Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

fredag den 15. april 2016

Dejligt forår og mit projekt går fremad


Jeg er meget betaget af dette bed i øjeblikket. Det har tilfældigvis vist sig, at de mørke påskeklokker spejler sig rigtig fint i peberbusken, som står i baggrunden, men som desværre er blevet næsten usynlig på billedet. I virkeligheden lyser den op, med sine violette blomster. Jeg må ud og prøve at tage et billede fra en anden vinkel, så I kan se det i et andet indlæg. 


Samme sted


En dobbelt påskeklokke står på spring. Den er lige ved at springe ud nu. Jeg glæder mig til at se dens farvespil, og dens spættede mønster. 


Lyserød hundetand på spring. Til højre er det en høsttidsløs. Den pynter med sit enormt livskraftige vækst, men jeg må som navnet antyder, vente til efteråret, med at se dens krokuslignende blomster. 


Hundetand. Denne tror jeg nok bliver hvid. Begge er nyindkøbte fra sidste forår, og de er de første hundetand-planter jeg prøver at have i min have. Jeg glæder mig til de danner en hel tue hver. De er så yndige. 


Jeg har sat støtte rundt om mine pæoner. Min erfaring siger mig, at ellers bliver det pludselig svært at give dem den nødvendige støtte. Det går stærkt derude hver dag. Tulipanerne står også på spring nu.


Det gør de også her....... spring er egentligt et meget logisk navn til forår, kan I høre det? ;-)


Skovbedet har skiftet karakter. Erantis og vintergækkerne er blomstret af, og står med store, svulmende hoveder, fulde af frø. Påskeliljer i flere forskellige afskygninger blomstrer om kap med perlehyacinter og snepryd. Den gule bølge, kunne man kalde det. Det eneste tidspunkt på året, hvor jeg dyrker gult. Ikke fordi jeg ikke kan lide gult, men jeg søger harmoni, ikke støj og tivoli spektakel. Men jeg regner med min forhave skal være gul, når Isabella ikke skal bruge stedet som børnehave mere. 

De blå perlehyacinter og snepryd har startet den blå bølge, som topper efter påskeliljerne er færdige, når skillaerne går amok, og gør skovbedet til et hav af blå blomster. 



En speciel påskelilje, som er dobbelt. Jeg tror jeg har fået den af Helle/Blomsterhatten. Jeg glæder mig til den springer ud. 


Men det er jo ikke bedene jeg bruger mest krudt på i øjeblikket. 
Derimod har jeg gravet græs af alle mine stier og erstattet det med belægningssand...... 
Nøj, det lød nemt på skrift! ;-) Det har taget mig en måned indtil nu, og Jacob har også givet en lille hånd med. 


Rundt om hushjørnet, nede ved vandtønden, er græsset også gravet af, men der mangler jeg stadig at jævne ud og fylde op med sand. 

Nu mangler jeg at rette sandet af, og så kommer vi til det sjove. Så skal fliserne og markstenene lægges, og det ser jeg som et kreativt projekt. 

Bagerst i billedet kan man skimte det allersidste stykke plankeværk. Vi løb tør for hegnspæle til trådhegnen sidste år, men det har jeg styr på nu. Langs trådhegnet har jeg plantet mange forskellige buske og træer, som har noget at byde på, på alle årstider. 


Det er dejligt, at havemøblerne er kommet ud igen. Det gør meget for stemningen i haven. 


Det må være en lille anemone, med gule blade, der er på vej op. 


En blå anemone og hvidbroget skvalderkål. Anemonen er ved at lukke sig, fordi det er aften. Isabella og jeg gik ud i haven, igen, efter aftensmaden. Der har været mange sådanne dage i haven på det sidste. Isabella er lige som sin mor, ikke til at drive hjem, når vi henter pigerne hos hestene, eller ind, når vi er ude i haven. 


I bedet ind mod naboen, døjer jeg meget med skvalderkål og lysegul tvetand fra naboens bed. Derfor har jeg primært plantet store, og i hvert fald robuste stauder, som kan klare sig, selvom jeg ikke kan være over det i hvert et vågent øjeblik. Derfor kom det faktisk lidt bag på mig, at der dukkede en lille fin, blå anemone op her i dette bed også...... Men nu kan jeg se hvordan det er gået til.
Helle/Blomsterhatten og jeg besøgte Ulla/Frøken Anemone og Malcolm sidste sommer, og jeg var så heldig, at få en rødbladet kvan med hjem..... og en lille blå anemone fra frøken anemone. 


Selvom jeg har gang i mit store sti-projekt, skal der også være nogle mindre projekter at rive i, som ikke er så hårde ved kroppen. Så der er fuld gang i drivhuset også. 


Jeg har sået til den helt store guldmedalje. 


Det første jeg har sået, ja det er sådan set løgn, for det er Simone, der har sået, er kornblomster.....


