Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

mandag den 20. februar 2017

Drop foderbrættet og undgå syge fugle.

Det klassiske foderbræt bør skiftes ud, med en foderautomat, da fuglene kan blive syge af, at spise på et foderbræt.



Jeg har med stor interesse, læst en artikel i den lokale ugeavis. Derfor gengiver jeg artiklens ordlyd her:

Foderbrættet kan gøre fuglene syge, fordi der kommer mange fugle, som alle træder rundt i det samme korn, og derfor er der også mange fugle, der klatter afføring i kornet. Foderbrættet er den direkte vej til sygdoms-spredning mellem havens fugle, da de alle sammen træder, besørger og spiser samme sted.

Foderautomat fra Hokus Krokus. Der kan være hele 6 liter frø i den. Automaten dur kun til solsikkekerner og lignende, da det blandede vildtfuglefrø, (som jeg i øvrigt ikke tror er så godt), klistrer sammen som mel, og derfor bliver helt utilgængeligt og i øvrigt muggent, så fuglene ikke får nogen gavn af det.


Man bør istedet skifte foderbrættet ud med en foderautomat, hænge fedtkugler op, eller lægge æbler ud, (eller alle 3 dele), i stedet for foderbrættet. Husk i den sammenhæng, at skifte foderbrættet ud med en automat, hvor fuglenes afføring ikke ender i maden, siger Michael Carlsen, biolog for dyrenes beskyttelse.




Når foderautomaterne skal hænges op, er det vigtigt, at gøre sig nogle overvejelser, om valg af frøsorter, samt placering af foderautomaten. Der er nemlig sammenhæng mellem hvilke sorter frø man vælger, og hvilke fugle der kommer i haven.

Foderpladsen her er altid meget velbesøgt, vinteren igennem.
Den tomme automat bliver fyldt op cirka hver 14. dag med hampefrø. Der er solsikkefrø i den store foderautomat. Ud over de viste har jeg yderligere et par foderautomater inde under halvtaget, hvor fuglene faktisk også gerne kommer. Her har jeg nogle fedtholdige nødder. Desuden smider jeg vinteren igennem æbler ud på jorden, til solsorte og sjaggere. Desuden har jeg et fuglebad i forbindelse med buffetten. 



Hampefrø er gode for fugle, som gerne bliver på stedet og spise. Det er fx.:
  • Spurve 
  • Finker
  • Stillits 
  • og mange flere.                                                                                                        

Store og fedtholdige solsikkekerner er derimod farvoritfoder for:
  • Blåmejser 
  • og Musvitter. 
Blåmejser og Musvitter er specielt glade for solsikkekernerne, fordi de helst ikke bliver siddende på foderautomaterne og spiser. De vil gerne sidde mere skjult, et sikkert sted. De flyver altså frem og tilbage, med ét frø af gangen, så derfor giver det mere mening for dem, at spise større og mere fedtholdige frø, forklarer Michael Carlsen.



Apropos Blåmejser, har jeg faktisk et par, der allerede ser ud til, at indrette en rede, i redekassen, i loftetagen på mit foderhus. Så der er åbenbart allerede forår i luften for dem. I øvrigt har jeg også hørt Lærken og set stæreflokke flyve rundt...... Som foderbræt har fuglene aldrig taget foderhuset til sig, så derfor bruger jeg i forvejen kun foderautomater, fedtkugler og æbler til deres buffet.

Resultatet af sidste års forsøg med mejsekugler ved foderbrættet. De endte med at spire, istedet for at blive spist. 






Man bør også tænke over placeringen af foderautomaterne, da det store dilemma, for alle fugle, er sikkerhed.




Eksempelvis er Spurve meget opmærksomme på Spurvehøgen, så derfor vil de foretrække en foderautomat, der ikke er placeret for langt fra et buskads.

Mejserne, som alligevel kun er kort tid ved automaten, flyver gerne hen til en mindre sikkert anbragt foderautomat.

Hvad avisartiklen desværre ikke nævner, er vand! Vand er jo endnu vigtigere end foder, til havens fugle. De skal have adgang til vand hver eneste dag, året rundt, hvis man vil have et rigt fugleliv i sin have. Fuglebadet skal placeres helt nede på jorden, og ikke hæves op over jordniveau, for så kan pindsvine og lignende smådyr ikke få nogen glæde af det.



Ud over de besøgende fugle, ved foderpladsen, glæder jeg mig hvert år over marker, her omkring hvor jeg bor, fyldt med hundredevis, ja måske tusindevis af Sangsvaner...... Ikke de almindelige Knopsvaner, som mange måske tror. De foretrækker vand, også om vinteren. Det er oftest sidste års majsmarker, eller næste års rapsmarker(!),  der får fint besøg. 
Desuden kommer der jævnligt mere eller mindre store flokke af svaner flyvende forbi, eller lige over, min have, her i vinterhalvåret. 
Der er næsten dagligt store naturoplevelser her ude på landet. Det gælder bare om, at komme ud og nyde dem. Fik jeg nævnt, jeg har set de første stæreflokke i år? 


tirsdag den 31. januar 2017

Jeg glæder mig i denne tid


......For lige om lidt er det sådan et syn som her, der møder mig, når jeg skal ud og besøge Helle (Blomsterhatten). 


Hun samler nemlig ikke bare på roser, stauder og mange andre planter....


Hun samler også forårsløg, som især forskellige narcisser, mange tulipaner, vintergækker og krokus i massevis. Anemoner, hornvioler, påskeklokker, skilla, perlehyacinther og hyacinther, samt ikke mindste treblad/trillium. Desuden har hun mange forskellige forårsblomstrende buske. Herover ses fx Stjernemagnolia. Magnolia Stellata. 


Et kig skråt op igennem haven. Længst ind mod naboens hus ses Helles nye espalier, som var hendes store projekt sidste forår. 


Indenfor i bedene, hersker der en frodig overdådighed, hen over sommeren næsten vildskab. Men rammerne er meget klart definerede, så haven har en stærk struktur, eller en stærk rygrad, og derfor virker det aldrig rodet, men derimod meget overdådigt, når hun fylder bedene propfulde. 
Gennem denne pergola/rosenbue, (med intet mindre end 4 Veilchenblau roser og 4 klematisser op af), kan man se havens flotteste fokuspunkt, som den del af haven da også er bygget op omkring. Nemlig den flotte mølle, som Helles svigerfar har bygget til hende. Den er havens store stolthed, han er virkelig dygtig ham svigerfar. Den har de fineste detaljer og er virkelig smukt lavet. 


Vender man sig om, samme sted, kan man se en anden pergola. De står nøjagtigt ud for hinanden, så man oppe fra bagdøren, kan se hele vejen ned igennem den store have og ned til møllen. 


Kobjælde...... eller Pulsatilla, som Helle siger. Hun lærer mange Danske navne af mig, men jeg lærer heldigvis mindst lige så mange Latinske navne af hende. Det er jo oftest mest praktisk når man skal finde en plante på nettet fx på en online planteskole, at kunne de Latinske navne, men de hænger desværre ikke for godt fast. Helle er en stor hjælp, for vi taler simpelthen forbi hinanden, hvis jeg ikke forstår hvad hun siger. Mange gange kender hun slet ikke de danske navne, men dem lærer hun så til gengæld af mig. 


 Anemoner.


Her ses havens opbygning lidt bedre, men mine billeder yder i virkeligheden ikke haven retfærdighed. Jeg skal se om jeg kan tage nogle bedre billeder i år. 


Perlehyacinther, vorterod og gule, botaniske tulipaner, pryder hele vejen langs havens skel, ud mod marken, i et langt, smal stykke. Det ser fantastisk ud. 


Helles stenkant står meget imponerende lige. Ikke bare sat efter en snor, men vendt og drejet, så de står med den fladeste side ud mod stien. Jeg har aldrig set en stenkant stå så knivskarpt, i nogen af de andre haver jeg har set til dato. Det ser brandgodt ud. Men trods inspirationen, lykkedes det mig ikke, at gøre hende kunsten efter, da jeg selv lage mine stenkanter. Men jeg tænkte meget mere over, hvordan jeg vendte stenene, i forhold til, hvad jeg nok ellers havde gjort. Så her står det også så skarpt som jeg kunne, dog med mange flere runde buer, så en snor gav ligesom ingen mening. 


Blå anemoner.


Meget store anemoner. Jeg ved desværre ikke hvad de forskellige hedder. Men de her er vel 15 cm høje. 


I den bagerste del af haven, har Helle og Jan deres frugttræer og nogle enkelte bærbuske. Der er også et træ til hver af drengene. Men det er også her Helle planter sine tulipanløg, påskeliljer og pinseliljer ud, når de er afblomstret i en krukke. På den måde er der opstået en vild blomstereng, som ser skøn ud, også om sommeren, hvor græsset bliver meget højt i de felter, hvor tulipaner og narcisser står og visner ned. 
Helt nede bag hegnet i skel, har naboen en lille flok ponyer gående. Det er meget hyggeligt. 


Når Helle viser rundt i sin have, (og det gør hun næsten hver gang jeg kommer der), så skal hun altid ned på knæ, når hun viser sine små skønheder frem. Det er næsten ligesom om, hun lige skal sige goddag til dem, og kærligt vise dem, at hun påskønner dem. 


En tredje slags anemoner, en fyldt en af slagsen. 

Jo, Helle har en fantastisk have, uanset hvilken årstid man kommer på. Man kan i den grad se, at der bor et meget passioneret havemenneske, som elsker blomster og planter. Det er guf for alle sanserne. 

Nu mangler jeg vist bare, at fortælle, at Helle og Jans have er cirka 2.500 m2 stor og jeg viser vel godt det halve her. Jans del af haven består af en lille bid "skov" med sirligt stablede brændestabler, bål og huggeplads. Alle bede er Helles domæne.  

Når det lige om lidt ser lige så godt ud igen, så må jeg ud og fotografere en gang til, og huske både drivhushaven, surbundsbedet og den nye terrasse og bedet omkring den, i det nyindtagede stykke have, hvor Helles drenge tidligere har haft basketball bane.  Og så må jeg lidt i højden, så I bedre kan se hvor flot haven er bygget op. At Helle og hendes have til stadighed inspirerer mig, i mit arbejde med min egen have, er ikke nogen hemmelighed. Men det går vist lige så meget den anden vej, kan jeg forstå på hende. Findes der noget dejligere, end den sødeste veninde, som man kan snakke med om alting, og som man oven i købet deler en stor passion med? Nej, vel!