Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

onsdag den 9. juli 2014

Min sommerhave i fuldt flor


Lørdag den 28. juni deltog jeg i havefestival. Det er første gang jeg selv prøver at have åben have.


Der var cirka 8 hold gæster i haven, i løbet af dagen. Først kom der en dame, der faktisk overhovedet ikke havde tid, for hun skulle egentlig være hos sin søn til frokost, men ville lige se min have først. Det gik meget stærkt. Så kom der et ægtepar, og jeg tror ikke rigtig min have faldt i deres smag, for det gik i hvert fald næsten lige så hurtigt. Jeg var ærlig talt ret skuffet da de første par timer var gået. Men så ændrede det sig heldigvis. For så kom en dame, som jeg kender lidt i forvejen, for hun sidder i bestyrelsen i havekredsen Rødding/Gram, (her hvor jeg bor). Hun havde både god tid og stor interesse i min have og mine planter. Desuden fik vi snakket lidt ud over det også. Jeg strålede om kap med solen, da jeg kom ind efter hun var kørt igen, sagde Jacob. Så nåede jeg lige en lille pause, og så kom der ellers folk i en lind strøm. Der kom et hold veninder, hvor den ene var vældig interesseret og noterede flere forskellige plantenavne ned. Veninden var vældig sød, men overhovedet ikke interesseret. Derfor gik det vist også noget hurtigere end den haveglade veninde havde tænkt. Det var lidt ærgerligt, synes jeg. Men det nåede jeg knapt at tænke, for så kom der et ægtepar, der var meget interesseret. De øste ud af deres erfaringer og trak på mine. Der var virkelig havesnak, som gav noget. De fik også øje på mine små pus af nogle buksbomplanter, som jeg lavede fra stiklinger sidste år, og som nu er plantet som hæk rundt om det blå og hvide bed ved den nye terrasse. Jeg har forsøgt at lave stiklinger af buksbom før, men de ville ikke slå rod. Det lykkedes meget godt denne gang. Men ægteparret fortalte, at det alligevel ofte er endt for dem med, at over halvdelen ikke er lykkedes, efter de er blevet plantet ud, selvom de har haft en fin rod. Så det er jeg da spændt på om vil lykkes for mig så. Så kom der et ældre ægtepar, som var helt vildt interesserede og simpelthen så søde. Og da de var på vej hjem igen, viste det sig, at Jacob havde haft manden til lærer i folkeskolen. Det var meget sjovt.Så kom der en dame, som startede med at fortælle, at jeg har set hendes have for to år siden, og dengang skrev jeg i hendes gæstebog, som var lagt frem i dagens anledning, om min egen have og om min blog. Så hun var meget spændt på at se min have. Hun fortalte at dagen efter hun holdt åben have, havde hun haft besøg af nogle rådyr, som havde spist alle hendes roser. Det havde de aldrig gjort før, men de har ødelagt flere ting i haven lige siden. Bagefter har min svigerfar fortalt, at min mands moster også fik problemer med rådyr der åd hendes roser. Det var efter hendes mand var død. Mens han levede tissede han gerne i haven, hvis han var ude. Hos mænd er der lignende duftspor, måske pga. testetoron, som der også er ved rådyrene, så de har kunnet lugte, at han har "pisset territoriumet af". Gad vide om det også vil skræmme rådyrene væk i Lisbeth Høneballes have, hvis Bent gjorde det nummer efter tænkte jeg? Rådet er i hvert fald hermed givet videre. Inden damen nåede at se helt færdigt kom der en flok på 3. De kom helt fra Ålborg/Brønderslev egnen. Faderen var fyldt 80 og han havde som vanligt ingen ønsker, men datteren kunne huske han ikke havde set hverken Rømø eller Mandø, så han havde fået et gavekort på en oplevelsestur. Så havde de set Rømø den ene dag, og overnattet på hotel, set Mandø dagen efter, og så lige min have også, før de kørte hjem igen. Jacob fangede ud igennem døren, at de tog imod kaffe og kage i haven, før de kørte igen. Damen syntes mine Løvehaler i det cirkelrunde bed, som ses på billedet herunder var sjove. Hun foreslog at man kunne plante Lodden Løvefod sammen med, og så placeret et løvehoved sammen med de to planter. Idéen er rigtig sjov og finurlig, men jeg synes ikke rigtig den vil passe ind i sammenhæng med resten af min have, men idéen er hermed givet videre. Så kom der et ægtepar fra Gram og deres, heldigvis velopdragne hund, der fik lov til at komme med på havetur, fordi der ikke kunne findes skygge til at parkere deres bil under den dag. Dem fik jeg snakket og diskuteret have med i en hel time. Det var meget givende. Og da dagen var omme, stod jeg med 3 invitationer til også at komme og se nogle af mine havegæsters haver. Det bliver spændende, og det glæder jeg mig til.  


Her kommer lidt stemningsbilleder fra haven. Første haverum er næsten kun grøn lige nu, men er en dejlig rolig oase. Den opmærksomme læser vil få øje på et rødt ahorn træ i en potte. Det er købt til halv pris, og skal stå i midten af det cirkelrunde bed, istedet for kuglekirsebær træet, der ikke er attraktivt nok til den placering, så det får en ny placering i haven. 


Op af stolperne vokser rosen Lykkefund på begge sider af overgangen fra første haverum til haverummet med det cirkelrunde bed. Det er meningen stolperne skal forbindes som en portalt. Men ting tager tid, især når det koster penge. Sådan er det nu engang.


De før omtalte Løvehaler. De er helt sart lysgule, så de passer i virkeligheden ikke helt vildt godt ind i mit farvetema, men det blæser jeg altså på i dette tilfælde.På et tidspunkt skal jeg have lavet forhave med gule toner, og så rykker den derud. Men det har lange udsigter, for vi vil indrette børnehave til Isabella derude i første omgang. 


Her sidder jeg i sofaen inde i mit drivhus og kigger ud. Drivhuset er gravet ud, så gulvet er 40 cm under jordoverfladen. Så er der højere til loftet ude i sidderne og drivhuset føles dermed større. Men man sidder også mere privat og kan gemme sig under roserne. Samtidig har man inde fra drivhuset et flot kig ud i haven. Rosen der falder i øjnene lige ude foran døren hedder Berleburg, og den er intet mindre end fantastisk.


Når man sidder her, skal man nærmest vide der er en terrasse bagved roserne, for at kunne se det. 


Her er et lille kig ud til Leonardo Da Vinci. Det er vist svært at se på billedet, men den er altså bare så smuk.


Jeg har ikke fundet nogen plads til tomater og agurker i år. Det er ikke så spændende at se på, synes jeg. Men det er selvfølgelig dejligt at kunne høste af det. I år vandt blomsterne og det har jeg ikke fortrudt. Det er dejligt at sidde herude med en kop te eller en is, når solen ikke er alt for skrap på. 



Berleburg er vidunderlig lige nu. 


Romantikken blomstrer for fuld skrue. Mine trædestier skal laves om. De ligger for ujævnt og udtrykket i haven bliver for rodet. Der er tænkt på fokuspunkter flere steder i min have. Her er et eksempel for enden af stien.


Samme sti bare tættere på.


Her har jeg vendt mig om. Man aner samme bue. Den er bare sådan en billig en, der ikke kan holde til noget. Den skal bare være skabelon for hækken, og give en illusion om hvad min tanke er. Her skal plankeværket skiftes ud med rionet, som har været den oprindelige plan i hele tiden, men økonomien har ikke været til det. Det skulle der gerne kunne blive i august, siger Jacob nu, så det håber jeg meget på. Den forreste rose er Aledander Girault, efter den Zephrine Drupin, Marie-Louise Viaud, Russeliana, Bleu Marganta og Kir Royal. Det kommer til at blive mega tæt, for der burde måske i virkeligheden kun have været plantet det halve. Men så må de væve sig ind i hinanden og jeg må ud med beskæresaksen. Det at det er frodigt og måske også lidt vildt, er jo med til at give det romantiske udtryk, synes jeg. Men rammerne må til gengæld gerne være faste former, synes jeg. Hele vejen rundt om trampolinen er der desuden plantet stauder og sået enårige og toårige blomster. Blandt andet Studenter Nelliker, som mine åben have gæster var meget begejstrede for. 


På modsatte side af trampolinen skal der være endnu et espalier med rionet. Her er det midlertidige hegn blæst helt i stykker i vinter. Det er rigtig synd for mine roser, der ikke kan blive bundet op, og synd for mine piger, der skal passe på hvor de hopper, for ikke at blive ridset. Her er den meget frodige rose Climbing Bonica, og ved siden af den er Louise Odier og The Generous Gardener.


