Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

tirsdag den 19. februar 2019

Monets Blomsterhave

Et indlæg uden ord. 


































Åkanderne følger i næste indlæg, som jeg lover bliver inden længe. 

mandag den 4. juni 2018

Roserne er en måned tidligere på den, end normalt


Marguritte Hilling er altid en af de første roser i blomst. Normalt er det sidst i juni, men i år var det sidst i maj. 


Isabella tegner på livet løs. 


Og nu har hun lært at gynge selv. Og hun kan gynge højt. 


Selv farmand Jacob har været lokket væk fra computeren, og ud i det dejlige vejr, næsten hver dag. Han har endda spist med på terrassen, hvilket han normalt er virkelig svær at få med til. 


Her har Jacob og Isabella gang i vandpistolerne. Det er sjovt, at løbe rundt om det runde bed, når man jagter hinanden. 


Mme Alfred Carriere


Fuglebadet blev pyntet i lørdags, hvor jeg fik havegæster fra Fyn. Helle og Kaj og Susanne og Jørgen, som selv har fantastiske haver. 


Constance Spry


En sød Geranium, som jeg ikke kan se navneskiltet på. Det er ikke Summerskies, for jeg har tjekket i Birgittes bog. 


Pæonen Bowl of Beauty er en af mine ynglinge. Over den står rosen Terese Bugnet og over pergolaen er det Wrams Gunnarstorp med de pink blomster. 


Over rosenbuen er Venusta Pendula begyndt. Under fuglehuset er det Nellikerosen Weiss Grosendorf, under den står to pæoner Duchesse de Nemours og Shirley Temple.
I forgrunden ses rosen Winchester Cathedral og lige bag vandstenen er det White Cover. Bag den ses endnu en Winchester Cathedral. 


Første rose i Alexandre Girault..... udtales i retningen af giro, men med tryk på o....... giró.


Det er første blomst ud af tusindvis på den rose. Det er den mest blomsterrige rose i min have, og den er først færdig langt henne i efteråret. Den har bløde, føjelige grene og den bliver kæmpe stor. 


Zeperine Drouhin...... "Den tornløse rose", er den rose, der står nærmest på trampolinen. 


Louise Odier. 


Jeg har nu også plantet en syren på den modsatte side af moongaten, så det bliver ens på begge sider..... to forskellige hvide sorter dog. 


Der er også syrener på vej som overstandere her langs drivhuset. 
Længst til venstre står Leonardo da Vinci på spring, med store lyserøde/rosa knopper. Rose de Rescht er plantet hele vejen rundt om terrassen. Den hvide roser til venstre er en arvet rose, som jeg ikke kan finde ud af hvad hedder. I midten står Louise Bugnet, som allerede har afblomstret første flor. 
Ved hjørnet af drivhuset, er det en opstammet, som jeg vender tilbage til. 


Silkepæon til højre uden navn. I bunden Rose de Rescht og op af pergolaen Wrams Gunnarstorp. 


Clematis Montana 'Grandiflora'. 
Terese Bugnet midt i det runde bed. 
Wrams Gunnarstorp over pergolaen. 



Terese Bugnet


Wrams Gunnarstorp


Hjemmeklyttede stativer til mine opstammede roser. På den måde kan roserne nedkroges, så jeg provokerer dem til, at sætte flere blomster, på samme måde som buskroserne. Se evt. tidligere indlæg. 


Det er ikke så vigtigt om stativerne er vildt pæne, for de bliver jo alligevel dækket. 


Det er ikke tilfældigt jeg bruger rustfarvet rionet og kamrør. Den rustbrune farve bliver usynlig under blade og grene, hvorimod en galvaniseret vil skinne og lyse op, og råbe "her er jeg", når solens stråler rammer den, uanset, at der er blade og grene over, for hver en lille millimeter, der ikke er dækket, vil lyse op.  

På samme måde med træværket. Skal det være usynligt, skal det males sort, eller i hvert fald meget mørkt. 


Det kan man også se her......  Stolpen her blev ikke malet sidste år, fordi det hele tiden var for vådt. Nu står den og tiltrækker en helt masse opmærksomhed, med sin lyse farve. Endnu mere ville den gøre det, hvis den endda havde været hvid. 


Men her er det jo blomsterne der skal have hovedrollen, og derfor bruger jeg den sorte som baggrund. 




Madam Alfred Carriere set fra den modsatte side, i forhold til først i indlægget. 


Clematis "Prinsesse Alexandra" fra Flemming Hansens hånd. 



Traditionen tro....... Når Clematis Montana 'Rubens' blomstrer, bruger vi den som baggrund for et søskende billede.