Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

mandag den 20. juni 2016

Tante Grøns have


Emaljeskilt ved havens indgang..... Det synes jeg var en rigtig sød idé.

Sammen med en lille bilfuld søde tøser, Helle, Lilian og Lone, var jeg i Flade på Mors, i søndags. En køretur på næsten 3 timer hver vej, hvor vi skulle se Tante Grøns have, og mødes sammen med cirka 20 andre havebloggere. Bagefter skulle vi se Bruuns have, hvor jeg hjemmefra havde fået forståelsen af, at alle andre/de fleste andre havebloggere også skulle hen. Det viste sig dog, at det kun var os, der fortsatte til Bruuns. Så jeg fik ikke sagt ordentligt farvel til jer alle sammen. 



Vi mødtes alle mand i Tante Grøns lukkede gårdhave.
Her ses Ulla/Frk. Anemone midt i billedet med kameraet, bag hende Helle/Blomsterhatten og bag Helle er det Jette/Mit lille gods. Til højre for Helle og Jette, står Jettes søster Gitte/Majas arv. Tættere på kameraet er det Ævlebævle, som jeg ikke husker det korrekte navn på, og lige foran kameraet er det Lone, som var en del af min bilfuld. Lone er aktiv i den facebookgruppe, der hedder Sydjysk haveteam, hvor både Helle, Lilian og jeg også er medlem. Siden er i øvrigt Lilians initiativ.
Jeg fik alle navne at vide, da vi gav hånd og præsenterede os for hinanden, men det var rigtig mange nye mennesker på en gang, og derfor er det desværre ikke alle jeg kan placere. Det gælder blandt andet for de to piger til venstre. 


En kedelig mur til en garage/skur, er blevet forvandlet til et aktiv for haven. Jeg går og tænker over, om jeg også kan finde en mur, og gøre noget lignende..... Helle Nørbys spejlbassin med sølvsmede på kakler, står så godt til muren, at man får den tanke, at muren er malet blå, for at matche de fine kakler. 

Pigen i billedet her har jeg næsten styr på, selvom det var første gang vi mødtes..... så vidt jeg husker. Det er "haven med hunden".  Hendes navn husker jeg desværre ikke, men det er jo til at finde ud af.... 
Jeg fortalte hende, at hver gang jeg tager billeder til min egen blog, hjemme i haven, tænker jeg på hendes blog. Min hund tror nemlig, at det er den jeg vil fotografere. Den render altid ind foran kameraet. De enkelte billeder, hvor den rent faktisk ikke er på, skyldes at jeg enten har sagt "på plads", eller simpelthen lukket den ind! 


Endnu en væg..... Jeg får sommerferie og strand på nethinden her. 


Et kig højere op. Der er bygget dueslag til havens hvide duer oppe ved kip. 


Enkel, meget effektfuld skillevæg.
Ganske simpelt bygget af et par stolper, genbrugsvinduer, lidt brædder og en altankasse. En genial måde, at lave ruminddeling i haven på.


Udendørs pottebord med en flot samling zink-vandkander og andre nips. Det var så pænt, så det godt kunne være lavet for at pynte, og ikke for at være praktisk. Jeg tror dog bordet her bliver brugt til begge dele. 


I midten er det Tante Grøn, med ryggen til er det Jette/Mit lille gods. 
De to andre har jeg ikke styr på. 

Vi var flere havebloggere, der gavmildt havde taget gaver med til tanten, selvom vi også betalte 50 kroner i entré. Det er meget for én have, men jeg synes det er en meget forståelig pris, og det samme synes jeg om Tante Grøn og Syrenprinsen regel med, at de kun åbner haven for grupper på 20 eller flere personer. Haven er meget kendt i havekredse, fordi Claus Dalby har skrevet om haven i "Hemmelige haver", og fordi Tante Grøn selv har skrevet "Tante Grøns Have", med smukke billeder taget af Claus Dalby. Mon ikke de fleste får lyst til, at se denne skønne have, når de har læst bøgerne? Jeg tænker de var blevet rendt over ende, hvis de ikke havde skruet på netop de to barometre. Det er jo stadig en privat have, hvor de skal have lov til, at være private det meste af tiden. 



Ulla/Frk. Anemone. Jeg er vild med dette hjørne


Det blev en indbringende dag for Tante Grøn, eller Jytte, som hun jo hedder i virkeligheden. "Næh, det føles jo næsten som juleaften, det havde jeg slet ikke forventet", udbrød hun flere gange. 
Selv den skønne zinkbakke, fik hun i dagens anledning. Selv havde jeg nogle stauder med, som ville passe fint ind i en grøftekantshave, uden dog at vide, om det var noget tanten havde alt rigeligt af i forvejen. 
Jeg havde en Limurt/Silene dioira flora plena, hvidbroget skvalderkål, havebetonie og en geraniim "biokovo" med. 


Simpel bygning/overdækket område i forbindelse med gårdhaven, ganske enkelt bygget med stor åbning ind, med vægge lavet af trykimprænerede stolper og hegn, som er malet, og på den ene side en bræddevæg med genbrugs-sprossevinduer. 


Tante Grøn er en mester i, at pynte op.


Et kig ud fra det overdækkede potteskur. Her står Lone, som jeg fulgtes med. 



Billedet her er blevet lidt vel mørkt, men I kan sikkert nok fornemme, at der gror vedben op af væggene herinde. Under vindueskarmen er der teracottakrukker på række og geled, og der er yndige, lette buketter i grøftekantsstemning i vindueskarmen, foran hvert vindue. 
Udenfor står alle havebloggerne stadig og venter i spænding, på at se resten af haven. 



Her fik jeg lige en idé, som skal bruges til julegave/afskedsgave til Isabellas dagplejemor. Isabella skal starte i børnehave til Januar, så jeg skal have fundet på noget til Sanne, som gerne må være personligt. I forvejen har hun fået små betonstøvler i str. 20 i rund fødselsdagsgave. 

Dengang Simone gik i dagpleje, fik jeg et maleri med hånd- og fodaftryk, og et utroligt sødt digt. Tænker jeg vil kombinere digtet med idéen her. 
Det er en fin årstid, at få sådan en idé på. Så kan jeg gå langs strandene jeg kommer på i løbet af sommeren, og finde sten til projektet. Jeg vil helt klart også have en selv. 



Den tidligere omtalte skillevæg, her set fra den modsatte side. 


Et kig til havens indgang. I gårdhavens centrum, står dette smukke bålsted. Man ser det for sig, når der kommer gæster til huset/haven om aftenen, hvadenten det er en mørk august/september aften, eller en vinterdag med sne omkring. 


Til venstre for indgangen til haven, står et møbelsæt, der understreger stemningen af sommerhus og Skagen. 


Bag møbelsættet kan vi nu se det overdækkede rum udefra, og med vinduerne ud imod, ligner det, at det er et rigtigt bondehus, og skaber en fantastisk romantisk stemning til gårdhaven. 
På bordet ligger Tante Grøns bog, som var på tilbud denne dag. 


"Welcome to my garden", står der på havelågen. 

Endelig fik vi besked på, at vi måtte gå ind. Det viste sig, at vi åbenbart skulle vente på en hel busfuld haveentussiaster fra Aaskov havekreds. Det var rigtig ærgerligt, at det skulle være samtidig. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kunne komme en time før, eller en time senere end bussen, så vi kunne være der. Havens stier er temmelig smalle, og den er i det hele taget alt for lille til så mange mennesker på en gang. Samtidig gik det ud over muligheden, for at få snakket lidt med de andre havebloggere. Det var ærgerligt, da man kunne nemt have rykket vores tid i haven lidt, så vi ikke skulle være der samtidigt. 

Efterskrift: Vi var 20 havebloggere og måske 50 fra havekredsen i bussen. Det er rigtig mange mennesker i en have, der er anlagt til en almindelig familie. Der er ikke noget som helst galt med stierne, men det er bare svært, at være så mange mennesker i en have, der ikke er anlagt som et turistmål, men som en privat have. 



Lille hus på væggen, som jeg umiddelbart tænker er til Aurikkel-teater, som englænderne kalder det, når de udstiller krukker med Aurikler..... Her er det dog brugt til Hornvioler. 


Her har jeg vendt mig om, og ser tilbage.
Florasvej, står der på skiltet på muren.


Her er jeg gået lidt længere baglæns, så I kan se drivhuset. 


Samme sted, til højre for drivhuset ligger denne sti, som går op til en skråning, som er en mere uplejet del af haven, som dog stadig er sat meget i scene. Det viser jeg senere. I første omgang vender jeg mig om igen og går forlæns ind i haven....


Her starter fører stier med buksbomhække forbi nogle vilde bede, og der...... lige der fremme, ligger et lysthus. Ikke bare et lysthus, men lige præcis sådan et, som jeg ønsker mig, og har tegnet på min haveplan helt fra dag et. Af samme årsag er den terrasse jeg lavede sidste år også blevet lavet rund. 
"Se lige der Helle", udbrød jeg. "Ja, ved du nu hvad, den har de da leveret forkert, den skulle da have været hjem til dig"! Skønt med en veninde, der forstår hvad jeg tænker, uden jeg behøver, at forklare en helt masse:-) 


Lidt tættere på..... og jeg kan lige så godt advare; Dette lysthus er blevet gennemfotograferet! 


Det er SÅ fint, så jeg vender tilbage til det igen flere gange i løbet af mit besøg. 


Følger man stien videre rundt til højre, omkring hushjørnet, hænger der dette skilt på husmuren. 
Humor og nostalgi i skøn forening. 


Her er buksbomhækkene hørt op, og bedene er stadig lige vilde, bare uden ramme, og det blev jeg klar over, virkede meget for rodet for mig, selvom plantevalget var meget lig resten af haven.
Det er ikke noget jeg har tænkt over før, men her blev jeg klar over min egen smag. 


Jeg måtte lige tilbage, og se nogle detaljer om, hvordan lysthuset var lavet. 


Smukt tag. 


Lysekronen er en rigtig sød detalje.


Lysthuset var pakket godt ind i alverdens forskellige slyngplanter, som Jytte/Tante Grøn fortalte, var skåret hårdt tilbage, så lysthuset var ikke så overgroet, som det plejer. 
Jeg vil kun have klematis op af mit, for jeg synes også gerne man må kunne se selve huset, og man skal helt klart også kunne se ud. 


Lækkert orangeri/udestue. 
Søde havebloggere, som får sig en sludder for en sladder. 


Løvehovedfontæne.


To buksbomkegler, hvor der ligesom er lagt an til, at der skal en figur på toppen. Bunddækkeplanterne i bunden af bedet, er gråblade stauder og en hvidbroget skvalderkål.... så den havde hun i hvert fald i forvejen. Farverne her står godt til huset. 
Fuglefoderhus, mage til den jeg har testet for hokus krokus. Det ser ud til, at Tante Grøn har opgivet at bruge den, så den står kun til pynt. Jeg synes overhovedet heller ikke den fungerer. Foderet klistrer sammen og mugner, så fuglene ikke kan få fat i de 6 kilo frø der kan være i dispenseren. 



Stolen er ikke helt tilfældigt placeret. Den er fokuspunkt for enden af en lille sti. 
Jette/Mit lille gods tager også billeder. 


Nogle fra bussen. Her ses et glimt til dueslaget, som står højere oppe, i havens mere utæmmede afdeling, som ligget et niveau højere oppe. Haven ligger i et meget bakket terræn, som Tante Grøn og Syrenprinsen alias Jytte og John Justesen, har indrettet med stier på små terrasser imellem bedene. 


En smuk tidselblomst, som er indført til haven helt med vilje. 


En lille hækniche med en smuk metalvase. Tydeligt engelsk inspireret, tænker jeg. 


Sød grøftekantsblomst, som jeg var heldig, at få lov, at tage frø af. Jeg glemte at spørge hvad skønheden hedder, men jeg tror den er i Silene familien..... 
Istedet gik snakken om, hvor tanten havde sine frø fra, men det holder jeg lige for mig selv. Men som Carol Klein sagde i en af de udsendelser jeg har set, så er man jo ikke en rigtig cottage-haveejer, hvis man ikke stjæler lidt ind imellem. Men man kan selvfølgelig godt spørge først, så det gjorde jeg. 


En ivrig havesnak blandt havebloggere. 


Haven er som sagt meget niveauopdelt. Her er trappen lavet af sveller. 


Inde midt i haverummet ved orangeriet/udestuen, står en rusten jernskulptur. Der er i det hele taget mange rustne jernting, som pynter her og der i haven. 
Da vi kørte fra haven, sagde Lilian/Hebes have/Sydjysk haveteam, at hun hørte en mand fra havekredsen/bussen, der sagde, "hold dog op, hvor er der meget rusten jern alle steder, det er sådan noget vi andre kører på containerpladsen med". Han havde helt klart ikke øje for, at de rustne jernting her var det rene guld. 
Her er påfaldende mange små bitte, robuste stauder, som ingen steder dannede klumper. Jeg tænker ellers sådanne robuste stauder normalt hurtigt danner nogle gode klumper..... her var de delt i atomer. 
I grøftekanten er der jo ellers også store klumper med ens fx lupiner eller vild kørvel, og så med små ranunkler/smørblomster, der væver sig ind imellem grupperne. Det ville være min fortolkning i hvert fald.
Men det er jo også det sjove ved, at besøge andre, at vi ikke fortolker ens, og at man måske netop derfor bliver mere bevist om, hvordan man selv fortolker naturen og får inspiration til sin egen have.

Efterskrift: Dette er en reflektion jeg gør mig, som gør at jeg bliver klogere på min egen smag, og det er virkelig noget jeg kan bruge. Jeg føler mig dybt inspireret.



Hyggelig lille terrasse, på havens laveste niveau. 


Ovenikøbet med pejs. 


Helle og Jette.
Vilde bede, men det virker på mig ikke rodet, fordi de er rammet ind. 


Skøn ranunkel/smørblomstlignende skønhed, som ser sart og delikat ud, men som garanteret er ret robust. Den giver den helt rette grøftekantsstemning. I bunden ses Tvetand.



Smuk krukke som fokuspunkt. 


Lille pergola, der giver en trappe, op til et højere niveau i haven, et loft/tag. 


Hyggelig, fortættet stemning. 



Ingen buksbomhække, og straks virker de vilde bede rodede i mine øjne, ikke kun overdådige og smukke. 

Efterskrift: Jeg elsker den vilde stemning, og den afslappede stemning. Jeg kan bare også rigtig godt lide kontrasten imellem vild og tæmmet, abstrakt og struktureret. 


Nederste niveau i haven. "Syrenvej", fordi her kan man følge en meget smal sti, med syrenere på begge sider. Største parten var dog afblomstret, eller på det sidste. 




Krukke som fokuspunkt for lindealléen. Kanten, der rammer bedene ind på hver sin side, er Lodden Løvefod Alcamilla Mollis, og den gør sig lige så godt som kant, som fx buksbomhækkene, den har bare et mere uformelt udtryk. Men den samler stadig bedene.


Kulsukker, som ikke bare hurtigt fylder store flader ud, og faktisk opfører sig som ukrudt, er også rigtig god, at lave om til gødning, ifølge Monty Don, Gardeners world. Jeg synes aldrig man støder på den....  Men den er ikke bare en nyttig, også en sød pause-plante til et grønt område.  


Søde piger. Men der var ikke tid nok til, at lære jer lidt at kende. 
Jeg troede, som sagt også, at vi havde mere tid, når vi skulle videre til Bruuns have. 



Brændestabler var flere steder i haven brugt som halvvæg, til at opdele haven i mindre rum. Det gav en god effekt, og tilførte en masse hyggelig sommerferiestemning.


Nu er vi kommet op i havens øverste, mere utæmmede niveau. 
Sjov brændestol. 




Vasketøj i den utæmmede del af haven, der som tidligere nævnt var meget iscenesat. Vasketøjet bidrog til det. Det var nemlig tydeligvis hængt op som pynt. Alt for iscenesat, mente Helle. Jeg kunne nu godt lide den stemning, det var med til, at skabe. 


Her kan man se hvor lavt huset ligger i forhold til den højeste del af haven. Selve huset ligger vel godt og vel i midten af havens skrånende terræn. 



Jeg synes man har opnået en lækker grøftekantsstemning/sommerferiestemning i denne tilsyneladende ustyrede del af haven, hvilket jeg så alligevel ikke tror den er. Det var jo ikke ufremkommeligt, af selvsåede træer eller brændenælder i hobetal, så jeg tror helt klart det er styret natur. Jeg havde nok plantet flere lupiner og noget..... Jeg tror ikke jeg ville kunne lade være. Men så ville stedet jo selvfølgelig ikke i samme grad have haft den samme afslappede stemning, som jeg også syntes var skøn. 



Så er jeg tilbage og studere detaljer på lysthuset!



Gederems, men det er jo ikke den lilla fra grøftekanten..... Den er ikke umiddelbart til, at finde via Google. Jeg blev ellers hårdt ramt af en besiddertrang;-) 



Stadig lysthuset, selvom det nærmest er helt usynligt.


Haven her på "Rosenvej", ville efter min mening have fungeret bedre, hvis bedene havde været lidt større hver især, og hvis stierne havde været lidt bredere, og måske med en ramme af en eller anden slags omkring dem. Man kunne sagtens lægge nogle af bedene sammen, sløjfe en sti eller to og gøre de resterende stier en smule bredere. Det virkede klaustrofobisk og rodet på mig. 

Efterskrift: Haven er relativt stor. Det lille område jeg syntes blev for uoverskueligt, er et område på måske 2 x 4 meter. Men det er igen et fortolknings spørgsmål. Vi behøver ikke kunne lide de samme ting alle sammen. Så ville vi ikke have forskellige haver. Prøv at tænk, hvor uinspirerende det ville være, at besøge hinanden, hvis vi alle sammen var vilde med præcis det samme. Stierne her er så smalle, at det er svært for mig, at gå sikkert her. Hvis jeg ikke havde været dårligt gående, er det dog ikke sikkert det var noget jeg overhovedet ville have tænkt over. 


