Opdateret fliseprojekt

Se så..... Det bliver en flot indgang til min have:-)

Flisen nederst i billedet er hjemmestøbt med cement over en gummimåtte, som skabelon. 

Når jeg er færdig med mit fliseprojekt, bliver et fremtidigt projekt, at erstatte fliserne i bedkanterne, med marksten. 

Det bliver en udfordring, at få det til at se spændende ud om vinteren, når der ikke længere er en grøn græsplæne. På denne årstid og det næste halve år, bliver det ikke noget problem. 

Jeg er nået hele vejen rundt med min sildebens-mønstrede belægning.

Hullerne ude langs siderne, bliver fyldt ud med pigsten/marksten. 

Mønsteret gik ikke helt op. Men her er samlingen, og det er da ikke vildt påfaldende, at det ikke gik helt op. Så jeg er godt tilfreds. Jeg vil næsten væde med, at I skal se godt efter. 

Et tilbagekig. Nogle enkelte af hullerne er meget firkantede, og det er påfaldende, at der mangler en halv flise...... 

Jeg har kun disse fliser i overskud, og det passer lige akkurat med, at de mest firkantede huller kan blive fyldt ud.... så vidt jeg har kunnet tælle mig frem til. Planterne ved siden af, stammer fra Helle/Blomsterhatten, hvor jeg også lige har brugt en hel dag, til at hjælpe hende, med at grave et helt, meget stort bed op, som skal omlægges fuldstændigt. Se evt. Blomsterhattens blog. Det er der hvor hun har sat rionets-espalier op. 

For enden af mine fliser, kommer der et par trin op, og så skal jeg have lavet en belægning deroppe også. Nu er jeg jo så godt nok løbet tør for fliser, så jeg skal lige have fundet ud af hvordan! 

Men jeg har set, at jeg har en nabo, som har rigtig mange ølandsbrud liggende, i en stor bunke i sin indkørsel. Jeg kender ikke denne nabo, men vil prøve at spørge, om de ligger der, fordi de vil af med dem. De ser i øvrigt også ud til at have en flot have. Faktisk er det vel en udmærket mulighed for at få lov til, at få lidt mere kendskab til hinanden..... Hvis jeg kan få fat i ølandsbrud, vil jeg lægge ølandsbrud som trædesten i midten, og pigsten rundt om. Det vil binde haven flot sammen, da jeg også er ved at lægge ølandsbrud bagerst i haven......

Billedet her er fra i vinters. Bagved Isabella har vi grusterrassen, de blå/hvide bede og vandstenen. 

Billedet her er fra i efteråret. Jeg har i mellemtiden fået 6 nye sten, som Helle/Blomsterhatten havde i overskud, så de ikke skal have så store fuger. Heldigvis har jeg ikke nået, at ligge dem rigtigt, for så skulle det have været lagt om en gang til..... vi er nemlig nødt til at denne vej forbi med pladevibratoren, for at stampe det sidste stykke, som jeg viste ovenfor, at jeg mangler fliser på endnu. 

Ja, jeg bliver vist ikke arbejdsløs foreløbig!

Fliser og naboer, samt mine skønne tøser

Hen over Bededagsferien, har vi haft et meget omskifteligt vejr. 

Det ene øjeblik har jeg smidt trøjen, det næste er det blæst op, og vi har fået en ordentlig byge med enten regn, hagl, eller sågar tøsne. De sidste to morgener har der været frost på bilruden, i græsset, og på havemøblerne. 

Der er marksten i spandende i baggrunden....

Men jeg har været rigtig meget ude i Bededagsferien, og  har haft travlt med mit fliseprojekt. 

Her står jeg midt i det hele, under min portal. 

Genbrugs-fliser, som jeg har fået af en nabo, lagt i sildebensmønster. 

Jeg fandt en anden nabo, som jeg kunne låne en pladevibrator af...... Her ude på Lars Tyndskids mark, hedder de nemlig stadig naboer, selvom de ikke bor helt op af vores hæk og vinduer:-)

Hvis det her billede ser lidt sløret ud, så beklager jeg, men det blev taget halvt i løb, fordi det gav sig til at hagle og sne midt i det hele. En halv time før, havde jeg ellers lige smidt jakken, fordi solen gav den gas!

Overgangen til "terrassen", hvor jeg har fjernet højbedet. I år bliver det bålplads, noget de store piger synes er rigtig fedt, og som vi faktisk godt kunne gøre lidt mere. 

Det var lidt af en opgave, at få niveauet til at til at passe sammen. 

Til venstre i billedet, vil jeg lave trappetrin op til stien forbi trampolinen, op mod Olymphus statuen. 

Her bliver det spændende, om "brikkerne" kommer til at passe sammen.

Stien indtil drivhuset, som jeg lagde sidste år, er lagt med samme mønster. 

Her er det også spændende om niveauet kommer til at passe sammen. 

Det bliver pænt, og det bliver mere jævnt, efter jeg har haft pladevibratoren på. Men når det er sagt, så var jeg sgu nok dumpet, hvis det havde været en fagprøve som anlægsgartner. Det er det heldigvis ikke, og jeg skal nok blive glad for det, selvom det ikke er helt perfekt. 

Rundt langs kanterne, vil jeg slutte af med marksten/pigsten, men for at det bliver godt, vil jeg også bruge nogle halve fliser, for ellers får jeg nogle underlige firkanter rundt omkring. 

Ved indgangen til haven, har jeg startet med en flise, som jeg selv har støbt over en gummimåtte. 

De store fliser, er nogle jeg har fået af en 3. nabo. Han havde en bunke med 12 fliser stående, så dem fik jeg lige. Markstenene er fra en 4. nabo, og der er mange flere hvor de kommer fra, og ellers er der mange andre bønder/naboer omkring mig. Lokale materialer, må man sige. 

Fra den modsatte vinket. tilbage mod havens indgang. 

Selvom jeg har travlt med mit projekt, har jeg selvfølgelig også tid til, at nyde min forårshave. 

Fyldt Narcisse/påskelilje. Den er da bare for smuk. 

Hvide, botaniske tulipaner. I høj solskin åbner de sig, så man kan se de er gule inde ved midten. 

Samme type botaniske tulipaner. I baggrunden ses Treblad/Trillium, som jeg har nogle stykker af. 

Kugleprimula.

Ved træroden i skovbedet har jeg, sidste år, plantet denne søde plante. Den er mere lilla i virkeligheden. Jeg kan ikke huske hvad den hedder, måske kan en af jer hjælpe?

Det skal lige siges, at vorterod er en kærkommen forårsbebuder i min have. Jeg har haft min egen have i 20 år nu til sommer, og jeg har aldrig oplevet den har gjort nogen skade på noget. Den er derimod smuk sammen med påskeliljer, og når den er afblomstret visner den bort, og man mærker ikke mere til den. Sådan oplever jeg det.  

Blodurt.

Små, fyldte påskeliljer, som nærmest ligner små kaktus-georginer.

Skovbedet.

Dobbelt eller fyldt Helleborus/påskeklokke.

Prøv lige at se, hvor flot den er. 

Det er tyndt imellem tulipanerne i år, da jeg ikke supplerede med nye løg i efteråret, fordi jeg havde brugt pengene på noget andet. Det er rigtig ærgerligt nu. Men det må jeg jo så bare tage til efterretning. Billedet her er fra det cirkelrunde bed.  

Isabella og Molly har hjulpet med mit store projekt, nærmest hele vejen igennem. 

Isabella fik en trillebør i 2 års fødselsdagsgave af moster Louise og familie. Den er hun meget glad for. Så kan hun køre med trillebør, ligesom mor. Jeg hjælper hende med, at finde noget forskelligt, at køre med. 

Da hun fik den, bed jeg mærke i, at der stod fra 3 år på papkassen. Det skriver de på det meste legetøj, men i reglen kan det forklares med, at det indeholder mange små dele. Jeg forstår altså bare ikke hvorfor de ikke skriver fra 2 år på deres børnetrillebør. Det betyder jo, at mange børn først får den, når de fylder 3 år. Det er et helt år mindre man kan nå, at lege med den så. Det er da en skam. Isabella kan sagtens styre den, selvom hun kun lige er fyldt 2. 

Her står hun og holder øje med naboens hunde. Hun har ikke lært endnu, at man ikke må glo. Det er den eneste rigtige nabo vi har, og som vi deler denne ene hæk med. Det passer mig absolut udmærket, selvom  det er nogle søde naboer vi har. 

Måske kan i få øje på nogle flere naboer i baggrunden?  

Den her udsigt er jeg glad for, at kunne nyde hver eneste dag, sommer som vinter. 

Men her er det jo mine store, smukke piger, Camilla og Simone, som har været til ridestævne. Det er 2. gang de var til stævne, og de kom hjem med en delt 3. plads begge to.
Heldigt nok, tænkte jeg, så slap vi for jalousi og sure miner......Efter et bad og en klapsammen-mad, gik turen tilbage til deres far, hvor de også var dagen før, hvor de var med til deres kusines konfirmation.  

Her har vi Camilla. Hun fylder 13 år på søndag. 

Og Simone fylder 11 år om 4 uger. 

Ud over, at gå til ridning, hjælper pigerne også med, at passe nogle arbejdsheste hos en 5. nabo. Der lærer de at spænde vogn eller plov for, og en masse om hvordan man passer heste. Natten til tirsdag kom der endelig et længe ventet, "lille" føl til verden. Så vi var lige forbi og se den lille ny, inden skoletid samme dag. Siden har pigerne selvfølgelig været dernede igen. 

Dejligt forår og mit projekt går fremad

Jeg er meget betaget af dette bed i øjeblikket. Det har tilfældigvis vist sig, at de mørke påskeklokker spejler sig rigtig fint i peberbusken, som står i baggrunden, men som desværre er blevet næsten usynlig på billedet. I virkeligheden lyser den op, med sine violette blomster. Jeg må ud og prøve at tage et billede fra en anden vinkel, så I kan se det i et andet indlæg. 

Samme sted

En dobbelt påskeklokke står på spring. Den er lige ved at springe ud nu. Jeg glæder mig til at se dens farvespil, og dens spættede mønster. 

Lyserød hundetand på spring. Til højre er det en høsttidsløs. Den pynter med sit enormt livskraftige vækst, men jeg må som navnet antyder, vente til efteråret, med at se dens krokuslignende blomster. 

Hundetand. Denne tror jeg nok bliver hvid. Begge er nyindkøbte fra sidste forår, og de er de første hundetand-planter jeg prøver at have i min have. Jeg glæder mig til de danner en hel tue hver. De er så yndige. 

Jeg har sat støtte rundt om mine pæoner. Min erfaring siger mig, at ellers bliver det pludselig svært at give dem den nødvendige støtte. Det går stærkt derude hver dag. Tulipanerne står også på spring nu.

Det gør de også her....... spring er egentligt et meget logisk navn til forår, kan I høre det? ;-)

Skovbedet har skiftet karakter. Erantis og vintergækkerne er blomstret af, og står med store, svulmende hoveder, fulde af frø. Påskeliljer i flere forskellige afskygninger blomstrer om kap med perlehyacinter og snepryd. Den gule bølge, kunne man kalde det. Det eneste tidspunkt på året, hvor jeg dyrker gult. Ikke fordi jeg ikke kan lide gult, men jeg søger harmoni, ikke støj og tivoli spektakel. Men jeg regner med min forhave skal være gul, når Isabella ikke skal bruge stedet som børnehave mere. 

De blå perlehyacinter og snepryd har startet den blå bølge, som topper efter påskeliljerne er færdige, når skillaerne går amok, og gør skovbedet til et hav af blå blomster. 

En speciel påskelilje, som er dobbelt. Jeg tror jeg har fået den af Helle/Blomsterhatten. Jeg glæder mig til den springer ud. 

Men det er jo ikke bedene jeg bruger mest krudt på i øjeblikket. 

Derimod har jeg gravet græs af alle mine stier og erstattet det med belægningssand...... 

Nøj, det lød nemt på skrift! ;-) Det har taget mig en måned indtil nu, og Jacob har også givet en lille hånd med. 

Rundt om hushjørnet, nede ved vandtønden, er græsset også gravet af, men der mangler jeg stadig at jævne ud og fylde op med sand. 

Nu mangler jeg at rette sandet af, og så kommer vi til det sjove. Så skal fliserne og markstenene lægges, og det ser jeg som et kreativt projekt. 

Bagerst i billedet kan man skimte det allersidste stykke plankeværk. Vi løb tør for hegnspæle til trådhegnen sidste år, men det har jeg styr på nu. Langs trådhegnet har jeg plantet mange forskellige buske og træer, som har noget at byde på, på alle årstider. 

Det er dejligt, at havemøblerne er kommet ud igen. Det gør meget for stemningen i haven. 

Det må være en lille anemone, med gule blade, der er på vej op. 

En blå anemone og hvidbroget skvalderkål. Anemonen er ved at lukke sig, fordi det er aften. Isabella og jeg gik ud i haven, igen, efter aftensmaden. Der har været mange sådanne dage i haven på det sidste. Isabella er lige som sin mor, ikke til at drive hjem, når vi henter pigerne hos hestene, eller ind, når vi er ude i haven. 

I bedet ind mod naboen, døjer jeg meget med skvalderkål og lysegul tvetand fra naboens bed. Derfor har jeg primært plantet store, og i hvert fald robuste stauder, som kan klare sig, selvom jeg ikke kan være over det i hvert et vågent øjeblik. Derfor kom det faktisk lidt bag på mig, at der dukkede en lille fin, blå anemone op her i dette bed også...... Men nu kan jeg se hvordan det er gået til.
Helle/Blomsterhatten og jeg besøgte Ulla/Frøken Anemone og Malcolm sidste sommer, og jeg var så heldig, at få en rødbladet kvan med hjem..... og en lille blå anemone fra frøken anemone. 

Selvom jeg har gang i mit store sti-projekt, skal der også være nogle mindre projekter at rive i, som ikke er så hårde ved kroppen. Så der er fuld gang i drivhuset også. 

Jeg har sået til den helt store guldmedalje. 

Det første jeg har sået, ja det er sådan set løgn, for det er Simone, der har sået, er kornblomster.....

.... og stolt kavaler. Inden længe skal de pottes op i større potter.
Helle/Blomsterhatten og jeg har sået en masse begge to, og deler bagefter med hinanden, så vi får meget forskelligt begge to.

Stiklinger af Gyldenlak fra sidste år. De er faktisk klar til at plante ud, men jeg venter lige lidt endnu, så de ikke får nattefrost.

Og Fuchsia og Agapantus skærmlilje er rykket ud af skuret og ud i drivhuset. 

Isabella var jo med ude.... Hun kaster bolde til Molly. 

Til højre kan I måske se, at det er min plan, at lave trappetrin op gennem hækportalen, da min grund skråner lidt opad her. Jeg planer ud og laver trin. Jeg er spændt på, om det bliver lige så flot i virkeligheden, som det er inde i mit hoved. 

Det sidste plankeværk skal endelig væk i år.
I baljen har jeg plantet Anns roser, som er i pleje pga. skilsmisse, indtil hun har fået en ny have, at plante dem i. Der er selvfølgelig boret drænhuller i bunden.
Det må ikke være sjovt, at skulle flytte fra sin have!

Jeg er så småt begyndt, at klippe roser, men her er jeg ikke nået til endnu. 

Endnu en balje med Anns roser. 

Spændende hvordan det bliver, når jeg er færdig med at ligge sten og fliser. 

Kan I se det skråner opad her fra, op langs trampolinen? 

På den her årstid afslører haven meget mere af sig selv af gangen. Om sommeren er her jo helt tæt, så man ikke kan se, hvad der gemmer sig, rundt om hjørnet, og bag rionettet. 

Så har vi set hele vejen rundt på terrassen. Til sommer er Amor helt overgroet i roser og storkenæb.

Og nu skulle jeg så egentligt videre med kameraet, op i den anden halvdel af min have, men pludselig lød der et vræl. Isabella faldt ind i drivhuset, som plejer at være lukket, men som jeg lige skulle vande, inden vi skulle ind. Hendes hænder blev helt hævede og blå, så vi troede vi skulle til at på skadestue. Men selvom hun græd meget i starten, så holdt hun alligevel rimeligt hurtigt op, og inden længe ville hun både grine og pjatte igen. Så det var heldigvis ikke så slemt alligevel. Puha!!!