Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

torsdag den 27. december 2012

Årets julegaver og julehygge.

Jeg havde ønsket mig en kasket med navn, blognavn og en lyserød rose broderet på. Det kom der denne fine kasket ud af, som jeg fik af mine forældre. De har nogle gode venner, hvor hun er rigtig dygtig til at sy alverdens broderier med en speciel symaskine på alt fra håndklæder til jakker, forklæder, kasketter og alt muligt andet.

Så havde jeg ønsket mig en løglægger, som jeg ligeledes fik af mine forældre.
 

En god beskæresaks til mine roser fra min lillebror.
 

En lille bitte ekstra ting fra min mor og far.
 

En skøn kalender med smukke billeder
 fra Helle Blomsterhattens dejlige have.

Indholdsfortegnelse fra den fine kalender, som Helle har lavet.

Bogen om Den dovne have fik jeg af min lillesøster.
Jeg har selv lige givet Helle Blomsterhatten en bog mage til, fordi jeg synes det er en rigtig god bog, når man skal passe på sig selv, og indrette haven så man også kan nyde haven, uden at føle man burde gøre både det ene og det andet, altså indrette den så den ikke kræver så mange kræfter til pleje.

Denne skønne bog fik jeg også af Helle. Vi var ellers slet ikke på julegave. Hun syntes bare jeg skulle have noget istedet for en blomst efter jeg blev opereret i mit håndled. Hvor sød har man lige lov at være?
 

Et computerbakkebord fik jeg af mine søde piger. Den kan sådan set både bruges til computeren og som bakkebord til talerkenen. Den skal jeg nok få brugt, især efter jeg er blevet hofteopereret her om 3 uger. Min dejlige mand har givet mig en computertaske. Den ligner desværre bare meget den jeg har, så den vil jeg have byttet. Jeg havde forestillet mig, man kunne få en lidt mere dametaskelignende computertaske, men de koster omkring et par tusinde, og så meget slæber jeg slet ikke rundt med min computer. Lidt synd han ikke ramte rigtigt.

Simone har haft rigtig travlt med at være kreativ i sfo. Vi var 11 der holdt jul sammen i år, og de fleste fik en hjemmelavet gave af hende. Havde hun nået det, havde alle fået noget. Mine gaver fra hende var rigtig fine, synes jeg.

Min veninde Mette gav mig disse to søde blomsterstativer. Dem skal jeg nok få meget glæde af.

Camilla og Molly sidder og kigger på katten, som nyder og gemme sig under juletræet. Billedet er taget her hjemme i eftermiddags.

En ispose, også fra Mette. Hun er selv lige blevet knæopereret, hvor hun brugte en lignende ispose rigtig meget. Måske får jeg lige så meget glæde af den, når jeg har fået lavet min hofte.

Simone på gyngestolen og Camilla på gulvet.


Og så fik jeg et Bonfire bålfad i stål af mine forældre, som med tiden bliver lige så smuk patineret/rustent, som på billedet her. Så falder det mere ind i naturens og havens farver, end når det har sin nuværende stålfarve. Så kan jeg ønske mig en rist og andet tilbehør til min fødselsdag. Bonfires bålsæt har stået på min ønskeseddel de sidste 10-12 år, så det var bare lige lykken.

Simone, Camilla med lille Tobias på 2½ år og Jonas som snart bliver 6 år. Min søsters drenge.

Her julehygger de hos morfar. Camilla havde lige fået de lilla ørebøffer/headphones.
 

Vi fejrede juleaften hos min søster og svoger. Hele stuen var nærmest proppet med gaver og det tog lang tid at pakke ud. Vi var først færdige med at pakke ud lidt i 1.
Det er længe siden jeg har holdt jul sammen med mine søskende og forældre, og vi havde en rigtig hyggelig aften.
De sidste par dage har vi været til familie julefrokoster i både min og Jacobs familier, så i dag har vi rigtig nydt julefreden her hjemme.

9 kommentarer:

  1. Hej Camilla
    Ja du er da ordentligt blevet begavet, der er mange ting til haven, når havesæsonen går i gang igen. Du har fået fine gaver af både dine forældre og ikke mindst Helle, det er da flot. Sød gave fra Simone, og søde børn du har.
    Det bliver dejligt at få lidt egentid uden alt for meget hurlumhej, det er hyggeligt så længe det står på, men også rart bagefter.
    Du må nyde ugerne inden operationen af hoften.
    Kærlig hilsen
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.

      Jeg hedder jo stadig Malene:-)

      Men Camilla fik også mange gode gaver, bla. et skrivebord, en kæmpe stor sækkestol og et minianlæg. De bedste gaver hun nogensinde har fået, siger hun.

      Tak, ja det er nogle rigtig søde tøser jeg har.

      Ja, det er da helt vildt så god Helle har været ved mig. Heldigvis har jeg også lige givet hende fødselsdagsgaver, men så fik jeg så julegaver med hjem. Istedet for en blomst, sagde hun. Kalenderen er rigtig flot, synes jeg.

      Jeg har utroligt svært ved at holde til alt det julehurlumhej, så jeg har været Tornerose de sidste 3 dage, og virkelig ikke været til ret meget. Normalt er 2-3 timer med udadvendt aktivitet om dagen mit limit, hvis jeg skal kunne holde til det samme dagen efter også. Dage med længerer tids aktivitet kræver mindst en hviledag bagefter. I julen har der været 3 lange dage, så det har været tæt på jeg er gået helt ned over det. Dog bedre i år end det plejer:-)i forhold til de sidste 5 år, hvor jeg har været syg.

      Ja, jeg vil nyde ugerne inden operationen. Nyde jeg kan komme omkring i bil på egen hånd. Vil fx på tøjudsalg. Og så vil jeg i skoven og gå tur, alt det jeg orker nu imens jeg stadig kan det.

      Kærlig hilsen
      Malene

      Slet
    2. Hej Malene
      Det ved jeg da godt, sorry det må være influenzaen, der allerede der havde sit tag i mig :)
      Jeg kan godt forstå, at det hårdt med julehurlumhejet, når du er vant kun at skal være på 2-3 timer, så er tre dage i træk længe.
      Ja nu må du nyde de to uger, der er inden operationen, så håber vi, at det bliver meget bedre efter operationen, når rekreationen er overstået.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  2. Hej Malene
    Det lyder til at du og familien har haft en rigtig dejlig jul og sikke mange gaver du har fået. Lækre gaver. Skønt med den kasket.
    Kærlig hilsen og rigtig godt nytår.
    Lisa

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisa.

      Jo tak, du kan tro vi har haft en dejlig jul. Vi har også fået læst "Rudolphus jul" færdig. Man føler næsten man er der selv:-)
      Ja, skøn kasket, den vil jeg slide op, det er helt sikkert.

      Håber også du og din familie har haft en dejlig jul?

      Rigtig godt nytår til dig og dine også.

      Kærlig hilsen
      Malene

      Slet
  3. Du har da rigtig fået have-gaver :)
    Flot bålsted, det kan jeg godt forstå har været på ønskesedlen.
    Held og lykke med OP, når du når så vidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.

      Ja, min familie ved nok hvordan de skal glæde mig. Havegaver til familiens havetosse, så er lykken helt sikkert gjort.

      Ja, det er bare super fedt det bålfad. Snobrød, pandekager og brændenældesuppe over bål, og bål en mørk augustaften, fx når man har gæster på sommervisit, det er da bare hyggeligt. Og ungerne elsker det jo.

      Tak,ikke noget jeg ser frem til, men glæder mig til jeg er kommet godt igennem det, og forhåbentligt kan komme af med mine daglige smerter.

      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  4. Dejlige havegaver du har fået. Jeg synes at den kasket er alletiders idé - det vil jeg straks sætte på min ønskeliste. Kan du lige se os til et blogtræf med seje kasketter i stedet for navneskilte :o)
    Hilsner fra Berit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit.

      Ja, det var nemlig lige nøjagtigt også blogtræf, jeg tænkte på, da jeg ønskede mig kasketten. Og så bruger jeg i øvrigt kasket og solbriller hver gang solen skinner, da jeg pga. min sygdom er meget lysfølsom i dag. Så den kommer til at blive brugt næsten dagligt. Det er faktisk lige ved jeg tror, at det er den gave jeg er blevet gladest for i år. Selvom den jo ikke var det dyreste. Men den er rigtig flot lavet synes jeg.

      Dejligt at høre, at jeg kunne inspirere dig. Kender du også nogen der kan lave en kasket til dig? Ellers kan jeg evt. finde ud af hvad hun tager for det, hende der har lavet min?

      Det kunne være ret sjovt, at mødes til blogtræf med seje kasketter på, ja. Eller til plantemarked eller et andet arrangement:-)Jeg har også penge liggende i sparegrisen, der ligger og venter på at blive brugt på en Garden Girl jakke. Den kunne jeg også godt tænke mig, at få broderet navn og blognavn på.

      Venlig hilsen
      Malene

      Slet