Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

onsdag den 4. juli 2012

selvforsyning til buketter

En af de bedste ting ved denne årstid er, at jeg kan gå ud i haven og selv være kreativ og fremstille skønne buketter. Jeg har stadig langt fra lige så mange blomster, som jeg havde i min gamle havde (før jeg blev skilt), hvor jeg havde 3 store staudebede, samt nogle enkelte slyngroser. Men min nuværende have er heller ikke så stor. Men der er da flere blomster end sidste år, og næste år er der endnu flere.

Buket 1
Her har jeg bundet en frodig og lidt vild buket, af næsten alt hvad haven kan præstere lige nu.

Den blev brugt til god bedring og god sommer- buket til Jacobs søster og svoger.



 Buket 2
Rose De Rescht, lodden løvefod,

Lyserøde pelargonier og den lyserøde Mary Rose,

Afsluttet med blade fra stokroser rundt om.
Buketten blev brugt som værtinde buket til min egen søster og svogers fødselsddag i weekenden.

8 kommentarer:

  1. Der er ikke noget så skønt som at kunne plukke til buketter i egen have :-)
    Glæder mig til, at jeg igen får blomster nok til det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi.
      Det kan jeg virkelig godt forstå. Jeg plukker også kun ganske lidt, for jeg har også været meget bedre vandt i min gamle have. Men der bliver da mindre og mindre græsplæne, så der bliver da mere at plukke af efterhånden. Jeg har kun boet her et par år, og med den arbejdsiver jeg kan se du ligger i din nye have, har du med garanti mindst lige så mange blomster til den tid, hvor du har boet i dit nye skønne hus lige så længe, som jeg har nu.
      Knus Malene

      Slet
  2. Hej Malene.
    Jeg kan næsten ikke nænne at plukke blomster til buketter. Men flot er din buket.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margrethe.
      Jeg kan næsten heller ikke nænne det, men der er efter min mening ikke noget der er så skønt, som en hjemmeproduceret buket, når man vil glæde andre. Det er noget helt andet end en buket roser nede fra Brugsen. Jeg ved godt hvad jeg selv ville foretrække, hvis jeg skulle være den heldige modtager.
      Kh. Malene

      Slet
  3. Smukke buketter.
    Hvor har du dog mange smukke blomster.
    Jeg plukker sjældent blomster. Jeg går jo stort set i haven altid, så der nyder jeg blomsterne.
    Takfor kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Åse-Marie.
      Jeg har kun en lille brøkdel så mange blomster som du. Jeg nænner nu også kun meget sjældent at plukke buketter til mig selv. Jeg burde gøre det noget mere, for jeg er en del inde på sofaen pga. sygdom. Men når jeg skal glæde andre med en buket, er det jo virkelig hjerteblod, at komme med en buket af blomster som jeg selv har dyrket og sat sammen i en mere eller mindre kreativ buket. At jeg nænner at plukke til venner og familie er helt klart en kærlighedserklæring.
      Mvh. Malene

      Slet
  4. Lige nu har jeg også en dejlig sommerbuket stående( fordi de lovede regn skyndte jeg mig og plukke en) har lagt den på min facebokk side og fået lidt kommentaer, faktisk om det var enmin mandvar kommet med...:0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Det lyder skønt. Det billede må du da gerne vise på din blog også, så jeg kan se med. Jeg var også ude og plukke en buket i går aftes. Jeg nåede ikke helt at blive færdig med at plukke, før der pludselig blev åbnet for sluserne foroven. Bare en halv time før, var Jacob og jeg lige blevet enige om, at det nok ikke blev til noget før om natten. Så jeg gav mig til at ryde op efter dagens havearbejde, som VIRKELIGT pyntede, og tage pigernes telte ned for natten og så skulle jeg lige plukke den her buket også. Rækkefølgen havde måske været en anden, hvis jeg havde vidst det ville komme sådan væltende, så hurtigt, og i de mængder!!
      Buketten var dog ikke til mig selv, men til Jacobs veninde og mand, som vi lige har fået et lækkert sæt havemøbler foræret fra. Brugte ganske vist, men meget robuste og ganske pæne, dog med lidt patina. Så lykken var stor da Jacob havde dem med hjem i fredags. Så da traileren skulle med retur her mandag morgen, havde Jacob en buket med retur også. Den bragte vist næsten lige så stor lykke hos dem, for Jacob, som bare stillede buketten ude foran døren der tidligt i morges, har fået en mægtig glad e-mail her i løbet af i dag. Så jo, buketter fra haven kan gøre stor lykke. Det er noget helt andet, end én man bare lige har været inde og købe, synes jeg. Jeg skal nok vise billeder af både buket og møbler, men jeg er stadig bagefter med at ligge haveoplevelser ind på bloggen.
      Knus Malene

      Slet