Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

onsdag den 29. juni 2016

Bruuns have


Luksus pergola i jern, med krummelurer. Noget der kunne give mig hjerter i øjnene, men jeg tror det er en meget dyr løsning. 
Lækker detalje, med cafébordet som fokus punkt. 

Wauh, sikke en have tænkte jeg...... 


Samme sted, jeg har blot vendt mig 180 grader rundt. 


Pergolaen set fra siden. Er den ikke flot!?!



Hyggelig skovagtig stemning for enden af pergolaen. 


Så kommer man ud på en kæmpestor græsplæne. Her er højt til himlen, og meget grønt.
Det ser godt ud omkring huset, men resten er stort set kun græs.



Flot hækportal


Lille, hyggelig niche i hækken. 
Det var svært, at få et ordentligt billede, da solen var meget hård. 



Et lidt mindre haverum, og her var der også en lille smule stauder. 

Her ses også ryggen af Lilian/Hebes have. 



Samme hækportal, som ovenfor, her set fra den modsatte side. 


Dueslag, som vi også har set hos Fru Pedersen og Tante Grøn og så selvfølgelig hos Claus Dalby, der har jeg dog kun set billeder fra. 


Et meget grønt haverum, men med små staudebede. Og så var der det her lækre drivhus. 


Der var mange nips og dimsedutter.
Her står Lilian og nærstuderer det hele. Jeg er sikker på hun suger idéer til sig. 


Lille, hyggelig terrasse, med bålfade.


Der er meget grønt, og det er sådan set lækkert nok, at se på, men jeg savner blomster.
Det her bed, er lige så lille, som mit bed hjemme langs hækken ind til naboen, i haverummet med det cirkelrunde bed. Jeg synes mit bed er for lille, og ville ønske, at jeg kunne udvide det, men jeg har ikke plads. Her har man så meget plads, og derfor forstår jeg ikke, hvorfor man ikke laver bedet noget dybere. Stauderne skal i den grad konkurrere med hækken.....


Lone, som jeg også fulgtes med. Vi kender hinanden fra den facebookgruppe, der hedder Sydjysk haveteam, som Lilian har taget initiativ til. 
Bagerst i billedet ses den lille niche der er lavet, ved at hækken kurver, så der er blevet plads til en lille skyggeplads. Det var et rigtig dejligt hjørne. 


Samme bålfads terrasse, som tidligere nævnt. 


Meget lækkert drivhus og utroligt hyggeligt indrettet. 






Indretning og nips er noget der virkelig er styr på. 


Endnu et lille bitte bed, i den store have. Blomstermæssigt, var der ikke ret meget at opleve. 
De fine rustne dimser, med prinsessekroner på, kunne jeg dog godt lide. 





Buen og spejlbassinet har en stor tiltrækningskraft, og med fokus punkt for enden, er der ikke et øje tørt. 



Endnu et drivhus, dog i meget mindre målestok. 
Hostabedet var vellykket. 


Så løb Jacobs telefon desværre tør for strøm.
Min egen, næsten nye, telefon led druknedøden weekenden før, så jeg havde genoplivet min gamle telefon, som jeg aldrig har kunnet få til, at tage billeder. Det kunne den så åbenbart godt denne dag, men gode blev de ikke...... nu viser jeg dem alligevel, i mangel af bedre! 


Grusset i dette haverum var helt hvide granitskærver, og det blændede mig, i dette smukke solskinsvejr.
Jeg vil mene, det havde været pænere med perlegrus eller ærtegrus. Men det er jo selvfølgelig en smagssag. 


Her er det et kig på tværs af haverummet. Der er godt styr på fokuspunkterne. 


En rigtig hyggelig gårdhave.
Her er brugt gamle sprossevinduer på muren, med altankasser under, på samme måde, som vi så hos Tante Grøn.
Læg mærke til, at et gammelt tørrestativ nu fungerer som markise med plantetag. En rigtig god idé, synes jeg. Snorene er blot skiftet ud med jernstænger. 




Jeg undskylder kvaliteten.
Potteplanter var de gode til. 


Nips, dimsedutte og pynt var de eminent gode til. 



Jeg har stort set ingen billeder af deres nips og pynt. Det var ellers det der var det bærende i denne have.
Men jeg er nok for meget blomsterpige og for lidt dimsepige, så jeg så det og studerede det da også lidt.
For mig var det i Tante Grøns have, jeg havde den største oplevelse denne dag. 
Lone og Lilian derimod, de var helt høje over denne have.
Er man til pynt og opstillinger, synes jeg dog, at det er Fru Pedersen, der er mesteren, af de haver jeg til dato har set og oplevet. Men flot det var det da. 

Det viste sig, at denne have faktisk kun har åbent en enkelt uge om året. I starten fik jeg dog det indtryk, at det var en have, der var permanent åben i sommerhalvåret, fordi der var så mange fine skilte, en lille butik med nips og pynt og et kundetoilet. 

Vi kom åbenbart lige på falderebet, før de lukkede, men det vidste vi først da vi kom og så skiltet. 
Men det var et utroligt sødt værtspar, der bød os velkommen, og vi måtte bruge al den tid vi havde brug for i haven, og der var et krus te, eller en kop kaffe, og hjemmebagt kage med i entréprisen.

