Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

onsdag den 25. februar 2015

Nogle af mine planer for det kommende haveår




Først og fremmest manglede jeg en figur, som skulle være fokuspunkt, for enden af denne sti. Det kan jeg vinge af nu, for nu er den købt hjem og det er jeg rigtig glad for:-)

Min kat, som hedder Felix, ville ikke flytte sig, så ham må I også lige hilse på:-) 

Jeg har brugt halm istedet for gran, som vinterdækning i år. Det var meget nemmere, nu hvor jeg bor på landet, så  det gør jeg igen til næste år.



Lidt sommerstemning fra august 2014, samme sted. 
Det bliver super godt, når den hvide figur kommer til at stå her for enden af stien og lyse op.

Hegnet til højre er pillet ned. Det stod der kun midlertidigt og støttede mine slyng- og klatreroser, da mit rionet måtte udsættes, fordi vores entrédør smækkede i baglås, og vi endte med at beslutte at investere i en ny dør og flytte den til en anden placering- som vi har drømt om vi skulle på et tidspunkt alligevel. Derfor blev entréen renoveret fra gulv til loft samtidigt også..... så var der ikke penge til rionet også, men nu er vi enige om, at vi endelig kan købe det her i weekenden. :-) :-) 
I efteråret malede jeg alle stolperne sorte, så jeg tror det bliver rigtig godt, når det bliver sat rigtigt op. Endelig bliver det som jeg har drømt om helt fra starten af:-)

Så har jeg planer om, at lave belægning på forskellig vis rundt i det meste af haven, så jeg ikke længere skal gå og være træt af, at Jacob ikke elsker at slå græs! .....og det giver også Isabella "cykelstier" til den lille trehjulede og scooter osv. 

Alle de fliser der ses her på billedet er pillet op, da gravemaskinen skulle grave kloakrør ned her i efteråret. Godt det samme, for jeg var ikke tilfreds med den løsning jeg fik lavet her, hvor haven har et trafikalt knudepunkt. Til gengæld er der andre steder i haven, hvor der er blevet ødelagt bede, og jeg må spændt vente og se hvor godt jeg har fået reddet det. Generelt ligner haven stadig en mudderpøl de fleste steder, af samme årsag. 

Ud over det, drømmer mine store piger om en hule oppe i et træ, vi planlægger en "børnehave" til lille Isabella og et forhavehegn...... og jeg drømmer om en lille terrasse ved skovbedet, som på sigt skal "udvides" til at blive pakket ind i et lysthus uden tag og vinduer, men med stolper, konstrueret til klematis og roser. Men jeg tror ikke jeg når videre end til selve terrassen i år..... der er jo så mange andre planer også i år...... MEN det er et projekt som jeg virkelig brænder for, så det går jeg i krig med så hurtigt som jeg kan. 

Ja, så fik jeg allerede lavet et lille indlæg igen...... med billeder der vender rigtigt. Tusind tak for hjælpen Jette fra "Mit lille gods". Begge billeder er vendt, og jeg vil se om jeg kan få fred til at lave et indlæg igen inden længe, så jeg kan øve mig i kunsten at vende billeder..... Så jeg kan huske det igen næste gang og det vil jo være dejligt.

I morgen aften skal jeg til foredrag i Haderslev, med Marianne Rostén fra Gartneriet Spiren, som vil fortælle om juleroser, påskeklokker og måske også lidt om trillium, anemoner, vintergækker og hvad hun ellers handler med. Hun har også planter med, så jeg bliver sikkert fristet. Hun tager forhåbentligt kun kontanter, så jeg kan jo begrænse mig allerede hjemmefra:-) Mon ikke det vil falde i god jord fx på Samsø, hvis jeg kan finde tid til at skrive et "lille" referat?! Så det vil jeg gøre:-)

8 kommentarer:

  1. Hej Malene
    Ja det er godt med planer, og at du nu får vendt billederne rigtigt, det er nemmest at se dem så.
    Et referat fra foredraget vil bestemt falde i god jord - også på Samsø :) Det er ok, hvis det kun bliver et lille referat, for ting tager jo tid, og du får travlt i haven nu.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ja, nu må vi se hvor langt det bliver..... Jeg tager det stille og roligt i mit eget tempo.Men dejligt er det, at byde ind med noget igen:-)
      Ja, det er godt med planer, og dem er der jo som altid mange af. Og jeg er godt igang derude nu, i både regn og blæst. Men det er dejligt at gå i krig med nogle af de første forårsprojekter:-)
      Knus Malene

      Slet
  2. Hej Malene.
    Glæd dig, jeg syntes at have læst at Marianne har påskeklokker med til jer.
    Jeg havde gået og tænkt over hvordan det var gået med din have, efter der havde været en gravko igennem den, så det var godt du lige fik opdateret mig. Det gode er jo nu at du får haven som du kunne tænke dig. Jeg glæder mig til at følge dig over sommeren. Det kunne jo være du lige kunne komme med et par gode ideer til en kolonihaveejer, også vil prøve at slippe af med det meste af græsset :o) kender du for øvrigt Pinterest ? hvis ikke så skulle du prøve at kigge der, der finder jeg meget (for meget) inspiration til haven. Du kan finde mig derinde, jeg har masser af opslagstavler du vil syntes om.
    Kram fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda.
      Ja, det havde hun, og jeg fik købt to utroligt smukke eksemplarer. Jeg viser billeder i næste indlæg.
      Nå, hvor er du sød, sådan at gå og tænke på mig:-) Ja, det var en katastrofe for min lille have, med den store gravko! Så haven er stadig et stort mudderhul. Jeg prøver lige at få nogle billeder i kassen her i løbet af nogle dage, så kan jeg også lave et lille indlæg om det:-) Heldigvis er der tegn på liv i de fleste bede, selvom de har været hårdt fladmaste.
      Jeg ved ikke om jeg har så mange idéer til dig Linda. Men min opskrift er umiddelbart, så mange bede som muligt, et drivhus, stier, som skal have forskellig belægning og lige om lidt vil jeg gå i krig med min 3. terrasse, som skal være lige ved skovbedet, hvor vi alligevel altid sidder. Men møblerne er trælse, ( som vi siger her i det mørke Jylland), at flytte rundt med, hver gang der skal slås græs. Men der er jo for så vidt ikke noget nyt i nogle af de idéer som sådan.
      Jeg kender Pinterest af navn og er stødt på en smule, men jeg har ikke rigtig en masse erfaring med det endnu. Jeg tænker heller ikke umiddelbart jeg vil ligge billeder ud der også, men det er da dejligt med et sted at finde inspiration. Jeg prøver at kigge forbi dig derinde:-)
      Knus og kram fra Malene

      Slet
  3. Hej Malene.Godt at du fandt ud af at vende dine billeder.Og sikke mange planer du har for haven...............det bliver spændende at følge.kan forstå at du også skal lave et lille lysthus/pergola.
    Du kan jo prøve at se mit forrige indlæg om min lille pergola med roser og klematis.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja, det var dejligt at finde ud af det. Tak for hjælpen:-)
      Ja, jeg er igangsætter af natur, så jeg har altid tusindvis af planer, drømme og skabertrang. Vi skal have lavet espalier, som det oprindeligt var tænkt, på begge sider af trampolinen med rionet, pergola på tværs foran terrassen fra drivhuset og hen til det ene espalier ved trampolinen. Endnu en pergola imellem skovbedets haverum og haverummet med det cirkelrunde bed, og i første omgang vil jeg lave en rund terrasse ved skovbedet, men drømmen er et lysthus til klematis, så det bliver lidt huleagtigt og blomstrende at sidde der.
      Den største opgave i år bliver nok alle de belægninger jeg tænker jeg vil lægge.
      Ih, spændende. Ja, det kan du tro jeg gerne vil læse:-)
      Tak, og god uge til dig søde:-)
      Knus Malene

      Slet
  4. Hej Malene, klasse med statuer i haven, den er jeg helt med på, Sikke mange gode planer du har for endnu en skøn sæson, en hule i træet til pigerne, sikke et dejligt projekt.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik.
      Ja, det tænkte jeg nok var lige noget for dig, og jeg er sikker på det bliver RIGTIG godt med noget blikfang her i haven. Især for enden af min sti.
      Ja, der er så mange planer, så det vist næsten er urealistisk.... Men jeg må jo bare starte fra en ende af, med det vigtigste først, og så arbejde mig fremad.
      Hulen i træet til de store piger har morfar lovet dem de sidste 3-4 år, men jeg tror simpelthen ikke han ved hvordan han skal gribe det an. Nu skal lillesøster på snart et år til at have sin egen "børnehave" og så skal de store piger også mærke der bliver gjort noget ud af det for dem. Om jeg så selv skal klytte et eller andet sammen. Men det kan jeg måske også?!?!?!!!
      De har i forvejen en hule der hvor projektet skal være, bare nede ved jorden, men med en palle,(som stakit), der skærmer af, ind til det krat de kalder deres hule. Sidste sommer fik jeg sat nogle kroge i nogle træer, så de har en hængekøje, som de kan ligge og hygge sig i deromme.
      Men selvom det er et fint substitut, så har de efterhånden tegnet så mange hytter oppe i træer, så jeg synes bestemt de skal have sådan en. Min ældste datter bliver 12 år her til maj, så det SKAL være i år, hvis hun skal nå at have ordentlig glæde af det. Og hvem ville ikke have ønsket sig sådan en som barn? - Jeg ved at jeg gjorde, i hvert fald.
      Venlig hilsen Malene

      Slet