Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

fredag den 9. november 2012

Indkøbstur hos JAS Roser

 
I søndags gik turen over til JAS Roser ved Brenderup på Fyn.

Inden turen derover, har jeg brugt MANGE timer på at researche billeder og viden, om ENORMT mange slyngroser, så jeg kunne vælge nogle (relativt få) roser ud,som jeg tror jeg vil blive glad for, og for at jeg kan give dem den bedst mulige placering, som jeg nu ville kunne tilbyde dem hver især her i haven.
Både så roserne faldt i min smag, passede sammen i farverne (også med deres kommende naboer, som allerede gror i bedet), men også så de passer til de tænkte placeringer, med deres vækstform, og med hvor meget sol de havde behov for, for at kunne trives. Et enormt arbejde har det faktisk været.  Men jeg skal jo alligevel hvile meget af min tid, så det er været en dejlig beskæftigelse imens.

Jeg er så privilegeret, at jeg har to nye espalier og en ny pergola, (som faktisk ikke engang er helt færdige endnu. Det går ikke så stærkt, men til foråret bliver det afsluttet).

Men det er jo stadig ret få roser jeg har plads til, ud af de mange, mange, nærmest uendelige muligheder der er at finde på nettet.

I starten havde jeg forestillet mig, at jeg skulle købe roserne hos Rosenposten, hvor jeg også købte roser sidste år, eller prøve at handle lidt med Frans Brun, som Ernst og Birthe Jensen jo anbefaler.

Men så var det Marianne Munk sagde, at jeg skulle ta’ at handle hos www.jasroser.dk, for der ville jeg få rigtig mange, stadig virkelig gode kvalitetsroser, for pengene. Han har mange flere roser end det som han har på hans sortimentsliste, og han kan stort set skaffe alting hjem, og stadig til den uhørte pris af maks. 50 kr. pr. rosenplante.

Jeg fik bevilget 1.500 kr. af husholdningsbudgettet, og begyndte straks at planlægge hvad jeg ville købe, og hvor det skulle plantes. Men hold nu op, hvor er det svært at vælge, eller måske mest af alt at vælge fra. Som at være en lille pige i en slikbutik!

Her er den ønskeliste, som jeg sendte af sted i en mail til JAS Roser 14 dage før vi skulle derover, (Helle Blomsterhatten og jeg):

Roser/klatreroser med mere.

Til lille espalier:                   (Grænser op til et bed med The Fairy, Queen of Sweeden og Mary Rose med flere)

Constance Spry

Clair Austin clb.

Louise Odier
Gertrude JekyllClb

 
  
Til stort espalier:                        (Der står en Rose de Recsht hæk langs espalieret).

Alexander Girault

WramsGunnarstorp

Russeliana

Astride Briant                                                        

Bleu Magenta

Rosemarie Viaud

ZephrineDrouhin

 
 

Op af stolper til pergola:

Arndt (står højt på ønskelisten)

Concert (øverst på ønskelisten – bolsjestribet til indgang ved pigernes ”børnehave”)

RosariumUetersen (lidt I tvivl om farven.Skal passe sammen med Rose de Rescht og tæt på det store espalier)

Jasmin

Giardina
 

----------------------------------------- (roserne her under kan evt. også bruges til pergolaen)

Cinderella

VenustaPendula/Long John Silver

Awakening
 

Til at klatre op i stort asketræ:

Poul Transon (Francois de Jaranville)

 

Op af nordvendt væg:             (Evt. vente til foråret)

Mme Plantier

May Queen


 

 

Roser til nyt rosenbed:            (Der er i forvejen The Fairy, Queen of Sweeden, May rose)

SweetPretty/Astronomia (står meget højt på ønskelisten)

Scepter d’ Isle (står næsten lige så højt på ønskelisten)

 Geoff Hamilton

Jaques Cartier

Champion of the world

Great Western

Comte de Chambord

Isphanan
(Disse roser kan måske også vente til foråret)

 

 

 Jeg har haft det som da jeg var en lille pige på 5 år, dagene op til juleaften, de 14 dage efter jeg sendte bestillingen af sted, og indtil vi havde været der. Godt nok ringede Jens Anton (JAS) en aften til mig, men jeg var stadig meget spændt på hvor meget han ville kunne opfylde mine ønsker.