Disse Valmuer fik også meget opmærksomhed. De er også utroligt smukke, men de skriger i mine øjne i forhold til resten, så de får ikke lov til at selvså. Det er der til gengæld andre Valmuer der gør. 


Vores nye terrasse. Jeg har ikke lige fået ryddet op efter vi har grillet og bagt snobrød. Det er jo ikke en udstillingshave, men en brugshave.


Trampolinen til venstre er næsten gemt helt af vejen efterhånden. Efter den fantastiske pink rose Alexander Girault gemmer terrassen sig. Til venstre for parykbusken gemmer drivhuset sig. Parykbusken er tænkt som fokuspunkt her fra.



Her for enden af stien er fokuspunktet en rose, der skal komme op og fylde godt. Fugle fodderhuset står længere bagved, men skal flyttes lidt, for at se mere harmonisk ud, og være med-fokuspunkt, når man kommer gående på stien. 


Set fra den anden side igen. Endnu engang er det svært at se hvad der gemmer sig bag hjørnet. Haven er indrettet meget til at gå rundt i, og til at blive nysgerrig om hvad der gemmer sig bag næste hjørne. Selve havens indretning og udtryk er det der interesserer mig mest. Og så elsker jeg at binde buketter.


Terrassen set fra hækportalen og vandtønden.


Drivhuset er omkranset af blomster i stor overdådighed.


Roserne her står imellem terrassen og trampolinen. Hegnet bliver som tidligere nævnt, udskiftet med rionet til august. Det glæder jeg mig meget til. Det her hegn skæmmer hele haven!


Hele haven er pludselig blevet gravet op af mosegrise, der laver gange lige under jordens overflade, så græsstierne synker sammen. De laver store muldvarpelignende skud, men også helt runde huller ned i jorden flere steder inde i mine bede. Det værste er, at de er planteædere, så de spiser mine forårsløg, nye skud og rødder. På nettet kan man læse, at man vil have meget svært ved at komme problemet til livs, med mindre man får professionel hjælp, som kan gasse de små kryb ud, til efteråret eller til vinter, når de har lukket hullerne efter sig. På nuværende tidspunkt vil gassen bare suse op af alle de åbne huller. Jeg har normalt sådan et dildo-lignende spyd med batterier stående i min have. Når den står der, plejer der ikke at være nogen problemer med muldvarpeskud. Pludselig blev jeg jo helt invaderet. Nu viste det sig så, at der ikke var mere strøm på, så Jacob har købt nye batterier til mig. Her kan jeg afsløre, at han ikke altid kun hjælper med de ting jeg ikke selv kan klare. Efter han havde sat nye batterier i, virkede muldvarpeskræmmeren igen upåklageligt. Jeg har stukket den ned i et af de mange runde huller uden muldvarpelignende skud, og satser på lyden vil drive dem så meget til vanvid, at de flytter ud af min have igen, uden jeg skal til at bruge penge på professionel hjælp!

10 kommentarer:

  1. Hej Malene
    Rigtig ærgerligt med de mosegrise, jeg håber, det hjælper med muldvarpeskræmmeren.
    Nå men hyggeligt at høre om din åbne have, jeg genkender det hele, dem der render hurtigt igennem, som man egentlig ikke gider have besøg af, og dem der giver sig god tid og håber på en snak med haveværten, se det kan vi lide. Det var da flot besøgt, synes jeg.
    Jeg kan godt se, at det ikke er helt godt med trampolinen og roserne, men du finder nok ud af at få dem bundet op, når hegnet bliver i orden igen.
    Den røde valmue er flot, men du har ret, den er lidt for hidsig.
    Det ser godt ud, at dit drivhus er gravet ned, det giver et flot syn ud i haven.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ja, det er hamrende irriterende med de mosegrise. Det har hjulpet lidt med muldvarpeskræmmeren, men de er ikke flyttet helt ud af min have endnu, så min hund er lige ved at grave haven op, hver gang mosegrisene bare tænker på, at kigge op. Imens sidder katten og holder øje, i håb om den kan få en mundfuld. Deres teamwork ser altså lidt komisk ud. Men det pynter ved Gud ikke på haven!
      Ja, jeg forstår altså ikke hvorfor de to første hold kom. De nåede kun lige at få et hurtigt overblik over haven. De kan umuligt have opdaget alle de spændende planter jeg har rundt omkring i haven. Måske faldt min have bare overhovedet ikke i smag. Det kender jeg jo godt selv, og så går det pænt hurtigt.
      Det var til gengæld meget spændende at få besøg af dem der var oprigtigt interesserede. Det er rigtigt hvad jeg har hørt andre fortælle, at man selv som haveejer, får lige så meget ud af at have havebesøg, som når man selv er ude og se åbne haver. Jeg synes også det var rigtig fint. Det passede med, at jeg havde besøg hele eftermiddagen i jævnt flow, så der ikke var meget tid til pauser, men så der alligevel var luft nok til at jeg kunne snakke med alle.
      Ja, jeg håber de kan blive bundet op, og at de ikke er knækket, eller helt umulige at filtre ud. Men jeg glæder mig til det bliver lavet. Det ser helt ærligt farligt ud som det er!
      Den røde valmue var rigtig flot, men nu har jeg hevet den op. Gad vide hvordan den kom ind i min have? Jeg har kun sået nogle lyserøde. Når det kommer til valmuer, synes jeg i øvrigt det er lidt svært at finde balancen, så det ikke ser rodet ud med dem i bedet.
      Ja, jeg er rigtig glad for, at Jacob gav sig til at grave sidste år, før jeg fik mit første drivhus. Som min svigermor siger: de haver hvor der er én passioneret haveejer er flotte, men er der to involverede i haven, får den lige det der ekstra, der gør at haven bliver helt fantastisk. Det ses også med vandstenen og den nye terrasse, og det bliver helt sikkert også at se med min espalier, når Jacob kommer ind over. Det kan simpelthen ikke beskrives hvor meget jeg glæder mig til det. Jeg er så ubeskriveligt træt af hvor meget de skæmmer haven nu.
      Knus Malene

      Slet
  2. Kære Malene
    Først et stort tillykke med jeres lille øjesten Isabella, jeg forestiller mig at hun vækker lykke også hos storesøstrene?
    Det var godt at din åbne have blev en succes - man aner jo ikke om der er nogen der har fundet ens have blandt mængden i haveselskabets lister.
    Det er skægt at nogle af dem der kommer helst vil gå selv og heldigt at der også er nogle der vil snakke. Sådan er vi forskellige - jeg synes at en havesnak er hyggelig når jeg er ude, det er godt at få lidt tips.
    Godt at der kom liv i mosegrisforskrækkeren igen for det er da irriterende at de hærger med deres huller:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Længe siden, men nu satser jeg på at være lidt mere på banen igen. Det er dejligt at høre fra jer alle igen:-)
      Tak skal du ha'. Ja, du kan tro det er noget der kan bringe lykke i det lille hjem. De store piger er meget stolte af hende. Se evt. mit sidste indlæg.
      Ja, men én ting er da at de ikke er oplagte til at snakke, og gerne vil gå rundt selv, men en anden ting er da, at man ikke kan nå at få øje på halvdelen, når man har SÅ travlt. Jeg synes også havesnak er hyggelig, med mindre jeg burde være blevet hjemme med min hovedpine. Sådan er det desværre nogle gange, især hvis vejret er rigtig godt, for jeg er så lysfølsom så det halve kunne være nok.. Et møghamrende irriterende symptom. Men så er man jo ikke vildt oplagt til snak, men bare nysgerrig efter at se, og så ellers finde hjem til sofaen i en fart, inden det bliver rigtig migræne.
      Ja, nu er der liv i muldvarpeskræmmeren, og jeg satser på det vil hjælpe. Umiddelbart ser det ud til, at problemet er indskrænket lidt, men vi er desværre ikke helt kommet af med dem (endnu). Hund og kat hjælper så godt de kan, og jeg flytter rundt på muldvarpeskræmmeren, og håber de ækle kryb flytter ud af min have. Hullerne er kun det mindste problem, når det kommer til mosegrise. Hvad værre er, at de også spiser rødder, forårsløg og nye skud. Men jeg håber vi får dem skræmt ud af haven, så vi ikke skal til at bruge formuer på, at få professionel hjælp til det.
      Knus Malene

      Slet
  3. Hej Malene.Dejligt at din åben have blev en succes.
    Og du har da også meget at vise frem.........og meget at holde.Men dejligt frodigt ser der ud hos dig.
    Mange skønne roser.........og dejligt drivhus du har fået.Rigtig god ide at grave det så langt ned.
    Håber du bliver af med dine mosegrise.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja, det var bare en rigtig dejlig dag. Det skal jeg helt sikkert prøve igen. Min have er jo ikke så stor, og bedene er i stort omfang indrettet med solide stauder og bunddække, så bedene kan klare sig uden for megen indblanding det meste af tiden. Haven er lavet i mit eget tempo, og trods sygdom, så den passer fint til mig og mit formåen, når jeg altså ikke er nyopereret, skadet eller har bækkenbundsløsning:-/ Men det er jo heldigvis ikke problemer jeg bøvler med mere.
      Dejligt du synes der ser frodigt ud:-.) Det er jo også målet med det hele. Men lige nu er der godt nok lidt træls i det runde bed, hvor rigtig mange stauder er blevet klippet ned. Så jeg overvejer at supplere med endnu flere roser, selvom jeg meget nødigt vil af med nogen af mine stauder! Hm. Der er i hvert fald nødt til at komme noget mere balance i bedet i juli måned..... så haven bliver endnu mere overdådig til næste år. Den slags tanker kører jo altid rundt i en havehjerne, ikke?
      Ja, roser har jeg mange af. De hører jo naturligt hjemme i en romantisk have. Her har jeg også forsøgt at vælge nogle sunde sorter, så de også ser frodige og sunde ud.
      Ja, det er et rigtig dejligt drivhus jeg har fået, det er kun 6,2 m2, men det kan sagtens slå til, til det jeg vil bruge det til. Nu håber jeg ikke der kommer en ny Bodil forbi, for jeg gider ikke være uden drivhus til vinter og forår. Det er jo sådan set der jeg gerne vil så og prikle! Idéen med at grave drivhuset ned, tro det eller lad være, det er simpelthen Jacobs. På den måde fik jeg plads til plantereoler ude i siderne, som jeg dog ikke bruger om sommeren, hvor jeg som du ser, bruger drivhuset til mest at dyrke mig selv. Og det er jo dejligt:-) Desuden skulle det også være nemmere at holde drivhuset frostfrit, i hvert fald hvis det ikke stormer omkuld!!! :-/
      Jeg håber absolut også jeg kommer af med mosegrisene. Det har hjulpet med muldvarpeskræmmeren, men væk, det er de ikke. Min hund hjælper mig så godt den kan, men hvor fedt er det, at den begynder at grave hele haven op? Det har den da heldigvis aldrig gjort før. Og nu tager jeg jo mig selv i ligefrem at rose den for det! Håber den forstår det kun er noget den må, når der er mosegrise. Mon ikke også den godt er klar over det? Den har da i hvert fald aldrig været interesseret i at grave huller før. Så jeg håber det!
      Godnat. Knus Malene

      Slet
  4. Jøsses for en lækker og helt igennem sjælefuld (ordet sjælefuld findes vist ikke) have du har dig. Ud fra billederne, kan man i hvert fald ikke se, at den blot fylder 350m2!
    Mosegrise problemer har jeg også i stor stil...men jeg tror at jeg har fundet løsningen. Dette forår forvandler min have sig nemlig til en eventyrisk kejser-krone have... Bare vent og se ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kamilla. Tak skal du ha'. Sjælefuld, jo, jeg forstår da sagtens hvad du mener, det føler jeg jo selv den er..... kan man virkelig se det på billederne?
      Kejserkrone det har jeg faktisk hørt før, men jeg gik på jagt efter de gule, og fandt kun de orange, og så endte pengene med at blive brugt på tulipaner!!!!!!! Kunne nogen ikke godt fremavle nogle lyserøde, pink og lilla kejserkrone til en romantisk have..... og nogle hvide. Det kunne være SÅÅÅ fint:-)
      Knus Malene

      Slet
    2. Der er jo i øvrigt sket RIGTIG meget ude i haven siden disse billeder. Ikke mindst pga. gravemaskinen. Men jeg havde VIRKELIG også travlt fra den forlod haven, og helt indtil jul.
      Jeg glæder mig til at se billeder af din kejserkrone-forårshave.

      Slet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet