Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

fredag den 18. maj 2012

Årets første Åben have besøg






Aftentur til Vamdrup. Tirsdag den 15. maj 2012, med Rødding/Gram havekreds.


Jeg fulgtes med min søde svigermor, som også er haveinteresseret, i hvert fald hvis det involverer tilstrækkeligt mange roser. Det gjorde det vist ikke helt i går aftes, men vi blev alligevel inspirerede begge to.


Hos Dorit og Svend Erik Jensen. på Ahornvej 3, så vi en parcelhushave, med klippede stedsegrønne, rhododendron, orchidéer og mange natursten, samt en skøn vinterhave, hvor Dorit har sine malerier udstillet.
Vi var så mange, at det til at starte med var som sild i en meget lille tønde.
I den første del af haven var der natursten rundt om alle bedene.


Det første bed man ser inden for havelågen er dette bed, hvor der er gule og blå blomster. Over alt var jorden helt nyrevet og alt var velfriseret i en grad, så det næsten var for pænt. Der var nok lige rigeligt sort jord, efter min smag, men når det er sagt, var der rigtig meget på vej, så det er nok noget mere dækket senere på sæsonen. Samtidig tror jeg dette ældre ægtepar nyder at se på den nyrevne jord.

 Et stenbed under et stort træ, hvori der var en lille sti. Bag træet ses en overdækket terrasse. Dorit fortalte, at de begge er haveentusiaster og går ud og roder i haven lige så ofte, som de overhovedet kan slippe af sted med det, hvilket haven i høj grad bar præg af. Ægteparret ynder at holde hvert deres områder i haven, og når de så trænger til en kaffepause, mødes de på den overdækkede terrasse, hvor termokanden altid står klar.

Der var mange primulaer/aurikler i haven, lige som der var mange orchideer. Ægteparret er også medlem af Orchidéforeningen.

Der var rigtig mange små finurligheder og små lertøjs- eller granitfigurer rundt omkring i haven. Det var ikke alt jeg syntes var lykkedes lige godt, men her faldt jeg pladask for deres havepynt. 2 tykke solsorte, som man ikke så ved første øjekast, men som passede rigtig godt ind ved dette vandkunst især fordi den mørke plante er i baggrunden. De havde et bassin i haven, hvorved de havde placeret nogle koboltblå glasserede lertøjsfigurer. De skreg i øjnene, synes jeg. Havde de derimod været placeret i en bund af forglem-mig-ej, eller lignende, tror jeg måske jeg kunne have fået samme aha-oplevelse, som jeg fik ved disse solsorte. Men det kom jeg først til at tænke på da jeg så billederne igennem, da jeg kom hjem i går aftes. I første omgang tænkte jeg, ja, der kan du bare selv se, mig selv, det er lige præcis ikke noget for mig, sådan nogle der!

 Der var rigtig mange forskellige treblad i haven, som faktisk var lidt af en samler have. Men jeg synes nu de havde så godt styr på selve havens indretning, så det at de fyldte rammerne ud med flere grupper af de samme, var bare rigtig flot.

Den første halvdel af haven var flisebelagt, afbrudt af felter med pigstensbelægning, samtidig med der var natursten, som afslutning på bedene. Første og anden halvdel af haven var delt op med en stensætning, hvorpå der var plantet en høj buksbomhæk, og drivhuset i den anden side, og så fulgte man ligesom en sti ud til et åbent græsrum med bede omkring.

Græsplænen var så velfriseret som den fineste golfbane og kanterne stod meget skarpe. Jeg tror de holder haven meget fint for deres egen skyld, men jeg tror de havde skruet endnu mere op for haveaktiviteterne, for at få den til at spille til aftenens åbenthusarrangement. Det var faktisk blevet lige fint nok pussenusset, efter min smag, så for mig havde de ikke behøvet at stresse så meget over det. I de fleste skel havde de et højt grønt plankeværk, hvor der af og til voksede forskellige slags slyngplanter op af.
 Der var rigtig mange gule klatte rundt omkring i haven.


 Op af deres skur voksede der 5 enorme syriske roser. De var jo slet ikke i gang endnu, så hvis ikke Svend Erik havde gjort opmærksom på dem, tror jeg faktisk jeg ville ha' overset dem midt i alle de mange andre indtryk. Her havde jeg i første omgang først og fremmest øje på dette lille fine træ. Svend Erik fortalte, at det er en perlebusk.

Der var også blevet plads til et sødt lille pidsvinehus, men da denne have bare er så fin velfriseret, er der jo ikke meget kvas og andet til at lokke den med. Men se så her: når pindsvinene ikke vil bo der, bliver det da bare omdannet til et sjovt og hyggeligt indslag med lertøjs-pindsvin, som faktisk var meget diskret havepynt, som man pludselig fik øje på midt i alle farverne. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, over denne lille pudsighed.

 Bag et flettet espalie gemmer der sig en grim grøn regnvandstønde. Det synes jeg var en rigtig fin måde at kamuflere den på. På billedet her ser man fra græsplænen i det bagerste haverum, tilbage mod det første haverum. Her ses tydeligt den stensætning med den store buksbomhæk, som jeg omtalte tidligere. I skel ud mod villavejen havde de også en imponerende buksbomhæk på 1,8 m., som jeg ikke kunne lade være med at kommentere. Men den var faktisk slet ikke så gammel, som jeg først havde vurderet den til at være. Den blev nemlig først plantet for 3 år siden, men det var jo fra starten af nogle store planter. Før stod der bambus, fortalte Svend Erik. Det var en rigtig flot og dejlig mørkegrøn hæk. Klippet præcis i facon. Men det er nu ikke så svært, for den vokser så langsom, siger Svend Erik. Vi blev enige om, at den også er rigtig flot i vinterhaven, og jeg har da også svært ved at skjule min misundelse ove sådan et pragteksemplar.

 Her står jeg stadig på græsset og ser tilbage mod første del af haven. Til venstre ses buksbomhækken fra ovenstående billede igen. Går man ind på pigstensbelægningen, kan man følge stien forbi den flotte, rustikke granitbænk, om bag buksbomhækken, hvor stien er smallere.Selv fuglebadet var fint pyntet med blomster.Dorit fortalte, at i år havde de bestemt, at de ikke ville dyrke flere agurker og tomater, end de selv kunne spise, i stedet ville de have noget mere spændende derinde. Underforstået blomster selvfølgelig.

Indkørslen og havegangen langs huset, op imod entrédør og havedøren var præget af forskellige forklippede små træer og buske, med en bund af blomster i gule og blålige kulører. Synssansen blev virkelig stimuleret fra start til slut. Det var en dejlig oplevelse.



Derefter så vi Britta Bregnhøjs have på Østerbyvej. Den var anlagt med mange små stier, dejlige kroge, stauder, buske, træer, drivhus og vinterhave.
 Min svigermor og jeg tog bagvejen, så vi så den bagerste del af haven helt i fred og ro. Her lå et drivhus, som blev brugt til både at så og stiklingeformere. Der var masser af små fine planter derinde. Til venstre i billedet ses et lille højbed med køkkenhave. Vi kan allerede på dette billede se, hvor god Britta er til, at plante i grupper og gentage flere gange igen og igen. Det skabte en dejlig ro, samtidig med det stadig var meget frodigt og en meget blandet beplantning hun havde. Selv om dette er det bagerste i baghaven, var det alligevel sirligt platet til, træer og buske var fint beskåret og der var mange indtryk. Hvor græsset er bredest, har hun et flot bed, som er blevet ekstra flot af, at være rammet ind af en lav buksbomhæk.

Vi kom ind i haven her fra, bagom garagen.

 Der var mange områder med forskellige tulipaner i pink, lyserøde og violette farver. Britta fortalte, at hendes tulipaner kommer troligt igen år efter år. Hun vidste ikke hvad de hed, men hun havde købt dem igennem Isabella Schmidt, og hun mente at kunne konkludere, at det altså godt kan betale sig at give det ekstra for sine tulipaner.

Et bed i baghaven. Her i denne have så vi ikke meget bar jord.

Vinterhaven. Æbletræ og magnolie rører næsten ved hinanden.
Britta fortalte, at hun beskærer så meget i haven, at hendes naboer ofte kommenterer,om hun kan blive ved med at beskære, eller om hun er ved at fælde det hele. Men det er hun bestemt ikke. Britta kan nemlig, lige som jeg, rigtig godt lide den skovagtige stemning haven har, men der skal bare ikke blive for mørkt, og træer og buske må ikke kvæle hinanden, samtidig med, at de hver især skal holde en form, sådan som Britta har bestemt de skal være. Og der er en god balance i det. Mange ser ud til at have en naturlig vækstfacon, også selvom de er blevet beskåret, og andre er klippe i en stram, rund facon. Det giver nogle gode kontraster. I denne have var det helt klart den kontinuerlige beskærring, der gjorde, at haven var så flot og blev oplevet som meget velhold. Flytter der nye mennesker ind, der ikke fortsætter arbejdet, på samme måde som Britta, på et tidspunkt, kommer det helt sikkert ikke til at tage ret mange år, før det er et helt ufremkommeligt vildnis. Men det er bestemt ikke tilfældet i dag. En rigtig dejlig have.
Jeg ved ikke helt hvad dette var, men det var en busk med rødlige blade og pink æblelignende blomster. Måske et paradisæbletræ?

Dette bed lå centralt i haven, ud for terrase og vinterhave, som ligger uden for billedet i venstre side.

Et af flere æbletræer, og en kæmpe stor rhododendron lige bagved. Dette billede er faktisk mest taget, for at vise hvor tæt hun har plantet  sin have. Hun sagde, at hun og hendes mand havde købt huset engang i 80'erne, og de har været sammen om at holde haven, indtil manden døde for 8 år siden. Manden havde ondt i ryggen, så han slog græs på med en havetraktor, og som hun sagde, han ville nok ikke have brudt sig om alle de små bitte stier og grene der rager ud alle vegne, hvis det stadig var ham der skulle have slået græsset i dag. Men jeg synes det netop er denne tætte måde at plante på,og mange store træer, sammen med alle de små kringlede stier, der gør denne have så charmerende, som den er i dag.

Et kig ind i et bed. Der var så at sige ingen bar jord nogen steder i hele haven. Der var proppet med træer, buske og stauder. Her er der dog lavet en lille bitte snoet sti, ind igennem et bed, ud imod skel. Havde jeg haft pigerne med, ville de helt sikkert ha' gemt sig derinde ved syrenerne.

Der er dybte i billedet, uanset hvilken vej, næsten, jeg vender kameraet i denne del af haven. Det ene bed efter hinanden med små stier imellem. Og farveafstemt, så bedene både var flotte ét af gangen, men også når man så ud over hele haven.

 Ikke mere plads til at plante træer? Jo, for prøv nu bare at se, hvor tæt på huset man kan plante et rønnetræ.

Et kig ud over havens stier.

Og et kig op imod havelågen, hvor vi ville være kommet ind, hvis vi var gået samme vej, som alle de andre.

Her bag buksbommen er der både stauder og forskellige urter. Som overstander er der en stor gran. Jeg lod ikke mærke til hvilken. Jeg tog mest billedet, for at vise, at her har Britta pakket grannens stamme ind i en bøgehæk. På den måde, har hun fået noget at se på også i vinterhaven. På denne her årstid, skal man se på haven længe, inden man opdager hækken.


En rød Japank ahorn lyser op.

 Et kig fra ca. midt i haven ind mod huset. Se hvor flot magnoliaen lyser op i baggrunden. Den er fuldt udsprunget med alle sine blomster. Min egen magnolia, der står vindudsat, er ikke engang begyndt at tænke på, at blomstre endnu. Men her i haven er der virkelig god læ.

Det midterste bed i haven. Der var ikke meget bar jord:-) Noget blomstrede nu, men der var også meget der stadig var på vej.

Overalt langs bedenes kanter, var græsset perfekt afgrænset ind mod bedet. Britta sagde, at hun ikke helt kan undgå at skulle bruge en spade,en eller to gange hver sæson, men når hun bruger dette redskab kontinuerligt, er det nemt konsant at holde flotte, skarpe kanter. Man kører simpelthen bare hjulet langs plænens kant, så takkerne/tænderne på den metalskive, der sidder på den, rammer hvor græs og bed mødes. Det er min erfaring, at hele haven ser meget mere velfriseret ud, hvis græsset og kanterne er nyklippet. Det får også bedene til at se bedre ud, synes jeg.



Aftenen blev afsluttet i endnu en have på Østerbyvej. Haven var under opbygning. Bedene var anlagt med symboler fra stjernebilleder. Jeg forstod ikke hvordan og så ikke fidusen.
Der ud over var bedene opbygget efter alle mulige matematiske grafer, som jeg ikke forstod noget som helst af. For mig af se, var det bare nogle firkantede bed, med en masse sort jord i. Her skulle der gro en masse køkkenurter, som jeg ikke tror var sået endnu, men jorden var gjort helt klar til det. Haven her var endnu mindre færdig, end min egen have, så der var ikke så meget at se på endnu. 
Der var dog dette udekøkken, som jeg synes så ud til at være godt kram, som kan tåle at stå ude og blive brugt.
Jeg kendte ikke mærket, men udekøkkenet er som I kan se fra "Thors Design".


Manden dyrkede vin og havde mange planter på rad og række. Dette vægespalie/halvportal var dog langt mere charmerende efter min smag. Han fortalte, at de havde en drøm om at lave vin eller saft af druerne, lige som de allerede havde gjort det tidligere år, af deres jordbær, æbler og hvad de ellers har af bær og frugt.
De havde et rigtig hyggeligt, gammelt kroget æbletræ med en gynge i.


En lille diskret detalje. Et lille ekstra bord, som er hurtigt lige at slå op efter behov. Det synes jeg var en rigtig god idé.


Der var meget symetri i denne have. Mange gentagelser. Det skaber en dejlig ro. Som her på dette billede: to ens træer i hver sin side af en græssti, som fører ud af haven, over mod familiens værksted og en mark med nogle skønne heste. På hver side af træerne, er der en ensartet beplantning, hvor de samme buske og småtræer er gentaget flere gange. På samme måde havde de buksbomkugler i hjørnerne af nogle af køkkenhavebedene, og en bedkant bestående af en række jordbærplanter. Rundt om de andre bede havde de en lille tætklippet buksbomhæk.

Aftenen sluttede med kaffe/te og kage, og værtinden fortalte, at det rum vi opholdt os i, til dagligt blev brugt til yoga og afstressningshold. Alt i alt, havde min svigermor og jeg en rigtig dejlig aften, fyldt med inspiration og sanseindtryk. Vi mødte også Helene, som holder åben have her i Hjerting senere på sommeren.

6 kommentarer:

  1. Tak for turen til tre åbne haver. Det var spændende at se. Du er god til at fortælle og har mange fine billeder.
    Jeg kommer sjældent i andre åbne haver end min egen, så det var et frisk pust.
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg er glad for du fik noget ud af det.
      God weekend.
      Mvh. Malene

      Slet
  2. Tak for rundvisningen i de tre haver. Hold da helt op, hvor har du gjort meget ud af at fortælle om dem :-)

    Vi var til drivhusaften hos en her i lokalområdet i tirsdags. Det var også ret spændende, men ved ikke helt hvordan det kunne gå til, men jeg glemte at få kameraet med ud i bilen, så det kommer der desværre ikke noget indlæg ud af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Ja, der må gerne være noget spændende for jer andre at læse og jeg kan jo ikke finde ud af at begrænse mig. Begrænsningens kunst lærer jeg nok aldrig. Selv om jeg selv synes de haver, hvor der er et selektivt plantevalg er de flotteste, er jeg nok i udpræget grad nødt til at være ekstra opmærksom på ikke selv at komme til at gøre det modsatte.
      Ærgerligt du glemte dit kammera. Vi må jo ha' et nyt indlæg tilgode så.
      God weekend.
      Mvh. Malene

      Slet
  3. Tak for turen,en jeg gerne ville have været på,elsker åben have besøg, men drengene spiller basket endnu om tirsdagen., heldigvis går de på sommerferie fra juni og til og næsten helecaugust, så kan jeg komme ud os allexaftner, hvis det skal være.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Så kan det være vi ses en anden gang. Det kunne da være hyggeligt. Men håber du fik noget ud at læse om haverne istedet så.
      God weekend
      Mvh. Malene

      Slet