 Jeg mødtes med min søde veninde Helle Blomsterhatten i Kolding, og vi fulgtes ad over til JAS Roser. Da vi ankom, var førstehåndsindtrykket en værre rodebutik, hvis jeg skal være helt ærlig, og reklameskiltet var bare en stor hvid plade med en sjusket håndskrift, hvor han havde skrevet JAS Roser og roser 50 kr., samt hans tlf.nr. Men Helle og jeg snakkede om, at det er jo klart han ikke kan skyde flere tusinde efter et flot skilt, hvis han vil holde priserne nede. Knap var vi kommet ud af bilen, før Jens Anton, en lille lidt finurligt udseende mand, kom os i møde. Han havde jo ventet os, og fundet en helt masse frem til os. Resten snakkede vi os frem til, og så var han rundt og finde det vi blev enige om. Han var flink, og han vidste en helt masse om roserne, så en smule af det jeg havde skrevet op, blev lavet om til noget andet. Jeg følte mig helt sikker på de ting han rådede og vejledte mig om. Han var en mand der vidste hvad han havde med at gøre, blev indtrykket.

Og hvad fik jeg så med hjem? Jo, nu skal I bare se:

 


 


 

 




 

Ved det lille espalier har jeg plantet:

Climbing Bonica
 

Louise Odier
 

The Generous Gardener
 
 

 Constance Spry er ikke blevet plantet her alligevel, for det mente JAS ikke ville blive godt, men den venter i stedet på, at blive plantet ved min østmur.

 Ved det store Espalier er jeg i gang med at plante:

Alexander Girarault

Rosemarie Viaud

Zephrine Drouhin

Bleu Magenta

Russeliana
 
 

Astride Briant

De roser jeg har placeret tættest på trampolinen er tornløse, eller næsten tornløse.

Der er måske nok en rose for meget, så jeg overvejer, at flytte en af dem, måske over på plankeværket, eller over på østmuren et stykke fra Constance Spry……. Jeg tænker lidt endnu.

Op af legehuset har jeg i forvejen plantet Schneewaltzer, som skal slynge sig op over legehusets tag.

Ved pergolaens stolpe tættest på legehuset, har jeg plantet den hvide og pink bolsjestribede slyngrose Concert, som mine piger havde ønsket sig.

Ved pergolastolpen på den modsatte side af deres havelåge til ”børnehaven”, har jeg plantet  Wrams Gunnarstorp.

Ved de sidste 3 stolper på pergolaen, planter jeg:

Long John Silver

Kir Royal
 

Og så overvejer jeg at plante en klematis i stedet for en rose, så adgangsvejen til ”børnehaven” ikke bliver for trang.

 Op af mit fuglehus/foderbræt, som er en af de få ting, jeg faktisk kan se ud på i haven, inde fra huset, vil jeg plante Jasmin, som både er blomsterrig, hårdfør og remonterende.
 
 
 

 

Op af den nordvendte mur, venter disse to på at blive plantet:

Mme Plantier (som busk)

May Queen (på espalier)

 

Op af mit store asketræ plantede jeg sidste år Trappendalrosen, men der er ikke fut nok i den, så den flytter jeg om i baghaven, hvor jeg finder et godt sted til den. I stedet har jeg købt Poul Transon (Francois de Jaranville), som er i potte, og venter på at blive plantet ud.

Til mit nye trekantede bed ved det lille espalier, (hvor jeg i forvejen har plantet The Fairy, Queen of Sweeden  og Mary Rose), har jeg nu fået købt:
Scepter de Isle

Geoff Hamilton

Jaques Cartier

Ispahan

Champion of the world

Marguritte Hilling

Great Western

og Odyssey.

