Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

mandag den 24. juni 2013

Romantikken blomstrer i min have


Pæon ved min østvendte mur. Her er den til syneladende mere end godt tilfreds med at være.


Ved siden af den står der endnu en pæon:


Den har været sprunget ud, men jeg kom ikke ud med kameraet, før efter pigerne var blevet puttet. Det har været nogle travle dage. Men I kan alligevel smugkigge her.



En 3. Pæon, der blomstrer nu, samtidig med de andre.




Geranium Rose Clair


Endnu en Geranium. Jeg skal prøve, at lede lidt mere intenst efter et navneskilt, for jeg tror nok denne her fantastiske Storkenæb, som virkelig bare gerne vil fylde og være helt overdådig, er en som jeg har købt for penge, og ikke en jeg bare har fået eller byttet mig frem til.


Nøgleklokke, Campanula Glomerata "Superba" i mit cirkelrunde bed. Den blomstrer i juni og juli med lilla blomster, der er op til ca. 60 cm høje. Den trives bedst i sol eller halvskygge og den er rigtig god i buketter.


Endnu en Storkenæb i selskab med Forglem-mig-ej og Akeleje.


I centrum af mit cirkelrunde bed, har jeg den storblomstrede rose, (som ligner en historisk rose), The McCartney Rose, som blomstrer fra starten af Juni og kontinuerligt igennem hele sommeren. Den dufter fortryllende.


Ved min solterrasse, imellem terrassen, haverummet med det cirkelrunde bed og drivhushaven, har jeg dette dejlige lille bed. Der er plantet nye slyngroser op af de tre stolper, og en klematis op af den fjerde.
Op af stolpen nederst til venstre har jeg plantet slyngrosen Astride Briant. Den er svær at se på billedet. Det er fordi der kun sidder en lille bitte død gren helt nede ved jorden! Den er ellers plantet efter alle kunstens regler, ligesom de andre roser jeg har, med podestedet ca. 7 cm under jorden, med andefjer i bunden af hullet, sammen med masser af vand. I vinter havde den en grandyne og i løbet af foråret har den fået gødning og vand. Men ak, der er stadig ingen liv. Det samme gælder for to andre roser i min have. Jeg vil snakke med JAS Roser om det, næste gang jeg skal til Fyn. 
Stolpen øverst til venstre huser den hvide slyngrose "Long John Silver", som stortrives og stolpen øverst til højre har selskab af "Wrams Gunnarstorp", som lige nu står derude med store bristefærdige knopper og smukt, mørkegrønt løv. Ved den sidste stolpe, stolpen nederst til højre skal støtte Klematissen Clematis "Prinsesse Alexandra". Der skal stå en Klematis ved den fjerde stolpe, for at vi kan komme ind og ud af havelågen, ind til drivhushaven, uden at blive flået af rosentorne.


I rosen- pæonbedet har jeg ikke længere Lodden Løvefod. De er flyttet ud til rosenhækken langs huset. Istedet er der primært Geranier.


Rosenprydløg


En ny slyngrose, eller klatrerose. Den skal støttes af et espalier imellem terrassen og trampolinen.
Der skal stå flere forskellige langs det espalier. Rosen her hedder Russeliana.


En del af rosenbedet, set fra trampolinen.


Fisk i et blåt hav. 


Geranium. Den ser meget større ud på billedet, end den er i virkeligheden.


Rose De Rescht og Geranium.


Rose De Rescht er plantet på begge sider af terrassen og imellem terrassen og det cirkelrunde beds haverum.



Her kan man skimte noget af Rose De Rescht hækken imellem terrassen og drivhushaven. Billedet blev egentligt taget, fordi det nu er smukke frøstande, der har taget over på Akelejen. Man kan også se en midlertidig trappe inde i drivhuset. Den er dog stadig så lav, så jeg ikke kan komme derned. 


Men der er kommet glas i hele drivhuset nu, også i taget og der er kommet to vinduer i.


Inden længe kan jeg begynde at indrette mig.


Bedet imellem drivhuset og terrassen.


Lovende knopper på endnu en ny slyngrose. Her er det Wrams Gunnarstorp.


I bedet ind mod naboen, i haverummet med det cirkelrunde bed gror bla. Pileurt og Betonie.


Løvehale og parykbusk. Stænglerne på Løvehalen har næsten præcis den samme farve, som Parykbuskens blade.


Pæon, Purløg og Betonie.




Jeg trænger til, at få klippet græs. Men man kan kun en ting af gangen. Jacob klipper græs her hjemme, men han har jo samlet drivhus, i hvert et ledigt øjeblik han har haft, nærmest.

