Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

onsdag den 17. april 2013

FORÅR, lock out, børnefødselsdag og et haveønske der er gået i opfyldelse


Simone har, med mor som guide, klippet stiklinger af sin pelargonie, hældt "så og priklemuld" i potter og plantet stiklinger. Arbejdet foregik i solen på terrassen, men kort efter flyttede de små ny ind på computerværelset, hvor de har fået en plastikposehat hver. Arbejdet var lige noget for en lille blomster-interesseret pige, og storesøster blev træt af, at hun ikke har nogen Pelargonier. Nu er hun blevet lovet mindst en af de små nye planter. Den videre udvikling af de små stiklinger bliver sjov at følge, for begge pigerne. Jeg tror vist også der blev stiklinger nok til, at jeg kan få et par Pelargoniebørn med ud i mit nye drivhus, når det er "kommet på benene".


Jeg har plantet en del krokus både i efteråret og sidste efterår. Det syner ikke af så meget endnu, så jeg må supplere så meget jeg kan de næste par år endnu. Bedet her kan ses i en større  sammenhæng  her under.


Billedet her over er fra i går mandag, hvor jeg med hjælp fra pigerne, fik fjernet de sidste granris fra roserne, som også blev gødet, og pigerne hjalp mig med, at stille en masse potter med Pæoner og Georginer, en Daglilje og nogle Storkenæb ud fra mørket i skurret og ud på solterrassen. Jeg tror de står meget bedre her, selvom jeg ved jeg også skal være opmærksom på nattefrost for Georginernes vedkommende. Så det må jeg holde øje med.  Skamlen i billedet har jeg lånt af min svigermor i håb om, at kunne holde ud at luge lidt i mine bede.


Der er lilla krokus hele vejen rundt i det runde bed, men det er ikke nok til virkelig at batte noget. Men man må jo starte et sted. Tulipanerne er begyndt at titte op og stauderne er begyndt at skyde. Jeg har ikke nået at fjerne staudetoppe endnu. Jeg har meget svært ved, at komme helt ned til jorden endnu, så det går meget langsomt. Men nu har jeg arbejdet det jeg kunne i haven både i lørdags, i går mandag og i dag tirsdag. Det skrider meget langsomt, men sikkert fremad. 
Pigerne har hjulpet en smule, men Jacob satte trampolinen op i lørdags, så den trækker også meget når vi er ude nu:-) 
Muldvarpen har været hård ved min have i vinter, så jeg skal have sat nye batterier i mit muldvarpespyd. Den siger nogle brumme lyde, som muldvarpene åbenbart ikke kan holde ud at høre på. Lyden generer ikke hverken mig eller min hund. Man kan godt høre den, hvis man kravler rundt ved et bed og luger, hvor den står lige i nærheden, men ellers ikke. Jeg oplever den som meget effektiv, både her i haven og i min gamle have, har den været brugt med stor succes. Så flygter de små kryb simpelthen ud på marken eller over til naboen.


Billedet her er fra i lørdags. I dag har jeg hakket græstotter og mælkebøtter op med hakkejernet i stående stilling, og brugt skamlen og nogle nye knæpuder med velcro til hjælp, så jeg kunne komme ned til jorden og samle lidt op. Ingen af delene fungerer ordentligt, så jeg må veksle lidt imellem det, og acceptere, at det kan jeg reelt ikke endnu. Jeg har meget svært ved, at komme op igen, og jeg kan ikke støtte på hoften, før jeg har stået op i et par minutter igen. 


Alt det visne her i billedet fik jeg dog fjernet i dag.
De søde blå blomster i billedet er snepryd.


Skønne Primula som sætter ekstra kulør imellem erantis og vintergækker. Det varer heller ikke længe, før det er Påskeliljer, både store og små, og skilla, der sætter dagsordenen i skovbedet.

 

Camilla fylder 10 år den 1. maj. I den anledning havde vi besøg af klassens piger i søndags. 


Mit kamera er ikke helt retfærdig her, for denne smukke påskeklokke er meget mere rød og en hel del mindre grå i virkeligheden. Påskeklokken er en gevinst i Amerikansk lotteri, som jeg vandt til et foredrag om haveglæder med Lisbeth Krapper (En have er en gave), som jeg var til i Stubbæk sammen med Tim Skovrup.


Sød dobbelt påskeklokke, som Helle (Blomsterhatten) var så sød, at indkøbe på mine vegne, imens jeg ikke selv kunne komme i Bilka. Det er sjovt, at den bliver så grøn i forfald. Det ligner næsten, at det er to forskellige Påskeklokker. 


