Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

fredag den 8. september 2017

Foruden SPIR og kongekrone

...... Er jeg jo blot en fattig kone....


SÅ derfor blev Jacobs onkel Bent sat i arbejde.


Han er uddannet møbelsnedker ved Jacobs morfar, og har en drejebænk hjemme på sit værksted. 
Desværre blev stolpen, som han skulle dreje spirret af, ved med at falde af drejebænken, så han endte med at opgive, og skære spiret ud i hånden. Hatten af for Bent. Sikke et arbejde. Gaffatapen forneden, er ikke fordi spirret er i stykker, men fordi Bent oven i købet har sponsoreret 4 meget lange skruer. 


Spiret er lavet af en trykimprægneret stolpe, som er en rest fra Helle Blomsterhattens portal til hendes Lykkefund rose..... Vi brugte en ende af den runde stolpe, til at lave samlingen oppe i tagspidsen, eller oppe i kip, hvis det hedder det?! 


Så spirret passede nøjagtigt på. Bent havde lavet den oversavede ende som bund.....



Jeg tror bestemt ikke vores tag blev lavet fuldstændigt i vatter, men det ser da lige ud.....


Vi havde forventet, at spirret skulle have en kile, for ikke at se skævt ud, men det blev slet ikke nødvendigt. Hvor heldig har man lov at være? 

Lig mærke til, at der er blevet monteret lys på pavillonen også. Det er super flot om aftenen.


Inden spirret blev sat op, blev det spraymalet med guld den ene dag og spraymalet med noget udendørs lak dagen efter. 


Den eftermiddag, hvor der kom mange havegæster om aftenen, blev spirret sat op. Det tog 5 minutter:-) 


Det blev vildt flot. Lige det prik over det berømte i, som pavillonen manglede. 


Samtidig er det jo også selvironi og havehumor. 
Her ser vi ind i haven fra skraldespandspladsen ude ved vejen. 




Jeg får lyst til flere spir og krummelurer. Fx langs tagspidsen på mit drivhus. Mon han også kan klare den udfordring?! 



Der er små stiklinger af Fuchsia i amplerne. Jeg håber det bliver flot med tiden.  



Her står jeg i døråbningen til drivhuset......


Det er ikke i al slags lys, man kan se mit spir på billeder, men I har set regnvejr nok jo:-) 

Jeg har haft en meget travl og begivenhedsrig sommer, så derfor har jeg ikke haft tid til bloggen. Nu har jeg lavet 3 nye indlæg i dag, så har du lyst, må du gerne læse med på dem alle 3. 

Havekredsen kom på besøg


Hvis du ikke orker teksten, så nøjes bare med billeder, det er helt okay. 
Teksten er lige så meget for min egen skyld:-) 

Dagen startede ufatteligt blæsende. Heldigvis havde jeg fejet dagen før, konstaterede jeg hurtigt, for det ville have været umuligt den dag.
Jeg fik slået et stort stykke af naboens kløvermark, som jeg havde fået lov at bruge som parkeringsplads, efter den massive medieomtale af min have, og havekredsens aftenvandring i min have, og en have mere ikke så langt her fra. 
Folk skulle komme klokken 19. Jeg lavede parkeringsskilte, både til kløvermarken og til vores lille p-plads foran huset. Her kunne der bare ikke være ret mange.
Jeg lavede også skilte med ensretning til haven, for da Christiansfeld og Haderslev havekreds var her, var vi cirka 25 mennesker i min lille have, og det gav trafikproper. Folk stod stille på stierne og snakkede og andre forsøgte at gå tilbage, så det blev svært for alle at komme forbi og hele vejen ned i bunden af haven. Det ville jeg komme i forkøbet. 
MEN klokken 17.30 havde vi skybrud! Jeg droppede de ensrettede skilte, for jeg tænkte det ville blive til grin. Der kommer garanteret kun bestyrelsen og så en eller to mere, blev Jacob og jeg enige om. 


Det er svært at se på dette billede, men se øverst til venstre. Det STÅR ned i lårfede stråler!

Jacob kørte pigerne til ridning og tog mine p-skilte med hjem fra kløvermarken, de blev jo ikke nødvendige alligevel!

Jeg droppede de ensrettede skilte igen. Jeg ville ikke være til grin, når der nu kun kom 2!



Ved 18.15 tiden stoppede det. Kort efter kom kassereren. Vi blev enige om, at det jo desværre nok blev en fuser, men hun havde bagt kage til 80 mennesker! 


Men så blev klokken 18.50 og der opstod et sandt trafikkaos. Jeg måtte ned med p-skiltet igen.


Folk holdt langt op forbi vores nabo.....


Og langt ned af vejen til den anden side...... Enkelte holdt også nede på den p-plads jeg lavede på kløvermarken. 


Det strømmede ind med folk.
Min have starter med en gammel carport, som bliver nedlagt engang, når Isabella ikke længere har så stor glæde af et regn- og solbeskyttet legeområde, med sandkasse og legehus. Til den tid vil jeg have en flot forhave. Den har jeg tegnet for flere år siden.....


Jeg tror mit ansigtsudtryk siger ALT. Ha ha.....
Glad og overrasket over alle de mange, mange mennesker.
Chokeret, ja faktisk dybt rystet over alle de mennesker.
Hvorfor var det nu lige jeg ikke havde sat de ensrettede skilte op alligevel?!?!?!!! Det skulle jeg da bare have gjort!
Bag mig står Ulla Bjørn, som er konstitueret formand i vores havekreds: Rødding/Gram havekreds. Jeg er nyvalgt suppleant. 


Det vrimlede ind med folk.....


Folk stod stille og snakkede med deres store paraplyer. Det var ikke nemt at gå forbi....



Men folk virkede begejstrede og hyggede sig tydeligvis:-) 


Jacob har da også dokumenteret, at der i hvert fald var nogen, der nåede helt ned i baghaven, så de så da i hvert fald det hele. 
At nærstudere bedene, når der er så mange på en gang, er til gengæld ikke så nemt, tænker jeg. 




Folk måtte væbne sig med tålmodighed, for folk stod mere stille, end de gik fremad. Men så fik de jo i hvert fald set bedene, der hvor de stod stille. 



De 4 til venstre er en del af "min" bestyrelse. 



Jeg kunne jo ikke fortælle folk om haven, når de var spredt ud i alle haverum. Jeg ville ellers gerne have fortalt om den måde haven havde udviklet sig på, et haverum af gangen. Det er noget jeg nyder, når der kun kommer en eller to af gangen. Jeg har haft åben have efter aftale hele sommeren, men det har der næsten ikke været nogen respons på. Kun en enkelt dame. Selvom jeg er i åben have kataloget. 


Her er det en af mine mange kusiner, der har set mig i avisen. Det var en dejlig overraskelse. Hun var her sammen med sin mor og stedfar. Dem blev jeg rigtig glad for at få besøg af. Men de må jo gerne komme igen en dag, hvor der ikke er så mange..... og mere tørt vejr måske! 


Damen med tørklædet hedder Ruth. Hun har også tidligere siddet i bestyrelsen og har en meget spændende staudehave nede i Rødding. Nogle af stauderne har hun delt med mig, så måske kunne hun genkende nogle af sine aflæggere:-) 


Helge, min kusines stedfar. 


Damen herover skal arrangere en sommerudflugt til næste år, med Brørup pensionistforening. Hun spurgte om hun måtte arrangere, at de skulle ned til mig. Så det regner jeg med de skal til næste år. :-)



Jacob har fanget, at selv de bagerste bede blev studeret. Dette billede blev jeg glad for at se. Jeg troede ikke folk kom helt herom bagved. 

Manden med den blå jakke, med ryggen til, hedder Aksel. Han har engang boet i naboens hus/nedlagt landbrug. Han kunne genkende min vandsten, som kommer deroppe fra. Det glædede ham, at den blev værdsat. Han troede bare den var kasseret. 


For 5 år siden væltede vi en gammel, faldefærdig udestue her. Huset er jo et håndværkertilbud, som vi købte da mine sygedagpenge stoppede, og Jacob fik forsørgerpligt. Det ses også tydeligt rundt omkring på huset. Det kommer til at tage mange år, før vi får nogenlunde styr på det. 
Men vinduerne i udestuen var så rådne, at nogle af dem stod helt nede på jorden! 



Mændene studerer hvordan jeg har lavet hækbuen.
Vores konstituerede formand Ulla Bjørn står og taler med Inger Rostgård, som er vores forhenværende formand i Rødding/Gram havekreds. 
Ingers sjove stilling foran vandstenen skyldes, at hun er på vej op, fra at have siddet på hug, og fotograferet vandstenen. 


Der blev hyggesnakket.....


Og fortalt om andre haveoplevelser......


Og diskuteret bestyrelses udfordringer...... 
Alt i alt blev der rigtig hygget i min have.
Så skulle vi videre......


Ulla bød velkommen i Trine og Sørens have. Trine står med lyseblå jakke, under sin paraply..... 
Efter Ulla havde budt velkommen, fortalte jeg lidt om min have. 


Så bød Søren velkommen i deres have og fortalte en helt masse om dem selv og en lille smule om haven:-) 


Alle disse mennesker startede i min lille bitte have.....


Hvor mange mennesker er der? 


Jacob anslog det til omkring 60, andre har sagt omkring 40. Hvor mange tror du der er? 


Det folk står og ser på, er håndtamme dådyr og gæs.


Et kig ud over Søren og Trines have. Det er meget større end min have, men også meget anderledes. 


Der var mange æbletræer, pæretræer og blommetræer, med moden frugt, som man bare måtte spise af. 


Her er der nedsivning, formet som en å. 


Mange mennesker, rundt om en af Sørens søer. 




Der var så mange, så alle ikke kunne høre hvad Søren fortalte. 
Men de havde græskarper. Altså ligesom de havde koi karper, havde de også græskarper. Dem havde jeg aldrig hørt om før. De er ikke så flotte. De er nærmest grønbrune. Men de spiser siv, iris, åkander, andemad og spiser græsset helt op til en meter fra søbreden, så de er rigtig gode til, at holde vandet klar. 




Over en af søerne lå disse, meget stabile trædesten. Det var alligevel sjovt at betragte hvor meget Bambi på glat is, folk så ud til at være, hver gang nogen gik over her. 



Et sted dannede kæmpestore thujaer en cirkel, med en stor rund plæne midt inde i. Jeg fik associationer til Sissinghurst's grønne, runde rum.... Inde fra den grønne cirkel var der flere forskellige udgange mage til denne. Hvor mange thujaer denne sti var bred, de aner jeg ikke. Men det var en relativ lang sti, som slog et knæk, så på et tidspunkt var det buldrende mørkt at gå igennem.....


Jeg kunne på det tidspunkt hverken se lyset for enden af tunnelen, hverken i den ene, eller i den anden ende. Det er altså en haveoplevelse, der kræver NOGET plads!

Jeg mangler stadig at høre hvor mange mennesker vi egentlig var. Men vi solgte jo billetter, så vores kasserer må jo vide det. Det er jeg spændt på at høre.
Men ellers var det en meget hyggelig aften, som næsten holdt tør hele aftenen igennem. Kun nogle små byger her og der blev det til. 
Undervejs rundt i Søren og Trines have, fik jeg utroligt mange henvendelser fra folk, som på hver sin måde gav udtryk for, at de var blevet inspirerede i min have.
Søren og Trines have var jo noget helt andet, så jeg tror vi har ramt rigtig bredt denne aften. Mere forskellige haver kan man jo næsten ikke finde! :-)