Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

mandag den 22. april 2013

Pæonekspertens Pæoner



Jeg har været til foredrag i Gråsten, sammen med Helle (Blomsterhatten), hvor Karin fra Pæoneksperten kom og holdt foredrag.
Karin startede med, at fortælle lidt om sig selv: Hun er gift med Niels og til hverdag er hun bibliotekar i København, men driver Pæoneksperten i sin fritid, sammen med en der hedder Peter.  Karin og Niels har samlet på pæoner de sidste 10 år og i dag har de flere 1.000 pæoner i deres have.  Haven rummer i øvrigt også en del rhododendron og roser, og så selvfølgelig Iris, som Karin også forhandler.
Hvorfor er Karin så vild med pæoner?  Det er hun fordi:
Pæoner er verdens nemmeste stauder. De trives i al slags jord, de tåler blæst.
Pæoner får store, smukke blomster, der dufter dejligt.
Pæoner har flot løv, som er fint at bruge som baggrund for andre stauder. I efteråret får løvet ofte fine høstfarver.
Blomster og blade er smukke i buketter, hvor man også får glæde af duften.
Hvis man tænker sig om, når man vælger sorter, kan man have pæoner der blomstrer fra maj til først i juli, ved at plante noget forskelligt.
En pæonblomst blomstrer i ca. 14 dage, men hvis pæonen har mange sideknopper, vil den kunne blomstre i en længere periode.

Karin lavede en præsentation over nogle af de pæoner hun værdsætter allermest:

Peony Officinalis Rubra Plena.
Det er den vi kalder Bonderose i hverdagen. Denne er rød, men Bonderoser findes også i både hvid og lyserød.

Silkepæoner:
Coral Sunset
Har en speciel, men meget flot farve. Nærmest samme farve, som Flamingoerne. Den bliver lys cremegul, når den ældes.



Red Charm
Karin synes det er den smukkeste, fyldte røde pæon. Den kræver ikke opbinding.


Buckeye Belle
Er mørk rød. Kræver ikke opbinding.


Henry Bockstoce
Er meget speciel. Dens stængler er lige så store som Rabarber. Den bliver 120 cm høj, med store, knaldrøde blomster. Men selvom blomsten er temmelig stor, kræver denne pæon alligvel ikke opbinding, pga. de tykke stængler.


Litlle Red Gem
Er en hybrid, altså en Silkepæon x Trådpæon. Den bliver kun cirka 30 cm høj, så den er fin i en lille have, eller i et stenbed, hvor den også vil kunne klare sig godt.


Lillian Wild
Er den største, fyldte hvide Silkepæon


Elsa Sass
Er meget sen, måske den seneste der blomstrer. Det er en meget hvid, lav sort.


Mothers Choise.
Er en rigtig god sort. Den er sent blomstrende og hvid.


Jan Van Leeuwen
Er en af Karins farvoritter. Den er hvid med gul midte. Den er 80 cm høj, men den vælter ikke, da den har stive, tykke stilke. Den har mange sideknopper, så den blomstrer kontinuerligt hele sommeren. I Karins/Pæonekspertens have, er der et helt bed, fyldt med 30 Jan Van Leeuwen pæoner.


Peter Brand
Er en fyldt, mørk bordeaux og sentblomstrende silkepæon.


Do Tell
Er en sød lyserød anemoneblomstrende Silkepæon, der er lav og derfor ikke vælter. Jeg købte Do Tell ved Karin denne aften.


Circus Circus
Er sjov, fordi den er hvid og pink stribet, samtidig med, at den er krøllet i sine kronblade. Den vælter ikke, så den kræver ingen opbinding.


Mrs. F. D. Roosevelt
Er en utrolig sød lyserød Silkepæon, der ældes til hvid. Den ønsker jeg mig.
Den kræver dog lidt støtte.


Pillow Talk
Er en fyldt lyserød, som Karin siger er bedre end Sarah Bernhard. Den har nemlig en længere blomstringsperiode, og den vælter ikke, så man skal ikke binde den op. Det er fordi den er avlet til, at skulle stå i et havebed, hvorimod Sarah Bernhard oprindeligt er avlet udelukkende til det formål, at blive solgt i buketter.


Myrte Gentry
Er en ny must have på min liste. Den er den mest duftende Pæon der findes, fyldt lyserød, den vælter ikke og den har masser af sideskud, så den har en lang blomstringsperiode.


Nancy Nora
Er en virkelig smuk, fyldt, lyserød Silkepæon. Den bliver smukkere og smukkere med årene. Den må også på min ønskeliste.


Joker
Ligeledes en fyldt lyserød Silkepæon, der har en speciel mørk midte og blegner ud efter.¨


Raspberry Sundae
Er utrolig smuk i sit farvespil, der nærmest ligner jordbæris og vanilleis rørt sammen. Den må med på min liste.


White Cap
Rødbedefarvet med hvid midte. Dufter.


Itoh hybrider:
Itoh hybrider er Silkepæoner x Træpæoner.
Itoh hybrider blomstrer 3-4 uger.
Itoh hybrider har den flotteste vækst, af alle silkepæoner.
De første Itoh hybrider blev solgt til flere tusinde kroner!
Itoh hybrider plantes som silkepæoner helt oppe i jordoverfladen.

Sequestered Sunshine
Er lys smørgul og har mange sideknopper, som forlænger blomstringsperioden, Den har en flot vækst med løv helt ned mod jorden.



Bartzella
Var en af de første Itoh hybrider. Bartzella var en sensation, fordi den var den første gule pæon hybrid. Derfor kostede den 3.500 kr i starten.  Nu koster den 225 kr.


Garden Treasure
Er varm smørgul og dufter.


First Arrival
Er den tidligste Itoh hybrid. Den er lavendel til rosa afhængig af temperaturen.
First Arrival blev min Itoh hybrid farvorit denne aften.


Canary Brilliants
Er cremefarvet til gul og den har en lang blomstringstid.



Julia Rose
Er sjov. Først er den nemlig cyclamenfarvet, men den blegner for til sidst, at blive helt hvid. Derfor ser det ud som om der er forskellige slags blomster på den samme plante.



Dark Eyes
Er meget mørk, nærmest sortrød med gule støvdragere. Dark Eyes er en Dalaveyii krydsning.


Joanna Marlene
Den er jeg næsten nødt til at eje -alene navnet.
Joanna Marlene er sød med cremefarvet inderst og pink yderst.


New Millenium
Har en fantastisk farve og er helt speciel flot ifølge Karin fra Pæoneksperten.



Love Affair
Er kridhvid med gule støvdragere. Love Affair er Karinsmand Niels’ farvorit.


Scarlet Heaven
Har et fliget løv og er meget mørk rød.


Singing in the Rain
Er dobbelt eller tredobbelt fyldt i den mest rent gule farve af alle Itoh hybriderne.


Karin viste også billeder af Lolipop og Morning Lilac, men der fik jeg ikke noteret hvad hun fortalte, fordi jeg sad og hviskede lidt med Helle (Blomsterhatten). Det skal der jo også være plads til.

Karin og Niels købte engang nogle Itoh  hybrider over nettet.  Da de modtog dem, var det bare 3 små kuverter, med sytrådstynde rødder. Der var for 20.000 kr., men de var da noget skeptiske for, om det virkelig kunne være dét? Men det var det, og de besluttede sig for at gøre forsøget. De blev heldigvis ikke skuffede.

Americaneren John  Schmidt, som er pæonavler har med held krydset lyserøde silkepæoner med træpæoner.

Træpæoner:
Træpæoner skal plantes lige så dybt som roser, for at podestedet bliver bedst muligt beskyttet imod frost, men faktisk også fordi Træpæoner også laver rodskud, lige som roser, hvis den ikke bliver plantet dybt nok.

Hei Hua Kui
Er mørk rød. Den er god i krukke, men så skal man stille den ind i et koldt drivhus eller en garage om vinteren, for ellers drukner den.


Hephostos
Er en Luthea hybrid med vulgært store blomster. Sidste år blev den kåret til årets pæon af Pæonselskabet.


Zephyrus
Får knopper, som ligner rosenknopper til forveksling. Zephyrus er en fyldt lyserød træpæon, hvis vækstform er en lav rund busk.




Rockii
Er meget hårdfør. Den tåler et koldt klima. Hvis man planter den i en krukke, kan den blive udenfor om vinteren, så længe den står tørt.
Rockii hybrider kan altid kendes på. at de har en mørk plet i midten, eller i bunden af blomsten.



Chineese Dragon
Har fint løv. Den der mørkerød med gule støvdragere.


De sidste 2 år har Karin og Pæoneksperten ikke kunnet skaffe trådpæoner hjem pga. regn. Trådpæoner rådner væk, hvis de har for dårligt dræn.  Så dræn er vigtigt ved trådpæoner, og de vil ydermere gerne stå i sandjord.
Mange gamle pæonsorter er avlet til afklipning til buketter.  I dag fremelsker mange avlere gerne sorter, der ikke vælter. Karin mener da også, at man skal vælge de sorter der kræver mindst muligt opbinding, allerhelst som kan holde sig selv, så man kan være sikker på, at blive glad for at se på dem, med mindst muligt arbejde.
Det er rigtig flot, at kombinere forskellige blomsterformer som fx store fyldte, åbne, anemoneformede osv.

Man kan dyrke (Træ)pæoner i sin udestue, sit drivhus og i sin have. På den måde kan man skabe en ekstra lang sæson for pæoner i sin have:-)

Selskabsplanter til pæoner:

Floks Phlox er smukke sammen med Pæoner. At de samtidig dækker jorden, er et yderligere plus, da man dermed får mindre lugearbejde.
Claus Dalby har mange gange anbefalet, at man klipper Floks i 3 forskellige etager, så man lader en tredjedel være, klipper en tredje del under første bladpar og klipper den sidste tredjedel under andet bladpar. På den måde forlænger man blomstrings perioden. Karin har med stor succes afprøvet metoden, og vil derfor også anbefale metoden.
I pæon ekspertens have er Karin og Niels specielt glade for:

Phlox "David"


Phlox "Peppermint"


Solhat Echinecea "Green Jewel" 
Er meget grøn

Forskellige Campanula, altså klokkeblomster

Veronica Ærenpris

Digitalis

Lupiner

Liljer, Iris og spir i det hele taget, klæder Pæonernes runde hoveder.

Dagliljer blomstrer længe efter Pæoner, men dækker jorden imellem den, imens de blomstrer. Når så Pæonerne er færdige, er det dejligt, at kunne glæde sig til Dagliljernes blomstring.

Jeg købte en Daglilje ved Pæoneksperten den aften, som jeg havde bestilt hjemmefra. 
Lacy Doily hedder den:
Den skulle sætte over dobbelt så mange blomster som andre Dagliljer, ca. 500 blomster skulle det kunne blive til på en sæson. Og så er den jo lyserød, så den vil helt sikkert kunne passe ind i min have. Jeg glæder mig meget, til at se den i virkeligheden, når den blomstrer.

Iris er smukke sammen med pæoner. Man skal dog altid sørge for, at plante sine Iris langs kanten af bedet, da Iris har behov for rigtig meget sol. Løvet fra Iris og Pæoner klæder desuden hinanden. Der er dog den anke, at det kan være lidt besværligt, at luge imellem planterne.


Storkenæb Geranium fx "Summer Sky".
Det er flot med de mange små blomster sammen med de store Pæonblomster.


Ridderspore, igen spir sammen med Pæonernes runde blomsterkugler.

Stjerneskærm Astrantia


Prydløg Alium.. Aliums grimme løv bliver skjult af Pæonernes løv.



En selskabsplante, som Karin IKKE vil bruge sammen med Pæoner, er Lodden Løvefod. Løvefoden er for svær at styre, efter hendes mening.


