Om mig
- Malene, Lad Romantikken Blomstre
- Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.
tirsdag den 31. januar 2012
Glæder mig til foredrag i aften.
Jeg skal følges med Tim til foredrag i Christiansfeld, hvor rosenmanden Jens Otto Pedersen kommer og fortæller om slyngroser. Jeg håber vi bliver både klogere og meget inspirerede. Måske vil det "gå ud over" Rosenposten endnu en gang, hvem ved? Og jeg glæder mig til at være i hyggeligt samvær med Tim. Dejligt med en haveven:-)
tirsdag den 24. januar 2012
Rettelse
Jeg har lige opdaget, at den rose jeg har som baggrund hedder Rose Princes Marie, selvom jeg søgte en Raubritter, da jeg skulle bruge et billede.
mandag den 23. januar 2012
Tak for den varme velkomst.
Hvor er I søde alle sammen.
De 14 roser jeg plantede i efteråret er:
10 Rose de Rescht. De er plantet sammen med de to jeg allerede havde i forvejen, så de omkrandser vores terrasse på de 3 af siderne. Jeg har dog en plan om, at flytte hver anden om i forhaven, når vi engang er færdige med at skifte vinduer. Til den tid vil jeg plante en lysere lyserød de steder, hvor der opstår huller. Og jeg skal nok huske at skifte jorden til den tid, selvfølgelig. Jeg har ikke besluttet hvilken én det bliver endnu.
"Raubritter" er plantet på den 4. side af terrassen, op af et grimt plankeværk, som jeg håber den vil hjælpe mig med at skjule.
Rosa Helena "Lykkefund", har jeg plantet 2 af, på hver sin side af min halvfærdige portal imellem de to første haverum.
Den sidste rose jeg plantede i efteråret er Rosa Helena "Trappendal", som er lyserød. Den har jeg planter lige op af min blåregn, så tæt på mit store asketræ i sydskellet, som det var muligt. Jeg håber de begge to vil kravle op i træet, hvis jeg hjælper dem lidt.
Rosen på siden af min blog er lidt snyd, for det er et billede af en "Raubritter", som jeg har fundet på internettet. Men jeg håber selvfølgelig min egen bliver lige så flot med tiden.
Min have er meget ny, så der er mange projekter, der venter på at blive ført ud i livet. Den bliver selvfølgelig aldrig rigtig færdig, men grundplanen og rammerne.
Jeg startede med at tegne en plan over første del af haven, inden jeg gik igang. Haven bestod kun af græs og nogle høje træer, da vi flyttede ind for to år siden. Anden del af planen er jeg så småt ved at overveje, men der er stadig en del projekter jeg vil have færdige i første del af haven først. Der er blandt andet planer om en lille pergola, et espalier og det runde bed, som jeg er ved at grave ud nu. Jeg er en romantisk sjæl, så jeg håber det bliver meget frodigt.
Jeg har en plan om at tegne min plan ned i A4 størrelse, (halvt så stort som den første tegning jeg har lavet), så kan jeg nemlig scanne den ind, så I kan se hvad målet er.

lørdag den 21. januar 2012
Stemningsbilleder efteråret 2011
Mine piger Simone på 6 år og Camilla på 8 år, med vores hund Molly i Marielyst skoven i Rødding.
Et af mine staudebede i slutningen af oktober, imens jeg stadig har det grimme plankeværk, som jeg nu heldigvis er kommet af med.
Halloween 2011.Bag hostaens gule blade, ligger en sten som Camilla har tilført mit lille stilleben. Hun har tegnet et ansigt på den.
Pyntegræskar, paradisæbler og rønnebær. En lille udendørs dekoration ved indgangspartiet.
Et lille kig fra carporten ud imod haven.
Høje asters. Jeg ved ikke hvad de hedder, da de er en foræring fra en sød veninde.
Rose de rescht i starten af november.
I det første haverum, står der et stort prydkirsebær. I efteråret har det smukke gule høstfarver. Min far og jeg har lige plantet en ny bøgehæk, som jeg glæder mig til er vokset til. Det gule hus i baggrunden er vores nabos hus. Det er svært at fornemme på dette billede, men i midten af dette haverum, er der en rund græsplæne med bede hele vejen rundt. Billedet er taget fra indgangen til haven.
De første to haverum i min have er formet som cirkler og delt med en nyplantet bøgehæk. Imellem hvert haverum er jeg ved at lave en rosenportal. Ved hver stolpe har jeg plantet Rosa Helena "Lykkefund", som er meget frodig og kraftigt voksende. Den kommer forhåbentligt hurtigt til at forvandle min rumdeling til et romantisk indslag af høj kvalitet. Roserne kommer ikke til at stå i fuld sol hele dagen, da vi har et stort asketræ i sydskel ud imod vejen. Men "Lykkefund" har ikke brug for så meget sol for at trives, så vidt jeg har kunnet læse mig til. Så jeg håber der er sol nok til at der kommer mange blomster alligevel. Naboens hus i baggrunden ligger mod øst. Jeg synes det er et afskyeligt grimt skur naboen har, og jeg glæder mig til, at min nye hæk dækker derover imod. Bag den højre stolpe står et badekar med nogle hækplanter, som blev plantet efter billedet blev taget. Nederst i venstre hjørne ligger en sæk rosenjord. Jeg plantede intet mindre end 14 nye roser i efteråret.
Børnenes legehus, som står i det eneste skel, som vi deler med en nabo. Naboen har et hjortetakstræ, så på dette sted får hækken ikke lov at blive for høj, så vi stadig kan "låne" synet af den fra vores side.
Om vinteren, når der ikke er så mange andre oplevelser derude, er det ind imellem sjovt, at røre ved træet, det er et rigtigt sansetræ, da det nærmest har pels på grenene. Det er et meget indlysende navn træet har, det giver virkelig mening, når man rører ved det. Det er perfekt her hvor børnene opholder sig mest. De synes det er sjovt.
Her kan man fornemme, at haverum nummer to er en rund græsplæne med bede rundt om. Til højre udenfor billedet er portalen fra før, og til venstre for dette billedet har pigerne deres legehus og "børnehave." Dette staudebed er det eneste som har rigtig meget sol, pga. vores høje asketræ i sydskellet. Derfor er jeg i skrivende stund igang med, at grave et rundt bed i midten af den runde græsplæne, så der bliver plads til flere solelskende stauder og roser. Det store træ vil jeg ikke af med, for det giver så meget karakter især i det første haverum, hvor jeg imellem mit prydkirskebærtræ og mit asketræ er igang med at tilplante en lille skovbundshave.
November 2011. Skovbundsbedet. Jeg forsøger på ikke at dyrke bar jord, selvom det ikke helt kan udgås, når haven er så ny. Vi flyttede ind i november 2009, og der var der kun græs og nogle enkelte høje træer på vores grund.
Et kig op i prydkirsebærtræet i sin efterårsdragt.
Asters. November 2011. Jeg kender ikke dens navn, da den ligesom rigtig mange andre af mine stauder er en foræring.
Abonner på:
Opslag (Atom)