Her er det allerede noget bedre. 


Sød Ridderspore/Delphinium.
Dem ved jeg Staudefeen har, for det har jeg lige set på plantemarked ved Humlemagasinet i går.



Læg mærke til krukken i baggrunden. 


Ulla/Frk. Anemone, og her kan man måske fornemme, at dueslaget står et lille niveau højere. 
Det var godt du nåede, at hive lidt fat i mig Ulla, så vi lige kunne nå en lille snak. Jeg troede jo som sagt vi havde bedre tid. Jeg ville også gerne have hørt lidt mere om, hvordan det går hos dig. Jeg håber vi ses igen senere på sommeren engang..... evt i min have, hvis du/I har tid en dag?



Og her har vi sørme også Linda/Casa Rosen, som ellers ikke har været meget foran min linse. 
Her i snak med Tante Grøn. 


Nu er bussens passagerer ved at drikke kaffe og gøre klar til, at køre videre. 


Rosenvej i tilbagekig. 



......Så her følger nogle billeder uden en masse mennesker. 






























En sort, fligetbladet hyld, i godt selskab, med en kobberrose. 





Flot, og stor krukke, brugt som fokus punkt. Bag mig er der en lang smal sti. Krukken minder mig om en fantastisk rejse til Kreta for efterhånden rigtig mange år siden, sammen med min eksmand, længe før vi fik børn. 








Til sidst fik jeg en lille havesnak med tanten, om hendes bedårende lysthus. Jeg ville gerne vide hvor og hvordan hun havde fået den lavet, og hvad det havde kostet. I min verden er det nemlig ret urealistisk, at kunne få opfyldt denne drøm, da jeg har et meget lille budget. 


Men Tante Grøn fortalte, at den stort set kun har kostet materialeprisen, da hun havde haft en produktions skole til, at lave den. "Kan man det"?!? Tænkte jeg, og skyndte mig at Google lokale produktionsskoler, da jeg kom hjem. 
Min far har i mellemtiden fortalt mig, at det også var en produktionsskole, der lagde belægning hos min onkel Gunnar, da han skulle have lavet ny indkørsel. Så til mit spørgsmål til, om de virkelig vil lave sådan noget for private, sagde han "ja da, noget skal de jo lave"! 
Så det skal jeg vist have undersøgt. Måske er det alligevel ikke helt vilde beløb jeg skal have sparet op til det. 



Vi var i bilen meget uenige om, hvorvidt dette var en have, der var værd at køre næsten 3 timer hver vej, for at se. Jeg synes haven var skøn, og for mig var tantens have, dagens højdepunkt. Resten af bilen syntes dagen blev redet af Bruuns have, som jeg til gengæld syntes var for dimset og der var for få blomster og bede.  Men smag er heldigvis forskelligt. Det er sjovt, at det er helt forskellige ting vi tager med os her fra. 
Bruuns have vil jeg fortælle om i et andet indlæg. 

Tak for en dejlig dag, og Linda/Casa Rosen, du fik bare et "Adios", men du skulle da have haft et kram! Jeg havde som sagt forstået I skulle videre til Bruuns have, så jeg troede vi mødtes igen der. 

Jeg købte i øvrigt en syren med hjem; " Gortensia", står der på skiltet, men den er ikke at finde på Google. 
Men den er lyserød/pink, for det er hvad jeg havde bestilt før vi kom. Så nu må jeg vente i spænding, til jeg kan se den i blomst til næste år. 

Efterskrift: Dette er en af de mest vidunderlige haver, jeg nogensinde har set. Jeg håber det skinner tydeligt igennem det jeg skriver. Der er en fantastisk stemning, som jeg sugede til mig, og som jeg vil tage med mig i mit videre arbejde med min egen have. 




36 kommentarer:

  1. Hej Malene
    Næsten som at være der selv, denne gang i tørvejr og solskin. Det var det ikke, da Bent og jeg var der sidste år. Du har da godt nok taget mange billeder, men helt tilfredse har I ikke været, lader det til. Heldigvis er der så meget smukt at se på, så utilfredsheden bliver nogenlunde pakket væk.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Lige bortset fra, at vi skulle dele haven med en hel busfuld mennesker, så synes jeg absolut, det var en lækker have at være i. Der var en dejlig afslappende stemning...... Ikke så bredt et plantevalg, men havens rum og stemning tiltalte mig rigtig meget.
      Knus
      Malene

      Slet
  2. Tak for et godt indlæg med mange supergode fotos og holdninger/meninger til det du oplevede.
    Jeg har besøgt haven en gang hvor der var rigtig mange besøgende.
    Du har været god til at fange detaljerne,så jeg får meget ud af at se og læse om din tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise
      Velkommen til. Dig kender jeg vist ikke i forvejen.
      Tak for din konstruktive kritik, det luner:-)
      Holdninger og meninger kommer næsten altid til udtryk i mine, i reglen meget lange, indlæg.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  3. Hej Malene.Så hørte vi da lidt fra dig.Pludselig var i væk.Vi kunne ikke nå at besøge Bruuns have da jeg skulle hjem med toget.Og Linda skulle retur med sine bloggere til Ålborg.Og du har da godt nok taget mange billeder.Alle os bloggere der var deroppe lagde jo indlæg på sidste uge.Men jeg synes nu det var en hyggelig dag hvor vi mødets med både nye og gamle bloggere.Så pyt med at der også var en busfuld .......de var der jo kun kort.
    Man får altid noget med hjem når man besøger andre haver.
    Så tak for sidst.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja, det er jeg ked af. Jeg skulle handle med Syrenprinsen, men inden jeg nogensinde blev færdig med det, holdt bilen med de andre i, og ventede på mig, så jeg fik faktisk en lille smule hug, fordi jeg gik tilbage og sagde farvel. Der var du der så desværre ikke lige. Det tog jeg mig ikke så meget af, fordi jeg troede jo vi skulle videre til Bruuns. Det var rigtig ærgerligt, du ikke kunne nå det.
      Ja, pyt med bussen, det gik jo alligevel. Jeg nød meget, at mødes med jer alle sammen, og jeg synes det var en skøn have vi så.
      Jeg tænkte nok jeg var bagefter jer andre. Jeg når ikke altid det jeg gerne vil, så hurtigt, som jeg godt kunne ønske mig. Men pyt, det går nok alligevel. Jeg må læse op på jer andres indlæg senere.
      Tak for sidst og for et rigtig godt initiativ.
      Knus
      Malene