Karin synes det er vigtigt, at man planter så mange Pæoner, at man føler man har nok til, at man vil unde sig selv, at plukke ind til buketter. Lige præcis derfor synes jeg heller ikke jeg har nok Pæoner endnu, for jeg kan simpelthen ikke nænne, at plukke de få blomster der er. De holder også længere ude i haven. Forhåbentligt kommer den dag, hvor jeg føler mig så priviligeret, at der er Pæoner nok til det formål også. Jeg elsker som bekendt, at plukke buketter. Det er selvforsyning lige efter mit hoved:-)

Pæoner er IKKE gødningskrævende. Hvis man har det kan man dog give dem en lille smule brændeaske, lidt benmel og lidt kalk efter behov. Men generelt behøver Pæoner ikke gødning. Man skal især passe på med for meget Kvælstof. Det gælder for øvrigt for alle stauder. Man risikerer nemlig, at det får dem til at skyde helt vildt i vejret, men på bekostning af blomstringen.

Generelt er Pæoner sunde planter, men hvis de får svamp, er det vigtigt, at man klipper grenen af helt ved jorden, og smider den i skraldespanden, ikke på komposten. Hvis man får den slags problemer, kan det være en god idé, at vande med kalk.

Se meget mere og køb evt. en Pæon eller flere hos Pæoneksperten på http://www.paeoneksperten.dk/



Billederne er lånt fra nettet, hvor de allerede var tilgængelige, på nær billedederne af digitalis og lupiner, som er mine egne.













14 kommentarer:

  1. Spændende gennemgang af de forskellige pæoner.Jeg har planer om at anskaffe mig nogen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja, Pæoner ville jeg i hvert fald nødigt undværre. Pæoner er nemme stauder og utroligt smukke, synes jeg.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  2. Hej Malene.Tak for en fin gennnemgang af de skønne pæoner.Jeg har en gammel have,og har 7 pæoner og en skøn bonderose jeg har arvet efter min mor.De dufter bare så skønt,og er så smukke.Vil vende tilbage til dit indlæg når de blomstre.Så kan jeg måske finde ud af navnene.God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Det var så lidt.
      Jeg tror også jeg er oppe på ca. 7 forskellige Pæoner i min have nu, selvom jeg er startet helt forfra. Det er dejligt med planter der har en historie. Den første Pæon jeg fik her i haven, var en bid af den der har stået i mit barndomshjem, som mine forældre solgte for et par år siden, for at bygge et helt nyt hus.
      Der er endnu flere billeder og navne på Pæoner, hvis du også ser mit tidligere indlæg om Pæoner. Indlæget ligger under Marts i år.
      Tak, jeg har haft en dejlig dag, det håber jeg også du har?
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  3. Jeg tror jeg er peonfrelst etter denne gjennomgangen. Og jeg liker aller best de enkle... Takk for en flott visning og god informasjon!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt. Dejligt hvis min begejstring kunne smitte:-)
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  4. Hold da op Malene, sikke mange pæoner, jeg viste godt nok ikke at der er så mange. Jeg har nogle stykker og det er rigtig at de er nemme at have med at gøre. Min erfaring er at hvis de ikke blomstrer trænger de til lidt kalk. Jeg skal da vist kigge lidt hos pæoneksperten, det ser fristende ud med alle dem du viser. Ved ikke rigtig om jeg skal sige tak for den fine gennemgang af dem, nu har du jo fristet mig til at købe:-)