13 kommentarer:

  1. Tak for turen i Bruuns have, den ser fin ud, de har været på besøg hos mig, ja de er nemlig søde mennesker begge to. Jeg er glad for, at de tog turen til Samsø sidste år.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt.
      Ja, de virker til, at være nogle rigtig søde mennesker og meget gæstfri i hvert fald.
      Ja, du får sørme mange besøg og langvejs fra. Det er dejligt, når man kan dele interessen med hinanden.
      Knus
      Malene

      Slet
  2. tak for rundturen :) :) her kunne man godt finde mange gode ideer :)

    SvarSlet
  3. Tak for turen i haven hos Bruuns, som jeg jo ikke nåede den dag. Der er smukt, men jeg ved godt hvad du mener med det du skriver om bedene. Nu kom I jo også lige fra Tante Grøn hvor der bestemt ikke er plads til store græsarealer. Jeg nyder altid at se andre folks opstillinger af pynt og dimser men jeg dur ikke selv til den slags. Drivhuset er helt fantastisk :). Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.
      Selv tak.
      Ja, det var jo det. Men de to haver delte vandene. Det var lidt sjovt, for det var jo meget tydeligt, at der er stor forskel på hvilken type havemennesker vi er hver især. Det er helt klart en del af charmen, synes jeg.
      Nej, Tantens have var et bombardement af blomsterbede, men på sin vis var det faktisk rigtig dejligt med lidt mere luft og grønt. Derefter kunne jeg nu godt have ønsket mig nogle flere blomster, fremfor dimser. Til gengæld var Lone og Lilian totalt oppe og ringe over denne have, så der var noget til os alle. Det var rigtig godt, for så fik vi alle mand en fantastisk tur derop. Det var jo en hel dagsrejse, nærmest.
      Jeg er heller ikke så god til dimser og dutter, men lader mig gerne inspirere, og får da også lyst til, at der kan blive pyntet en lille smule mere her og der.
      Knus
      Malene

      Slet
  4. Hej Malene.Tak for mange dejlige billeder fra Bruuns skønne have.
    Gitte og jeg kunne desværre ikke nå at se haven..........men vil da meget gerne se den når jeg næste gang er på de kanter.
    Jeg synes det er en meget smuk have.Og det er nok svært at have mange blomsterbede at holde i så stor en have.
    Men er vild med alle Margits opstillinger- drivhus og alle krukker og opstillinger.
    Her har det mest drejets sig om roser i den forløbe uge.
    Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Det var så lidt.
      Nej, men så er det jo godt, at I kan se med på mine billeder....
      Jeg synes også det er en smuk have, absolut. Men det var helt klart opstillinger og dekorationer, der var attraktionen i denne have, synes jeg.
      Her har det også drejet sig om roser, roser og atter roser..... Klargøring af Helles have til åben have for rosenselskabet, rosens dag i Geografisk have, åben have arrangementet hos Helle og på Trappendal. I min egen have har roserne jo også spillet første violin de sidste uger. Det er skøøøønt:-)
      Knus
      Malene

      Slet
  5. Bruuns have står (sammen med en del andre) også på min besøgs-have-ønske-liste. Det må komme en dag. Det ser godt nok hyggeligt ud med rigtig mange fine detaljer. Jeg er allerede fan! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja, sådan en alen lang liste, har jeg også!
      Vi må bare igang, og se nogle fra en ende af, og se hvor mange vi når.
      Forhåbentligt kan vi se en række af dem til næste år også.
      Enkelte gange har jeg dog oplevet, at jeg ikke har nået at se en have jeg har drømt om at se, før hus og have er blevet solgt, eller haveejeren er død. De enkelte gange får dog den indvirkning, at jeg gør mig umage med, at få set flest muligt haver hvert år, så jeg ser alt hvad jeg overhovedet har overskud til. Så bliver jeg fyldt op med inspiration, men kommer bagefter med mine egne projekter, som fylder en lige så lang liste;-)
      Ja, så du må afsted:-) God tur, når du når så langt.
      Knus
      Malene

      Slet
  6. Hej Malene, tak for dit besøg i haven, det er altid dejligt når nogen vil besøge ens have. Men jeg kan da godt se at dine billeder ikke er den bedste kvalitet, så jeg syntes lige at jeg vil vedlægge et link til min have, fra ugen med åben have hvis nogen skulle have lyst. I øvrigt med hensyn til græsarealet foran huset, så har vi den, fordi der er den mest fantastiske udsigt ned over engarealet til Karup Å. Man kan se billeder her fra haven http://bruunshave.dk/2016/06/sidste-weekend-med-aaben-have-den-17-19-juni-kl-12-til-17-her-i-sommer/ og http://bruunshave.dk/2016/06/orangeriet-og-driiiverhuset-klar-til-besoeg/
    Eller man kan gå ind på min hjemmeside og kigge www.bruunshave.dk
    Mvh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margit
      Tusind tak for din kommentar og tak for en rigtig dejlig eftermiddag.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  7. Altså hvor her jeg bagefter.
    Troede jeg havde svaret på dette indlæg.
    Syntes nu vi havde en rigtig god dag, og jeg nød at her var der højt til loftet, men jeg er jo plante pige og ikke så god til opsatser men bliver altid benovet når nogen er så dygtige til dette som både Tanten og Bruuns er. Hatten af for det. og jeg prøver da og lære lidt hver gang.
    Også sjovt og se hvor forskelligt vi ser haverne med ´kammeraet.

    SvarSlet