      Slet
  4. Mange billeder og din vinkel om haven yderst interessant .
    Personligt var jeg meget glad for dagen og inspireret,håber vi mødes en anden gang Malene.
    venligst grethe fra Haveliv

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe.
      Tak for sidst. Jeg håber også vi mødes igen en anden gang. Jeg nåede slet ikke, at få placeret alle, eller føle jeg lærte nye at kende. Jeg synes godt vi kunne have brugt mindst en time mere i hinandens selskab.
      Jeg var også meget glad og super inspireret. Det håber jeg da også skinner igennem mit indlæg.

      Slet
  5. Det er da synd, at Jytte og Johns eventyrlige have ikke fandt nåde for dit kritiske blik. Heldigvis er vi mange, der kan se skønheden andre steder end hos os selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ege.
      Undskyld, jeg tror du har misforstået noget.
      Jeg var meget begejstret for haven. Kan man virkelig ikke høre det?
      Det er rigtigt, at jeg giver udtryk for, at dem jeg kører i bil sammen med, ikke var begejstrede. Jeg var i undertal. Jeg synes der var en fantastisk stemning i haven, og jeg nød den meget.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
    2. Hej Ege.
      Nu har jeg læst mit indlæg igennem igen, og jeg forstår altså ikke hvorfor du tror, haven faldt i unåde hos mig. Der er kun enkelte steder jeg skriver, jeg ville have gjort noget anderledes, hvis haven var min. Jeg synes selv jeg er meget konstruktiv.... ærlig, men absolut også begejstret.
      Måske skulle du prøve at læse indlægget igen.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  6. Det var min første gang i Tante Grøns have, og hvilken have. Jeg er fuldstændig bjergtaget af haven og af skønne Jytte og hendes dejlige mand. Jeg er yderst taknemlig for at vi fik lov til at se haven. Det var spændende at møde andre bloggere, som jeg fik nogle dejlige samtaler med. Have smag og design er vidt forskelligt - lige som os mennesker. Hvis du læser med her Jytte - tak fordi du er dig - du inspirerer mig så meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria.
      Det var også min første gang i Tante Grøn og Syrenprinsens dejlige have. Jeg var også helt høj, da vi kørte derfra.
      Ja, og at smag er forskelligt, er jo netop det der er spændende, ved at se med hos andre. Dels afspejler en have oftest hvilket havemenneske man er, dels bliver man måske mere bevidst om hvad man selv synes, og hvad man kan bruge i sin egen have. Det synes jeg er en meget stor del, af at besøge andre haver.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  7. Kære Malene. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at du har suget til dig og jeg synes at det er herligt at læse dine indtryk. Skønt at opleve hvordan du går tilbage til det smukke lysthus som Helle mener er leveret til forkert adresse:-) Og skønt at følge dig frem og tilbage af gangene, der er jo simpelthen så meget at kikke på at man ikke kan nøjes med at gå én vej.
    Personligt elsker jeg Tante Grøns have, men heldigvis har vi alle forskellig tilgang til forskellig typer bede og heldigvis for det for ellers havde vi alle ens haver. Jeg kan godt lide når planterne flyder ud over de smalle gangstier og også når der er en lille hæk foran. Det vilde område med frugttræerne, rambling roser og langt græs er jeg dybt misundelig over. Jeg elsker det vilde, men af en eller anden grund får jeg det temmelig tæmmet herhjemme..
    Kommentaren fra ham med "det rustne jern" griner jeg også af, det tror jeg også at I gjorde i bilen:-)
    Den der gederams kan du købe hos Staudestedet. Jeg har haft den i kurven adskillige gange, men er endt med ikke at købe den, men jeg vil helt klart have den for den er SKØØN!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Dejligt du kan læse min begejstring, selvom jeg også reflekterer over hvad jeg selv føler jeg kan bruge her hjemme, og hvad jeg ikke vil gøre efter.
      Jeg kan også godt lide, at planterne overdådigt vælder ud over stierne, men for mig dur det ikke, hvis stien er for smal. Det hænger måske sammen med, at jeg er dårligt gående.
      Jeg tror heller ikke jeg ville kunne lade være med, at tæmme det vilde område, men jeg synes der var en rigtig dejlig, naturlig stemning i den del af haven.
      Ja, vi var først lidt rystede over kommentaren, men mon ikke den er sagt med et glimt i øjet. Jeg tænker det var tør humor i hvert fald.
      Tak for tippet. Det vil jeg prøve så. Jeg har allerede haft spurgt Staudefeen, og hun havde den nemlig ikke.
      Knus
      Malene

      Slet
    2. Hej igen Lisbeth.
      Jeg fandt Gederemsen ved Staudestedet, men den havde haft navneforandring på det lantinske navn. Charmerion Augustifolium hedder den, når man bare Googler Gederems, så det er hvad jeg har ledt under, også hos staudestedet..... Nu ledte jeg lidt mere ihærdigt, end første gang, og det viste sig så, at den hedder Epilobion Augustifolium, og så hjælper det jo selvfølgelig ikke, at jeg søger under C. Så ved du det, hvis du selv skal finde den igen.
      Knus
      Malene

