I baggrunden ses fx. en bålplads, som der er plads til MANGE rundt om. 



Den sødeste lille bæk. Gid jeg havde pladsen. 


I baggrunden er der højbede til køkkenhave og til stiklinger. 


Tænk at kunne ro ud blandt alle disse nøkkeroser, når de blomstrer. 


Legehus. Her prøver Simone og Isabella, at klatre op af et klatretov med knuder på. 


Der var også en FED svævebane, som gik hele vejen tværs over haven og et af vandhullerne. Jeg havde desværre hvide sommerbukser på, og der var meget vådt, så selvom det fristede mit indre legebarn, så lod jeg alligevel være. 


Der var også almindelige gynger og en vippe. 

Tilbage er der kun at ønske jer alle et rigtig godt nytår. 

Jeg håber I kommer til at høre lidt mere til mig i det nye år. 

onsdag den 22. november 2017

efterårsprojekt "moongate" eller udsigtshul.


Min have er ved at nå en alder, hvor den begynder, at lukke sig om sig selv. Præcis som jeg har tænkt den skal gøre det. 

Portaler, pergolaer og buer giver vertikale linjer og højde, samt danner loft/tag i haven, på samme måde som træer. Det er, efter min mening, med til at give haven hygge, sjæl og intimitet. 


Da vi flyttede ind, var der hverken læ, eller privatliv, i haven, som kun bestod af græs, en stor terrasse, nogle få store træer, og et meget grimt plankeværk, som markerede skel mod naboen og ud mod marken. Desuden var der det samme grimme plankeværk rundt om terrassen. Det var MEGA grimt.  

Plankeværket var kun 1 meter og 20 høj, så ud over det var grimt, var det heller intet bevendt. 
Så mod naboen plantede jeg, med naboens tilladelse selvfølgelig, en bøgehæk. Ud mod marken plantede jeg forskellige prydbuske og småtræer, som for alles vedkommende også er tænkt som skjulested, mulighed for redebygning, nektar eller bær, til havens fugle og insekter. På den måde er det ikke kun et lille læbælte eller pryd for øjet. 
Efterfølgende har jeg så plantet nogle ammetræer, for at få lidt hurtigere læ, men de skal jo løbende fældes. De første to er allerede blevet lagt ned. 



Men udsigten er jo stadig lige vidunderlig, selvom haven har fået en mere moden alder, og derfor har det selvfølgelig aldrig været meningen, at jeg skal lukke hele udsigten ude. Den skal selvfølgelig integreres. Tænkes ind i havens design, og bruges som "det lånte landskab". 

Bålterrassen ligger i forbindelse med stien rundt om det runde bed. Blikket bliver ledt ind under pergolaen og videre ud i udsigten. 



Her ses samme udsigtshul, bare set fra stien ind mod drivhuset. 
Man kan ligesom allerede fornemme, at beplantningen er begyndt, at danne en cirkel. 



Den effekt vil jeg forstærke, så derfor har jeg været med Helle (Blomsterhatten), nede ved hendes lillebror. Han har hjulpet med at svejse, og nu har Jacob hjulpet mig med, at få den "installeret" på sin plads i haven. 



Lige som et billede, bliver enhver udsigt meget flottere, når man rammer den ind. Man forstærker kigget ud. Blikket bliver draget den vej.....


Videre ud i den uendelige verden udenfor. 
Jeg skulle lige have idéen til hvordan jeg skulle ramme udsigten ind, men pludselig en dag slog det mig, at det selvfølgelig skulle være i form af en moongate. Den runde form har jeg i forvejen rigtig mange steder, rundt i haven. 
At gentage den samme form flere gange i haven, er jo et designprincip, som giver ro og rytme, noget som jeg jo i forvejen efterstræber, så lige så snart jeg fik den tanke, var det den indlysende rigtige ramme her. 

Jeg fik lige beskåret de længste "lianer" fra rosen Alexandre Girault, imens Jacob stod og hamrede stolpespydene i jorden. Det er derfor der ligger rosengrene på fliserne. 


Isabella var også med ude. Hun fik blandt andet tegnet en helt masse. Her har hun lige tegnet mor. 
Vores projekt tog heldigvis ikke så vildt lang tid at lave. Jeg kan slet ikke få luft når jeg er ude, så jeg hoster mig godt og grundigt igennem. Det er en genstridig lungevirus jeg har fået mig, så det tager åbenbart en evighed at komme over den. Men det går da heldigvis stille og roligt i den rigtige retning.