Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

søndag den 10. juli 2016

Blomsterhattens vidunderlige regnvejrshave


Tirsdag aften kom den længe ventede dag, som Helle har forberedt sig på i evigheder.

Skiltet her har jeg sat op.


Et lille hjørne af indkørslen..... Her er lågen ind til haven.
Jeg gik ikke ind af lågen denne dag. Billederne her starter istedet bag garagen, som bænken står op af. 


Med Helles fine glas-skilt, som hun lavede sidste vinter, da vi var på glaskursus ved min tante. At glasset lige valgte, at lave en bobbel, formet som en hat, da den blev brændt, er et helt tilfældigt lykketræf. 
At Helle kalder sig selv og sin blog for "Blomsterhatten", skyldes en veninde, der, berettiget, ikke syntes Helle havde andet, end blomster i "hatten" hele tiden. Og det har hun skam stadig ikke. Vi kan sagtens snakke om familie, børn, heste, basketball, mænd og eksmænd, men der går aldrig ret længe, så snakker vi om blomster igen. Men sådan går det jo, når man sætter to sammen, der har rigtig mange blomster i "hatten". 


Spritnyt bed og solterrasse. 
I forgrunden er det rosen Maidens Blush. 
Helles ældste søn, Jacob, har været en ørn til at hjælpe, og det er bla. ham der har lagt fliser, både her og ved det ny renoverede bed med rionetsespalier, som du også kan se længere nede i dette indlæg.  




Surbundsbed med liljer. Bedet er meget større og billedet yder det i virkeligheden ingen retfærdighed.
Men her går man forbi, for at komme til næste del af haven.


Drivhushaven. Drivhuset har blomstrende bede hele vejen rund, på nær lige ved døråbningen. Her er en dejlig, frodig og blomsterrig stemning. Haven her er primært holdt i lyserødt. 
Til højre for stien er der en hæk, der lukker af, ud mod resten af haven. 
Op mod græsplænen, som jeg står på, er det en rosenhæk, med rosen Ritausma. 


Her står jeg ved husets bagdør, med lige akse ned gennem pergolaen. Kigger du godt efter, kan du se møllen som fokus punkt, igennem pergolaen. Til venstre for pergolaen står tørrestativet, og lige til venstre for den, er hækken ind til drivhushaven. 
I forbindelse med pergolaen, ligger et bed langs hele pergolaens højre side. 





Forrest i billedet, set bedet, som løber langs pergolaens højre side. Måske kan du se det Tibetanske kirsebærtræ på billedet oven over også. Præcis overfor kirsebærtræet, står den hvide bænk i bedet overfor. 

Det er Lykkefund, der pryder portalen bag pigerne.

Området med den hvide bænk og rionettet, er det store projekt, som Helle har brugt alle sine kræfter på i mange måneder forud for denne aften. Først har hun gravet planter og blomsterløg op, så har hun gravet skvalderkål op, fyldt ny jord på, lagt fliser, sat klematisbue over bænken og store sten omkring bedet.... og lavet et 10 meter langt espalier med rionet. Hun har dog fået hjælp af både mand, drenge og mig selv også undervejs. 


En stor hosta kommer helt anderledes, og meget bedre, til sin ret, i den kæmpe store krukke. 

Betonkrukkerne på bordet er hjemmelavede. 


Samme nye bed, set fra den anden ende af pergolaen. 
Her kan man svagt se, at der står en klematisbue hen over den lille runde plads, med bænken. 
Når Helles roser og klematis er blevet store, vil naboens skure være gemt godt af vejen. 


Her ser vi tilbage mod pergolaen og huset. 


En tværgående sti, mellem to af bedene, ender med en rød stol som blikfang. 

Inde i bedet til højre, "det lilla bed", er der en portal med rosen Veilchenblau.  Før portalen er der dog også en lilla slyngrose. Det er "Skylander", som minder meget om Veilchenblau, også når de står så tæt på hinanden. Skylander er måske en lille bitte tone mørkere, og så har den den fordel, at den også remonterer. 