      Slet
  8. Kære Malene, Hold nu op et spændende indlæg du har fået lavet og med en positiv kritisk vinkel på.
    Jeg er slet ikke et øjeblik i tvivl om at du nød besøget i Tante Grøn og Syrenprinsens have. Jeg er sikker på at der er en fure i stien ned til Lysthuset, for jeg så dig flere gange valfarte derned og så din beundring da du fik øje på det :o) Haven er så meget Tante grøn...smuk, lækker varm,spændende storslået og favnende.
    Jeg følte jeg var en stor fed brumbasse der var kommet ind i den smukkeste blomst hvor jeg kunne suge alt det nektar jeg jeg ville. Og jeg må sige at turen fra Sjælland over Aalborg (450km) hver vej, den gjorde jeg gerne igen for at få en krammer at Tanten og snuse rundt i hendes private paradis, som hun var så venlig at åbne for os nysgerrige blikke. Jette var klar over der kom en busfuld mennesker, men ikke hvad tid. Der er lagt et stort stykke arbejde i at arrangerer turen og samkørsel. Ja du må undskylle, men jeg blev lige nød til at svare på dine spr.mål.
    Haven med Hunden,hedder Heike. Og de 2 yderst til venstre på en af dit øverste billeder er (med ryggen til Maria fra Livsnyderhaven) og den er er en fra Instagram der hedder Karina. Den anden du er i tvivl om er Anette fra "AnettesFlora".
    Det var en skam at der ikke var tid til at komme i Bruuns have, den vil jeg også meget gerne se. Men det gør vi en anden gang. Jeg havde jo også set, Birgittes have og Livsnyderhaven så jeg fik noget på havekontoen, det var skønt. Selv om haverne var forskellige så syntes jeg at de alle var fantastiske, lavet med en passion og en glæde over alt hvad der gror. Og alle haver gav mig inspiration, til noget jeg skulle hjem og lave.
    Næste gang vi mødes må jeg have to knus, dejligt at have noget på den konto :o)
    Jeg glæder mig allerede til at se billeder fra Bruuns have :o)
    Stort Kram fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda.
      Ha ha, furer i stien;-) Ja, så du er vidne på, at man godt kan få hjerteformede pupiller, ha ha.....
      Tak. Ja, jeg nød haven i fulde drag, og sugede den skønne, afslappede stemning til mig.
      Nååh..... Så giver det mening for mig. Jeg undrede mig over, at Jette skrev, at du skulle til Ålborg med en bilfuld, jeg troede lige et øjeblik, at jeg havde fået fejlplaceret dig på Sjælland, men det har jeg jo slet ikke alligevel så... ha ha.
      Ja, det sagde hun godt, men det var lidt ærgerligt, Tante Grøn så ikke fik koordineret tiden med os, så vi ikke var der samtidig. Men pyt nu med det. I det store hele, havde jeg en fantastisk dag, som jeg vil leve højt på længe. Overblikket over tider kunne såmænd også være smuttet for mig. Mon ikke det er det, der er sket. Skidt pyt i hvert fald.
      Tak for navnene.
      Fedt at se haver i Ålborg også, nu I var her.
      Næste gang i er i Jylland, vil jeg blive glad, hvis I har tid til, at kigge forbi mig også. Og to knus det må vi helt klart ha', det synes jeg også lyder dejligt:-)
      Jeg vender tilbage med billeder fra Bruuns have inden længe.
      Stort kram retur også
      Malene:-)

      Slet
  9. Tak for en dejlig billedserie fra Tante Grøn og syrenprinsens eventyrlige have :-) Jeg har heldigvis tidligere selv haft fornøjelsen af at besøge den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi.
      Ja, man føler sig heldig, når man selv har haft den fornøjelse.
      Der var masser af inspiration, at tage med sig hjem, og efter dette besøg skal jeg i hvert fald helt sikkert, have indført noget mere grøftekantsstemning, om end ikke i helt samme skala, og jeg skal helt klart gå mere målrettet mod, at få opfyldt min drøm om, at få et lysthus til klematisser. Det lyder pludselig ikke helt så urealistisk mere:-)
      Knus
      Malene

      Slet
  10. Jeg ser gerne fotos fra denne have igen og igen. Den er så personlig og skøn, at vi andre kun kan snuppe en ide hist og pist, men aldrig komme på linie. Turen til Mors er det hele værd. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja, jeg kunne ikke have sagt det bedre. Jeg er fuldstændig enig:-)
      Knus
      Malene

      Slet
  11. Hej. Tak for alle de gode billeder af Tante Grøns have. Det var spændende at læse, hvad du havde fået ud af haven. Jeg synes, den var storslået og fik megen inspiration med mig hjem. Da jeg kom hjem i min egen have, tænkte jeg, at jeg skulle have flere bede og mindre græs, så det går jeg og tygger lidt på i øjeblikket. Det er altid meget inspirerende at komme ud og få nye indtryk og se hvordan andre har indrettet sig.:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte.
      Tak for sidst.
      Jeg synes også det var en fantastisk have, og jeg er ved, at boble over, af inspiration.
      Her kan jeg ikke nedlægge meget mere græs, da der er under 10 m2 tilbage. Mine stier er dog noget bredere end de er i Tante Grøns have, men det skal de være, for at jeg kan trives med dem.
      Ja, det er meget spændende hvordan andre har indrettet sig, man ser altid nye måder, at gøre det på. Det er meget inspirerende, og i sådan en have, hvor man for alvor mærker haveejernes passion, er der pakket med indtryk og mange ting man går hjem og tænker over, i sammenhæng med sin egen have. De ting jeg synes var allerbedst, og blev forelsket i, skal jo helt klart også sætte et aftryk her hjemme.
      Knus
      Malene

      Slet
  12. Hej Malene,
    Tak for sidst. Der var hyggeligt, men ærgerligt at vi ikke fik sagt ordentligt farvel. Vi valgte ikke at tage til Bruuns have, da vi vurderede det ville blive for kort tid til rigtg at se haven. Den er stor. Er spændt på at se billeder. Jeg tror nu også at den er mere centreret omkring diverse opstillinger, og jeg vil hellere se blomster og bede. Håber at kunne besøge din have på et tidspunkt.
    Knus Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte.
      Selv tak, ja det var:-)
      Du skal være hjerteligt velkommen, det kunne være rigtig hyggeligt. Jeg kører også gerne den anden vej:-)
      Ja, det havde I sikkert også ret i. Det viste sig også, at vi først kom lige inden de lukkede, men det var slet ikke noget vi havde styr på hjemmefra. Men de var rigtig søde, sagde velkommen og bliv endelig så længe I har lyst. Så vi nåede at nyde haven og indtage alle de indtryk vi havde lyst til.
      Knus
      Malene