Til “børnehaven” har jeg desuden købt:
Rosa Mundi

Til et kommende espalier på min kommende pergola i forhaven, har jeg plantet:
Mme Alfred Carriera

 

Hvor mange roser har jeg så købt? Tja, ved nærmere gennemtælling, har jeg købt:

25 roser på én gang,

og jeg måtte punge op med 1.095 kr.

Jeg synes jeg fik rigtig meget for pengene, og jeg har faktisk aldrig haft så mange roser før, som jeg har nu. Jeg har vist nok over fordoblet min bestand her i haven, alene med dette indkøb. Jeg havde godt nok fået en bevilling på 1.500 kr. fra husholdningskassen, men jeg ville ikke købe alt for meget ud over det ønskede, for jeg skal jo også finde plads til det. Så vil jeg hellere ha’ et eller andet til gode til en anden god gang. Jeg ønsker mig nogle klematis, nogle buksbomhække og nogle storkenæb til haven, og jeg ønsker mig nogle træer til at skabe læ i nord- nord/vest. Så der er jo nok at bruge penge på…… for ikke også at tale om på huset!

Alle roserne så ud til at være en god kvalitet, og jeg glæder mig til at se hvordan de vil klare sig her i haven, og jeg er spændt på hvor meget de vil hjælpe mig med at få romantikken til at blomstre her i min have hver sommer i årene fremover.
I mine drømmer bliver det…… Ja, intet mindre end et drømmesyn. Og duften, ja den bliver vidunderlig.
Om farver og vækstformer kommer til at passe rigtigt sammen, er meget svært at vurdere ud fra billeder og beskrivelser. Men jeg må korrigere på hvor de er blevet plantet hen af vejen, som jeg bliver klogere, hvis der er noget jeg ikke rigtig bliver tilfreds med.

Tilbage på p-pladsen i Kolding skulle vi ha’ læsset bilen om, og jeg endte næsten med at tømme hele Helles bagagerum. Da vi havde fået læsset om, stod vi længe og snakkede, og i stedet for at sætte os ind i bilen og snakke færdig, så stod jeg og blev helt kold –og hundesulten. Så da jeg kom hjem brugte jeg den første time på at hvile, spise og få varmen igen, inden jeg tog en hel masse mere tøj på, og gik ud og fordelte alle potterne, satte barrods roserne i blød, og plantede de første 3 barrodsroser. Mere nåede jeg ikke, så skulle jeg ind og lave aftensmad. Jeg har været ude og plante lidt igen siden, men der går nogle dage endnu inden jeg er helt færdig. Men det gør heller ikke noget, for jeg kan jo li’ det, og der går nok et stykke tid endnu før vejret for alvor bliver et problem.

Alt i alt har jeg haft en rigtig god oplevelse, og jeg vil til hver en tid anbefale andre, at handle hos JAS Roser. www.jasroser.dk Firmaet ligger ved Jens Antons privatbolig i Brenderup på fyn. Jens Anton driver virksomheden i sin fritid, og priserne bliver bl.a. holdt nede af, at han selv laver mange af sine historiske roser, at han ikke reklamerer og af, at han ikke nødvendigvis skal kunne leve som konger og baroner af avancen, da han jo har et andet job, der giver ham brød på bordet hver dag. Jens Anton foretrækker man henter sine roser selv, men han er flink og rar, så man kan jo prøve at spørge om han vil sende en bestilling af sted med posten.





Jeg havde mange roser på min ønskeliste, som ikke stod på hans sortimentsliste, men som jeg kunne få med hjem alligevel. Ellers har han en stor viden om, hvilke roser der ligner hinanden utroligt meget, og så kan man måske bruge den alligevel. Bestiller man sine roser på forhånd, har han mulighed for at skaffe de roser han ikke har i forvejen. Uanset om han har roserne i forvejen eller ej, tager han højst 50 kr. pr. rosenplante.

Tak for endnu en dejlig dag til Helle fra Blomsterhatten. Nyder dit selskab enormt meget.



 
Ja, der var underholdning nok her til mindst 2 kopper kaffe igen! Lover jeg snart laver et mindre indlæg igen.
Billederne er dels mine egne, dels lånt på nettet.
 
