Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

fredag den 30. marts 2012

De første forårssysler.

Fra vinduet i køkkenet har jeg, ud over en masse rod og vinteropbevaring, udsigt til min gamle faldefærdige udestue. Foran vinduet har jeg placeret min regnvandstønde, som har stået inde hele vinteren. Oven på vandtønden har jeg i den tid haft løbende dekorationer. I julen havde jeg mos med kæmpe store grankogler, en gren med mos på og nogle knaldrøde pigeonæbler. I januar og februar havde jeg primula, julerose og klokkeblomster sammen med mosset. På billederne her har jeg stedmoderblomster i den store flade krukke og bag den står 3 små krukker med de nyindkøbte vibeæg, som ventede på at blive plantet ud. Det gjorde jeg i onsdags.

 Planen med udestuen er, at vi river den ned. I første omgang vil vi se om det kan lade sig gøre at bevare stolperne og taget, så vi kan bruge stedet som overdækket terrasse. På længere sigt, har vi en drøm om, at lave stue derude med store sprossevinduer hele vejen rundt, så vi får udsigt til både haven og markerne omkring den. Bag mine opvaskebørster, kan man ane nogle af de pelagonier jeg har overvintret.

Krukken med stedmoderblomster har jeg lige flyttet her om til døren. Krukken med Primula og Helleburus trængte til at blive plantet ud.

Kugleprimula er godt igang i haven. Jeg har både lilla og pink buketter af dem ude i haven nu.

Min woodland garden/skovhave. Her er afblomstrede vintergækker. Snepryd er begyndt at blomste med sine søde, smukke blå blomster, her er nyudsprungne påskeliljer og nyplantede vibeæg, primula og afblomstrede erantis.

Den anden halvdel af mit skovbed. Til venstre anes min magnolia, som står ca. midt i bedet. Her er forskellige primula, julerose, snepryd og tuer af vintergækker, påskeliljer og erantis. I baggrunden ses et par små rhododendron, som jeg plantede sidste år.

Simone på 6 år har hjulpet mor med at så de første frø, som kunne sås i marts/april, og nu er det blevet tid til at vande dem igen. Vi har sået lilla "Klokkeranke," "Susanne med det sorte øje" i en pink/rødlig udgave og "Irlandsklokke" (Molucella laevis), som bliver nogle limegrønne spir med klokker på.

Begge mine piger er smittet med havebasillen, og vil gerne hjælpe hver eneste dag med noget i haven, hvis vi kan få tid til det. De elsker at være en del af det, og tager gerne æren når det begynder at spire og gro. Jeg har også fået instrukser i, at i "børnehaven", der skal vi voksne altså ikke slå græs, næh nej, det skal klippes på knæ med en saks! Men det får de kun lov til at gøre i kanterne, for ellers bliver de aldrig færdige, og så tror jeg ikke på det er sjovt mere!

Der bliver vandet og Simone instruerer storesøster, for hun har altså ejerskab på projektet, for nu var det hende der hjalp med at så i denne omgang. Simone har selv sat hår. Det er derfor det lange pandehår ikke lige er kommet med om i elastikken. Pyt med det.

Georginer og en enkelt potte med Gladiolus sat til forspiring i vinduet. Det bliver svært at undvære udestuen, især i foråret når der skal sætte alverdens blomsterprojekter igang. Men jeg må jo ønske mig et lille drivhus, eller bruge vinduet i skuret.

Min ældste datter Camilla på 8 år. Samme dag blev der både fejet og rydet op og stillet pænt på plads og virkelig gjort fint i stand...... imens mor lå på sofaen og læste i en havebog. Men pigerne elsker også selv at få lov. Jeg behøver absolut ikke blande mig i hele tiden længere.

torsdag den 29. marts 2012

Foredrag: Jeg sælger prydgræsser.

Jeg har været til sammen med Tim i Christiansfeld,
hvor Marianne fra "Mariannes græs," holdt foredraget:" Jeg sælger prydgræsser".

Marianne havde mange flotte billeder med, som inspiration både til at se de forskellige græsser og for at fortælle om hver enkel art, men også billeder hvor græsserne indgik i en sammenhæng fx. i haver udelukkende med prydgræsser og i prærie/steppe- staudebede.

Der findes prydgræsser der i størrelse svarer til en klump vintergækker og helt op til de store elefantgræsser, og i alle mulige farver sort, grøn, rød, blå, og ligeledes med forskellige frøstande.

