Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

onsdag den 2. maj 2012

Havefestival Gram Slot

GRAM SLOT
 Jeg fulgtes med mine to piger, min veninde og hendes to piger, samt min venindes forældre og svigermor til Gram slots havefestival. Billederne her er taget, da vi var på vej hjem og det var ved at være mennesketomt. Tidligere på dagen, var der propfyldt med mennesker. Vi var afsted hele eftermiddagen, men da vi kom hjem, og jeg læste i broshurene vi fik udleveret, kunne jeg se, at vi kun havde set ca. halvdelen af alle standene. Desværre frøs de andre da det blæste meget med en ret kold vind, så vi brugte meget tid i telte og haller, hvor der for en stor del boders vedkommende var boder med mad, smykker og forskelligt kunsthåndværk. I brochurene der hjemme, kunne jeg se vi skulle have været om på den modsatte side af slottet, da der omm i parken var mange flere udstillere med planter, samt anlægsgartnere og arbejdende værksteder af forskellig art. Næste år vil jeg overveje, at tage afsted helt alene, da der blev brugt rigtig meget tid og energi på, at vente på hinanden og lede efter hinanden i de store folkemængder.


Gram var en meget festlig by, at komme til i søndags, da vi var afsted til havefestival. Billederne her er taget på vej hjem, hvor det var ved at være tyndt befolket med folk igen. Da vi kom, kunne man næsten ikke køre igennem byen for fodgængere.




Mine piger syntes, som hver gang vi er i Gram, at udstillingen med kaskelothvaler er lige så spændende, som slot og slotspark, som de ellers også gerne vil se og opleve.

Jeg fik ikke købt så meget, da det ikke var de rigtige boder vi så flest af pga. vejret. Jeg har nu også brugt så mange andre penge på haven her i foråret, så skidt pyt med det. Jeg havde penge med hjem igen. På billedet kan man se mit lille indkøb. Det blev til to ens akelejer, en alunrod i en flot rødbrun nuance med mindelser om efterår, samt en storkenæb med meget pang-pink blomster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar