Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

søndag den 10. januar 2016

Fodspor i sneen


.... Sådan synger Søs Fenger så smukt

https://vimeo.com/34039059
Kopier evt. linket og åben linket i en ny fane..... så kan du høre det smukke nummer imens du nyder mine billeder. 



Isabella har fået nyt legehus. Døren mangler dog stadig en hængsel/et håndtag, så den kan lukke ordentlig. Det blev vi mindet om, da det blæste op, så det er derfor bænken står foran døren. 
Fuglene kommer til ta' selv bord her, hvor vi kan nyde dem fra vores entredør, som har vinduer fra top til bund, så vi kan nyde udsigten inde fra køkkenet. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til vi kommer af med den gamle overdækning. Der har tidligere været carport her, men et stort, gammelt asketræ, gør passagen for smal, så nu skal der være forhave istedet for. I første omgang, bliver det dog Isabella der primært kommer til at bruge den nedlagte carport som legeområde. Her kan vi også lukke af, både ud mod bilerne og ind mod haven, så vi nemmere kan holde øje med hende, hvis hun selv skal lege ude. Det er nu ikke ret mange minutter af gangen, hun har fået lov til det endnu. 


Indgangen til selve haven. 
Denne del af hækken er ikke så høj og tæt, som resten. Det skyldes sikkert de store træers rødder, og mangel på lys af samme årsag. Men nu er naboen begyndt at fælde sin forvoksede hæk, som var blevet til træer. Han mangler dog lige de sidste ind mod mit Japanske prydkirsebærtræ. 


Fuglenes nye foderautomat. De bruger den forbavsende lidt. Jeg undrer mig meget over hvorfor, fordi jeg jo i forvejen fodrer her, og de andre foderautomater, mejsekuglerne og æblerne er ellers meget velbesøgt. 


Man aner lige akkurat nogle af de sten, der markerer den runde terrasse. 


Her ses den før omtalte hæk hos naboen, hvor han har efterladt stammerne til at holde på et trådhegn for hans hunde. Det resterende bag mit kirsebærtræ, regner jeg bestemt også med han har planer om at fælde. 
Lig mærke til de åbne vidder. Det var desværre meget tåget fredag morgen, hvor billederne er fra. Jeg har haft en travl weekend, så jeg nåede ikke til bloggen før nu. 


Her er jeg samme sted, bare kravlet ned på hug. Jeg bliver lige her på samme sted et lille øjeblik....


og drejer mig omkring. Her ses før omtalte foderautomat igen, bag den det store asketræ, der har gjort passagen til carporten for smal. Træet giver rigtig meget karakter og rumfornemmelse i denne del af haven, så derfor er det højt skattet af mig. 


Her er jeg drejet 180 grader omkring. Du ser den anden buksbomkugle i det nederste, venstre hjørne. 


Her bliver jeg lige stående og drejer højre om..... 





Så er vi nået hele vejen rundt i første haverum, som jeg plejer at kalde skovhaven, fordi det Japanske prydkirsebærtræ og Asketræet giver rummet en skovagtig rumfornemmelse. 



Jeg glæder mig til hækken er helt tæt.



Her er udsigten nemmere at fornemme. 


Min have har en tydelig struktur og rumfordeling. Det er tydeligt uanset årstid i min have. 


Hækken når med vilje ikke helt ind til portalen, da der er plantet en stor slyngrose og en ordentlig krabat af en klematis i Montana typen op af portalen. Så der er gjort plads til, at planterne kan udvikle sig. 


Her står jeg i portalen og ser ind i næste haverum.... haverummet med det cirkelrunde bed. 
Det runde bed er ekstra tydeligt at se formen på, i forhold til de andre bede pga. lavendelhækken. De andre bede drømmer jeg om at ramme ind med marksten, fremfor de eksisterende fliser, som blev brugt som det forhåndenværende søms princip, dengang bedene blev anlagt. 


Til venstre for portalen, ind mod vores skur, har jeg en dejlig opholdsplads i form af en granitbænk i den svale skygge, som jeg bedst kan lide det, men med kig på tæt hold mod alle blomsterne i det runde bed. 


Nu står jeg halvvejs inde i haverummet med det cirkelrunde bed.....


..... Og vender mig 180 grader. Så ser du haverummet med drivhuset. Det er ligesom plantet inde, med planter hele vejen omkring, og med sin egen flisesti hen mod døren. 



Et lille skridt længere rundt om cirkelbedet. Går du til højre efter nummer to stolpe, fører fliser frem til en solterrasse. I sommer forsøgte jeg mig med et højbed. Det bliver pillet ned igen. Istedet laver jeg en bålplads til ungerne. De store piger synes ikke der er noget mere hyggeligt, end snobrød og pandekager over bål. Og de kan under opsyn sagtens selv styre at sidde og hygge sig med det. De store piger er jo 10 og 12 år nu. 


Nu går jeg lige hen mod indgangen til terrassen, altså lige knap to stolper frem....


Og vender mig om og ser den anden vej rundt om det cirkelrunde bed. 



I min have er der tænkt meget over kontraster, både i former, farver, bladtyper, klippet og uklippet osv. 



Ud for terrassen og stien mod granitbænket. Nu har jeg drejet mig frem mod næste haverum, som er en smal gang, med en skulptur for enden som fokuspunkt. 

Næste haverum ligger, når man kommer ind i gangen og drejer skarpt til højre. Her er pigernes trampolin, som er gravet ned og kamufleret af espalier med slyngroser. Roserne er naturlig vis helt eller delvis tornløse. 



Her er det Climbing Bonica, der ikke bare er stedseblomstrende fra tidlig sommer til sen efterår. Nu står den også med mange og rigtig smukke hyben. 

Her i baghaven har jeg endnu en smuk udsigt, så langt øjet rækker, hvilket selvfølgelig er noget længere, når der ikke er så tåget.  


Hækken bag Olymphus statuen er jo ikke så gammel endnu. Planen er selvfølgelig, at den skal stå som en massiv, tæt og skarpklippet væg/baggrund. 



Mandstro er smukke i vinterdragt. 


Et eksempel på, at jeg har tænkt vinterhaven ind i min haveplan. Her er det en taks, der er planet i hjørnet af en bøgehæk. Denne del af haven er nyanlagt, så derfor er hækken jo ikke tæt endnu. 


Nu er jeg nået frem til terrassen  med vandstenen, i baghaven. Dette haverum er holdt i blå og hvide blomsterfarver. 
Her ser vi faktisk tilbage på der hvor vi kommer fra. 


Min lillebitte, hjemmelavede hæk, af buksbomstiklinger, er noget tydeligere nu, end de var sidste vinter, selvom jeg synes det går enormt langsomt. 


Kejserbusken er nærmest stedseblomstrende året rundt, eller tæt på i hvert fald. Jeg sætter dog størst pris på den nu ved vintertide. 


En stor græs, som egentlig er for stor i min lille have, har alligevel fået plads i havens yderste hjørne. Den har snart tabt glansen, men den er meget imponerende i efteråret. 


Rosen New Dawn, slynger sig op i en 3 meter høj gran, som egentlig er fældet, men altså meget højt oppe.


Lauerbærkirsebær  med vinterligt drys


Nu er vi nået til havens ende, og jeg har vendt mig om. Som du sikkert kan se, er der ikke vanvittigt langt ned til drivhuset. Det ser bare sådan ud, fordi jeg har indrettet haven med så mange rum. 




Rosen White Cover, som står lige bag vandstenen, set indefra huset.


I indhakket her inden trampolinen, ligger et trekantet rosenbed. Trekantet, fordi så kunne min sti blive lige. Min grund er nemlig en ret underlig facon. Det er der vist aldrig nogen der tænker over længere. 


Så er vi tilbage ved det cirkelrunde bed. 


Og Molly, som stod for nogle af fodsporene i sneen, har fået vinterjakke på. Og det kan man altså ikke give den, uden den mener den skal ud og gå. Heldigvis går det i den rigtige retning med min fod, så den fik lokket sin mor med på en lille tur. 



Det er altid en god idé at børste sneen af alle de formklippede, især de stedsegrønne. Sneen bliver nemt for tung, og så mister fx. buksbom deres facon. 


Så fik jeg lige nær-kigget på foderautomaten....


Det er sneet helt til, til en melet masse. Det samme gjorde sig gældende sidst jeg tjekkede den. Da var det bare lige efter regnvejr. Men jeg fik, måske, frigjort lidt frisk foder, men jeg synes ærlig talt ikke foderautomaten er for god.


Langs huset har Fairy roserne fået nye vinter klæder. De er snart lige så flotte, som på en dejlig sommerdag. Huset ligner til gengæld den afskyelige snemand, hele vejen rundt. Det glæder jeg mig meget til vi får ændret i løbet af de kommende år. 


Vi bor ud til en lille, smal, snoet landevej. Men der kører meget tung trafik på den, da vi har to store industrigårde, længere ude af vejen. 


Udsigten foran huset skal I da ikke snydes for. I kan selvfølgelig ikke se så langt i tåge, men i klart vejr, kan vi både se bakke, dal, skov, mark og en by i det fjerne..... hvilket er rigtig flot nytårsaften, skulle jeg hilse og sige. 


Håber I nød turen rundt. 

12 kommentarer:

  1. Hej Malene,Rigtigt godt nytår til dig, det var da en god rundvisning i sneen i din have. Hvor er det fint med Isabellas legehus,der kan hun sikkert få mange timer til at gå. Jeg ville helt sikkert også lade overdækningen blive, under den er hun mere i sikkerhed.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja, rigtig godt nytår også til dig:-)
      Ja, det er blevet et rigtig sødt lille legehus.
      Jeg regner med jeg laver et indlæg om legehusets tilblivelse på et tidspunkt.
      Overdækningen er i hvert fald praktisk i regnvejr eller høj solskin på en varm sommerdag, så derfor bliver det der, indtil jeg kan overtage pladsen til forhave. Min haveplan for området er jo allerede tegnet ned for 3 år siden, så jeg ved lige hvordan jeg vil ha' det:-) Men nu nyder vi, at hun har fået sin egen lille børnehave:-)
      Knus
      Malene

      Slet
  2. Hej Malene
    Tak for turen i din vinterhave, det ser flot ud med sneen. I har også en fin udsigt, kan jeg se. Det er vist første gang, vi ser huset ude fra vejen, det var da sjovt nok at se.
    Her har vi slet ikke fået de snemængder, men mon der er meget tilbage hos jer?
    Knus fra Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Nej, det tror jeg faktisk du har ret i..... det er vist kun Helle der lavede et indlæg, dengang jeg fik alle Fairy roserne. Jeg er i bund og grund heller ikke så vild med vores hus, som det står nu. Vi købte jo huset, da mine sygedagpenge var "faldet for varighedsbegrænsningen", og vi vidste jo ikke hvor mange år der ville gå, inden min situation var afklaret. Så det er et hus derefter! Men vi får da lavet lidt ved det, stille og roligt hen af vejen. Det er jo 4 år siden jeg begyndte at få pension, så der sker da lidt ind imellem med huset nu:-)
      Men ja, udsigten er fantastisk, og jo endnu bedre i fuld sol. Og folk i nabolaget er søde og pigerne går på en rigtig god skole.... Isabella har dagpleje lige rundt om hjørnet og den bedste af slagsen, så det er bare dejligt.
      Nej, sneen forsvandt allerede igen natten til søndag, men i nat lå der sne igen. I morges var der en bil kørt i grøften, så vi på vej til skole med pigerne. Jeg kører dem, for bussen passer dårligt..... Men det er også væk igen nu. Nu bliver det spændende om der kommer mere igen i de kommende dage.
      Jeg nåede da heldigvis at kælke med Isabella i lørdags, og Sanne, dagplejemoderen, lavede snemand med ungerne i fredags. Så hun har da oplevet lidt hvad sne er.
      Knus
      fra Hjerting.... Hjerternes landsby:-)

      Slet
  3. Hej Malene.Tak for en dejlig rundvisning i din snedækkede have.........det var spændende.
    Kan jo se at dine pergola/rosenstativer ligner mit.u mangler vi bare ar se roserne kravle op af den til sommer.
    Surt med den dyre foderautomat når foderet klumper sig sammen.
    Her tør det lige nu.......men det er vist kun en stakket frist ,før frosten sætter ind igen.Rigtig god dag til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Undskyld, jeg blev afbrudt....
      Det var så lidt. Ja, vores pergolaer ligner hinanden meget og det er ikke helt tilfældigt, for da du lavede din, skrev jeg til dig, at det var lige sådan en jeg drømte om, og havde tegnet på min haveplan. Så da vi selv nåede til at skulle lave pergolaen, viste jeg min mand et billede af din.
      Ja, det er lidt træls med den foderautomat. Jeg har ellers stillet den rimeligt i læ, så det er ikke det værste sted i haven, hvis der er slagregn.
      Her har de også lovet frost igen, men indtil nu har vi nu ikke set noget til det.
      Knus og god weekend
      Malene

      Slet
  4. Hej Søde, super gennemgang af dine rum i Haven selv om jeg kender dem rigtig godt er det dejligt og følge med dig rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej selv søde Helle
      Det er dejligt du er begyndt at kigge lidt med igen.
      Knus og god weekend
      Malene

      Slet
  5. Hej. Tak for rundvisningen, det så pænt ud med al sneen og spændende at følge med i dine tanker og idéer omkring haven. Det må være dejligt med sådan en pæn udsigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte.
      Tak for det, og dejligt du synes min tekst også er spændende..... ikke bare lang.
      Ja, det kan du tro det er. Jeg nyder udsigten i fulde drag hver eneste dag.... alle andre steder end her, langt ude på bøhlandet, ville man jo ikke kunne købe sådan en udsigt for penge, næsten i hvert fald.
      Knus
      Malene

      Slet
  6. En rigtig dejlig rundvisning. Hvor er det godt med de mange rum.
    Mvh Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Tusind tak.
      Ja, alle de mange rum var den helt rigtige løsning for mig. Jeg har brugt mindst lige så lang tid på at drømme og ligge haveplaner, så derfor er det lykkedes at blive så godt. Rummenes størrelse gør, at det bliver trygt og utroligt hyggeligt. Der er nærmest en fortættet stemning som i en skovlysning. I min barndom, havde min farmor og farfar en rigtig skov, ikke langt fra hvor de boede. Måske er det derfor netop, jeg især stræber efter netop den stemning. At der er mange rum gør desuden, at man bliver ledt rundt til nye oplevelser og indtryk hele vejen igennem haven. Det gør det til en spændende gå tur have, hvilket er noget jeg elsker. Især hvis der er nogen der gider og gå med, og høre om alle mine nye idéer og planer.
      God weekend
      Malene

      Slet