Roserne er en måned tidligere på den, end normalt

Marguritte Hilling er altid en af de første roser i blomst. Normalt er det sidst i juni, men i år var det sidst i maj. 

Isabella tegner på livet løs. 

Og nu har hun lært at gynge selv. Og hun kan gynge højt. 

Selv farmand Jacob har været lokket væk fra computeren, og ud i det dejlige vejr, næsten hver dag. Han har endda spist med på terrassen, hvilket han normalt er virkelig svær at få med til. 

Her har Jacob og Isabella gang i vandpistolerne. Det er sjovt, at løbe rundt om det runde bed, når man jagter hinanden. 

Mme Alfred Carriere

Fuglebadet blev pyntet i lørdags, hvor jeg fik havegæster fra Fyn. Helle og Kaj og Susanne og Jørgen, som selv har fantastiske haver. 

Constance Spry

En sød Geranium, som jeg ikke kan se navneskiltet på. Det er ikke Summerskies, for jeg har tjekket i Birgittes bog. 

Pæonen Bowl of Beauty er en af mine ynglinge. Over den står rosen Terese Bugnet og over pergolaen er det Wrams Gunnarstorp med de pink blomster. 

Over rosenbuen er Venusta Pendula begyndt. Under fuglehuset er det Nellikerosen Weiss Grosendorf, under den står to pæoner Duchesse de Nemours og Shirley Temple.

I forgrunden ses rosen Winchester Cathedral og lige bag vandstenen er det White Cover. Bag den ses endnu en Winchester Cathedral. 

Første rose i Alexandre Girault..... udtales i retningen af giro, men med tryk på o....... giró.

Det er første blomst ud af tusindvis på den rose. Det er den mest blomsterrige rose i min have, og den er først færdig langt henne i efteråret. Den har bløde, føjelige grene og den bliver kæmpe stor. 

Zeperine Drouhin...... "Den tornløse rose", er den rose, der står nærmest på trampolinen. 

Louise Odier. 

Jeg har nu også plantet en syren på den modsatte side af moongaten, så det bliver ens på begge sider..... to forskellige hvide sorter dog. 

Der er også syrener på vej som overstandere her langs drivhuset. 

Længst til venstre står Leonardo da Vinci på spring, med store lyserøde/rosa knopper. Rose de Rescht er plantet hele vejen rundt om terrassen. Den hvide roser til venstre er en arvet rose, som jeg ikke kan finde ud af hvad hedder. I midten står Louise Bugnet, som allerede har afblomstret første flor. 

Ved hjørnet af drivhuset, er det en opstammet, som jeg vender tilbage til. 

Silkepæon til højre uden navn. I bunden Rose de Rescht og op af pergolaen Wrams Gunnarstorp. 

Clematis Montana 'Grandiflora'. 

Terese Bugnet midt i det runde bed. 

Wrams Gunnarstorp over pergolaen. 

Terese Bugnet

Wrams Gunnarstorp

Hjemmeklyttede stativer til mine opstammede roser. På den måde kan roserne nedkroges, så jeg provokerer dem til, at sætte flere blomster, på samme måde som buskroserne. Se evt. tidligere indlæg. 

Det er ikke så vigtigt om stativerne er vildt pæne, for de bliver jo alligevel dækket. 

Det er ikke tilfældigt jeg bruger rustfarvet rionet og kamrør. Den rustbrune farve bliver usynlig under blade og grene, hvorimod en galvaniseret vil skinne og lyse op, og råbe "her er jeg", når solens stråler rammer den, uanset, at der er blade og grene over, for hver en lille millimeter, der ikke er dækket, vil lyse op.  

På samme måde med træværket. Skal det være usynligt, skal det males sort, eller i hvert fald meget mørkt. 

Det kan man også se her......  Stolpen her blev ikke malet sidste år, fordi det hele tiden var for vådt. Nu står den og tiltrækker en helt masse opmærksomhed, med sin lyse farve. Endnu mere ville den gøre det, hvis den endda havde været hvid. 

Men her er det jo blomsterne der skal have hovedrollen, og derfor bruger jeg den sorte som baggrund. 

Madam Alfred Carriere set fra den modsatte side, i forhold til først i indlægget. 

Clematis "Prinsesse Alexandra" fra Flemming Hansens hånd. 

Traditionen tro....... Når Clematis Montana 'Rubens' blomstrer, bruger vi den som baggrund for et søskende billede. 

Elsker maj - Svæver på en lyserød sky

Jeg nyder, at jeg ikke har travlt med alverdens gøremål, (da jeg stadig næsten ingenting må), og vejret har allerede været så dejligt, så jeg har spist ude så mange gange, at jeg tror det allerede overgår hele sidste sommer...... eller sådan husker jeg vejret sidste år i hvert fald. Vi var sikkert flere, der følte os snydt. Jeg håber det bliver en lige så dejlig sommer, som det ser ud til, indtil nu. 

Ja, nu er skraldespande ikke det pæneste i verden, men de hører jo med i "det store billede". 

Egentlig vil jeg jo bare vise dette lyserøde brus af en Japansk Kirsebær-sky, som svæver over min have i disse dage. 

Selvom det meste af træet, pga. vestenvinden, læner sig ind over hækken, over mod naboen, så er træet så stort, at det også danner tag på min side af hækken. 

...... Det klæder spiret, at blive svøbt i blomster. 

Ud over det Japaske kirsebærtræ, stod dette magnoliatræ og en troldhasselbusk også her i haven, da vi flyttede ind. Dengang var der bare kun græs og det grimme plankeværk, som jeg fjerner det sidste af, så snart buskene ud mod vejen er store nok, så der ikke er indkig for forbipasserende. Der var også plankeværk ind mod naboen. Lige så grimt og en meter og tyve højt, så her var jo absolut ingen privatliv...... uanset, at de jo altså er meget søde. Jeg nyder at være alene, når jeg er i haven. 

I midten af det runde bed, står 6 Therese Bugnet roser i en lille cirkel. I midten plantede jeg i efteråret dette fine Paradisæbletræ, som står og blomstrer nu, med sine kridhvide æbleblomster. Det er det 3. træ, der står her i midten, og nu tror jeg endelig jeg er tilfreds.

Det bliver godt, når det lille træ er blevet 10 år ældre...... og mere.

Om 30 år, når det er blevet halvgammelt og kroget..... Alder har sin charme, uanset om det er krogede træer, eller smilerynker...... :-) 

Halvdelen af mine lavendler ser døde, eller halvdøde ud. Det var ellers endelig blevet så godt sidste år. 

Tulipanerne i det runde bed hedder 'Negrita'. De har stået her i nok 5 år efterhånden. 

Det er ikke meget mere end en lille pind, men det er de sødeste blomster...... og æblerne bliver lige så store, som pigeonæbler.  'Hyslop' hedder sorten.

Rød Ahorn, Tulipan 'Queen of Night', rødbladet kvan og læbeløs med røde blade. Det er meget bedre i virkeligheden. På billedet bliver de mørke farver lidt væk. 

Det mest indbydende sted i haven, da vi flyttede ind, for snart 9 år siden, var under dette store Japanske kirsebærtræ. I starten stod havemøblerne bare på græsplænen...... Men jeg drømte om en pavillon...... enten med dør og vinduer, eller til klematis. Sidste sommer var jeg ved at fortryde, at det ikke blev med vinduer, men jeg arbejder med en idé, i den modsatte ende af haven. Idéen skal dog modnes, før jeg kaster mig ud i det. Naboen fik nye vinduer i hele huset sidste år, så jeg arvede deres gamle termo-sprossevinduer. 

Her til venstre står endnu et ungt paradisæbletræ. Det var fejlplaceret i det blå/hvide haverum, hvor det stod ud imod skel..... i den strideste vestenvind. Her står det i læ og farven passer så fint. Jeg er faktisk blevet helt lun på det lille træ, som jeg må indrømme jeg så lidt skævt til før. 

Et lille romantisk drys. Allerede efter et par dage ses det første lag blomster-sne. 

Lyskæden har jeg haft glæde af det sidste halve år, hvor den automatisk har lyst hver aften og hver morgen. 

Det er helt vildt, så meget haven har lukket sig om sig selv, siden hækken sprang ud.

Klematis Montana 'Rubens' på muren, har åbenbart ikke tænkt sig, at springe ud forneden i år. Så når den er afblomstret, så får den saksen. Den blomstrer en uges tid, når det Japanske Kirsebærtræ takker af. Når den ellers er tæt, bliver den en flot baggrund, for det lyserøde Paradisæbletræ. 

Den var ved, at blæse både vind og skæv, på sin gamle placering. Her tror jeg den står rigtig godt. Og så kan jeg nyde blomsterne helt tæt på, før så jeg dem mest ud af vinduet. 

Ude ved vejen og skraldespandene igen. Tilbage hvor vi startede.....

I den modsatte ende af huset har jeg et træ mage til. Det står i læ af en stor hestekastanje og er meget større, end det inde i haven. Vores matrikel er trekantet og ender ud i en spids i denne ende, hvor der er et krat, eller et buskads. Her ses også toppen af Isabellas legetårn til rutsjebanen. 

Nu er udsynet op mod naboens gård næsten lukket af, så Olymphus figuren kan stå i den grønne kulisse, der er tiltænkt ham. 

Pæon vildart.

Molly og Isabella.

Det blå og hvide haverum. Tulipan 'White Marvel' står længe og er rigtig flotte. 

Narcis 'Thalia' og klokkeskilla

Dette er udsigten fra mit køkkenvindue. 

Håber I nød billederne, fra turen rundt i min have........ og man behøver jo ikke læse alle mine ord.