.... og stolt kavaler. Inden længe skal de pottes op i større potter.
Helle/Blomsterhatten og jeg har sået en masse begge to, og deler bagefter med hinanden, så vi får meget forskelligt begge to.


Stiklinger af Gyldenlak fra sidste år. De er faktisk klar til at plante ud, men jeg venter lige lidt endnu, så de ikke får nattefrost.



Og Fuchsia og Agapantus skærmlilje er rykket ud af skuret og ud i drivhuset. 


Isabella var jo med ude.... Hun kaster bolde til Molly. 
Til højre kan I måske se, at det er min plan, at lave trappetrin op gennem hækportalen, da min grund skråner lidt opad her. Jeg planer ud og laver trin. Jeg er spændt på, om det bliver lige så flot i virkeligheden, som det er inde i mit hoved. 


Det sidste plankeværk skal endelig væk i år.
I baljen har jeg plantet Anns roser, som er i pleje pga. skilsmisse, indtil hun har fået en ny have, at plante dem i. Der er selvfølgelig boret drænhuller i bunden.
Det må ikke være sjovt, at skulle flytte fra sin have!


Jeg er så småt begyndt, at klippe roser, men her er jeg ikke nået til endnu. 


Endnu en balje med Anns roser. 


Spændende hvordan det bliver, når jeg er færdig med at ligge sten og fliser. 


Kan I se det skråner opad her fra, op langs trampolinen? 


På den her årstid afslører haven meget mere af sig selv af gangen. Om sommeren er her jo helt tæt, så man ikke kan se, hvad der gemmer sig, rundt om hjørnet, og bag rionettet. 




Så har vi set hele vejen rundt på terrassen. Til sommer er Amor helt overgroet i roser og storkenæb.


Og nu skulle jeg så egentligt videre med kameraet, op i den anden halvdel af min have, men pludselig lød der et vræl. Isabella faldt ind i drivhuset, som plejer at være lukket, men som jeg lige skulle vande, inden vi skulle ind. Hendes hænder blev helt hævede og blå, så vi troede vi skulle til at på skadestue. Men selvom hun græd meget i starten, så holdt hun alligevel rimeligt hurtigt op, og inden længe ville hun både grine og pjatte igen. Så det var heldigvis ikke så slemt alligevel. Puha!!!

12 kommentarer:

  1. Det var ellers noget af et indlæg!! Der er drøn på i bedene, i drivhuset og på gangene. Men det bedste er næsten at se Isabella hygge sig derude. Hun vil snart drøne rundt på den fine stier.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie.
      Ja, jeg satser på hun vil synes det er sjovt, at køre rundt om det runde bed på (trehjulet)cykel.
      Jo, der er drøn på, hele vejen rundt i haven. Forsøger selv at følge med. For tiden har jeg heldigvis ikke alverdens aftaler, så jeg kan bruge kræfterne i haven, i det omfang jeg har kræfterne til det. Det er dejligt:-)
      Vh. Malene

      Slet
  2. Godt det ikke var så slemt med Isabella, hende vil jeg gerne låne til at lege med Bellis, den vil spille bold i timevis, det er ikke nemt, når man ligger og luger, men den giver ikke op :)
    Hvor ser det godt ud med belægningssand på dine stier, det må jeg lige vise Bent, vi er ved at lægge sten i skoven, fordi det er så mudret derude, at man ikke kan gå der, men det er nok ikke nok med belægningssand, når det er mudret.
    Flot klaret at du selv har lavet stierne med kun lidt hjælp fra Jacob.
    Ikke rart for Ann - godt du kan passe på hendes roser.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ja, det kunne jeg levende forestille mig. Selvom min Molly er 8 år, tror den også stadig den er hvalp. Men den har selv fundet ud af, at kaste med småpinde, eller indenfor med tørfoder, som den så skal fange. Det ser altså virkelig sjovt ud:-) Skøre hund.
      Ja, det var godt nok heldigt der ikke skete noget med Isabella. Tror måske det faktisk var fordi hun frøs, for hendes hænder har slet ikke været blå siden. Jeg syntes bare ikke umiddelbart det hjalp, at hun var i bad.
      Efter jeg har lagt belægningssand ud på mine stier, kan jeg i hvert fald fortælle dig, at det ikke længere er glat som sæbe i regnvejr. Det var det jo, da det kun var jord/mudder. Nu bliver det spændende hvor lang tid det tager at få lagt fliser og marksten. Især de sidste kommer nok til at tage meget lang tid.
      Tak, jeg synes også selv jeg er ret sej, faktisk især fordi jeg har gjort det selv HELT uden at få det skidt af det. Altså jeg er faktisk mest stolt over, at jeg har passet på mig selv undervejs, så jeg ikke har haft det dårligt over det. Det er noget af en kunst, når der er noget jeg gerne vil, for jeg kommer nemt til bare at køre på.
      Ja, det er synd for Ann. Jeg kan jo godt forestille mig, hvor ked af det jeg selv ville blive, hvis jeg tvunget af omstændigheder, blev tvunget til at flytte fra min have. De 4 roser jeg har i pleje, er jo kun en lille bid af det hun er ked af, at rejse fra. Men lige præcis disse 4 roser græd hun over, så jeg håber jeg kan passe dem godt for hende.
      Knus
      Malene