I lørdags var vi på familiedag med hele min mors side af familien. Noget af dagen blev brugt i en have der hedder Olsens Paradis. Der blev ikke taget mange billeder, for jeg synes haven var mere speciel, end den var køn. Der var mange forskellige Korea Kornel, Cornus Kouska. Men haven inspirerede mig ikke til at tage billeder.


Der var dog denne søde staude, som jeg tænkte I andre måske kunne hjælpe mig med, at opklare hvad var for en yndighed, Men det behøver I slet ikke alligevel, for i går var jeg på besøg i Birthe og Ernst Jensens have ved Ribe. De havde en mage til, bare i lyserød, og Birthe sagde, at det hedder en Gasblomst, fordi den åbenbart udskiller nogle gasser omkring sig, vist nok især om aftenen. Hun siger, at man kan se det, hvis man tænder ild henne ved den. Den fortælling synes jeg, at jeg har hørt før, så jeg må være stødt på planten i en bog engang. Men jeg har ikke lært den at kende i virkeligheden før.


I Olsens Paradis var der 7 milliarder skilte alle steder. Det var faktisk en skilteskov. Denne besked fandtes over alt i haven. Den var kun sjov første gang man så den. Sådan var det i øvrigt med alle skiltene. Der var så mange, at det der måske kunne have været humor, blev plat og faldt helt til jorden istedet.


Man kunne ikke undgå at røre ved sten og grus i haven, da det var det man gik på. 
Ellers bestod haven af nogle store sten, nogle murede borge og broer og flere forskellige træer. Nogle af træerne var interessante. Der var fx et Silkefyretræ, der var som sagt rigtig mange forskellige Korea Kornel og der var et Rosenakebietræ, tror jeg nok det var og en smuk perlebusk. Men haven var slet, slet ikke noget for mig. Jeg synes det meste var grimt, hvis jeg skal være helt ærlig. I går var jeg til gengæld på besøg hos Ernst og Birthe og det er en helt anden fortælling. Det er en rigtig flot have de har. Ikke kun på billeder, også i virkeligheden.  Jeg vil lave et indlæg om det en anden dag. 
I dag håber jeg det klarer lidt op, for Helle/Blomsterhatten og jeg skal ud og se Mariannes "Pæonhaven" i Holsted og bagefter skal vi ud til Åse Marie fra Landbohaven og se hendes og Erhards have og hendes figurer til haven. Jeg er sikker på vi får en hyggelig dag, uanset vejret, men jeg håber nu det når at klare op, før vi skal afsted. Den slags oplevelser bliver selvfølgelig bedst i tørvejr.






14 kommentarer:

  1. God tur - håber den bliver bedre end den til Olsens Paradis, det lyder ikke inspirerende. Jeg købte i efteråret et par dyre roser hos Rosenposten, de er ikke meget bedre end dem fra Jas. Jeg fik dem erstattet til nogen, som der heller ikke er meget liv i. Det kan du se på lørdag. Hvilken færge har du bestilt til hjemturen??
    Så kan du ellers glæde dig endnu mere, for jeg har nemlig rigtig mange storkenæb, og I kommer på det helt rigtige tidspunkt, så du kan se dem i blomst.
    Forresten trænger vi også til at få klippet græs, det regner jo hele tiden, håber han når det inden lørdag :)
    Gasplanten hedder også Dictamus Alba Roseus, mener jeg.
    Fine pæoner du har.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Tak, vi havde en rigtig dejlig tur, og meget bedre end Olsens Paradis. Det skal jeg nok fortælle om inden længe.
      Jeg har desværre hørt en lignende historie fra en af de andre i Rosenkredsen omkring Rosenpostens roser. De roser jeg selv har derfra er nu fine nok. Det er træls, når de ikke bliver til noget, på trods af al den kærlige pleje man har givet sine roser. Godt de blev erstattet, men det hjælper jo ikke, hvis det er lige ringe en gang til. Så må du klage igen, det har du jo ret til. Jeg ved ikke om JAS vil bytte mine 3 roser, om han i det hele taget har grogaranti, for han har ikke svaret på min mail. Men så må jeg snakke med ham en dag vi er der istedet. Han ved da hvor meget jeg har handlet hos ham. Generelt synes jeg hans roser er meget fine og sunde.
      Vi kommer med færgen kl. 13 og skal køre igen lidt før kl. 18, så vi er ved færgen kl. 18.05.
      Det vil jeg glæde mig rigtig meget til. Jeg er jo bidt af en gal Storkenæb. Den var en af grundene til, at jeg blev tosset med stauder. Der stod en fantastisk Storkenæb i min første have, efter jeg flyttede hjemmefra.
      Ja, sikke det kan blive ved med at regne. Jeg havde også ukrudtsbunker liggende i 3 dage, fordi i torsdags, hvor vi havde 29 grader, måtte vi lige pludselig skynde os, at samle stolehynder, duge og haveredskaber sammen, for det gav sig pludselig til at blæse op og tordne. Nu er det trods alt holdt op med, at regne i skybrud, så det er til at komme ud igen. Jeg fik da plantet en lille smule i går og jeg håber også jeg kan nå ud en lille smule her i eftermiddag i eftermiddag også. Og vi var utroligt heldige med vejret på vores lille tur i mandags. Så må blæsten gerne lægge sig lidt også. Solen må gerne få magten igen, synes jeg. Nu HAR vi fået vandet vores haver! Jeg skal først se optog nede i byen, før jeg kan komme i haven i dag. Mine piger skal gå optog med skolen, udklædt efter forskellige temaer til det årti de skal repræsentere. Et årti for hvert klassetrin. Skolen fejrer nemlig 100 års jubilæum i disse dage. I eftermiddag får jeg besøg af min veninde Mette, men jeg tror vist godt jeg kan nå ud lidt inden da.
      Ja, det siger Google også, at Gasblomsten hedder, så du har helt ret.
      Tak, ja de er helt vidunderlige:-) Jeg viser billeder af dem i næste indlæg. Jeg har den dejligste Pæonbuket stående her ved siden af imens jeg skriver. Det er jo indbegrebet af en romantisk buket.
      Glæder mig helt usandsynligt meget til på lørdag. Jeg er begyndt at tælle timer, så vi ses om 74 timer fra nu:-)Og jeg HAR købt søsygetabletter. Så ødelægger jeg ikke dagen med det! Jeg er nemlig uhyggeligt søsvag! En tur fra Jylland til Als, det tager 8 minutter, det er nok hvis det blæser! Så i blæsevejr kører jeg hellere omkring Sønderborg, hvis jeg skal til Nordborg. Ikke at det sker så tit mere. Men jeg kørte sælger for Malaco slik engang, så der var jeg på Als hver uge. Men det er jo en helt anden snak.
      Knus Malene

      Slet
  2. tak for kikket.... fin omgang rundt i din have ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt, Tim.
      Jeg glæder mig til vi ses på lørdag og til at se din have. Tak for invitationen:-)
      Knus Malene

      Slet
  3. jeg kan slet ikke huske, hvad jeg ville skrive, men det overordnede jeg tænkte gennem hele indlægget var, at det ser super godt ud :)

    Håber I har haft en god tur idag, mon ikke der er billeder?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.
      Nej, det er fordi jeg altid får lavet så lange indlæg, så man glemmer hvad man har læst. Det må du og de andre undskylde, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af begrænsningens ædle kunst, for jeg har så meget på hjerte:-) Så pyt med det, det er jo min egen fejl:-)
      Tak, jeg synes også det bliver rigtig godt efterhånden.
      Vi havde en ualmindelig dejlig tur. Meget inspirerende og vildt hyggeligt. Men hold dog op, hvor har jeg været træt lige siden! Vi fik brugt alle vores kræfter og flere til. Jeg ved Helle siger det samme. Det er ikke sådan når man stadig gerne vil det hele, men i realiteten kun kan det halve. Skidt pyt. På sigt er det kun oplevelserne og ikke eftervirkningerne man går og husker på. Så det var det hele værd alligevel:-) Ja, der blev mange gode billeder. Og vi havde begge to husket vores kamera. Vi er ellers gode til, at skiftes til at glemme det. Så jeg tror næsten, at Helle også ligger billeder ind på hendes blog. Jeg gør i hvert fald.
      Knus Malene

      Slet
  4. Hej Malene.Dejlige billeder fra din have.Og skønt at drivhuset snart er til at bruge.Der er bare så mange dejlige pæoner lige nu......men de kan ikke li regnen.
    Dig og Helle kommer godt nok rundt til nogle haver.Dejligt at i har hinanden.Jeg glæder mig til vi ses på lørdag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Tak skal du ha'. Ja, jeg glæder mig meget. Jacob vil lave trappen færdig imens jeg er på Samsø. Min tålmodighed har i den grad stået sin prøve, men jeg har jo kunnet se hvordan han har knoklet for, at få det færdigt, så jeg kan absolut ikke klage.
      Ja, Helle og jeg bruger begge vores haveinteresse som erstatning for et arbejdsliv. Så har vi også lidt at fortælle om ved middagsbordet, når resten af familien fortæller lidt fra deres dag. Det er dejligt ikke at være så meget bundet til sengen eller sofaen mere, som jeg har været det i løbet af de sidste år. Det går rigtig godt efter omstændighederne nu, hvis jeg ellers husker hviledage og pauser i løbet af dagene.
      Ja, vi ses om 74 timer. Jeg har sat nedtællingen ned til timer nu:-) Jeg glæder mig usandsynligt meget.
      Knus Malene