 
 

36 kommentarer:

  1. Hej Malene
    Sikken en tur, hvor har jeg kigget mange gange efter dit indlæg. Det var så spændende at læse, og sikken en masse spændende roser, du har købt. Mange af dem kender jeg slet ikke, jeg kan godt forstå, du har haft et stort arbejde med at finde frem til dem.
    Tak for din beskrivelse af mødet med Jas og hans sted, det samme indtryk fik jeg af stedet, men pyt han lyder som en rar og dygtig mand, og priserne er jo rigtig fine. Gad vide om der ikke er nogen rosengartnere, som bliver lidt træt af dette indlæg.
    Der er mange af de roser, du har købt, som jeg kunne tænke mig, men jeg må lige tage den med ro. En af dem jeg meget gerne ville have er The Generious Gardner, den har jeg gerne villet have længe, men prisen andre steder (uden at nævne navne) har holdt mig tilbage. Den tror jeg, jeg vil have fat i næste gang, jeg skal til Fyn. Eller måske skal jeg ønske mig den til jul, den ene søn bor på Fyn :)
    Endnu en gang tak for dit indlæg, det var ventetiden værd, jeg vender tilbage til det om lidt, når jeg er færdig med vild med dans.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth!

      The Generous Gardener MÅ du have - den er VIDUNDERLIG!!! Som perlemorsrødmende åkander!!! Har 3 på pergola (desværre ikke så høje som de burde, "takket være# den Sophus + hans legetøjsplæneklipper!!!).

      Skønne roser, så det MÅTTE jeg lige sparke ind her;0)
      Kh Katinka

      Slet
    2. Hej Lisbeth.
      Har du ligefrem gået og ventet på mit indlæg, og kigget flere gange efter det?
      Jeg har også købt mange roser, som jeg ikke kendte i forvejen. De fleste simpelthen fordi de stod på hans sortimentsliste, og så har jeg undersøgt hvad det var for noget. Jeg har tænkt, at jeg vil lave et lille bitte indlæg med beskrivelse af en eller to roser af gangen, så kan I andre også se hvad jeg har fundet frem til om de forskellige roser. The Generous Gardener kendte jeg lidt i forvejen, ikke med personlig erfaring, men fordi Jens Otto Petersen fra Trappendal har vist billeder og fortalt om den. Jeg har kun begrænset personlig erfaring med roser. I mine gamle haver har jeg mest haft stauder.
      Du skal da ha' fat i den, inden jorden bliver frostbundet, så du kan få den i jorden, skal du ikke?
      Det glæder mig oprigtigt, at du synes det var et spændende indlæg endnu engang, jeg havde fået lavet.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
    3. Ja da jeg har da ventet i flere dage, jeg syntes det var meget spændende at høre om, hvad du har købt. Også fordi jeg kunne mærke helt til Samsø, hvor meget du glædede dig :)
      Det lyder fint med et lille indlæg med beskrivelse af de roser du har købt. Jeg havde selv tænkt at google dem, jeg bedst kan lide af dem.
      Det gør ikke så meget med at få fat i the generious nu, hvis jeg kommer hen til ham kan jeg potte den i første omgang eller få ham til det. Var det en af dem, han skaffede hjem til dig?
      Det er spændende hver gang at se, hvad du finder på :)
      Kh
      Lisbeth

      Slet
    4. Generous havde han i forvejen. Ja, jeg glædede mig også helt afsindigt, så jeg var lige ved at boble over af spænding.
      Så vil jeg spare dig for arbejdet med at google, og lave nogle bitte små indlæg ind imellem nogle af alle de lange her i løbet af det næste stykke tid.
      Jeg har skrevet en hel plan til mig selv, med ting jeg har lyst til at skrive om på bloggen. Så du kan godt glæde dig. Jeg har fundet på mange gode guldkorn. Jeg har fx lige været på første kursusaften i haveplanstegning. Det glæder jeg mig til at fortælle om. De næste dage vil jeg dog prioritere, at få plantet de sidste roser.

      Slet
    5. Godt så må jeg have spurgt, om han vil potte en til mig og gemme den til jeg kommer forbi.
      Glæder mig til at læse om alt det, du har at skrive om, men gode idé først at plante :)

      Slet
    6. Jeg tror nok den jeg fik, var den han havde i potte med flere, så han hev den op, og så fik jeg den med som barrods. Jeg ved ikke om det kun var de få han havde, eller om han havde flere et andet sted. Men måske skal du være hurtig.
      Det kan godt være jeg kan liste et lille bitte indlæg ind, selv om jeg skal plante, for så tager det jo ikke så lang tid:-)Nu må vi se. I morgen skal vi ha' gæster igen, fordi Jacob har fødselsdag i dag.

      Slet
    7. Jeg prøver at skrive til ham og ser, hvad jeg kan få ud af det.
      Tag det bare roligt med indlægget, det vigtigste var at læse om turen, og hvad du købte.
      I øvrigt var jeg selv gennem samme tur, da jeg skulle bestemme mine første roser, hvilken skal man tage og hvilken vælge fra. Jeg valgte en eller to fra hver gruppe på rosenposten. Siden er der bare kommet flere til.
      Tillykke med Jacob og til Jacob :)

      Slet
    8. Tak Lisbeth.
      Mit indkøb blev meget tilfældigt fordelt imellem hvilke grupper roserne hører til. Men jeg har valgt med hjertet, så jeg håber det kommer til at leve op til mine drømme. Det er ret begrænset hvad jeg har plads til, så jeg kommmer ikke til at gøre de helt vilde rosenindkøb igen. Men det var fedt at prøve denne gang. Så kan jeg supplére med nogle enkelte i årene frem over. Jeg har stadig nogle enkelte på min ønskeseddel lige nu, og dem håber jeg på, at få købt til næste år.
      Jeg skulle hilse fra Jacob og sige tusind tak for din hilsen.
      ...Jeg har lige lavet et nyt, lille bitte indlæg om en enkelt rose. Jeg vil drysse flere lignende små indlæg ud på siden løbende imellem de andre indlæg jeg laver. Tror garanteret ikke du kender den første rose jeg skriver om. God læselyst..... Og jeg får i øvrigt besøg af Helle i morgen. Vi skal diskutere vores haveplaner igennem igen. Fedt med noget konstruktiv kritik og nye idéer.... ja en sparringspartner. Det er efter min mening noget der giver meget mere end selve kurset. Men vi havde aldrig fået samme diskussioner, hvis ikke vi hver især havde målt vores haver op, og sat os for, at der skal laves ændringer. Rigtig dejligt med en at nørde så meget med.

      Slet
    9. Ja så har jeg læst dit indlæg og kommenteret på det. Ja det har uden tvivl været fedt at prøve at købe så mange roser på en gang. Mine er købt lidt efter lidt. Lige nu har jeg heller ikke plads til flere, og de er jo også tidskrævende. Jeg bruger en timer hver dag mindst om sommeren på at klippe visne roser af.
      Jeg har skrevet til Jas om the Generious Gardner, men han har ikke ringet tilbage endnu. I mellemtiden har Katinka fortalt mig, at jeg ikke kan leve uden Hurdalsrosen, så måske skal jeg have den med. Jeg har fundet stedet til den. Har du købt den?
      Hvor er det super at du og Helle har fundet hinanden, det er godt med gode havevenner.
      Kan i to tøser så hygge jer i dag :)

      Slet
    10. Tak Lisbeth.
      Vi hyggede os gevaldigt, ja faktisk over evne, så midt i haveplaner og tegninger og te og kreative diskussioner, løb tiden helt fra os, og vi var begge to solgt til stanglakrids resten af dagen hjemme på hver vores sofa! Ak, sådan et par pjok!Det har vi jo så også til fælles. Men det er sådan set godt nok, for så forstår vi også hinandens udfordringer, med at få en hverdag til at fungere, på trods af, at kroppen ikke vil som vi vil.
      JAS læser ikke mails hver dag, siger Marianne Munk, og det tog da også nogle dage, før han svarede mig.
      Jeg tror ikke umiddelbart jeg kender Hurdalsrosen, men det kan jeg så forstå er en fejl? Jeg prøver lige at google den.

      Slet
    11. Lyder også som en rigtig flot rose, og så får den oven i købet også hyben. Det kan jeg jo godt li'. Men den lyder også til at blive en ret stor busk. Et sted stod der helt op til 2,5 meter bred og 3 meter høj. Det kommer nok til at knibe med at få plads til den i min lille bitte have.

      Slet
    12. Jeg kendte heller ikke den rose uden af navn, men Katinka siger, jeg ikke kan leve uden den :) jeg har et gammelt hyldetræ i et hjørne af haven, der kan den bo, hvis jeg får fat i den.
      Det er en rigtig god ting med dig og Helle, at I har så meget til fælles, og kender hinandens helbredsmæssige svagheder. Så det er dobbelt gevinst med det venskab :) fantastisk

      Slet
    13. Ja, det er virkelig fantastisk, at vi har fundet hinanden.
      Lyder som en rigtig god plan du har med rosen, og selvfølgelig kan du få fat i den. Han skal nok ringe til dig.

      Slet
  2. Sikke en dejlig oplevelse! Kan godt genkende det med at bruge meget tid på at researche roser. Dejligt at møde en anden rosoman. Og tillykke med købene, din have vil helt sikkert blive blomsterrig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne.
      Tak for det.
      Ja, det var en rigtig dejlig oplevelse. Jeg ved ikke om jeg er rigtig rosoman, men jeg er da i hvert fald på vej til at blive det. Jeg er også lige kommet med i bestyrelsen i rosenkredsen Haderslev/Åbenrå. Og så kan du jo også godt se, at så går det jo ikke, hvis jeg næsten kun har stauder vel!! Ej, jeg har ønsket mig roser længe jo. Nu glæder jeg mig bare helt vildt til, at mine espalier og min pergola bliver helt færdige, og til at roserne kvitterer for den madpakke jeg har puttet dem med her i vinter. Så er jeg også sikker på romantikken kommer til at blomstre.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  3. Tusind tak for dit dejlige indlæg. Man får virkelig lyst til at besøge manden. Sikke mange flotte roser du nu får i din have, det bliver rigtig dejligt. Jeg har også en del roser, jeg handler meget hos Rosenposten, men der skal da vist et besøg på Fyn på planen for næste år.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene.
      Selv tak, for din søde kommentar.
      Ja, pas hellere på, for jeg tror også hurtigt det kan komme til at smitte, så I andre får lyst til også at købe roser til den helt store guldmedalje. Det kan helt sikkert godt betale sig, at køre til fyn, og han kan skaffe det meste hjem, hvis han ikke har det du kunne tænke dig i forvejen. Du kan bare sende en mail til ham, eller ringe og snakke med ham. Så har han også pakket det (meste af det) du skal ha', når du kommer.
      Du sparer hurtigt mindst 50% ved at købe roserne hos JAS, fremfor hos Rosenposten. Personligt tror jeg ikke jeg vil handle hos rosenposten igen, med mindre JAS ikke kan skaffe noget som de har, og som jeg bare MÅ eje. Kvaliteten ser også mindst lige så god ud.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  4. Hold da op for et kæmpestort research arbejde og rosenindkøb. Der er noget at se frem til. Det lyder også, som om du fandt det helt rigtige sted at handle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie.
      Ja, det gik der sørme godt nok mange timer med. Det værste var, at et overgang blev jeg mere forvirret af at researche, end jeg var før jeg begyndte på det, så jeg blev faktisk helt stresset af at spekulere på hvad jeg dog skulle. Problemet var ikke så meget at vælge nogle roser, men langt mere, at jeg jo skulle vælge de fleste fra!!!! Ellers kunne jeg ha' været nødt til at købe hele marken her nede bag ved, og så i øvrigt lige punge op med en halv mil. til roserne, hvis jeg skulle købe alle de roser jeg var vild med. Det tog MEGET længere tid, end jeg havde regnet med, men da jeg endelig sendte min bestilling af sted, var jeg så afklaret, som jeg overhovedet kunne blive. Så nu føler jeg mig overbevist om, at jeg bliver glad for de roser det endte med at blive.
      JAS Roser var det HELT rigtige sted at handle, og det kan varmt anbefales.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  5. Skønne, labre roser i overdådigt antal!!!