Nu er jeg gået nærmere den røde stol, og ser tilbage. 



Flammebed holdt i rødt, gult og orange til venstre. Bede holdt primært i lyserødt til højre. Til højre for dem strå møllen.
Lige frem har vi portalen med Lykkefund igen, og inde i den går Helles hund Tarzan.


Der var pyntet op alle steder, i dagens anledning.


Her har vi flammebedet med dagliljer her ned imod. 
Til højre set et espalier med rionet på en terrasse. Her stod tidligere en pavilion, overgroet med Arkitektens trøst. Den rådnede desværre. Men nu srår der et par espalierer og danner vægge, så man stadig har lidt af den samme fornemmelse. I dag er det dog Fladbælg og Klematis, der klatrer op og giver stedet sin frodighed. Helle kalder det stadig sin pavilion. 


"Pavilionen set fra den nederste del af haven. Her er der en del frugttræer og grøftekantsbed i bunden. I foråret er der rigtig mange løgblomster i denne del af haven også. 


Camilla, Caroline og Simone, havde jeg taget med. 
Caroline er min yngste kusine og mindst lige så skør med heste, som mine store piger. 



Lige fremme i venstre side ses flammebedet.
Terrassen med espalier, kaldes i daglig tale for pavillonen, fordi der før i tiden stod et lysthus/pavillon med en Arkitektens trøst op af. 


Ved hjælp af espalierene har man da også lidt af den samme fornemmelse. 


I den nederste del af haven, er der en lille skov af frugttræer. Herunder er der forårsløg i græsset, og derfor får græsset lov, at blive højt og vildt, med slåede græsstier ind igennem. 


Tarzan nyder også haven, og han nyder, når der er nogen, der gider gå med helt her ned i enden af haven. 
De nye projekter er han altid meget stolt af, og man skal gå med ham ned og se. Det gør han både nu, med det nyomlagte bed med de 10 meter rionet-espalier, og ved den nye solterrasse, men han gjorde også det samme, da bedene omkring møllen var blevet færdige. Det er lidt sjovt han gør det. Men han må kunne høre og fornemme, at det er noget hans "mor" er stolt af. 

Da vi ankom til Helles have, der skulle være åben fra klokken 18.30, silede regnen ned, og vi troede vi var tæt på, at blive de eneste der kom. Men der tog vi heldigvis fejl. Hele Skomagergade var fyldt med biler og Helles indkørsel var fyldt med forventningsfulde havemennesker, især dem med en forkærlighed for roser, alle i regntøj og med paraplyer. Der blev budt velkommen, og i starten kunne vi slet ikke høre hvad der blev sagt, så meget regnede det på vores paraplyer. Men så klarede det pludselig op, og så var der stort set tørvejr resten af aftenen. Heldigvis var vi heldige. Og have/rosefolk er altså ikke så nemme at holde inde. Vi var vist nok i omegnen af 50 mennesker den aften. Der var i hvert fald en rigtig god opbakning. Jan sagde, at Helle havde været nærmest grædefærdig over vejret. Det forstår man jo godt, men det havde hun så slet ikke behøvet. Nu var det eneste ærgerlige, at nogle planter var lidt sammenklaskede, men til gengæld var alting super flot, frisk grønt. Man kan ikke få det hele her i verden, sådan er det jo. 


Her står Helle i blå regnjakke i midten, og Lone står i grøn regnfrakke til højre. Den lyse jakke, kan jeg ikke lige se hvem er, men selvom der var så mange, kunne jeg faktisk placere de fleste.


Møllen står i centrum af det ene haverum, og ud for en lige akse op til bagdøren, gennem pergolaen. Der er ikke meget overladt til tilfældighederne i Helles haveplan.
Møllen har Helles dygtige svigerfar snedkereret, og den er meget detaljerig. 
Rundt om møllen er det roen Marie Curie.


Her kan man lige fornemme møllen til venstre i billedet. Det bagerste bed, er det sidste bed, inden frugtlunden, med den vilde stemning i bunden..... som ender med skel ud til naboens heste. 
Men jeg har ikke været særlig god til, at fange havens plan/idé i denne del af haven. Det er ellers den allerbedste del af Helles have, efter min mening. 

Haven rummer et utal af planter. 
Det er ikke en plantesamlerhave i traditionel forstand, hvor der næsten kun er sjældenheder, men en del bar jord imellem, og trods havens størrelse vil jeg heller ikke kalde det en landbohave, for her får man et billede af et kæmpestor græsplæne og en køkkenhave, og selvom de også ofte har store staudebede, så passer Helles have ligesom heller ikke ind i den beskrivelse. 

Haven er langt hen af vejen Engelsk inspireret, og her er en frodighed, som man ikke ser mange steder. Og Helle samler på rigtig mange planter, så her er en planterigdom, som man meget sjælendt ser andre steder, og det er meget spændende, at gå på opdagelse i alt det hun har i sine mange bede. Her er masser af både almindeligheder og sjældenheder.  


Der var mange mennesker i haven denne aften, og fordi det lige havde regnet så voldsomt, lige inden Helle slog havelågen op, var der faktisk flere steder, hvor græsset blev slidt så hårdt, at der blev mudder stier, hvor folk havde gået. Skidt pyt, det var kun en enkelt aften, så det bliver selvfølgelig hurtigt pænt igen. Men det var alligevel vildt, så meget det sled. 


Der bliver svaret på rigtig mange spørgsmål.
Folk fandt også ud af, at jeg kendte haven, så jeg fik også svaret på en hel del.


Og nu kan jeg se, at manden med den lyse jakke, er en af medlemmerne fra Rosenkredsen Trekanten, som vi har mødt mange gange før. Jeg ved så godt nok ikke hvad han hedder.
Til venstre i billedet er det Annie fra Jels. 
De to i midten kan jeg ikke placere. 


Her har vi Helle Blomsterhatten med front til i højre side af billedet. 




Her står Lilian/Hebes have midt på plænen med front her hen. Jeg tror nok det er Lenis mand, hun snakker med. Leni er med i den havegruppe Lilian har taget initiativ til, på facebook, som hedder Sydjysk haveteam, og som både Helle og jeg også er medlem af. 
Med ryggen til, med det hvide hår, står Lilian fra Ribe. Hun var et nyt bekendtskab for mig, men hun er meget aktiv på facebookgruppen Roser. Hun har en have, hun kalder haven på Skønager. Det lyder som en have vi bare SKAL se. Hun havde nogle MEGET flotte brochurer med, til at dele ud af. 
Haven på Skønager:
Skønager 8
6760 Ribe
Tlf.: 61 42 39 80
Haven er åben 
søndag den 10. og mandag den 11. juli, 
søndag den 17. og mandag den 18. juli, 
samt 
søndag den 24. og mandag den 25. juli
alle dage fra klokken 14 til klokken 17. 
Entré 50 kroner. 
Kaffe, te og kage kan desuden købes.


Her er damen i den lyse jakke til højre, og manden i den mørke jakke med paraplyen, et par fra Billund, som også var og se min have sidste sommer. De er i øvrigt et par vi ofte møder rundt omkring. De har dog ikke mod på, at holde åben have hos sig selv.... (endnu)?. 
Øverst midt i solen, står Vilmantas, i daglig tale Villy, som mange måske kender fra facebook. Han har en kolonihave i Kolding med rigtig mange roser og stauder, og en meget stor viden om planterne. 
Bag ham står Leni, og bag hende står Lilians mand Eskild og snakker med Lenis mand.


Der blev snakket og hygget.


Portal med Lykkefund. 



Møllen ses igennem portalen med Veilchenblau. 


Helles genbo Johan, som også er meget haveinteresseret, men primært i Fucsia, og hans svigerdatter, som har et meget stort orangeri, som jeg glæder mig meget til, at se en dag. 


Der er mange spændende planter i Helles have, og der var mange, der blev nær-studeret af mange af de besøgende.  


Er du ked af, at du ikke var med ude og se Helles have, denne aften, så kan haven også ses efter aftale. Helle kan kontaktes via sin blog Blomsterhatten, eller igennem mig. 
Haven ligger i Sjølund, mellem Kolding og Christiansfeld. 


søndag den 3. juli 2016

Min have i går aftes


Indgangen til min have.
Jeg er blevet rigtig glad for min nye havesti. 
Dette haverum, "Skovbedshaven", plejer jeg at kalde denne del, er meget grønt i plantevalget, i forhold til resten af haven. 


Vores skur er efterhånden helt dækket af klematissen Clematis Montana Rubens. I bedet har jeg blandt andet en obelix med rosen Isphahan, som dufter på lang afstand. Op af rosenportalen, gror rosen Trier, på begge sider. Det er en rose med ret små, hvide, dobbelte blomster med gule støvdragere, i klaser.

I centrum af det cirkelrunde bed, ses rosen Odyssey.

Sternbræder og tagrende står for, at blive skiftet ud i løbet af sommeren. Det kommer til, at pynte.  




Roserne Ispahan og Trier lidt tættere på. 


Samme roser igen. 


..... jeg står og nyder duften:-)


Jeg er stadig ikke færdig med, at ligge pigsten. Det tager lang tid, og 3 børn, hvoraf en har haft kyssesyge hele foråret, en anden har bøjle og en tredje er en lille efternøler på to år, så er det lidt svært at nå det hele. Samtidig skal bedene jo også passes, med rettidig omhu. Her i uge 28 har jeg kun Isabella hjemme, men hun skal i dagpleje det meste af tiden i hverdagene, så der satser jeg på, jeg endelig kan få afsluttet mit projekt. Jeg trænger til, at få sat et punktum.


Midt i bedet, ser det ud til, at jeg har et stort hul i min beplantning. Faktisk står der en Hjortetrøst, som jo er en stor staude, men jeg har rigtig mange snegle, så den er totalt ribbet og ædt ned. Jeg har gravet en Geranium Phaeum op, so, har mørke blomster ala parykbuskens blade, klippet den ned og plantet den her, sammen med Hjortetrøsten...... Og så har jeg suppleret med Stolte Kavalerer, men de bliver også ædt, kan jeg se!  


Rosen er Odyssey.
Lavendelhækken, som er her 2. sommer nu, har stadig enkelte huller, selvom den er blevet væsentligt pænere. Jeg må have lavet nogle stiklinger, så hækken kan blive lukket.
De små sten er bare smidt ned i hullet, mellem bedet og fliserne, jeg mangler som sagt stadig, at få lagt pigstensbelægningen færdig. 


Den samme klematis Clematis Montana Rubens, som jeg viste på øverste billede. Det er stadig samme plante. Grenene er op til 9-10 meter lange.
Her har jeg suppleret med klatreroser. Gertrude Jekyll til venstre for vinduet og Constance Spry til højre for vinduet.


Et lille tilbageblik....


Her mangler jeg også, at få lavet pigstensbelægningen færdig. 


Den specielle, mønstrede flise, er hjemmestøbt ved hjælp af en mønstret gummimåtte, smurt ind i madolie, en træramme og cement med kyllingenet støbt ind i. 
De lyse fliser i belægningen er ligeledes hjemmestøbte, og med aftryk af forskellige blade. 

Den pink- og hvidstribede rose til højre, sammen med Marguritterne, er Concert. En af mine favoritter. 


Tilbageblik.


Inde i drivhuset. Jeg har ikke prioriteret mit drivhus så meget i år, fordi jeg har været så fokuseret på, at få lavet belægning på mine havestier. 


Concert rosen nederst til venstre. På espalieret er det Wrams Gunnarstorp. 


Stadig Wrams Gunnarstorp, men her er billedet cirka 3 uger gammelt. Den smukkeste pang pink farve, man kan ønske sig:-) 


Concert. Er den ikke bare vidunderlig? 




Her står jeg på stien ind til drivhuset og tager billedet ind over terrassen, som nu er pigernes bålplads. Bålfadet skimtes bag den hvide rose. Bunken med sand, skyldes mit igangværende belægningsprojekt. 


Jeg er kommet langt, men er ikke helt færdig endnu. Jeg mangler vel 2-3 m2 oppe i enden, og rundt ved de fliser, der kommer deroppe til venstre for figuren. 
Det var svært at feje sandet ordentligt væk, fordi det var så vådt. 


Det sidste plankeværk ved Amorfiguren, bliver pillet væk i år. 
Forrest til venstre er det slyngrosen Alexander Girault. Til højre ses Astride Briant. Begge er helt vidunderlige roser, som blomstrer hele sommeren. 


Astride Briant fylder godt, både i højden og i drøjden. 


Niveauet mellem ny og gammel belægning er nogenlunde godt ramt, og den smule forskel der er, udligner pigstensbelægningen jo. Jeg er super godt tilfreds.


Til venstre er det rosen Raubritter, til højre er det Royal Jubilee, øverst svæver klematissen Princess Diana. 
Amor sigter godt med sin pil!


Og masser af Storkenæb, som jeg har et meget blødt punkt for. 


Nærmest kameraet er det rosen Rose Marie Viaud, bag den igen Alexander Girault. Til venstre er den hvide Long John Silver, kig højt for at se den blomster.... Og den lyserøde under er Astride Briant. 


Fra venstre: Kir Royal, Bleu Margenta og Marie Viaud. Derudover sortbladet hyld med rosa skærmblomster. 


Marie Viaud er overdådig, bedårende og helt igennem vidunderlig, men desværre kun engangsblomstrende. Under espalieret, og hele vejen rundt om terrassen, har jeg plantet Rose de Rescht i en hestesko. 




Fra venstre: The Generous Gardener, Louise Odier og Climbing Bonica. Sidstnævnte kunne sagtens have fyldt espalieret ud alene, den er vildt frodig og overdådig. Den remonterer, ligesom de andre to også gør. 

Vi har fået ny trampolin, fordi den gamle var slidt op. 

Her kan I nogenlunde se pigstensbelægningen, selvom jeg ikke kunne feje den våde sand ordentlig af.
Jeg har altid været fascineret af pigstensbelægning, men jeg må sige, at jeg har fået en helt anden respekt for det arbejde der ligger bag. Det er fuldstændig vanvittigt, så lang tid det tager at ligge, i forhold til fliser.



Hækken skal formsklippes på toppen, på en eller anden måde. 


Det er ikke så meget jeg mangler mere. Dejligt, at kunne se en ende på det snart. 



Ind mod muren, vil jeg bygge mig et arbejdsbord/pottebord. Derfor skal man også kunne feje op efter sig. 



Sidste år var det blå/hvide bed i vandstenshaven meget frodigt. Jeg ved ikke lige hvad der sker. Roserne måtte også klippes helt i bund dette forår, det plejer jeg ikke. De så helt døde ud. Det var de heldigvis ikke helt. 





"Camillas have", fordi det er hendes det hvide sprossevindue. 


Her hedder den hvide rose White Night. 


75 Fairyroser langs huset. Syriske roser imellem vinduerne. Det ses, at her bor en blomsterpige:-)
Tagrenden bliver fikset i vores sommerferie, den er blæst istykker.


Indgangen ude fra vejen. Jeg glæder mig til carporten kommer ned, og jeg kan lave en pæn forhave. Indtil da må krukker kompencere for det. 


Der er kommet ny hasp, som Isabella ikke kan åbne, den anden var blevet farlig. Og så har jeg fået skrevet husnummer på. 


Isabellas legehus, som vi byggede sidste sommer. 



God søndag. Jeg vil fejre rosens dag i Geografisk have i Kolding.