      Slet
  5. hej Du skønne haveveninde.
    Oh ja vi har nogle dejlige og meget hårde haveture, men som du også skriver det er jo turen vi husker ikke dagen efter( eller flere dage) Der er da meget gang i romantikken i din have, så jeg er med i koret om et par dejlige sommerdage så vi også kan være ude og nyde det og uden vinter jakken tak.
    Det bliver en god dag på lørdag. Glæder mig rigtig meget og så endda med 2 Have besøg på en dag..
    KNUS Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle.
      Ja, nu når vi jo også lige at lure lidt i Tims have. Det er glæder jeg mig også til. Og turen frem og tilbage til Samsø er jeg sikker på også bliver rigtig hyggelig. Jeg var lige ude og handle lidt ind, da jeg havde hentet pigerne. Da jeg kom op til kassen, var det en her fra Hjerting som også er haveinteresseret, der ekspederede mig. Jeg fortalte om vores tur til Samsø og så sagde hun, at hun og manden også skal til Samsø, og hun mente endda det blev samme færgeafgang. De skal på ferie derovre. Det er da lidt sjovt, hvis det kommer til at passe også, hva!
      Ja, vores haveture er fantastiske, om end dyre i både penge og kræfter. Men jeg nyder det også meget. Og selskabet kan jo ikke blive bedre, end når jeg følges med dig:-)
      Jeg har haft en lille snak med Vejrguderne, så jeg tror på solskin til på lørdag. Nu er der 44 timer til vi ankommer til Samsø:-) Ih, hvor jeg glæder mig.
      Ja, det er en dejlig tid i haven, så jeg er glad for, at vi fik luget lidt ud i vores ture de næste dage, så der også er tid til bare at nyde.
      Knus og kram til dig fra mig.
      Malene

      Slet
    2. Hej Malene
      Her fik jeg lige set med. Den dame fra Hjerting er da velkommen til at komme og se min have, hvis hun skal på ferie herovre. Jeg har jo åben have, så hun kan bare kigge forbi, kan du sige, hvis du møder hende på færgen.
      Godt du har snakket med vejrguderne, håbe du har de rigtige forbindelser :)
      Knus

      Slet
    3. Hej Lisbeth.
      Tak for det. Det vil jeg da sige til hende. Jeg er sikker på hun bliver glad for din invitation.
      Ja, jeg plejer at have okay forbindelser, når bare jeg får bestilt godt vejr i ordentlig tid, hvilket jeg også har gjort denne gang. Nu er det ikke sådan så man får en ordrebekræftelse. Sådan arbejder Vejrguderne ikke. Så vi må bare vente og se om de har fået min bestilling:-) I reglen plejer der, at være god forbindelse:-)
      Jeg glæder mig helt vildt til en rigtig dejlig og hyggelig dag.
      Knus

      Slet
  6. Hvor ser alting godt ud i din have. Så mange smukke blomster du har.
    Jeg kan rigtig godt li` dine " fisk". De måtte gerne stå i min have.
    Tusind tak for dit Besøg. Hyggeligt at hilse på dig.
    Altid rart at få sat et billede på.
    Tak for turen rundt i din have.
    Ha´ en god dag.
    Hilsen Aase Marie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' Åse Marie. Og tusind tak for en rigtig hyggelig eftermiddag/aften. Det var lidt ærgerligt vi kom så sent, men det var rigtig dejligt du havde tid alligevel.
      Jeg synes også det er dejligt, at få sat ansigter på nogle af dem vi blogger med. Det har også været rigtig godt med blogtræf i Geografisk have i Kolding, både i år og sidste år. På lørdag er jeg jo en af dem der drager til Samsø også. Så får jeg nok sat endnu flere ansigter på. Jeg skal følges med Helle/Blomsterhatten, som du jo også kender lidt bedre nu, og Tim Skovrup, og en der hedder Lilian fra Hebes have. Lilian sidder jeg også i Rosenkredsledelsen i Haderslev sammen med, så vi kender også hinanden lidt i forvejen.
      Ja, det er nogle søde fisk, som jeg fik i fødselsdagsgave af min veninde Mette sidste år. Men jeg synes måske nok deres blå hav er blevet lige rigeligt dybt, så jeg vil have et par fliser mere under dem.
      Tak, jeg håber også du har haft en dejlig dag.
      Venlig hilsen Malene

      Slet