Lyserød/lys rosa Austinrose.
Bliver 80-100 cm høj med relativ smal vækst.
Blomstrer fra juni til september.
Mellemstor, halvfyldt og åben blomst, som vækker nostaltiske og romantiske følelser hos mig.
Stærk, men behagelig duft af myrra. Jeg sætter stor pris på roser, (blomster), der dufter. Det er en lidt flad fornemmelse, at stikke næsen ned i en blomst, tage en dyb indånding, og så...... ingenting. Absolut ingenting. Så falder oplevelsen ligesom lidt til jorden, synes jeg, selvom det dog ikke er det eneste barometer jeg har købt roser efter.
Sund og hårdfør.
Kan anvendes i bede, solitært og til afskærring. Og jeg elsker at binde buketter. Det var nært blevet min levevej, hvis jeg havde fundet en praktikplads dengang jeg var ung.
Særligt velegnet til, at plante i grupper af 3 roser, som støtter hinanden, så de tilsammen danner en busk, men kan også bruges som bedrose. Her hos mig vil den i første omgang blive brugt som bedrose, men det kan være det ændrer sig, efterhånden som jeg lærer den at kende.
Geoff Hamilton
(hvis den bliver lige så smuk I virkeligheden, som på billeder, så tror jeg den bliver ynglingsrosen her).
Austinrose.
Blomstrer fra juni til september/november med kuglerunde, mellemstore, lyserøde, fyldte blomster.
125-150 cm høj.
Middel (til kraftigt)? duftende rose, med en let æbleagtig anstrøg.
Hårdfør og meget blomsterrig.
Velegnet til bede, solitært og til afskærring.
Beskæres begrænset.
Jaques Cartier
(bliver rost alle steder, så den måtte jeg bare prøve).
Historisk portlandrose.
100-150 cm høj busk eller parkrose med opret vækst.
Blomstrer fra juni til september (nogle siger oktober).
Stærkt duftende, rosarød/karminrosa, firdelte og tætfyldte blomster.
Kræver en god og næringsrig jord i sol/halvskygge.
Fuldt hårdfør.
Tåler kraftig beskærring.
Velegnet til hæk, solitært, i staudebede eller busketter og er god til afskærring.
Isphahan
(nok den rose jeg har læst flest anbefalinger om).
Historisk damascener rose.
150-300 cm høj og 150-200 cm bred.
Buskrose med tæt og moderat til kraftig vækst.
Oprette hovedgrene og buede sidegrene.
Bladene er let læderagtige, friskt mørkgrønne og matte.
Stærkt tornede grene.
Sommerblomstrende fra juni til juli (et enkelt sted står der
fra juni til september).
Stærk, behagelig duft.
Store, tæt fyldte, rosa blomster.
Meget hårdfør.Velegnet til bede, hæk og til afskæring.
Kræver fuld sol og kalkholdig jord med godt dræn.
Der er på nettet stor uenighed om hvor stor denne rosebliver. Der står alt fra 1x1 meter til 2,5x3 meter. Hvad skal man så tro på, er der nogen der kender den af personlig erfaring?
Champion of the
world (ser skøn ud, og læste et sted, at den til fulde lever op til sit
ellers dristige navn. JAS Roser lød nu ikke som om han mente den kunne bære navnet, så nu
glæder jeg mig til at danne mig min egen mening).
Bourbonrose (1894).
Bred buskrose med overhængende grene. Ca. 90 cm. høj og 120
cm. bred.Store/mellemstore, tætfyldte, rosa/lillarosa blomster.
Ret lyst løv, med store velformede blade.
Stærk duft/ikke påtrængende duft (afhængig af hvem man spørger), men god duft.
Remonterer fra juli
Hårdfør/skal vinterdækkes(?) Så må man jo ta’ sine forholdsregler. Men det vil jeg nu nok gøre med alle roser alligevel.
Champion of the world er et navn der forpligter, og et sted
på nettet står der, at verdensmesteren som regel også lever op til sine
forpligtelser, både med sin hårdførhed, (sammenlignet med andre
remontantroser), og med sit rige flor af store, fyldte blomster.
En rose, der bliver finere og finere, jo længere man kommer
hen på sæsonen.
Anvendes solitært, i busket, i grupper eller som uformel
hæk. Er også god til afskæring.
Great Western
(har en skøn farve, vil garanteret passe godt ind I bedet I nærheden af min blodblomme).
Historisk bourbonrose.
Kraftig, velformet og velforgrenet busk på 2,5 x 3 meter.Rigt blomstrende, med store, karminrøde/purpurrøde blomster.
Sommerblomstrende i juni og juli. Mange roser, som ikke remonterer, blomstrer til gengæld overdådigt mens det varer.
Sundt løv. Får mange hyben.
Kræver solrig placering.
Velegnet i bede, buskadser, som klatrerose og hæk.
God til afskæring og rosengelé.
Marguerite Hilling
(Impulskøb, fordi jeg fortalte JAS Roser, at jeg er helt vild med den lys gule
rose Aicha, men at den og enkelte andre gule roser som jeg er blevet betaget
af, ikke kommer ind i min nuværende have, fordi jeg ikke har plads nok til et
gult haverum, og jeg ønsker ikke at blande hverken gult eller orange med de
lyserøde og violette farver, som jeg har forsøgt at holde mig til i haven. JAS
nævner denne rose som den lyserøde udgave af Aicha).
Moyesii-hybrid.
Kraftig og tæt buskrose, med oprette til buede grene.2,5 X 2 meter.
Store, enkelte til dobbelte blomster, som er mørkt karminrøde og blegner til lyst lillarosa.
Svag, sød duft.
Blomstrer ca. 2 uger før ”alt andet”, fra ca. Skt. Hans og 4 uger frem. Remonterer svagt.
Mat grønt løv.
Odyssey
(impulskøb, men jeg kendte den fra fotos og beskrivelser i forvejen). Utrolig yndig, og jeg
falder for den hver gang jeg ser den. Jeg havde bestemt jeg ville ha’ rosen
Astronomia/Sweet pretty, men den fik JAS Roser ikke hjem til mig i denne
omgang. Odyssey har noget i retningen af den samme charme, men Astronomia/Sweet pretty
forbliver på min ønskeliste).
Sart lyseblå/lyslilla.
Stedseblomstrende fra midt juni/start juli og hele sæsonen
ud.100 cm. høj og 50-60 cm bred.
Kraftig duft.
Ynder en solrig placering.
Flot, blankt løv.
Anvendes til bed, sydvendt mur eller som potterose.
Disse roser er plantet i dette nye trekantede bed. Billedet er næsten en måned gammelt, og det ser slet ikke sådan her ud længere. Men jeg vil vente med at afsløre hvad jeg har haft travlt med lidt endnu.
Billederne er venligst lånt på internettet, da de nyindkøbte roser jo ikke er begyndt at blomstre her hos mig endnu. Men til sommer drømmer jeg om romantikken vil blomtre i min have.
Noget helt, helt andet:
Jeg skulle ind på Kolding sygehus og have lavet en mindre
operation i venstre håndled i dag. Når sandheden skal frem, var jeg ikke helt
tryg ved, at jeg skulle i fuld narkose. Man har lov til at være lidt pylret, så
jeg fik lov til, at få Jacob med ind og holde i hånd, indtil jeg var blevet
bedøvet.
Men helt gennemtænkt var det nu ikke. For imens den ene hånd
blev gjort klar til operation, skulle den anden hånd jo ha’ en kanyle til
narkosen. Min mand/Jacob kunne ikke tåle nåle, så han blev dårlig og måtte skynde
sig ud, inden de næsten var begyndt, for han var lige ved at besvime. Men her stopper parodien så langt fra!
Den første narkoselæge/sygeplejerske bøvlede længe med at
finde en blodåre, men gav til sidst op og fik fat i en kollega. Han indtog
lokalet med en stor selvsikkerhed, men den kunne jeg snart få pillet ud af ham!
Der blev forsøgt på hånden, i albueleddet, ved håndleddet og
hele vejen op og ned af armen. Så prøvede han flere forskellige steder på
foden. Men stadig uden held. Så fandt han en lille scanner frem, så han kunne
få hjælp til at se, hvor mine blodårer var. Det var svært. Rigtig svært. Der
var nærmest intet at finde. Endelig fandt han dog én. Sprittede af og skulle så
stikke, men ramte den ikke. Samme historie gentog sig igen længe efter.
Ortopædkirurgen begyndte at trippe noget så utålmodigt i
baggrunden, hvilket vist heller ikke hjalp på det hele. ”Er det ikke noget med bare at
tage en beslutning og så få stukket et sted”?, foreslog han på et tidspunkt. Så
begyndte de at diskutere, hvor mange patienter de havde efter mig, og da der
var gået en time og et kvarter med endeløse stik-forsøg, gav de op, og jeg fik
beskeden om at komme igen en anden dag. Så nu kan jeg skubbe ”problemet” foran
mig i 14 dage mere. Men jeg kom da hjem med en gul venstre hånd, og en
præpareret højre side ”næsten” fra top til tå. Jeg ligner en stiknarkoman med
et alvorligt problem og nyresvigt!
Jacob mener det må være fordi jeg er halvt zombi. Jeg tror
han har set alt for mange film.
Problemet opstod ifølge lægerne nok, fordi jeg havde fastet
lige lidt for meget, så jeg var dehydreret og så frøs jeg samtidig, og det er
altså ikke den bedste kombination i den sammenhæng åbenbart.
Sikke en oplevelse! Men Jacob fik da spildt en fridag!
Nu håber jeg, at min hånd kan nå at blive klar til, at jeg skal hofteopereres midt i januar, for derefter skulle jeg jo meget gerne kunne bruge et sæt krykker. Ak ja, som Jacob siger, det er en meget brugt kone han har fået sig. Men man skal jo se positivt på tingene, så jeg er allerede begyndt at håbe på, at jorden kan vente med at blive bundfrossen indtil om 14 dage. Så kan jeg nå at nyde haven lidt endnu. De første 3-4 måneder af 2013 bliver det nok ret begrænset hvad jeg selv kan klare. Men så har jeg vel lov at håbe vi har sne lige så længe som sidste vinter og forrige vinter, ikke? Det ville i hvert fald passe mig fint, for så vil jeg ikke føle jeg går glip af mere end alle jer andre, som også får kriblende grønne fingre, så snart det bliver februar.