      Slet
  13. Hej Malene, Tak for en grundig tur med ført hånd igennem Tantegrøns have. Jeg ville selv meget gerne havde været med, men tiden var simpelthen ikke til det. Jeg synes godt man må gennemgå en have og både vurdere og give udtryk for hvilke effekter man synes fungere godt og ligeledes hvor man selv ville havde valgt anderledes. Nu er en have jo lidt som en stue man har møbleret, ofte finder man først ud af den "endelige" indretning efter mange justeringer, sådan er det også i haven. Ting kan ikke gro hvor man gerne ville, eller det er simpelthen for upraktisk med et bed der. Det betyder også at det der virker oplagt først, muligvis ikke fungere på længere sigt. Jeg har selv oplevet i CD´s have, hvor mange drømmer om at komme, og måske aldrig får muligheden. At nogle gæster gik igen efter 30 min ! Så havde de set haven.....nuvel har de oplevet haven ? Jeg kunne nemt havde brugt en hel dag, og to timer fløj afsted. Mange mennesker er lidt træls, men som du selv bemærker, det er jo også en privat have, og har man gæster hver weekend, ja det ville jeg ikke kunne holde til. Så måske en busfuld er for mange, men uden at kende Jyttes tanker, så kan det jo netop havde været for at glæde flest muligt. måske. Gode billeder og et skønt lysthus, jeg kan godt forstå du er solgt.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik.
      Tak for din opbakning. Ja, det var meget ærgerligt du ikke kunne komme med. Det var en stor haveoplevelse, og jeg kunne også sagtens have brugt en time eller mere. Det ville også have været rigtig dejligt, at møde hinanden rigtigt. Det giver noget mere, når man kender dem på den anden side af tastaturet, en lille smule fra det virkelige liv også.
      Ja, jeg reflekterer, og der vil altid være ting der fungerer bedre end andre. Sådan er det jo absolut også i min have. Det, at arbejde sig hen imod noget der fungerer endnu bedre, end det man allerede har, er for mig at se netop også noget af det sjoveste havearbejde.
      De mennesker, der er gået allerede efter en halv time i Claus Dalbys have, kan ikke have stiftet bekendtskab med ret mange planter, eller detaljer. Jeg tænker umiddelbart, at de slet ikke har været til den havestil, eller måske endda slet ikke havemennesker..... måske nærmere. Jeg vil gerne tro, at man som haveinteresseret, og måske især, hvis man har hang til det romantiske/engelsk inspirerede, nemt ville kunne fordybe sig i stemninger, sigtelinjer, planter man ikke har set før, plantesammensætninger osv. osv. Selv har jeg desværre ikke haft fornøjelsen.
      Ja, du har ret, det kan selvfølgelig også være, fordi vi alle skulle have muligheden, trods begrænset tid. Skidt pyt under alle omstændigheder. Det gik jo alligevel.
      Ja, det var simpelthen et vidunderligt lysthus, så jeg skal have fundet ud af, hvor meget jeg skal have sparet op. Jeg har nu fundet ud af, at der ligger en produktionsskole lige her i nærheden, som har et svejsehold, så jeg må ud forbi og snakke med dem, og høre om de vil kunne hjælpe mig.
      Knus
      Malene

      Slet
  14. Jeg har hele tiden fornemmet din begrejsting over Tante Grøn og ASyrenprinsens have. Og jeg følger dig rigtig langt hen ad vejen. Og syntes du er rigtig god til og beskrive din mening på en fin måde.
    Eg kunne lide rigtig mange område i haven og selve den løsslubne og hyggelige stemning der helt klart er rigtig meget af i haven. Men jeg kunne hvis jeg skal være kritisk godt kunne bruge lidt mere forskellighed i bedene. Så de fik forskellig stemning, den måde som de har valgt er det lidt det samme i den plejede del..
    Men jeg er også en plantepige og ikke en nipspige.
    Men uha der var mange ting jeg godt kunne kopiere.
    Og jeg fik slet ikke sagt farvel til nogen for pludselig var klokken vildt mange, så indrrst inde ved jeg ikke om vi skulle have droppet Bruuns have. Men jeg regnede nok også med at de fleste andre kom der også.
    Så lidt øv, vi må indhente det en anden gang.
    Men tak til dem jeg nåede og snakke med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle.
      Ja, jeg synes vi havde en rigtig dejlig og oplevelsesrig dag, og vi kom hjem med mange nye indtryk og idéer.
      Ja, du går meget op i, at der gerne må være mange forskellige planter, og de må gerne være lidt specielle mange af dem også. Tante Grøn går jo helt tydeligt mere efter en stemning og følelse. Det synes jeg hun er lykkedes rigtig godt med. Jeg er, som du ved, heller ikke nogen nips-pige, men jeg føler mig alligevel inspireret til, at nipse en lille smule mere. Det skyldes dog primært Bruuns have til dels, men endnu mere Fru Pedersens have, som vi to havde fornøjelsen af, at se sidste år.
      Tak, jeg prøver på, at formulere mig konstruktivt, og jeg forstår heller ikke, hvis min begejstring ikke skinner tydeligt igennem.
      Knus og kram
      Malene

      Slet
  15. Hej Malene
    Ja, måske har vi misforstået hinanden lidt. En have er jo noget meget privat og ikke som en butik eller restaurant, hvor man kan tillade sig at kritisere, hvis niveauet ikke er som forventet. Jeg er nok bare mere den type, der siger: Nå, sådan kan man også gøre, i stedet for: Jeg ville gøre sådan og sådan. Under alle omstændigheder synes jeg at man som minimum må respektere de valg haveejeren har truffet og så ellers bare have alle sanser åbne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ege.
      Ja, du har i hvert fald misforstået mig.
      Jeg var meget begejstret for Tante Grøns have, og den inspirerede mig meget. Niveauet i haven var der absolut intet i vejen med, det har du ikke læst mig skrive nogen som helst steder. Det er en af de allermest stemningsfulde haver jeg endnu har oplevet.
      Her på min blog handler det om mit haveliv, med alt hvad det indebærer, dvs. om min egen have, mine egne planer og drømme, men også om haver jeg besøger, og den inspiration jeg tager med mig derfra, om foredrag jeg er til, bøger jeg læser, tv-udsendelser jeg ser osv.. Jeg beskriver det jeg oplever, og jeg reflekterer over hvad jeg kan bruge i mit videre arbejde, i min egen have. Når jeg reflekterer over andres haver, er det jo netop fordi jeg er inspireret. Ellers var der ingen pointe i, at bruge en masse energi på det. Hvis mit eget perspektiv ikke måtte komme til udtryk på min egen blog, ville det overhovedet ikke give nogen mening for mig. Det bestemmer du heldigvis ikke.
      Jeg skriver mine meninger på en, for mig at se, respektfuld og konstruktiv måde. Min begejstring burde først og fremmest, at være meget nem, at få øje på i dette indlæg. Hvis du ikke kan læse det, vil du nok blive stødt mange gange ved læsning på min blog. Du læser jo tilsyneladende noget jeg slet ikke har skrevet. Det må du jo selv vælge fra så.
      Jeg forstår ganske enkelt ikke kritikken. Du har fuldstændig misset, at jeg bobler af begejstring over haven. Hvordan du bærer dig ad med det, må jeg stille mig fuldstændigt uforstående overfor.
      Jeg synes vi skal slutte fred, og stoppe diskussionen her, den fører alligevel ikke til noget som helst.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  16. Hej Malene
    Sikke et super indlæg fra Tantens Have. Jeg ved at du nød besøget der og jeg er glad for at vi lige fik vekslet et par ord. Oprindelig ville jeg også have været til Bruuns Have, men ombestemte mig nogle dage før, da jeg syntes at det ville blive for stresset at køre så langt til Mors og så blot skynde sig videre til endnu større have. Jeg er totalt pjattet med Jytte og Johns havestil og har nu set haven på 3 forskellige tider. Den er vidunderlig. Men smag og behag kan man som bekendt ikke diskutere og jeg er sikker på at vi alle nød besøget og tog lidt inspiration med os hjem af forskellig art.
    Hvis vi kommer til Sydjylland, vil jeg helt sikkert kontakte dig for en besøgsaftale, men jeg er ikke sikker på at vi når det i år.
    Knus :)

    SvarSlet
  17. Hej Ulla.
    Tak:-) Ja, jeg nød haven, og tog den virkelig ind.
    Jeg nød også meget, at vi lige fik vekslet et par ord, men nu kom det til at handle meget om mig, men jeg ville også gerne have nået, at høre lidt om, hvordan det går hos dig.... Men det må vi rode bod på, på skrift så.
    Det lyder som en god beslutning. Jeg viser billeder fra Bruuns have inden længe, så du kan se den lidt over min skulder alligevel.
    Jeg er som sagt også helt pjattet med Jytte og Johns have, omend jeg selv gør på en lidt anden måde i min egen have, og for mig var det mit første besøg, så jeg boblede helt af begejstring. Smag og behag er helt sikkert forskelligt, og det er jo netop derfor, det er så spændende, at besøg andre passionerede haveejere. Jeg synes Tante Grøn og Syrenprinsens have var pakket med inspiration, og jeg tager helt sikkert også en masse ny inspiration med mig. Det er jeg også sikker på vi alle gjorde.
    Det ville være dejligt med et besøg.
    Til næste år regner jeg med, at invitere på blogkaffe i min have, på et tidspunkt.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
  18. Kære Malene Jeg måtte lige ind og se dit indlæg fra Tante Grøns have for jeg er også meget begejstret for den have. Jeg skulle have været med jer, (Jeg var nemlig af sted 1 maj med Linda og Jette som stod for arrangementet) men havde desværre andre aftaler.
    Jeg kunne jo ikke undgå, at se det Ege skriver omkring indlægget. Jeg forstår godt hvad der trigger. Selvfølgelig må man skrive hvad man vil. Men hvis jeg satte mig i Tante Grøns sted ville jeg blive trist og ked af det. Jeg kan forstå, at det ikke er skrevet i ond mening , men når man skriver stier er for smalle, for mange bliver lukket ind, tidpunktet ikke godt , den vilde hav er ikke vild og det der ville jeg nok ikke have plantet, så bliver man ramt i sit inderste hjerteblod som haven er for mange af os. Den er ofte det refugium der gør at når livets bølger går højere end normalt, gør at vi kan overleve og med fornyet styrke. Når jeg ser dit indlæg fra Ribe er der ikke en bemærkning om noget det skulle gøres anderledes. Det er selvfølge lig altid at nogen have falder fuldstændig i ens smag mens andre der ville man gøre tingene anderledes. Men det er der vel ingen grund til at nævne? For hvad værdi har det andet end at gøre ejeren ked af det?
    Noget andet var om det var en udstillingshave men det her er et privat menneske der åbner sin dør op for fremmede. En af de ting jeg holder så meget af i blogverdenen er nemlig den uhyre positive ånd der er overfor alle vores have. God weekend Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina.
      Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvis Ege ikke havde skrevet hans kommentar før dig, tror du så stadig du ville have skrevet sådan?
      Jeg håber absolut ikke jeg har gjort Jytte ked af det, for det har hun ingen som helst grund til, at være.
      Tante Grøns have faldt mindst lige så meget i min smag, som haven i Skønager gjorde det. Jeg synes Tante Grøns have er meget mere stemningsfyldt. Men det er to vidt forskellige haver, og alligevel tager jeg noget med mig fra dem begge to, som jeg selv kan bruge.
      vh. Malene

      Slet