      Slet
  3. Hvor blive det flot, Malene (klapper begejstret hænderne sammen her ved skærmen).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla.
      Det tager jeg som stor ros:-)
      Knus
      Malene

      Slet
  4. Det begynder virkelig at se godt ud i din have :) og ikke mindst total forårsstemning ;) - go' weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      Tusind tak.
      Håber du får tid til at se den live en dag:-) Så giver jeg kaffe....
      God weekend.
      Knus
      Malene

      Slet
  5. Hold da maule, Malene!! Jeg har da slet ikke fulgt med i at du har lavet pergola. Og hvor ser det knald hamrende godt ud med stierne. Spændende når du også får lagt sten. Jeg skal lige love for der kommer karakter over haven. Godt det ikke gik så galt med Isabella, hun skulle jo gerne bevare haveglæden. ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak for sidst.
      Ja, pergolaerne fik jeg sidste år. Jacob lavede den store bagerst i haven, samt et espalier på den modsatte side af trampolinen, og den lille pergola eller store portal, lavede min far og jeg to dage før jeg skulle have åben have. Ja, de giver meget karakter. Der kommer jo noget loft på, og en ekstra dimension, når man kommer så meget i højden.
      Apropos åben have, så var jeg faktisk noget på den, fordi jeg haltede hele sidste år, så jeg kunne ingenting. Faktisk kunne jeg ikke engang ligge på knæ og luge, uden at få mere ondt i min fod også. Så det var noget op af bakke. Men det stod allerede i marts udgaven af RoseNyt, at min have var åben den sommerdag, så der var bare ingen vej tilbage. Dejligt min far, Jacob og Helle var så søde til at hjælpe mig i mål.
      Tak, ja jeg har haft travlt, og jeg nyder at jeg selv kan lave noget derude. Der er ikke helt styr på foden endnu, men jeg kan da både gå og grave. Jeg var faktisk inde og få foden skannet onsdag eftermiddag, før vi var til foredrag. Jeg har en knude, som kirurgen ikke kan forstå hvad er. Men jeg halter ikke mere fordi jeg er kommet af med min hælspore og har fået sat min ankel på plads. Det hele startede med, at jeg fik skruerne ud af min hofte i det modsatte ben. Så jeg har ikke engang slået mig.
      Ja, godt der ikke skete noget med Isabella. Puha! Hun er simpelthen født have, natur og dyreglad. Sin mor op af dage.... uanset vejr og vind:-) Dejligt med en undskyldning for at skulle ud. Hun plager om at komme ud, når vi er inde:-)
      Jeg er også bagefter med at læse blogindlæg, ikke bare på din blog, men på alle. Så skidt pyt, det gør ikke noget. Men der er sket rigtig meget, siden før jeg fik pergolaer, så jeg kan godt forstå du er overrasket.
      Knus
      Malene

      Slet
  6. Hej Malene.Dejligt indlæg du viser.Og hold da helt op,hvor har du bare fået lavet mange ting i din have de sidste par år.Det ser rigtig god ud med de sorte pergola.Bliver spændende at se dem med noget der kravler op af dem.Er selv så glad for min lille med mine Alfred roser og klematis.Og har da også lige lavet et nyt dråbebed lige ved siden af..........har du set det?
    Flotte stier du har lavet.Godt gået.Og godt at Isabella ikke kom mere til skade.
    Rigtig god weekend til dig Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja, men du har da set mine pergolaer før, og vi har skrevet sammen om, at din blev vist til Jacob, før mine blev bygget. Men jo, der sker nok mere og mere, for hvert år, fordi jeg får det bedre og bedre. Men sådan noget som pergolaer og stier er jo også meget markante konstruktioner, der visuelt fylder meget. Pergolaerne byggede jeg jo ikke selv.
      Jeg er håbløst bagefer, med at læse blogindlæg, men jeg skal nok kigge forbi. Lige nu er det dog blevet sengetid.
      Tak, jeg håber i hvert fald de bliver flotte. De er jo ikke færdige endnu.
      Ja, godt der ikke skete noget med Isabella. Vi blev bare forskrækkede.... hun snakker stadig om "huset" og "Mor blev ked af det", så hun blev også noget forskrækket.
      Jo tak, også rigtig god weekend til dig.
      Knus
      Malene

      Slet