    Men Marlene - hvorfor kan jeg ikke se tidligere indlæg (udover de populæreste?).

    Mange hilsner fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katinka.
      Ja, vild overdådighed. Jeg har vist aldrig foretaget så overdådigt et indkøb før. Jeg forestiller mig i hvert fald, at romantikken kommer til at blomstre overdådigt, i hvert fald på sigt.

      Tjo, ser du. Havetosse, men absolut ikke computergeni! Men jeg er derimod gift med sådan én, så jeg prøver lige at stille dit spørgsmål videre, for det skulle man selvfølgelig gerne kunne jo. Tak fordi du er vågen.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  6. Du har virkelig gjort dit forarbejde og det bliver jo et rosenflor uden lige i din have og der er ingen tvivl om at romantikken kommer til at blomstre i de kommende år:o)
    Jeg fornemmer at lige så glad du er for de nyindkøbte roser lige så glad er du over jeres dejlige tur for at hente roserne. Jeg har jo også fulgt med og læst om det venskab Du, Helle og Tim har fået og det er guld værd at have nogle at tage afsted med.
    Tak for link og oplysning om JAS roser, det jo et kup man kan gøre hos ham, desværre skal jeg lægge broprisen og benzinen frem og tilbage oven i så jeg køber også mine næste roser (og ikke nær så mange som dig) hos Rosenplanteskolen i Løve, hvorfra jeg i år har fået nogle utrolig flotte planter som har vokset og blomstret så det er en lyst:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ja, tak skal du ha', sikke et stort forarbejde! Men jeg har jo tiden til det, så det har været fint at ha' det at gå op i det for en stund.
      Ja, vi havde en rigtig dejlig oplevelse sammen derovre.
      Ja, jeg er MEGET glad for det kammeratskab, som jeg har med Helle og Tim. Det er FEDT, at ha' nogen at nørde sammen med og følges med til forskellige arrangementer. Jeg synes vi får rigtig meget ud af hinanden.

      Jeg tror du vil kunne nøjes med at ligge portoprisen oven i. Han skriver godt nok, at han foretrækker, at man henter sine roser selv, men der sker jo ikke noget ved, at spørge om han kan få tid til, at gøre en undtagelse.
      Det lyder RIGTIG dejligt med de flotte roser du har fået fra Løve. Jeg håber mine planter kommer til at blomstre lige så meget.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  7. Godaften Malene.Også en lille kommentar fra en der ikke har så mange roser.Men spændende læsning om alle dine nye indkøb.Det bliver da helt fantastisk til næste sommer når det hele blomstre,og dufter.God weekend til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Godaften Jette.
      Jeg har heller aldrig haft så mange roser før. Jeg har mindst fordoblet min bestand. Jeg håber også det bliver helt fantastisk overdådigt til sommer, at romantikken kommer til at blomstre. Og mange af de roser jeg har valgt har selvfølgelig også duft. Ikke alle, men mange af dem. Når jeg ser en smuk blomst/rose stikker jeg nemlig næsten altid næsen ned i dem, og så er det jo ikke meget ved, hvis de slet ikke har antydningen af duft.
      Tak, du må også ha' en god weekend. Vores weekend går med gæster og boller og kage, fordi min mand har fødselsdag i dag. 35 år. Men mandag skal jeg ud og svinge spaden. Jeg har også et par andre mindre projekter jeg vil være færdig med i år, inden jeg skal ind og ha' lappet en gammel arbejdsskade sammen i mit håndled her om 18 dage, så jeg får lidt småtravlt i haven her de næste par uger. Men det går nu nok. I næste weekend har Jacob lovet at hjælpe lidt.