Høje Påskeliljer indkøbt i Kvickly, som havde 3 potter for 30 kr. og så købte jeg kun de 3. Bagefter har jeg spurgt mig selv, hvorfor i alverden jeg ikke købte 3 mere. De små Tea te te er købt samme sted, men for flere uger siden. Den lille blå anemone vandt jeg samme sted som Påskeklokken.


Krukken ved døren tilplantede jeg før jeg blev opereret og den har stådig masser at byde på. Den har været til stor glæde hele 2013 indtil nu:-) :-) :-) Hvor var det godt jeg fik prioriteret den.


Billedet her over er fra lige før jeg gik i krig med skovbedet i dag. Egentligt skulle jeg måske bare have givet mig til at plante, trods ukrudt og græs i bedet. Det fortrød jeg, da det efter næsten to timer gav sig til at stå ned i lårfede stråler, og jeg var helt ødelagt i kroppen, og der var ikke kommet et eneste løg i jorden af disse herligheder:


Kan I se hvad det er?


Længe ønskede Dorothealiljer. Ikke bare et par stykker, men en HELT VILDT MASSE:-) Min far og et par af hans brødre er igang med, at gøre et hus i stand tæt på hvor jeg bor. Et hus som min fars lillebror har købt på tvangsaktion. Bagefter vil min onkel sælge eller leje huset ud. Haven var proppet med Dorothealiljer, så jeg har fået så mange, som jeg slet ikke ville have drømt om i selv den vildeste drøm, så det er bare så kanon FEDT:-) Se evt. mit indlæg om Dorothealiljer og Dorotheasdag den 6. februar i år.


Der røg også nogle enkelte krokus, skilla, botaniske tulipaner og vintergækker med hjem:-)


Og hvad laver tøserne så, nu hvor de ikke må komme i skole for kommunernes landsforening? De har selvfølgelig deres huspligter, som de godt nok holder delvis ferie fra, fordi de har knoklet helt vildt meget her hjemme imens jeg ikke har kunnet hjælpe. Men Camilla har lært Simone, at lave bobler med bobletyggegummi, og vi har delt rugbrød op i 4. dele og agurker op i 3. dele og læst højt, fulgt en sommerfugl fra pubbe til sommerfugl, som skulle lukkes ud i haven, da der pludselig var liv i går, og som I kunne se øverst har vi lavet stiklinger. Og pigerne har haft besøg af veninder. Lige nu har de besøg af hver en pige, som har spist pandekager sammen med os, og nu ligger de alle 4 og sover. Så har de hele dagen i morgen, til at hygge sig i. 
Mit køkken er fra det forrige årtusind, som det også fremgår af billedet. Men når projekt udestue er færdigt, og drivhuset er rejst, så er det køkkenets tur. Det bliver ikke skiftet i denne omgang, men må nøjes med en ansigtsløftning i form af maling og en ny bordplade. Så kan det sikkert godt holde 5 år endnu.


Vi har også passet min lillesøsters ældste dreng Jonas, både torsdag efter påske og mandag hele dagen i sidste uge og med overnatning til tirsdag. Det var noget vi alle 4 nød rigtig meget. Her er vi taget i skoven. Ungerne havde en masse ting og sager med hjemme fra legehuset. De legede derude i næsten 1½ time. Imens sad jeg ved en bordbænke og jeg havde sørget for, at have en god tyk hynde under bagen, et tykt tæppe omkring mig, et varmt tørklæde og en dejlig hat med øreklapper, en kande te og et helt nyt haveblad med. Så var underholdningen sikret, også for mig. Vi havde det rigtig hyggligt alle 4.


Og så har vi været til fødselsdag ved Jonas' lillebror Tobias som blev 3 år i fredags. Her ses mine store piger sammen med min mormor som fylder 79 i næste uge. Det er højsæson for fødselsdage i vores familie på denne årstid. Sidst i Maj er det Simones tur. 
De er snart lige høje alle 3, det er ret sjovt, synes mine tøser.


Til slut lige et enkelt billede fra Camillas pigefødselsdag. De kom 11 piger fra klassen, og det var rigtig dejligt, at se sine veninder igen, syntes Camilla. Det er hende der sidder ved hjørnet i den hvide bluse. Efter fødselsdagen gav vi forældrekaffe for de der havde tid og lyst. Så fik vi også lige en sludder for en sladder. Det var en rigtig dejlig dag.

16 kommentarer:

  1. Ja men dog, der sker noget hos jer med både det ene og det andet. Træls med den lock out så børnene ikke kan komme i skole, men det lader til I hygger jer. Mere træls er det, at din hofte stadig driller. Skamlen er magen til min, jeg synes, den er god at rejse sig op ved, men at sidde på når man klipper roser, det er den ikke god til. Jeg får ondt i ryg og ballemuskler af den.
    Dit skovbed ser godt ud og sikke nogle flotte påskeklokker, Helle har købt for dig.
    Nu må jeg i haven.
    Du må have en god havedag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der sker rigtig meget, og skovbedet er betydeligt pænere nu, end på billederne, for nu har jeg fået gjort rent i det. Jeg får ondt samme steder af, at sidde på skamlen, og jeg har meget svært ved at gå, når jeg lige har rejst mig fra den, så den er heller ikke gå til mig. Min svigermor bruger den heller ikke selv af samme grund. Men den er helt sikkert god til at rejse sig ved.
      Ja, det har været dejligt, at kunne sende Helle ud og købe lidt ind for mig. Noget nemmere, end at få Jacob til at købe sådan noget.
      Jeg har også været meget i haven i den her uge, og nu lader det til jeg kan komme i haven i det gode vejr de lover i morgen også. Jeg troede ellers jeg skulle bruge dagen på et beskæringsarrangement, som jeg selv har været med til, at arrangere i Rosenkredsen Haderslev/Åbenrå. Men nu har jeg lige fået at vide, at der slet ikke er kommet nogen tilmeldinger, så jeg skal vist ikke bage i aften til det alligevel. Men så må jeg nyde det gode vejr i haven i morgen, istedet for at være glad for, at vejret var med os til arrangementet.
      Ja, vi vælger at få det bedste ud af lockouten, og nyder at der er tid til andre ting, som vi ikke altid kan nå i hverdagen.
      Du er sikkert også i haven i dag, så du må også ha' en god havedag.
      Kram Malene

      Slet
  2. fuck... hvor var du heldig med alle de liljer :) :) og tillykke med datteren :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Ja, der var jeg godt nok heldig. Så vidt jeg husker var du lige så heldig sidste år, var du ikke?
      Jeg har skrevet en ny besked til dig på din blog.
      Knus

      Slet
  3. Hej Malene.Der sker da en del hos dig.Og hvor er det godt at dine søde piger kan hjælpe til.Skønt at du har fået alle de dejlig dorothealiljer.......det har jeg ikke nogle af.Håber det går fremad med helbredet,for der jo rigtig meget man gerne vil lave på denne her årstid.
    God dag i haven knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der sker rigtig meget. Ind imellem også lige lidt for meget. Jeg har ikke rigtig haft tid til, hverken at læse eller blogge. Der er ikke ro og fred nok. Jeg har ellers brug for den ro i løbet af min hverdag ind imellem, for at ha' det godt. Men jeg har taget dagene så meget i mit eget tempo, som jeg har kunnet, og jeg holder da til det endnu, så pyt nu med det. Jeg har det heldigvis også meget bedre, især det sidste halve år, hvor jeg har undgået gluten i min kost. Det har virkelig rykket noget.
      Hoften bliver langsomt, men sikkert bedre. Simone har fået sin seng igen, og jeg er rykket tilbage til min egen seng, og vi har smidt den gamle sofa ud og har fået en ny:-) Jeg bruger heller ikke længere nogen hjælpemidler, andet end hvis jeg skal gå meget, fx en tur i storcenteret, så er jeg nødt til at have en enkelt krykke med endnu. Jeg kører jo også bil igen, så der sker meget mere igen i min hverdag.
      Og ja, der er jo tusind ting man gerne vil i haven på denne årstid og i denne uge har jeg været til hele to haveforedrag også:-)Jeg ved så ikke helt hvornår jeg får tid til, at skrive om det, men det tager jeg bare som det kommer.
      Tak jeg havde en rigtig god dag i haven i onsdags, og jeg blev helt rød i ansigtet af solen:-)Håber også du nyder foråret i din have. I morgen skulle det blive helt fantastisk havevejr.
      Knus Malene

      Slet
  4. Tillykke med datteren.
    Tak for dit indlæg og de mange fine billeder.
    Jeg skal da ellers love for, at der sker noget hos dig.
    Ønsker dig god bedring. Pas nu på dig selv. Haven løber ingen vegne....
    Ha´ en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Åse, selvom det jo først er rigtigt den 1. maj.
      Ja, der er rigtig gang i den her.
      Tak, det går også fremad med hoften. Den er godt nok det mindste problem jeg har med mit helbred. Så jeg er vandt til, at må planlægge pauser og huske små hvil undervejs. Haven er heldigvis (i den situation) ikke så stor, så jeg kan godt nå igennem den på egen hånd, trods svigtende helbred.
      Ha' også en dejlig dag og god weekend.
      Knus Malene

      Slet
  5. Til lykke med din datter! Sikke en masse der sker hos jer :-) Godt at I kan hygge jer under lock-out'en!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja der er godt gang i alting. Ja, vi hygger os, og får det bedste ud af lockouten vi kan.
      I dag vil jeg ud i haven og plante de sidste Dorothealiljer.
      God weekend.
      Malene

      Slet
  6. Dejligt når børnene har lyst til at deltage,
    og tillykke med datteren.
    Ja det er godt nok træls med den lockout, vi må håbe der snart sker noget.
    Det var da en dejlig havegave at få.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt. Mine piger er for længst smittet med havebacillen, så de har selv et stort ønske om at hjælpe. Trampolinen trækker dog meget lige nu, hvor det stadig er nyt, at den er kommet op igen.
      Jeg tror ikke vi kan sende vores børn i skole igen i hvert fald de næste 14 dage, men det er bare hvad jeg tror.
      Ja, det var da en FANTASTISK havegave at få. Og så ville de bare fræse hele haven op, med eller uden Dorothealiljer, så det var bare med at få reddet så mange, som jeg overhovedet kunne lokke min far til, at grave op for mig.
      Venlig hilsen og god weekend
      Malene

      Slet
  7. Til lykke med datteren.
    Hvor er du heldig med alle de Dorthealiljer.
    Pyt, skidt, med at det tager tid i haven - det vigtigste er at komme derud.
    Dine krokus skal nok hurtigt blive til mange. I vores have er der krokus overalt selvom vi ikke har sat mere end et par poser for år tilbage. Myrerne sørger vist for spredningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla.
      Ja, det var virkelig noget jeg blev glad for. Som du sikkert husker, så er jeg faktisk født på Dorotheasdag, og jeg er helt vild med Dorothealiljer. De er også søde i årets første buketter.
      Ja, skidt da med, at det tager lang tid i haven. Jeg nyder jo, at være derude, og så længe jeg ikke skal humpe frustreret rundt derude, uden at kunne komme lidt i gang med noget, så er jeg jo stjerne lykkelig.
      Er det rigtigt, Ulla? Jeg troede det ville tage mange år, at få et ordentligt krokustæppe? Jeg kan ikke se, at dem der er et år ældre end dem jeg satte i efteråret har bredt sig det mindste. Men det er da vildt fedt at høre, at det kan lade sig gøre, også relativt hurtigt så:-)
      Håber du får en rigtig god tur til Kiekeberg i dag.
      Venlig hilsen og god weekend
      Malene

      Slet
  8. Hej søde veninde.. Det var nu rigtig pænt af din far og grave så mange op, det blir jo en hel dothealilje have.. De spreder sig jo også fint.. Kan være du skal kigge krokus ved mig, fik nogle lilla ved svigermor sidste år som spreder sig meget hurtigt. Lidt ærgeligt med jeres beskæringskursus. Også smart ikke og sige det, så du kunne spare lidt penge, og jeg indhentede jo det at jeg ikke kom med til Kierkeberg, det kunne Jasroser da hurtig klare.. Håber du får tid og kigge op til mig, tænker vi kan få sået alt det vi mangler.. Kunne være rigtig godt.. Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej søde.
      Ja, det var rigtig dejligt. Jeg har stadig kun fået sat lidt over halvdelen af de mange, mange Dorothealiljer:-) For jeg synes det virker forkert, at plante i bede der ikke er gjort rent først, så det har jeg haft travlt med. Jeg kan jo ikke arbejde så effektivt, men når jeg veksler imellem arbejdsstillinger og holder mange pauser, så skrider det alligevel så meget fremad, at det bliver meget at se. Jeg har nået lige så meget i dag, som jeg nåede i går, da vi talte sammen.
      Lyder spændende med de krokus du beskriver. Er der stor forskel på hvor meget krokus spreder sig?
      Ja, det var meget ærgerligt, at vores første arrangement blev sådan en fiasko. Jeg håber vi får meget større held med de andre ting vi har planlagt.
      Ja, jeg spurgte jo Jacob om jeg skulle melde mig under fanerne og tage med dig over til JAS, men vi blev enige om, at når vi både skal have 2 tons grus og rionet til espalier, buksbom og maling osv. osv. så skal jeg jo ikke bruge alle pengene på impulskøb.
      Ja, pigerne og jeg kigger helt sikkert forbi og det lyder som en god plan, at få sået det sidste, og mon ikke jeg kan hjælpe med at prikle lidt også snart?!
      Glæder mig til vi ses igen.
      Knus Malene

      Slet