Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

søndag den 13. maj 2018

Elsker maj - Svæver på en lyserød sky


Jeg nyder, at jeg ikke har travlt med alverdens gøremål, (da jeg stadig næsten ingenting må), og vejret har allerede været så dejligt, så jeg har spist ude så mange gange, at jeg tror det allerede overgår hele sidste sommer...... eller sådan husker jeg vejret sidste år i hvert fald. Vi var sikkert flere, der følte os snydt. Jeg håber det bliver en lige så dejlig sommer, som det ser ud til, indtil nu. 


Ja, nu er skraldespande ikke det pæneste i verden, men de hører jo med i "det store billede". 
Egentlig vil jeg jo bare vise dette lyserøde brus af en Japansk Kirsebær-sky, som svæver over min have i disse dage. 



Selvom det meste af træet, pga. vestenvinden, læner sig ind over hækken, over mod naboen, så er træet så stort, at det også danner tag på min side af hækken. 
...... Det klæder spiret, at blive svøbt i blomster. 


Ud over det Japaske kirsebærtræ, stod dette magnoliatræ og en troldhasselbusk også her i haven, da vi flyttede ind. Dengang var der bare kun græs og det grimme plankeværk, som jeg fjerner det sidste af, så snart buskene ud mod vejen er store nok, så der ikke er indkig for forbipasserende. Der var også plankeværk ind mod naboen. Lige så grimt og en meter og tyve højt, så her var jo absolut ingen privatliv...... uanset, at de jo altså er meget søde. Jeg nyder at være alene, når jeg er i haven. 




I midten af det runde bed, står 6 Therese Bugnet roser i en lille cirkel. I midten plantede jeg i efteråret dette fine Paradisæbletræ, som står og blomstrer nu, med sine kridhvide æbleblomster. Det er det 3. træ, der står her i midten, og nu tror jeg endelig jeg er tilfreds.


Det bliver godt, når det lille træ er blevet 10 år ældre...... og mere.
Om 30 år, når det er blevet halvgammelt og kroget..... Alder har sin charme, uanset om det er krogede træer, eller smilerynker...... :-) 


Halvdelen af mine lavendler ser døde, eller halvdøde ud. Det var ellers endelig blevet så godt sidste år. 



Tulipanerne i det runde bed hedder 'Negrita'. De har stået her i nok 5 år efterhånden. 


Det er ikke meget mere end en lille pind, men det er de sødeste blomster...... og æblerne bliver lige så store, som pigeonæbler.  'Hyslop' hedder sorten.


Rød Ahorn, Tulipan 'Queen of Night', rødbladet kvan og læbeløs med røde blade. Det er meget bedre i virkeligheden. På billedet bliver de mørke farver lidt væk. 




Det mest indbydende sted i haven, da vi flyttede ind, for snart 9 år siden, var under dette store Japanske kirsebærtræ. I starten stod havemøblerne bare på græsplænen...... Men jeg drømte om en pavillon...... enten med dør og vinduer, eller til klematis. Sidste sommer var jeg ved at fortryde, at det ikke blev med vinduer, men jeg arbejder med en idé, i den modsatte ende af haven. Idéen skal dog modnes, før jeg kaster mig ud i det. Naboen fik nye vinduer i hele huset sidste år, så jeg arvede deres gamle termo-sprossevinduer. 




Her til venstre står endnu et ungt paradisæbletræ. Det var fejlplaceret i det blå/hvide haverum, hvor det stod ud imod skel..... i den strideste vestenvind. Her står det i læ og farven passer så fint. Jeg er faktisk blevet helt lun på det lille træ, som jeg må indrømme jeg så lidt skævt til før. 


Et lille romantisk drys. Allerede efter et par dage ses det første lag blomster-sne. 


Lyskæden har jeg haft glæde af det sidste halve år, hvor den automatisk har lyst hver aften og hver morgen. 





Det er helt vildt, så meget haven har lukket sig om sig selv, siden hækken sprang ud.



Klematis Montana 'Rubens' på muren, har åbenbart ikke tænkt sig, at springe ud forneden i år. Så når den er afblomstret, så får den saksen. Den blomstrer en uges tid, når det Japanske Kirsebærtræ takker af. Når den ellers er tæt, bliver den en flot baggrund, for det lyserøde Paradisæbletræ. 


Den var ved, at blæse både vind og skæv, på sin gamle placering. Her tror jeg den står rigtig godt. Og så kan jeg nyde blomsterne helt tæt på, før så jeg dem mest ud af vinduet. 


Ude ved vejen og skraldespandene igen. Tilbage hvor vi startede.....




I den modsatte ende af huset har jeg et træ mage til. Det står i læ af en stor hestekastanje og er meget større, end det inde i haven. Vores matrikel er trekantet og ender ud i en spids i denne ende, hvor der er et krat, eller et buskads. Her ses også toppen af Isabellas legetårn til rutsjebanen. 











Nu er udsynet op mod naboens gård næsten lukket af, så Olymphus figuren kan stå i den grønne kulisse, der er tiltænkt ham. 


Pæon vildart.




Molly og Isabella.


Det blå og hvide haverum. Tulipan 'White Marvel' står længe og er rigtig flotte. 




Narcis 'Thalia' og klokkeskilla


Dette er udsigten fra mit køkkenvindue. 

Håber I nød billederne, fra turen rundt i min have........ og man behøver jo ikke læse alle mine ord. 

10 kommentarer:

  1. Kan sandelig godt blive lidt misundelig på dine paradisæbletræer. De er så smukke i den farve!
    Sjovt som man ændre smag, for det har ikke rigtig sagt mig noget før. Men nu gad jeg godt at ha et eksemplar i min have �� Du har så mange fine og inspirerende ting i din have. Spændende hvad du finder på at bruge de gamle vinduer til!
    Ligesom dig, er mit helbred noget der skal tages hensyn til og min mand har haft temmelig travlt på jobbet samtidig med en dårlig ryg. Så jeg havde faktisk opgivet de helt store projekter i år. Men nu er pigstenene lagt og han er frisk på at vi så småt gør klar til at lave en pergola omme i vores gårdhave. Jeg glæder mig!
    Så længe vi har kræfter, tror jeg aldrig vi bliver færdige med vores haver og det er jo også det der gør det sjovt ��
    Nye drømme og visioner som holder os igang. Som Monty Don siger: “ at lave have, er voksne der leger i haven”.
    Knus Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibeke.
      Ja, den store haveguru, som jeg drømte om......
      Jeg tror faktisk jeg var igang med, at lave et indslag sammen med ham, til Gardeners World, her hjemme i min egen have, om krokus i millionvis, da narkoselægen vækkede mig, efter operationen.... Hvad man fylder underbevistheden med, flyder drømme, tanker og tale over med. Ha ha, så det var næsten en skam, at skulle vågne.
      Jeg har nu ellers ikke ret mange krokus, og de var da også længe ovre det, da jeg skulle opereres. Men måske fordi jeg ville have haft dem fra krukken plantet ud.

      Nej, hvor det lyder dejligt, med jeres projekter Vibeke. Det er altid godt, når man bliver positivt overrasket.
      Min mand er også ekstremt stresset i øjeblikket. Han har dobbeltjobbet siden årsskiftet, fordi han har fået en ny stilling. Afløseren til hans gamle job er først lige startet i mandags, men hun skal jo først til, at sættes ind i det hele, inden hun kan aflaste ham. Samtidig sidder han i møder og er i udlandet, så det er jo ikke nemt, at nå det hele.
      Nu tager vi lige om lidt til Frankrig, så jeg sparer alle mine kræfter op til det. Bagefter hænger jeg jo nok i bremsen en gang til. Så der er ingen store projekter til mig i år. Men jeg kan tænke mig om, måle op og tegne, til den helt store guldmedalje. Til næste forår er det Simones tur, til at blive konfirmeret, så det skal vi også lige forbi, før jeg har kræfter og økonomi til mit projekt. Men erfaringen siger mig, at den tid jeg tænker, ikke kommer skidt tilbage. Det jeg dog KAN sige er, at det bliver til et lille tehus, hvor man kan sidde og drikke te og læse, eller sove til middag i regnvejr og blæst, og hvor der modsat drivhuset er tag uden vinduer.
      Jeg bliver heller aldrig færdig med min have. Der vil altid være noget, der kan videreudvikles, eller afvikles og erstattes af noget nyt og bedre, bedene kan justeres i det uendelige. Jeg er helt enig med Monty. Det Danske ord havearbejde er jo vildt misvisende, for de fleste af os. Det er jo det modsatte. En kilde til energi og nye kræfter. Genoptræning og afstresning. Og absolut en kreativ leg, hvor alle sanser bliver bragt i spil.
      Knus og kram
      Malene

      Slet
  2. Jeg læste alle dine ord og så alle billederne. Det er bestemt et flot træ, dejlige billeder. Du er tidligt på den med pæonerne.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ja, det er. Træets størrelse gør også, at det dominerer helt vildt på stemningen i min lille have.
      Det er en Pæon vildart, og den er altid meget tidlig i forhold til de andre.
      Knus og kram
      Malene

      Slet
  3. Ja maj er en dejlig måned og da især når vejret arter sig, som det gør i år. Jeg så at der var en der skrev om man ikke kunne sætte maj på repeat, så den blev forlænget, men det kan jo nok ikke lade sig gøre 😀
    Sikke et fint træ og sikke en flot baggrund for pergolaen.
    Tak for rundturen 😀
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene.
      Ja, jeg tror også jeg synes maj er den smukkeste måned på året. Jo, repeat kunne være dejlig.
      Ja, det virker da helt fint, sammen med pavillonen. Jeg var faktisk i tvivl, om det ville blive for meget presset sammen på et sted, før vi byggede den. Men med stolpespyd og stolper i jorden, kunne jeg se, at det ville gå fint, hvis jeg bare beskar en enkelt større gren, så det gjorde jeg. Det er da blevet ret godt, hvis jeg selv skal sige det. Den fine lyserøde sky, er endda et smukt svøb til det gyldne spir.
      Det var så lidt.
      Knus
      Malene

      Slet
  4. Jeg læste også alle ordene:) Hvor har du dog en hyggelig, romantisk og skøn have. Jeg er vild med stierne og belægningerne. Skønt kirsebærtræ - mon ikke lavendlerne kan nå at komme sig? Det må vi da håbe.

    SvarSlet
  5. Tak Susanne.
    Jeg har jo selv ageret havearkitekt og er startet med en stor græsplæne... På nær kirsebærtræet og et par enkelte andre store træer og buske.
    Stierne har jeg selv anlagt, efter "det forhåndenværende søms princip". Det tog 100 år og en madpakke, for egentlig har jeg ikke helbredet til det.
    Jeg håber stadig, at lavendelerne når at komme sig, men jeg havde store livskraftige eksemplarer stående, side om side med døde eller halvdøde. Så nu har jeg klippet dem længere ned. Lektien blev så, at jeg ikke skal gøre ligesom de foregående 3 år, hvor jeg har klippet dem ned, lige efter afblomstring, i starten af august, som jeg havde hørt på Engelsk tv. Nu har jeg så også lige set Monty fortælle, at hos ham er det for koldt, så han venter altid til foråret. Så jeg må gå tilbage til min gamle metode, så jeg undgår ærgrelser i fremtiden. Nu fik jeg lavet stiklinger af afklippet, så det er da en selvkørende hæk, uanset. Heldigvis. Der er ikke meget ved, at købe de samme planter flere gange, til samme formål.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
  6. Your blog was absolutely fantastic!
    Great deal of great information & this can be useful some or maybe the other way.
    Keep updating your blog,anticipating to get more detailed contents thanks for sharing.
    หนังออนไลน์

    SvarSlet
  7. I really like your post good blog on site,Thanks for your sharing.

    ดูหนัง

    SvarSlet