Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

søndag den 31. december 2017

Sikke et hul!!!


I sommerferien, var familien og jeg på ferie på Mors.
Det kom der mange have- og blomster relaterede billeder ud af, som jeg tog til bloggen.  
Så I har i den grad noget til gode! 


Det vil jeg forsøge at rode bod på, i løbet af de kolde vintermåneder, hvor det meste havearbejde jo er armchair-gardening. 


Jeg var også på Mors sidste sommer, men kun for en meget kort bemærkning, fordi der var blogtræf i Tante Grøns vidunderlige have. Denne gang var jeg på Mors en hel uge.

Sidste år, var der også en hel busfuld haveinteresserede, på besøg hos tanten, ud over os havebloggere. Da vi kørte hjem, var vi inde på en grillbar, hvor vi spiste aftensmad. Dér mødte vi tilfældigvis en dame med haveselskabets grønne vest på. Vi kunne se, at hun var en af dem fra bussen. Vi var åbenbart landet i den pågældende havekreds' hjemegn. Damen fortalte, at de ud over Tante Grøns have, også havde set "Haven i hullet". Den havde jeg hørt nævnt en gang tidligere, og nu blev hun jo så spurgt ud til hvordan haven var. 
Haven i hullet havde været endnu smukkere og mere spændende, end Tante Grøns have. Meget store ord, synes jeg! Det lød fantastisk. Jeg var jo meget overvældet over Tante Grøns have. 


Så nu vi var heroppe, kontaktede jeg selvfølgelig ejerne, og spurgte om jeg måtte kigge forbi, sammen med mine piger. Jacob nød der var alene tid til ham imens. 


Haven er meget gennemarbejdet, både med planter og byggematerialer. 


Haven er inddelt i rum, men på en helt anden måde, end det jeg selv har gjort. Her flyder rummene ligesom lidt mere over i hinanden flere steder, men man oplever stadig rummene forskelligt. 


Enkelte steder er der dog hække, som definerer rummene mere markant. 



De har en vildt lækker udestue/vinterhave, som jeg godt gad tage med hjem i min kuffert. 



Et midtpunkt i det største haverum. 


Der er gjort rigtig meget ud af havens bede og belægninger. 


Lige noget for en pige i prinsessealderen, tænker jeg, så ønskebrønden her blev gennem-fotograferet. 




Der var smæk på farverne i de tætpakkede bede. 



Et smukt jernskib, som mindede mig om de avisskibe, som Peter Pedal kan folde. I Nykøbing Mors havde de et skib mage til, bare i en større udgave. 



Haven er ikke kun til pynt, men er i høj grad en have, der bærer præg af, at den flittigt bliver brugt. 
I baggrunden ses fx. en bålplads, som der er plads til MANGE rundt om. 



Den sødeste lille bæk. Gid jeg havde pladsen. 


I baggrunden er der højbede til køkkenhave og til stiklinger. 


Tænk at kunne ro ud blandt alle disse nøkkeroser, når de blomstrer. 


Legehus. Her prøver Simone og Isabella, at klatre op af et klatretov med knuder på. 


Der var også en FED svævebane, som gik hele vejen tværs over haven og et af vandhullerne. Jeg havde desværre hvide sommerbukser på, og der var meget vådt, så selvom det fristede mit indre legebarn, så lod jeg alligevel være. 


Der var også almindelige gynger og en vippe. 

Tilbage er der kun at ønske jer alle et rigtig godt nytår. 

Jeg håber I kommer til at høre lidt mere til mig i det nye år. 

16 kommentarer:

  1. Hej Malene
    Tak for turen i denne skønne have, se det var en rigtig have efter min smag :)
    Godt nytår endnu en gang.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Godt nytår.
      Ja, det var en meget oplevelsesrig have, og masser at se på.
      Knus
      Malene

      Slet
  2. Hej Malene
    Hvilken smuk have, det er altid spændende at besøge nye haver og tage de gode ideer med hjem man kan bruge.
    Efter min mening så kan man slet ikke sammenligne Tante Grøn's "Vilde Have" og den du viser her som er velfriseret. De er begge smukke på hver deres måde, men det kommer jo an på hvad man er til. Jeg hælder nu mest til det "Vilde" som jo også er velovervejet og tilrettelagt.
    Masser af Nytårshilsner fra Alma og jeg med en lille håb om at et glædeligt gensyn og at komme over at se din smukke have i 2018.
    Knus Fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda.
      Ja, den er rigtig fin. Du har fuldstændig ret, de to haver sammenlignet er som pærer og bananer, så hvad man mest er til, må absolut være en subjektiv holdning. Begge haver er skønne, på hver deres måde og inspirerer på to vidt forskellige måder. Og det er dejligt med så forskellige input.
      Også masser af nytårshilsener til dig og husk nu, også at hilse Alma tilbage og sig vuf til hende fra mig:-D
      Det vil glæde mig afsindigt meget, hvis du får mulighed for, at komme på besøg i min have til sommer.
      Knus og kram
      Malene

      Slet
  3. Hej Malene.
    Skønt at gå på opdagelse i haver man ikke kender. Tak for turen.
    Rigtig godt nytår.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heike.
      Ja, det er det nemlig. Det er så spændende, hvad der venter af oplevelser bag det næste hjørne.
      Også rigtig godt nytår til dig.
      Knus
      Malene

      Slet
  4. Rigtig godt nytår til dig 😀
    Sikke en fin have, den har jeg ikke besøgt, men det er da bestemt et sted jeg har lyst til at besøge og jeg har jo ikke så langt dertil.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene.
      Nej, du har jo ikke så langt endda, så det vil jeg varmt anbefale dig.
      Rigtig godt nytår.
      Knus
      Malene

      Slet
  5. Godt nytår :)
    Tak for turen rundt i denne kæmpestore og smukke have - de har virkelig meget at vise frem.
    Vi ses i 2018.
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.
      Ja, godt nytår:-)
      Ja, det var en spændende have, med masser af oplevelser og muligheder for forskellige aktiviteter. Den lagde i den grad op til leg, også for voksne. Herligt, synes jeg. Så det var ret ærgerligt jeg havde nye, hvide bukser på.
      Ja, vi ses..... og meget før end du regnede med, da du skrev dét, ikke?! :-D Så jeg glæder mig usandsynlig meget til vi ses næste gang:-)
      Knus og kram
      Malene

      Slet
  6. Den have har jeg hørt om, men desværre kom vi ikke derind, da vi var på de kanter. Dejligt at du så kan vise den frem og hold da op, det ser dejligt ud. Så kan den jo passende komme på havebesøgslisten til den nye sæson. Godt nytår til dig fra mig. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Den slags lister har Helle og jeg nemlig lige præcis også. Så kan tour de havebilen hurtigt få travlt. Men denne have er bestemt en værdig kandidat til sådan en liste:-)
      Rigtig godt nytår og jeg håber jo snart vi ses igen.
      Det var vel nok hyggeligt du rent faktisk var hjemme, den dag jeg kiggede forbi:-)
      Knus og kram
      Malene

      Slet
  7. Den ser godt nok meget spændende ud, den have :) Tak for billederne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther.
      Ja, der sker mange ting rundt omkring i den have, så det har du helt ret i.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  8. hi the males
    thanks for the trip in this beautiful garden, see it was a real garden to my taste :)
    Happy New Year again.

    หนังบู๊

    SvarSlet