Når man siger prydgræs, tænker mange automatisk elefantgræs og aggressiv plante, som kommer til at
fylde alt for meget, og som er svær at fjerne igen. Men ifølge Marianne findes der både agressive prydgræsser og prydgræsser der lige så langsomt bliver en bredere tue, ligesom en staude, og bortset fra de mest agressive elefantgræsser, skulle de være til at håndtere, når de enten skal flyttes eller deles.

Når de skal deles, foregår det på samme måde, som når man deler en staude. Ved de mest agressive arter, kan man dog få brug for en økse til hjælp.

Mange prydgræsser er vintergrønne og er iøvrigt gode som bunddække.

Jeg blev selvfølgelig fristet til selv at prøve nogle prydgræsser. De første to er jeg tidligere faldet for i en bog, mens den tredje var en ny opdagelse. Jeg har aldrig selv prøvet at have prydgræs i min have før, så det er en helt ny verden jeg skal til at stifte nærmere bekendtskab med.

Den første prydgræs jeg er faldet for, hedder Japansk Blodgræs "Red Baron." Den har længe stået på ønskesedlen, men jeg er spændt på hvordan farven er i virkeligheden. Både billedet her over og billedet under, er billeder af "Red Baron." Den tåler fugtig jord, (de fleste prydgræsser vil ellers helst stå i sandet og godt drænet jord), men står den i en krukke, kan den også sagtens tåle at tøre ud. Den har et meget fint rodnet, så man skal passe på ikke at give den for agressive naboer. "Red Baron" er en hårdfør prydgræs.

"Morgenstjerne" Star-græs har ligeledes været på ønskesedlen, siden jeg så den første gang i en bog. Så nu havde jeg en oplagt mulighed for at prøve at købe den. Det der er sjovt ved dén er dens frøstande, som ligner de papirsjulestjerner, som man kan flette til jul. Hvordan bærer naturen sig ad med at lave noget der er så raffineret, underfundigt og humoristisk?

 Den tredje og sidste prydgræs jeg lod mig friste til at investere i, i denne omgang, er denne "Blå Græs". Den kan godt lide at stå tørt og solrigt, som det oftest er tilfældet med planter med blå-gråt løv. Den er ekstra blå og iøjenfaldende sammen med meget grønne planter, som fx bregner som her.

Hvis jeg får succes med de 3prydgræsser jeg har købt, vil jeg på et senere tidspunkt købe en "Snefrytle", som jeg synes er utrolig yndig og alligevel sådan lidt grøftekantsagtig på billederne.

Samtidig vil jeg også prøve at stifte bekendtskab med "Hjertegræs", som har lette og luftige frøstande, som er hjerteformede.
 "Hjertegræs."

Om foråret skal prydgræsserne klippes ned, men man skal vente lidt, for de nye skud er sarte. En god huskeregel kan være, at vente med at klippe prydgræsserne, til man klipper roserne. Hvis der alligevel er udsigt til frost efter de er blevet klippet, er det vigtigt at dække dem af, eksempelvis med fiberdug. Når man klipper sine prydgræsser, skal man passe på, at man ikke beskadiger de nye frøstande, som spirer frem. Man kan også dele græsserne ligesom stauder om foråret, eller flytte rundt på dem.

Når man skal håndtere prydgræsser, kan det afhængigt af art, være en rigtig god idé at bruge havehandsker. Nogle blade på fx. "Pampas" kan nemlig skære fingrene. Det kan måske også være en vigtig overvejelse at gøre sig, hvis man har børn i haven, om det lige er den slags prydgræsser man vil satse på.

Hvis man har mange snegle eller rådyr i sin have, er prydgræsser et godt bud, hvis man alligevel ønsker sig en frodig have.

Når prydgræsserne plantes, skal de stå lige så dybt som i potten fra planteskolen.

Græsser kan godt lide en blanding af jord og sand, så de får et godt dræn. Lav evt. en lille bakke og lant dem øverst, så vandet kan løbe væk.
Star-græsser er gode bunddækkeplanter.

fredag den 16. marts 2012

Forår.

Årets første krukke blomster, byder velkommen ved vores dør.

Her er Primula, Helleburos og campanuela.

Vintergækker, erantis og de første snepryd er også begyndt at titte frem.

Jeg har været på planteskolen og købt nogle skønne Vibeæg. De skal plantes her i mit "skovbed".