    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha Lene, ja pas nu på, for det kan gå hen og blive dyrt!
      Ja, der findes rigtig, rigtig mange forskellige Pæoner. Der findes op mod 30 forskellige vildarter og et utal af sorter. Du kan blive endnu klogere på Pæoner og se flere billeder, hvis du også læser mit indlæg fra Marts i år.
      Jeg er sikker på Karin fra Pæoneksperten vil værdsætte, at jeg har fristet dig og andre. Så hold dig endelig ikke tilbage. Pæoner bliver man da så glad for, synes du ikke også? :-)
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  5. Hej Malene
    Så nåede jeg dig, jeg vidste jo, det tog lang tid at læse med her, men det er som sædvanligt et godt og lærerigt indlæg. Jeg noterede mig især, at de også kan stå fugtigt, så kan jeg sætte nogen i regnvandsbedet.
    Do tell købte jeg sidste år, men der blev ingen blomster det år, nu håber jeg på, at det bliver i år, den vil blomstre, den er i hvert fald på vej op.
    Jeg har pæoner nok til at jeg kan plukke buketter ind, jeg har desværre en del af dem som vælter. Men de blomstrer samtidig med roserne, så jeg har egentlig nok at plukke ind af.
    Mon ikke også nogen af mine blomstrer, når I kommer d. 29.6. Det tror jeg.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth.
    :-)
    Ja, det vidste jeg heller ikke, at de kan tåle. Så blev vi da det klogere:-)
    Det bliver spændende at se, om Do Tell vil blomstre i år.
    Det må være drømmedejligt, at have så mange roser og pæoner. Men jeg kan næsten høre på den måde du skriver, at du ikke får plukket så mange buketter. Det er ellers tit de aller smukkeste, synes jeg. Jeg bruger også ofte buketter fra haven som værtindegave. De plejer, at blive modtaget med kyshånd. Men pæoner har jeg ikke nok af, til at kunne plukke til buketter, synes jeg. Ikke endnu i hvert fald.
    Jeg håber du får ret, og jeg glæder mig usandsynligt meget til at se det hele ovre hos dig:-)
    Nu vil jeg ud i haven lidt, inden jeg skal ind og hvile igen. Jeg har været i Haderslev til øjenlæge med Camilla og i aften skal jeg til Haderslev igen, til møde i Rosenkredsen. Frem og tilbage er jo også lige langt:-/ Det tager ca. 40 minutter her fra, at komme til Haderslev, så det er da noget af en køretur, når man ligefrem skal køre frem og tilbage to gange samme dag! Så det bliver vist ikke til så meget i haven i dag. Jeg har ellers været rigtig meget derude den sidste tid. Så meget, at mit ben ikke helt har været enig med mig altid. Men nøj, hvor jeg nyder det alligevel:-)
    Kærlig hilsen
    Malene

    SvarSlet
  7. Hej Marlene
    Det er et flot og omfattende indlæg. Hvis folk læser det, får de mange informationer om pæoner.
    Jeg har dog en rettelse: Pæoner må IKKE stå, hvor der er for vådt, så rådner rødderne.
    Du må have en rigtig god havesæson
    Mange hilsner
    Karin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karin.
      Tusind tak. Jeg kunne heller ikke forstå, at du sagde de kunne tåle at stå vådt, for det troede jeg da ikke. Så det giver god mening, at jeg har hørt forkert. Jeg retter fejlen med det samme.
      Ja, der er mange der læser med på min blog, også nogle der ikke kommenterer.
      Jeg har for øvrigt også lavet et indlæg om Romantiske Pæoner i marts måned i år, efter jeg havde været til foredrag med Marianne fra Pæonhaven i Holsted.
      Tak for din rettelse.
      Du må også have en rigtig god havesæson.
      Venlig hilsen Malene

      Slet
  8. Hej Malene

    Jeg impuls købte jo Coral Sunset og ved du hvad den har altså en knop Juhu, så kan vi se om det er rigtig den er flamingo farvet.
    Og så blev jeg lige mindet om First Arrivel den må jeg vist også have.
    Dejligt vi kom til dette foredrag selv om det ikke lige var rundt om hjørnet.
    Det regner jo idag og alle er ude af huset så nu blogger jeg altså lidt, siddende måske jeg fortryder nå pyt.
    som vanligt super fint referat
    Hilsen helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle.
      Ej, hvor spændende! Det glæder jeg mig til at se i virkeligheden, når den springer ud:-)
      Ja, som du kan se, så strøg First Arivel også lige ind på must have-listen her hos mig. Jeg synes den er rigtig flot.
      Ja, sikke et kedeligt vejr. Det var perfekt, når nu jeg skulle ned til min mormor og spise frokost og drikke kaffe. Så kunne det jo sagtens regne og blæse imens.
      Jeg håber du kunne holde til, at blogge det du gerne ville?
      Knus Malene

      Slet