Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

fredag den 30. juni 2017

Linda bød velkommen i Casa Rosen


Linda Irvin bød velkommen ved havelågen.
Her er det lågen ind til den nye del af have, som tidligere har været naboens have. 

Jeg var på Sjælland sammen med Helle (Blomsterhatten) i 4 dage, i forbindelse med CPH Garden. 

Vi havde hjemmefra lavet et tætpakket program, som vi startede hos JAS Roser på Fyn. Her skulle vi hente nogle roser, som vi skulle have med til Linda og Gerd, som også er haveblogger og som bor i nærheden af Linda. 

Mandag midt på formiddagen ankom vi hos Linda i hendes dejlige kolonihave i Slagelse. 


Smukt indgangsparti til kolonihavehuset. Portalen rammer døren ind på smukkeste vis. 


Her har vi Linda (Casa Rosen) til venstre og Helle (Blomsterhatten) til højre. 

Træterrassen i baggrunden er næsten helt ny. 



Der var masser af smukt sammensatte bede. Her en blå og hvid kombination. 


Bedene her var indrammet af en lavendelhæk. Stauderne fyldte bedet op med gode grupper af hver staude. Det gav en dejlig ro for øjet. Læg også mærke til gentagelsen af Lupiner og lavendler fra bed til bed i samme område af haven. 


Et mere charmerende kolonihavehus findes der vist ikke. 


Nyt udekøkken/plantebord af treller. Det "klyttede" Linda lige sammen aftenen før vi kom.  Det lød som om det var bare lige. Hold dog op, tænkte jeg. Du har sørme da vist haft travlt! Tænk at kaste sig ud i det aftenen før man får havegæster! Havde du ikke sagt noget Linda, så havde jeg da troet det havde stået der længe. Det så nemlig allerede ud til at være en helt naturlig del af haven. 


Jeg faldt meget for idéen med det hvidmalede stakit, som rosestøtte, selvom roserne stod tæt op af husmuren. Det er vist en idé jeg er nødt til at snuppe! :-) 


Og man finder jo ikke en pænere regnvandstønde, end en gammen whiskytønde, det er da klart. 




Suk, det var så romantisk og hyggeligt med det søde kolonihavehus og alle de fine ting der pyntede omkring det. 

Se huset længst ude til højre. Det er det tidligere nabohus, som nu er en del af Lindas have. 

Præcis ud for den åbne dør, står Lindas rosenbuer, som fører ned mod drivhuset. 


Simpelthen så fint. 


Smuk indgang til haven. 


Set fra døren til kolonihavehuset.

Læg mærke til den smukke belægning.

Der er lavendelhæk hele vejen langs buerne i begge sider, hvilket samler buerne til én stor bue. 

Rosen Mme Alfred Carriere pryder buerne. 


Der var smukt komponerede bede overalt i haven.


Drivhuset var, som alt andet, meget romantisk indrettet. 


Søde Alma er en meget forkælet hund, som ikke skal blive på gulvet og i sin egen kurv. 



Linda er god til at pynte op. Ofte er man jo bedst til enten planter ELLER til pynt og nips. Men Linda mestrer begge dele. 



Billedet her er taget fra drivhuset og op mod kolonihavehuset. Døren i kolonihavehuset er ind til et potterum og til venstre for døren, er der en dør mere, som fører ind til et lille campingtoilet. 



Virkelig smuk belægning. 
Hostaerne havde en alder, så de så ud af noget. Det glæder jeg mig til mine også får. Det er kun få steder i min have, jeg rigtig føler de viser mig hvad de kan. 





Læg mærke til fuglenes redekasse. En sød detalje, synes jeg . 


I vinter overtog Linda også naboens kolonihave og -hus. Al den bare jord vidner om, at der tidligere har været en hæk imellem haverne. 
Det flotte espalirede træ stod således i naboens have. 

Det nyerhvervede kolonihavehus skal laves om til orangeri, med nogle store flotte vinduer, som Linda allerede har klunset sig til. Det er hun dygtig til, kunne vi høre.
Huset skal selvfølgelig også males sort og hvidt, så det matcher den mere etablerede del af Lindas have. 


Sprosser hører til i en kolonihave/sommerhus, hvis du spørger mig. Farverne ligeså. 


Det yndigste potterum man kan tænke sig. 





Det lille ekstra pift i anledningen af, at der kom havegæster. 


Den nyerhvervede del af haven, som jo af den årsag rummer en del bar jord. Her skulle vi et langt stykke hen af vejen forestille os, hvad Linda forklarede hun ville. Sådan er det jo med haver, de udvikler sig jo fra ingenting til alt det vi har drømt om, når vi blot ligger et solidt stykke arbejde i det. 

Vi kan nu sagtens se hvor Linda gerne vil hen med det. 


Linda fortalte, at alt i den forhenværende nabohave var råddent. Kolonihavehuset var delvist brudt ned indvendigt. Der var skimmel og råddenskab. 
Drivhuset her står på en sokkel af lægter, som er rådnet op af tidens tand. 


En nybygget pergola giver allerede os besøgende fornemmelsen af, at den fhv. nabohave, er en del af den eksisterende have. 


Der var en super hyggelig overdækket terrasse i det fhv. nabohus. 


Et kig fra den overdækkede terrasse, tilbage mod den "gamle" del af Lindas have. 



Efter vi havde set haven, bød Linda på Franskbrød og Frøsnappere. Mums, det var guf. 

Selvom Linda bor helt ovre på den anden side af broen, har vi allerede mødt hinanden så mange gange, at jeg ikke længere har styr på HVOR mange gange. Linda er god til fx at komme til blogtræf og plantemarked i Jylland, ligesom vi i det tidlige forår også var på beskærings kursus  sammen, via rosenselskabet på Fyn. Desuden har vi nu 2 gange besøgt Bent og Lisbeth i Høneballehaven på Samsø, samtidig. 

Helle og jeg har ikke haft ressourcer til at tage turen den anden vej. Jeg var således sidst på Sjælland i 2008, hvor jeg og min familie egentligt bare kørte igennem, undervejs til Sverige. Helles historik var ikke meget bedre. Jeg håber dog vi kan gøre noget lignende igen, måske endda allerede til næste sommer?!?

At haveblogge har ført så meget dejligt med sig. Først og fremmest et stort netværk af havetosser. Noget af dette netværk har udviklet sig til rigtig godt venskab. 

For 15-20 år siden gik jeg således altid selv i min have med røven i vejret og nød alle blomster og planter. Jeg tog ikke ud og så haver, for der var ikke nogen at følges med.

Det dejligste ved at haveblogge er uden tvivl det netværk der følger med, hvis man selv gerne vil det. 


Inden vi kørte var jeg lige tilbage ved selve kolonihavehuset, som jeg selvfølgelig blev dybt forelsket i. 


Smukt tapet. Der må gerne tøses igennem her. For det første er Linda "kun sig selv", for det andet er det jo hendes frirum, uanset om der var en mand derhjemme. Det er da med at nyde, at man kan få lov til det. 

Døren sidder i øvrigt på en skinne, så den kan køre langs væggen, som en skydedør. En genial idé jeg har fortalt min mand om. Jeg vil nemlig også have en sprosset dør indvendigt, og det har vi tidligere diskuteret, hvordan vi får plads til. Så her fandt jeg lige løsningen på den diskussion. 


yndigt og romantisk. Suk, hvor gad jeg godt have sådan et frirum. Der er den dejligste sommerhusstemning, som emmer af nostalgi og romantik. 



En flagstang er selvfølgelig et must i en kolonihave........ Jeg kommer til at tænke på, da Børge stjæler én af dem, til "sin" båd i Olsenbanden. Det er lige før jeg fniser højt med lyd. Men tog så bare billedet i stedet for. Hvad ville en kolonihave være uden flagstang, jeg spørger da bare?! I hvert fald ikke lige så hyggeligt. 


Og så lige et par søde detaljer, som det lille ekstra krydderi. Linda har skam sans for detaljen. 

Tusind tak for en dejlig formiddag i din vidunderlige have Linda. 


Dette var bare én af mange historier jeg kender om venskaber, udsprunget af haveblogning. 

På søndag den 2. juli, holder jeg blogtræf i min have. 
Har du lyst til at deltage, er du meget velkommen. 
Se yderligere info øverst til højre på min blog. Klik på billedet med blogtræf. 

Tilmeldig er nødvendig af hensyn til køkkenet, da jeg vil bage til mine gæster. 
Måske ses vi? 

onsdag den 28. juni 2017

CPH "Dream a little dream", vinder showhave



Buksbomkuglerne giver en dejlig ro og rytme til haven. 


Flot, smal allé, med stramt klippede Lindetræer, som stammehæk. 


Lækkert trædrivhus. Det så hyggeligt ud inden i. 


Super glade mennesker, der fejrede, at de havde vundet guld. 
Haven er designet af Nete Højlund, som står med ryggen til og krammer, midt i billedet. 


Dejlig beplantning omkring spejlbassinet, som var aflangt, nærmest som en pandant til lindealléen. 


Publikum måtte pænt holde sig udenfor snoren. 


Lækker, vild og frodig beplantning, med et lille modigt tuch af orange, som lige friskede bedet op, uden at larme. Det var flot i den her sammensætning, hvor der kun lige var et lille forsigtigt drys. Ellers kan orange godt blive lidt for bombastisk i nogle sammenhænge. Det er derimod lykkedes rigtig flot her. Den orange farve fanger også rigtig fint den glød, der er i træet på det fine trædrivhus. 



Vildt og frodigt. Jeg får associationer til skovbund...... måske en blanding af skovbund og grøftekant.  


Alléen er ikke kun til pynt. Den kan også indbyde til et slag petanque. 


Det krogede fyrtræ, eller hvad det er, til venstre, skaber en helt særlig, fortættet og meget, meget hyggelig stemning, både omkring spejlbassin og terrasse. 


Ensartede flader og større grupper af ens stauder, samt buksbomkugler, giver bedet en rytme, balance og ro, på en og samme tid. Det var rigtig flot og harmonisk lavet. 


Lækre materialer. Terrakottakrukkerne gengiver gløden fra trædrivhuset, så det spiller fint sammen. Til højre i billedet anes en plantereol/mistbænk i flere etager. 

Haven her var creme del a creme. Lækker, stilren, hyggelig, og faktisk også meget drømmende, næsten romantisk pga. sit fine bed ved spejlbassinet.

Ud af de haver der blev vist på CPH Gardenshow 2017, var den dog kun en rigtig flot anden plads, på min personlige hitliste.