      Slet
  8. Wauw! Man bliver mundlam! Sikke et godt køb!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Skipper.
      Ja, det var bare et vildt fedt indkøb jeg fik gjort der. Tænk engang, hvor fik jeg bare vildt meget for pengene, på én gang. Nu håber jeg selvfølgelig det bliver lige så godt, som jeg går og forestiller mig og drømmer om. En romantikker som jeg, skal da selvfølgelig ha' en helt masse overdådige roser, så romantikken rigtig kan blomstre.

      Slet
  9. Skønt indlæg. Jeg vil nu se frem til det indlæg, du skriver om med en beskrivelse af hver rose. Jeg er ikke den store rosenkender, så med sådan en beskrivelse, kan jeg jo blive inspireret med rosenkøb af jer to!
    Dejligt at et venskab sådan vokser frem via blogland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente.
      Tak skal du ha'. Nu har jeg imidlertid lagt mig syg, så jeg kan ikke koncentrere mig her foran computeren. Men senere på ugen skulle jeg gerne få lagt et lille indlæg ud. Så håber jeg bestemt jeg kan inspirere.
      Ja, Helle og jeg har fået et helt unikt kammeratskab. Hun er lynhurtigt blevet en rigtig hjerte veninde. Vi får helt utroligt meget ud af hinanden. Tænk engang, hvor har det ført meget godt med sig, at blive haveblogger.

      Slet
  10. Hold da op - sikken en masse roser, du har fået købt. Jeg kan forestille mig den overdådighed af roser, der vil være i din have om et par år.
    Dejligt med haveveninder, man kan tale med og tage på tur med. JAS Roser lyder som et sted, der er værd at hente en rose eller to :o)
    God arbejdslyst med plantningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej.
      Ja, det kan jeg nemlig også forestille mig. I fantasien kommer romantikken til at blomstre vildt og overdådigt. Håber det bliver noget i den retning i hvert fald.
      Ja, det er rigtig dejligt med en haveveninde. I går var hun forbi hos mig igen, og så havde vi en lang diskussion om hver vores haveplan- Vi er nemlig hver især på hvert vores haveplanskursus i øjeblikket. De diskussioner vi har med hinanden giver faktisk meget mere end selve kurset, men vi havde ikke haft de samme forudsætninger for vores diskussioner, hvis ikke vi begge to havde målt op og tegnet vores haver så nøjagtigt op. De ting vi når frem til i fællesskab, kan vi så få lejlighed til at få finpudset, når vi snakker med havearkitekten fra kurset.
      Når jeg er sammen med Helle kan jeg få lov til, sådan rigtigt, at nørde igennem med alt omkring haven, hvilket mine andre veninder, familie osv. kun gider kort tid af gangen. Så det er rigtig fedt. Samtidig har Helle og jeg flere andre ting til fælles også, og det gør det jo bare endnu bedre.

      Slet
  11. Hej Malene så fik jeg endelig læst dit indlæg, og kom da til at smile for det var da en hel fantastisk dag vi havde. Og også de dage med haveplan er noget jeg nyder rigtig meget. Er ganske klar tilpå fredag.. Knus fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov! Hej Helle.
      :-) jeg har vist ikke noget, at lade dig høre!

      Slet
  12. Wow så mange lækre roser. Jeg er ny læser her på din blog, og skal da lige have sat dig på min faste blogliste.
    Jeg er så heldig at skal forbi JAS på tirsdag, da jeg skal besøge min søster på Lolland, og jeg må sige at jeg er noget spændt på om jeg kan styre mig Hihi...

    Rigtig god dag til dig
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone.
      Jamen så vil jeg da ønske dig hjerteligt velkommen til, og rigtig god tur over til Anton/JAS Roser. Husk at ringe til ham først, så du er sikker på, at han er hjemme, når du kommer.
      Du kan se hvordan roserne har udviklet sig i min have, hvis du læser de nyeste indlæg.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet