Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

torsdag den 4. juni 2015

Mens vi venter på blogtræf i Kolding i morgen

Kan jeg lige nå at lave et lille indlæg fra min have


Clematis Montana "Rubens" fylder efterhånden stort set hele muren, så den er 9 meter bred. 


Det er et virkelig imponerende syn. Her er billedet taget på "tærsklen" imellem to haverum. Det er derfor der står en hæk ud fra muren og hen mod kameraet. Hækken bliver snart forlænget af en lille pergola/stor portal, så der kommer loft på i overgangen mellem de to haverum. Stolperne er indkøbt, men mangler en klat maling. 



Det her stykke er havens for tiden pæneste stykke græs. Min have er stadig meget hårdt medtaget efter gravemaskine masakren i efteråret!


Når Klematissen er afblomstret, står Constance Spry rosen klar til at tage over. Den er dog ikke så stor...... endnu i hvert fald. 



Jacob har jo gravet dette her kæmpehul ud, så vi kan få terrasse. Der mangler stadig nogle trillebørfulde sand endnu, før jeg kan komme igang med at lægge fliser. Det vil jeg gerne selv nemlig. Jeg er lidt bekymret over alt det jord Jacob smed ind i skovbedet, (til venstre i billedet), fordi han ikke bare smed det imellem alle planter, men i et tykt lag oven på dem. Der havde vi åbenbart en lille kommunikationsbrist. I dag kunne jeg dog se, at noget af det er på vej op igen. Men jeg tror desværre ikke det når at blive rigtig pænt, inden jeg skal have åben have for rosenfolket. Men terrassen bliver færdig og den nye bedudvidelse til venstre for terrassen skal også nok nå at blive plantet til. Jeg har humpet rundt de sidste 7 måneder med en hælspore, som kom lige efter jeg havde fået skruerne ud af min hofte. I mellemtiden har jeg prøvet alt muligt. Men nu har jeg forsøgt med Senetensbehandling, og i den forbindelse har det vist sig, at problemet sidder i hofterne, så det er blevet løsnet, og så laver jeg nogle øvelser hver dag. Det har hjulpet, men jeg skal have mindst en behandling mere. Men nu kan jeg da gå, selvom jeg stadig har ondt. I dag fik jeg endda gravet lidt, så jeg har plantet de roser jeg købte hos JAS for to-tre måneder siden! Så nu kan jeg i det mindste arbejde lidt igen. Hvordan jeg skal nå at blive færdig til åben have den 25. juni er dog stadig lidt en gåde. Jeg havde jo kalkuleret med, at jeg havde hele foråret til at arbejde i, og ikke kun 3 uger! 


Jacob, min computermand og normalt absolut ikke havemand, har haft rigtig travlt med at bygge pergola og grave ud til terrasse her i løbet af foråret. Selvom det ikke interesserer ham, er han alligevel en rigtig god sparringspartner. Så han kommer af og til med idéer, løsningsforslag og udtænker nogle gange en bedre finish, end jeg selv formår. Her er et eksempel, hvis du kigger godt efter rundt i kanten af hullet til den nye terrasse: Der er nemlig sat volierenet op hele vejen rundt. Min have er i ekstrem grad undermineret af mosegrise. Her er Jacob, uden overhovedet at blive spurgt om en løsning, kommet med den idé, at vi kunne forsøge at forebygge, at terrassen bliver undermineret, ved at bygge en barriere i 50 centimeters dybde. Ifølge Google graver mosegrine nemlig kun deres gange ned i cirka 30 centimeters dybde. Spændende om det virker. I så fald vil vi gøre det samme på sigt langs alle havens stier og bede. Så bliver de vel trætte af at være her på et eller andet tidspunkt. 


Det fleste stier i haven er meget hårdt komprimerede jordstier, pga. gravemaskinens rasen i efteråret. Jorden er så hård, at jeg ikke engang har kunnet kultivere den en lille smule op, så jeg kunne så græs. Så det er kun lige blevet kradset i overfladen. Men nu er det da endelig ved så småt at begynde at spire. Alligevel har jeg suppleret med lidt løs jord og endnu flere græsfrø. Det når simpelthen ikke at blive pænt inden jeg har åben have. Det er der ikke noget at gøre ved. Havde jeg ikke haltet sådan hele foråret, havde jeg lavet flise/knoldebro belægning på de hårdes belastede stier. 


Sød lille Azalea, med et romantisk drys af kirsebærblomster. 


En, hvis jeg selv skal sige det, ret sofistikeret sammensætning, med Alunrod i bunden, og tulipanen "Queen of night", langs drivhusstien. Her har jeg brug for hjælp til at få skåret fliser til, så jeg kan få lavet stien færdig. 


Parykbusk "Grace" med tulipaner "Queen of night", og prydløg Alium "purple sensation".


Yndig Akeleje. Jeg havde oprindeligt også en blå, men den har jeg ikke set noget til i år. Øv øv!


Den første Pæon er færdig for i år. Det er en vildart af en eller anden slags. 


Men se så her, den første Bonderose er undervejs:-)


Et lille udsnit af mit, (primært), hvide bed, langs den nordvendte mur/overfor trampolinen. 


Jeg har haft købt en ny blå skumgummi hynde til trampolinens kant, men bindebåndene går i stykker i løbet af "no time". Allerhelst ville jeg også have haft en grøn. Men nu er planterne ved at hjælpe mig med at dække de grimme kanter istedet. Her blev jo oprindeligt plantet blåt, for at det skulle passe sammen med trampolinens blå kant...... Nu er kanten også blå, omend på en lidt anden måde. 


Skønne Geranium Phaeum, som virkelig vil noget. De tager kampen op imod Skvalderkål og alt muligt andet skidt, her ud mod skel. 


Den første Iris pryder også trampolinhaven.


Clematis "Miss Bateman" står på spring. 

Jeg glæder mig til plantemarked og blogtræf i Geografisk have i Kolding i morgen. Ses vi?





12 kommentarer:

  1. Det skal nok gå med din åbne have, selvfølgelig har folk forståelse for, at du har været dårligt gående så længe. De kommer for at se dine roser, om dem har du rigtig mange af.
    Vi ses inden længe.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth.
      Ja, det håber jeg da også, men det er bare lidt træls at skulle til at forklare.
      Det var rigtig dejligt lige at mødes, selvom det blev meget kort. Jeg gik jo med Helle over og sagde goddag til rosenvennerne fra facebook også. Vi skulle mødes klokken 13, og så var der ikke så mange blogvenner tilbage at snakke med resten af eftermiddagen. Men vi hyggede os med dem der var tilbage.
      Ja, roser har jeg rigtig mange af, havens størrelse taget i betragtning i hvert fald.... og de begynder at springe ud nu, én efter én. Det er så dejlig en tid lige nu:-)
      Knus Malene

      Slet
  2. Hej Malene, hvor er det skønne billeder fra di have og jeg må da sige jeg er imponeret over i har fået den så fint op at stå efter massakren. Sejt at du selv vil lægge sten, pas nu på med det, det er sååå tungt.
    Hvor var det hyggeligt at møde dig i Kolding, fik i slæbt det hele op til bilen uden der sket noget med det.Jeg fik da lige lavet en handel på vejen ud som bliver transporteret til Slagelse i morgen :o).
    Klem og kram fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda.
      Tak for sidst, det var rigtig hyggeligt.
      Ja, jeg fik i hvert fald slæbt alt mit op til bilen.... Ulla Anemones mand, Malcolm, hjalp mig noget af vejen med min krukke, som var halv-tung. Jeg havde pakket de mindst sarte planter forsigtigt, øverst i min taske. Det tog de ingen skade af.
      Ja, jeg skal nok passe på, når jeg skal lægge sten. Jacob har jo stået for alt det tungeste, med at grave ud og fylde sand op, og han har også stampet det. Så jeg har planet det ud med et bræt og fliserne som er 20x40 fliser, som jeg har fået af en af mine naboer, er kun 3 cm tykke, så de vejer ikke så galt meget. Jeg har fået lagt knap halvdelen i dag, og det var slet ikke så svært. Til sidst skal terrassen afsluttes med marksten rundt i kanten.
      Jeg er meget spændt på, hvad du har fået købt dig til sidst..... Det må jeg vist lige ind på din blog og lure på:-)
      Da jeg kom ud til vejen, med alle mine tunge pakkenelliker, stod ham hjemmeværnsmanden, jeg snakkede med inden jeg gik ind, og tog imod mig igen...... Jeg ved faktisk ikke om han lige frem havde ventet på mig.... Nu skal du høre: Da jeg kom om formiddagen, spurgte jeg en kvindelig hjemmeværnsmand, hvor jeg skulle køre hen og parkere, (jeg er jo et gammelt skravel med invalideskilt i bilen). Hun sagde, at jeg skulle køre hen til hendes kollega, så ville han vise mig, hvor jeg skulle køre hen, for der var fyldt op inde på den nærmeste parkeringsplads. Som sagt, så gjort. Han viste mig et skilt jeg skulle følge, så jeg kom om på den modsatte side af en afpærring, men af en meget lang omvej. Så parkerede jeg der, og steg ud af bilen. Jeg halter meget lige når jeg har siddet i bilen, og det var måske derfor han spurgte, om han skulle undersøge om han kunne finde en plads til tættere på. Det tog bare lige to minutter. Det lykkedes ham så ikke, og det var heller ikke noget stort problem. Jeg skal jo også gå rundt derinde, så jeg kan jo godt gå lidt, sagde jeg til ham. Så var det han stod der, dengang jeg skulle hjem igen. "Jeg har altså sat en seddel fast i din vinduesvisker, fordi jeg synes du ser så sød ud"; sagde han. Jo, jo. Det er sørme ellers længe siden der er andre end min mand der har sagt det til mig, så jeg har været hjemme og vifte med hans seddel og sagt, at han skal være god ved mig, for ellers har jeg jo fået ham hjemmeværnsmandens telefonnummer.. Tihi. Ej, spøg til side. Jeg har det, som du nok kan læse i mine indlæg, som blommen i et guldæg, lige her hvor jeg er, så han kan sove trygt om natten. Men det var da et dejligt kompliment.
      Knus og kram Malene

      Slet
  3. Hej Malene, sikken flot Montana, det er da helt vildt. Hyggeligt at se dig i Kolding i dag, håber at du snart bliver endnu bedre gående. Der sker sørme ting og sager i din have, godt at du har hjælp også til "det grove". Den metode du beskriver til at forhindre underminering af terrassen lyder da logisk for mig (men har ingen forstand på det...). Vi ses igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.
      Tak for sidst, også til Malcolm. Han var så sød, at hjælpe mig med at slæbe min krukke.
      Ja, min Montana er fantastisk. Og det er faktisk min 3. have jeg har slæbt den med til, så det er en gammel plante på 11 år, selvom vi kun har boet her i 5½ år.
      Ja, jeg håber også jeg snart er smertefri, om ikke andet, så bare i min fod. Jeg skal til mit ugentlige Apocho træning i morgen, og lige bagefter skal jeg have Senetensbehandling igen. Det hjalp helt vildt første gang, så det håber jeg også det gør her anden gang.
      Ja, jeg har som altid tusindvis af planer og ønsker for haven, og Jacob vil heldigvis gerne hjælpe mig. I år har han hjulpet mig helt vildt meget, både fordi det er nogle store projekter, men jo også fordi jeg jo ingenting har kunnet selv. I dag er jeg begyndt at lægge fliser på den nye, runde terrasse. Men det er jo Jacob der har klaret alt det tunge forarbejde. Ja, jeg synes også det lyder som en genial idé Jacob har fået der. Det bliver spændende om det virker. Jeg synes også det lyder som en rigtig god løsning. Viser det sig at holde stik, vil vi gøre det samme rundt langs alle de stier vi skal have lagt belægning på også.
      Ja, vi ses jo snart igen. Det glæder jeg mig meget til. Jeg åbner jo også gerne min havelåge, hvis I får tid og lyst til at kigge forbi og se romantikken blomstre LIVE:-)
      Knus Malene

      Slet
  4. Fuldstændig fantastisk clematisvæg!
    Så hyggeligt at mødes med dig og Helle idag. 'Dejligt I kom. :o)
    Håber alting flasker sig til din åbne have og at bentøjet også arter sig.
    Masser af haveknus fra mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Tak for sidst, ja det var rigtig hyggeligt.
      Ja, det er fuldstændig vild. Breattaking:-)
      Tak, ja det håber jeg også. Men bare de sidste 14 dage, hvor jeg har kunnet gå så nogenlunde, trods smerter, har jeg virkelig nået meget. Så det kan jeg sikkert også de sidste 14 dage, selvom jeg også lige skal nå en tur til Egeskov slot på fribilletter sammen med Helle og mine to store piger, og med Helle på haverejse op til Fru Pedersen og hendes skurvogn. Vi skal rigtig på tur derovre af. VI skal både se have ved BIrgitte Husted Bendtsen, Tante Grøn og flere andre i området. Så de dage når jeg jo ingenting hjemme i min egen have. Men nøj, hvor jeg glæder mig.
      Jeg håber også bentøjet vil arte sig. Nu skal jeg have en behandling mere her i morgen, og så satser jeg på det hjælper lige så meget som sidste gang. Det var nemlig helt vildt.
      Også masser af haveknus til dig fra mig:-)

      Slet
  5. Hej Malene.Tak for sidst.............det var smadder hyggeligt.
    Og håber at din åben have går godt.
    Fantastisk Montana du har.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette,
      Ja, tak for sidst. Det var super hyggeligt.
      Jeg håber også min åben have går godt. Det skal den sikkert nok. Jeg er som sagt bare lidt træt af mine stier. Min Montana når desværre nok at blomstre af, inden de kommer, den plejer ikke at holde så længe igen. Men lige nu er den fuldstændig fantastisk. Roserne er også ved at springe ud en efter en nu. Dem kan jeg i hvert fald godt glæde mig til at vise frem.
      Tak, og rigtig god søndag aften til dig. Det der er tilbage af den.
      Knus og kram Malene

      Slet
  6. Sikke fin din Montane er, din have er virkelig smuk. Jeg tænker da også at dem der kommer og besøger nok skal have forståelse for at der er lidt der mangler, der er jo så meget andet smuk at se på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jeanett.
      Tusind tak for din søde kommentar:-) Jeg kan mærke du mener det. Måske er det bare mig selv der er lidt for perfektionistisk. Jeg prøver at fokusere lidt mere på alt det smukke. Tak :-)
      Knus Malene

      Slet