Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

onsdag den 31. oktober 2012

Glædelig Halloween

Selvom Halloween ikke oprindeligt er en dansk tradition, (ligesom julen i øvrigt heller ikke er det jo), så synes jeg alligevel, at det hygger her midt i denne blæsende, kolde og regnfulde tid, at pynte op med græskar og andet efterårspynt.
 
Derfor har jeg også, ligesom mange andre pyntet op foran min hoveddør. Det pynter da lidt, i min ellers grimme og ikke spor indbydende forhave, hvor man næsten ikke kan sno sig forbi skraldespande, træpiller og en bil der fylder så meget, at man næsten ikke kan gå forbi....... Men, men, men. Kommer tid, kommer råd.
 
Jeg skal på haveplanskursus to aftener i november, med havearkitekt Carry Rorda som underviser, og jeg har tænkt, at især forhaven skal gennemarbejdes, så den bliver super indbydende.
 
Det eneste jeg vil bevare i min kommende forhave, er det store asketræ, (som man kan se bag skraldespandende og kompostbeholderen, ved siden af bilen). Resten skal tænkes om. Når vi skal ha' nyt tag (til næste år), bliver carporten her brækket ned, og så vil vi bygge os en ny dobbelt carport til begge vores biler ved den modsatte gavl, hvor min lille røde bil allerede holder i dag.

Her står Molly ca. midt imellm de to buksbomkugler og muren ind imod huset. Hvis ikke jeg bliver overbevist om, at noget andet er meget bedre, når jeg har været på haveplanskursus, regner jeg med, at vi laver en pergola fra huset, hele vejen langs med skuret,  (muren ind mod skuret til højre i billedet, skimtes længst ude mod haven). På den måde vil jeg forstærke det lange kig fra huset ud mod haven, og det er jo helt bevidst, at jeg har placeret den gamle vandpumpe og den halve tønde netop der. Det skal jo danne fokuspunkt når man ser derud inde fra.

                                                  
Det cirkelformede bed, og den del af haven, er jeg overordentligt godt tilfreds med, hvad angår havens designmæssige linier.

I det første haverum her med plænen, er jeg ikke lykkedes så godt med, at lave den cirkelrunde plæne, som jeg havde tænkt mig. Så det vil jeg lave om. Desuden vil jeg have nogle trædesten fra de to buksbomkugler, (som er lige uden for billedets nederste venstre hjørne), og frem mod den sorte, halvfærdige portal i midten af billedet, i en blød bue. Desuden vil jeg have belægning under de havemøbler man kan skimte nederst i billedet.
Om det også skal være en lille cirkelformet terrasse i den store græscirkel, eller om det er bedre med en firkantet, er jeg stadig lidt i tvivl om. Man skal jo nødigt blive helt rundtosset af, at være derude, men på den anden side, må man også godt kunne se en overordnet idé med haven. Grunden til at jeg i det hele taget begyndte, at arbejde med de runde former, var for at karmouflere min skæve, trekantede grund, med mange underlige hakker. Martriklen er nok blevet målt op længe inden der var noget der hed en landmåler. Huset er oprindeligt fra 1902, selvom det er væsentligt ombygget, (og skamferet), i 1967.
Jeg er blevet træt af, at slæbe havemøbler væk, hver gang Jacob skal slå græs. Bordet er temmeligt tungt, så derfor skal jeg have fundet ud af en løsning på det.


 
På søndag skal Helle Blomsterhatten og jeg følges ad, over til JAS Roser i Brennerup ved Middelfart på fyn. Jeg har bestilt 30 roser og hun har bestilt 19 og desuden har jeg lovet min svigermor, at spørge efter én hun ønsker sig, så vi regner med at få bilen godt fyldt op. Måske bliver der også råd til en lille smule impulskøb. 
Vi fik anbefalet at handle med JAS Roser af Marianne Munk fra Troldkær, som er gammel kredsleder i Rosenkredsen Rødding, som desværre er blevet nedlagt nu. (Så er der Haderslev/Åbenrå Rosenkreds eller Ribe/Esbjerg Rosenkreds tilbage her i området). Hun har handlet meget hos ham, og har desuden hver sommer en del roser hjemme i udvalg fra ham, som hun kan sælge når hun holder åben have.
JAS Roser har en sortimentsliste på sin hjemmeside www.jasroser.dk, og han tager kun 50 kr. for sine roser, som ifølge Marianne Munk er i en god kvalitet. Lige nu har han desuden udsalg på alle sine pottede roser, som han sælger for sølle 35 kr. Ifølge JAS (eller Jens Anton) selv, har han mange flere end de der står på hans sortimentsliste, så man skal endelig bare prøve, at bestille de roser man vil ha'. Jens Anton foretrækker man bestiller og senere selv henter roserne på et aftalt tidspunkt. Det er et lille enmands firma, som han driver i sin fritid. Han har især historiske roser og mange laver han selv. Lisbeth fra Høneballehaven har også lige handlet der ovre for nyligt, og det lød på hende, som om hun havde haft en god oplevelse med det. Så der er nedtælling til søndag, og det må gerne snart være nu!
 
Ud over alle planerne, er jeg igang med at skrive endnu et referat, fra et foredrag jeg var til i sidste uge, sammen med Tim Skovrup og Helle Blomsterhatten, hvor vi hørte Laila Sølager fortælle om den nemme have, eller haven for den tredje alder om du vil. Jeg vil gøre mig umage, så det bliver et godt indlæg, som du kan glæde dig til, at læse.

Rosen på det nederste billede, er et billede jeg har lånt på nettet i forbindelse med min reaserch om hvilke roser jeg skulle bestille hos JAS Roser. Rosen på billedet er en Zephrine Drouhin, som er blandt de roser jeg har bestilt.

tirsdag den 30. oktober 2012

Foredrag: Den klippede have


Jeg havde igen aftalt med Helle fra Blomsterhatten, at mødes til foredrag. Dejligt med en sød veninde, at dele interessen med. Helle var helt klart på hjemmebane i Kolding havekreds, og det var rigtig dejligt at opleve, hvor godt hun havde det med flere af de til stedeværende. Hun var ikke bare på fornavn, men også på knus og kendte nogle af dem rigtig godt. Det er jo også sådan noget der varmer et venindehjerte, at opleve.

Jørn fra Havetid www.Havetid.blogspot.com og www.haven-ved-hegnet-7.dk kom til Kolding, hvor han fortalte om den klippede have, eller den formklippede have om du vil. Han tog udgangspunkt i sin egen have, men viste også enkelte eksempler fra andre haver.


Jørn er oprindeligt uddannet maler. Han ville egentligt have været kunstmaler, men da han var en ung mand, syntes hans forældre ikke det lød til at være et rigtigt job og et fornuftigt karrierevalg, som han kunne leve af. Så han blev maler i stedet for. Så havde han noget at falde tilbage på, som hans forældre sagde. Han elskede naturen allerede den gang, og det var ofte de grønne motiver, der gav ham inspiration til hans kunst. Haveglæden har han ikke noget fremmed sted fra, hans far havde nemlig en dejlig kolonihave, da Jørn var dreng. Jørn blev sidenhen underviser på teknisk skole, hvor han var i mange år.  Jeg fik det ikke lige helt med (æv), men i dag er Jørn vist nok pensionist (eller efterlønner)? Så han og konen Inger har god tid til at nyde haven.

Jørn og Inger bor i en villa i en lille landsby der hedder  Balle, og som i dag er vokset sammen med Silkeborg.  De bor på en hjørnegrund, på adressen ”Ved Hegnet  7”, som de også har opkaldt deres hjemmeside efter.

Forhaven (husets visitkort, som man siger).

Når man kommer som gæst af huset, er det første man ser en IMPONERENDE hæk af kranstop, som er tætklippet i en bølgende sky, op af den lille skråning de har op imod huset. Hækken er temmelig bred, nok egentligt mere korrekt et kranstop pur end en hæk. Et sted midt i den fascinerende hæk/pur, går der en lille trappesti op til entrédøren.  Forbipasserende kan allerede her ude fra vejen aldrig være i tvivl: Der bor havemennesker bag hækken.  Følger man stien op til hoveddøren, skal man allerede i forhaven forbi et bed, omkranset af en buksbomhæk, opstammede og klippede vækster i alle afskygninger, og selvfølgelig kugleklippede buksbom.

Grunden er en ganske almindelig villagrund på 1.000 m2., så udgangspunktet var måske nok ikke noget særligt.  At Jørn ikke kan lade være med at klippe og opstamme alverdens planter, vidner ifølge Jørns eget udsagn, måske om et vist vanvid. Haveentusiast til de grønne fingerspidser, dét er han i hvert fald.

For nu at blive i forhaven , fortalte Jørn videre, at indkørslen oprindeligt var lagt med traditionelle store betonfliser, med et græsbånd ned igennem på midten.  Men på et tidspunkt blev det besluttet, der skulle lægges pigsten i stedet.  Imellem pigstenene blev der spredt sand ud i fugerne. Sammen med indkørslens  hæld ud imod vejen var her altid tørt. De fleste havemennesker ved, at hvor jorden er bar, finder ukrudt hurtigt fodfæste, også imellem fugerne på pigstensbelægningen . Men stedet var som skabt til forskellige typer timian, som derfor blev plantet ud. Nu prydes indkørslen med mange flotte farver hele vejen op langs indkørslen.

Haven:

Inde i selve haven, som ligger på den anden side af huset, er det ikke ligefrem en traditionel villahave med græsplænen man ser. Græs er nemlig helt valgt fra i haven. Jørn siger, han egentligt godt kan lide græs, den grønne pause det giver op imod bedene, og den ro den grønne farve giver til vores sind. Men han blev træt af at slå det. Slet og ret. Endeløst, kontinuerligt arbejde, som man aldrig bliver færdig med, det er bare ikke særligt tilfredsstillende, så det var ikke lige frem ynglings beskæftigelsen. Og det tog jo tid fra alle de andre ting han gerne ville med haven. Derfor  tog han på et tidspunkt konsekvensen, og lagde pigstensbelægning på alle stierne rundt i haven. Det har nu ligget der 27-28 år, og de har ikke fortrudt det ét eneste sekund siden.

Bedene var allerede i forvejen omkranset med sten, for at holde formen på bedene og have nogenlunde styr på græsset. De ligger der endnu, men bed og pigstensbelægning flyder nu mere sammen.

Jørn stammer meget op. Det gør han både fordi han synes det er pænt, men i høj grad også fordi, han vil skabe plads til andre ting under træer og buske.  Buske og træer der er blevet for store beskæres eller stammes ligeledes op. Lidt af gangen for at prøve sig frem. Så går han på afstand, og tilbage og klipper lidt igen. Man skal huske man ikke har travlt når man klipper og stammer op. Hvis det slet ikke dur, kan man altid vælge alligevel at fælde eller grave op. Men så har man da prøvet at gøre forsøget på at bevare.

Jørn gør en dyd ud af, at der er balance imellem sten og planter. Han ser dem som hinandens kontraster. Hårde sten, med skarpe kanter og bløde (tuer) med plantemateriale. Der skal være balance imellem antal og placering imellem planter og sten, så det bliver harmonisk.  Og så skal det se naturligt ud. Et stendige, der er nybygget og også ser sådan ud, ser kunstigt ud i Jørns øjne. Når det falder lidt sammen, bliver det mere malerisk, i pagt med naturen.  Ud over små stendiger til at afgrænse bede med, bruger Jørn også klyner til at bygge især surbundsbede op i højden. Der kommer efterhånden til at gro mos og lag på dem, hvilket bidrager til det naturlige look.

Når Jørn plante nyt, eller flytter rundt på planter, sørger han altid for at plante tæt. Når jorden er dækket af planter, finder ukrudt ikke så let vej, som hvis jorden er bar og nyrevet. I naturen er jorden aldrig bar, men altid dækket af planter. Hvis haven skal se naturlig ud, og især hvis man vil have en have der ikke er alt for besværlig, at holde fri for ukrudt gælder det derfor om at efterligne naturen og dække jorden med planter man selv har valgt. Det er faktisk også bedre for jordens mikroorganismer, når jorden er dækket, ligesom næringssalte ikke regnes ud af jorden, fordi planternes rødder holder på dem. Da Jørn har været konsekvent med at plante ud fra dette princip, ser man ham så at sige aldrig gå rundt i sin have med en kultivator, for den kan simpelthen ikke komme til imellem alle bunddække planterne. I stedet går Jørn og Inger meget tur i deres have, og så hiver de en tot ukrudt op hist og her, når de ser det.

Der er ikke så mange blomster i Jørn og Ingers have, der er dog enkelte ind imellem, fx rhododendron og rosen Raubritter, som de bruger som en lille slyngrose. Når man bruger Raubritter til at slynge op af en stolpe eller et træ, får hun bare ben. Da de ikke er så kønne, har hun fået en fodpose af buksbom, hasselurt og prydgræs.


Et andet sted i haven har Jørn en gruppe opstammede Contoneaster (dværgmispel). De er blevet kugleklippede, som om de var buksbom, hvilket de på billeder også godt kunne ligne ved første øjekast. Jørn viste dog billeder af disse opstammede contoneaster fra forårshaven, hvor de stod dækket af små hvide blomster, og fra efterårshaven, hvor de var dækket af små røde bær. Altså var der mange flere haveoplevelser med dem, end der ville ha’ været, hvis det havde været buksbom. Der er endda yderligere plus ved disse opstammede contoneaster, da de både er billigere at anskaffe end buksbom, og de har ikke samme risiko for at blive angrebet af svamp og dø, sådan som buksbom har i disse år. Jeg kan forestille mig, vi kan komme til at se mange flere contoneaster planter rundt omkring i de danske haver i de kommende år. Jeg lod også mærke til, at Marianne Munk i Troldkær havde lignende små contoneastertræer, da Helle Blomsterhatten og jeg var dernede for et par uger siden.

I jørn og Ingers have har de runde former i den opstammede gruppe af contoneaster fået en baggrund af en firkantet buksbom. Igen kontraster der mødes. Runde former mod skarpe kanter.

 

På samme måde har Jørn et andet sted i haven, valgt at placere nogle klippede kugler med skarpe sten som kontrast, og sammen med denne komposition, havde han plantet en Himalayaceder som overstander. Den er nu blevet gravet op og flyttet et andet sted hen, og der er plantet noget nyt i stedet for. Sådan er det med haver. De er ikke bare et lærred, som man maler på. Haven udvikler sig, og planterne gror, så derfor er det et mere levende lærred man har at gøre med i haven, når man ”maler med planter”. Men det er netop med til at gøre det ekstra sjovt og spændende, at planterne har deres eget liv, og nogle gange også har deres helt egen vilje.

Engang har Jørn gjort sig et, nok i manges øjne, lidt skørt eksperiment. Han har plantet en rhododendron i og kontinuerligt klippet den, så den blev tæt og helt skarp FIRKANTET! Det gjorde han med den sort der hedder Scarlet Wonder, der ifølge Jørn er den bedste røde rhododendronsort. I foråret stod den hvert år med sine smukke knaldrøde blomster, men resten af året stod den jo og var flot stedsegrøn. Rhododendron tåler sagtens denne behandling, da rhododendron jo tåler end dog ret hård beskæring. Der skete dog igen det, at haven udviklede sig, efterhånden, som planterne voksede sig større. Ikke så meget rhododendronen, som jo holdt formen, men træerne omkring den var blevet så store, at de skyggede for meget, til at den kunne trives ordentligt på det pågældende sted. Rhododendron kræver nemmelig lys med vandrende skygge for at kunne trives. Den blev derfor gravet op og flyttet til et andet sted i haven. Det er nemlig sådan med rhododendron, at man sagtens kan flytte selv meget gamle rhododendroner. De har nemlig meget øverligt liggende rødder, så det er til at have med at gøre. Man skal selvfølgelig huske at vande planten meget indtil den har etableret sig godt igen. Rhododendron er i øvrigt også meget tørstige planter, så det kan ofte være en god idé at vande dem i tørre perioder i hele vækstsæsonen.

I dag står der en taks, som er klippet på samme måde til en stor firkantet klos. Den er selvfølgelig mere skarp og præcis og så tåler taks jo også en del skygge.

I Jørn og Ingers have er der også en urtehave med højbede. Den er en krydderhave, hvor der også er plantet blomster. Det er blevet til en meget malerisk portagerhave. Fx er der i nogle af højbedene blevet planter et mønster af salat og tagetes, og af cypresurt, salat og stolt kavaler, som dog viste sig at blive alt for store. Så har man prøvet dét eksperiment, man må jo prøve sig frem. Kun fantasien sætter jo grænser.


I et andet af højbedene har Jørn plantet en lille mini barokhave. En opstammet og kugleklippet buksbom i midten. Hver gang han har klippet buksbom har han lavet stiklinger. ”Buksbom er så nem at lave stiklinger af, så hver gang du laver 75 planter, får du 125 planter ud af det”!, påstår Jørns gode ven. Helle og jeg snakkede om, at vi har begge forsøgt os med buksbom stiklinger uden det helt store held. Men det skyldes måske, at vi har passet for godt på de små. Jørn fortæller, at han lader dem stå ude under en busk fra de bliver lavet, hele vinteren, uanset hvor kold, og helt indtil foråret, hvor de har haft rødder nok til at blive plantet ud i haven. Desværre er buksbom i stor risiko for at blive angrebet af svamp i disse år. Det gælder dog mest nye planter, som man køber til haven. Det pokkers ved dette er så bare, at deres svampesporer også smitter de andre buksbom i haven. Jørn håber han kan holde svampen fra havelågen, netop ved at lave sine egne stiklinger. Mange steder har man erstattet buksbom med taks, men den er nu også begyndt at få problemer med en svampespore, som smitter. Taks er ikke så nemme at lave stiklinger af, så her kan det være vanskeligt at bruge samme strategi.


Jørn minder om, at man skal huske, at haven ikke kun er til at arbejde i. Den må ikke blive en stressfaktor. Man skal huske at give sig tid til at nyde. Derfor er der mange siddepladser rundt i haven, hvor familien sidder meget og sanser. De har fx en morgenterrasse, hvor de nyder at sidde og sanse haven, alle duftene, farverne, høre hvordan det summer om ørene på dem, og nyde fuglesangen. Der er nemlig altid meget liv i en have med mange planter. De giver føde og skjulesteder til alverdens fugle og insekter.

Et sted i haven har Jørn placeret en gammel møllesten. Her syntes Jørn det var oplagt, at plante noget i hullet i midten, hvorfor han har plantet en opstammet og kugleklippet buksbom. Sten med skarpe kanter karakter giver karakter og kontrast til det runde. Når Jørn laver en ny sammensætning af planter og sten i haven, ser han det an, både tæt på og længere væk fra. På den måde vurderer han om kompositionen harmonerer.

Jørn arbejder meget med tekstur, form og farve, når han arbejder i haven. Han tænker meget kontrasterne ind. Fx klippet og præcist sammen med frodigt og frit.

En dag, hvor Jørn arbejde i haven tæt på plankeværket, kom han til at gå og løfte sådan lidt op i det efeu, der groede op af plankeværket. Pludselig fik han en ny idé: han lavede et lille lysthus, eller en løvhytte ud af to stolper, som blev forbundet til plankeværket med et tag. Inde i lysthuset, placerede han en bænk. Her fra er der en anden vinkel ud i haven og igen nævner Jørn vigtigheden af, at give sig tid til også bare at være i haven. Sidde stille og bare nyde haven uden absolut at skulle noget. Jeg synes man fornemmede, at han i lige så høj grad sagde det, for at huske sig selv på det. Hans have bærer i hvert fald ikke meget præg af, at ting bliver udsat.

Når der ikke er en stor græsplæne i have, til at samle det hele, er det vigtigt der stadig er nogle store (grønne) flader, der giver pauser. I Jørn og Ingers have, har Jørn fx brugt store klippede taksfirkanter, som øjet kan finde hvile på, og så man kan slappe af.

Grøn farve virker beroligende på det menneskelige sind. Det er i øvrigt meget oppe i tiden med terapihaver. Men Jørn mener nok, at alle havemennesker vil kunne bekræfte, at naturen, haver og havearbejde til en hver tid mindsker stress og heler sindet. Har man en dag, hvor man er trist, bekymret eller ked af det, er det altid en lise at gå ud i haven. Afhængig af hvad man magter, kan man enten sidde stille og bare være, eller man kan mere eller mindre arbejde derude. Uanset får man det bedre af, at opholde sig derude. Men uanset om man er syg eller rask, er det vigtigt at tage sig tid til, at sidde ned og nyde. Man kan og skal ikke arbejde altid. Haven skal være planlagt sådan, at man kan tillade sig at tage sig tid til fred og ro. Ellers kan haven i sig selv blive en stressfaktor. Man kan jo altid lave noget i haven. Men det er vigtigt, at kunne sige pyt og bare sidde sig ned og slappe af. Hvad er det ellers ved, at have lavet en flot have, hvis man ikke også nyder resultatet og får fyldt batterierne op, inden vinteren.

Rundt omkring i Jørn og Ingers have, er der mange fuglebade eller sten med huller i, til glæde for mange fugle, insekter og pader. Det har parret meget fornøjelse af.

Her i efteråret, hvor der er løvfald, kommer buske og træers stamme og krone til syne. Det er det perfekte tidspunkt til at stamme op og til, at vurdere kronens tæthed og struktur. Når man skal stamme op og tynde ud, gælder der kun æstetiske regler. Jørn synes træer ser mest levende ud med asymmetriske grene.

Jørn kan godt lide at klippe og forme træer, og han kan også godt lide at dyrke træer i krukker, som små bonsaitræer. Han fortalte, at hvis man kigger godt efter, kan man faktisk også finde nogle gange se, at naturen også af og til former træerne i bonsaiformer. Her havde Jørn et billede af et kæmpe stort træ, der groede nærmest sidelæns ud af en skrænt ned mod en strand. Det så ud som om træet kunne vælte ned i hvert sekund det skulle være.

Når Jørn former bonsaitræer, bruger han en bambusstok, barduner og noget kobbertråd til at sno om de grene der skal bøjes i en bestemt retning. Kobbertråd er mere blødt og bøjeligt end tyk ståltråd, desuden kniber han ¾ af skuddene, for på den måde at forme træet. Almindelige bøgehække planter, som jo i fri dressur kan blive til store træer, kan man plante i en krukke og forme til små bonsaitræer.

Til at beskære haven træer og buske, bruger Jørn alt fra almindelig køkkensaks, til almindelig hækkesaks og en lille elektrisk hækkesaks på batteri. Desuden bruger han en grensaks med teleskopskaft, til at klippe én gren af gangen på de store træer.

Et sted i haven har Jørn opstammet en Diamant Azalea, ligesom han også har opstammet en rhododendron og en småbladet syren andre steder i haven.

Når Jørn laver buksbom stiklinger, bruger han spagnum blandet med groft sand. Jorden skal være fugtig, men ikke drivende våd. Stiklingerne stilles i skyggen et beskyttet sted, fx under nogle store buske. Her skal de stå hele vinteren over.

Jørn opfordrer til, at du lærer dit ukrudt at kende. Engang fandt han nemlig et lille selvsået taksskud. Det er sandsynligvis en fugl, der har tabt et taksbær. Nu er der gået 10-15 år og i dag er det et lille opstammet træ.

Der findes også andre former for taks, end den mest almindeligt kendte taks. Der findes fx Taks Taxus Cristata, som er har bløde og mørke nåle.

En takshæk kan klippes helt vildt utroligt tynd. Jørn viste billeder fra en have i Silkeborg, som Helge Petersen har designet. Her var en ældre takshæk, som var omkring 1,3 meter høj, at dømme ud fra billedet, og måske 15 cm bred.  

Hvis man kan lide mos, men har for meget lys i sin have, findes der noget der hedder Selum Lydium, som ligner mos, men som kræver en solrig placering.

Jørn har opstammet sin troldhassel, så det er blevet som et lille træ, med den karakteristiske troldhasselkrone.

I stedet for klippede buksbomkugler, kan man bruge kugletuja eller kuglecypres, som man ikke behøver at klippe, for at de kan bevare den kuglerunde form. Man kan også bruge myrtebladet gedeblad i stedet for buksbom.

På billeder fra en have Jørn havde besøgt, så vi et billede af en pilebladet pære, som var klippet som en firkantet søjle. Sådan havde jeg ikke lige forestillet mig, at man kunne bruge den plante. Men kun fantasien sætter altså grænser for, hvad og hvordan man kan formklippe sin have.

I en have i England havde Jørn taget et billede af en fontæne på en mur, som nærmest var rammet inde af to firkantede buksbomsøjler, hvor der var formet en rund bold på toppen af hver søjle. I bunden af kompositionen under fontænen, var der plantet hosta fra den ene søjle til den anden.

De opstammede Contoneaster bliver støttet af en bambuspind/stok. De hvide blomster som viser sig i maj og juni tiltrækker et hav af summende bier og andre insekter. De røde bær kan fuglene åbenbart ikke li’, så de bliver siddende hen over hele vinteren. Desuden er Contoneaster helt stedsegrønne og har meget små blade. I stedet for bare at stamme sine Contoneaster op med en enkelt kugle i toppen, kan man også stamme den op med 3 kugler, altså en ved jorden, en i midten og en i toppen.

Man kan låne elementer i renæssancehaverne. Fx ens buksbom i ens lerkrukker, eller man kan bruge en enkelt til blikfang. Det er slet ikke noget nyt, det der med at formklippe sin have. I 15-1600 tallets var det de formklippede haver der blev dyrket rundt omkring i Europa. Dengang var det en magtdemonstration, som blev brugt på de store herregårde og slotte, hvor man med meget formklippede haver kunne vise, at man havde råd til en stor skare af gartneransatte. Hvis man kan lide barokhaver, vil Jørn anbefale, at man rejser en tur sydpå, da der længere nede i Europa er bevaret en del renæssancehaver. Her hjemme blev stort set alle renæssancehaver nedlagt i 1700 tallet og afløst af den mere naturligt inspirerede landskabshave. Her hjemme har G. N. Brandt lavet en geometrisk klippet have, som ligger lige ved siden af Gåsetårnet i Vordingborg. En anden meget kendt havearkitekt C. Th. Sørensen har designet den Geometriske have i Herning, som også er et besøg værd.

Klippede former, både kugler, pyramider og spiraler osv. giver ro, selv i et vildt staudebed.

Brogetbladet benved.

Bonsaiklippet blålig Enebær med små kugler for enden af grenene.

Liguster er også fremragende at formklippe. Det er faktisk derfor de er så populære som hækplanter. Men ud over at klippe dem som hæk, kan man også klippe store kugler eller blokke ud af dem. Planterne gror dog noget hurtigere end buksbom, så man må regne med at skulle ud med beskære saksen lidt mere, hvis man vil holde formen skarp.

Alt i alt, var det et meget inspirerende foredrag, krydret med rigtig mange utroligt flotte billeder. Billeder som i øvrigt også kendetegner Jørns blog www.havetid.blogspot.com og www.haven-ved-hegnet-7.dk, som absolut er et besøg værd. Eller måske endnu bedre: Jørn og Inger holder åben have den 25.-26. maj og den 15.-16. Juni 2013 alle dage kl. 10-17. Adressen er: Ved Hegnet 7, 8600 Silkeborg. De tager 10 kr. i entré og de sørger for der er kaffe på kanden.
I pausen var der auktion over et ret stort lauerbærtræ og en stor agave, og bagefter var der amerikansk lotteri. Først udloddede de tulipanløg og pinseløg, dem vandt vi ingen af. Så udloddede de efterårsblomstrende alpevioler. Jeg sagde til Helle, at sådan nogle gad jeg godt at vinde. Så vandt hun to lige da jeg havde sagt det, og så var jeg så heldig, at hun forærede mig den ene. På næste lod vandt jeg selv én, vist nok magen til, og så ved jeg ikke om det var så pænt at beholde den fra Helle selv? (Det fik jeg lidt betænkeligheder med, efter jeg var kommet hjem). Men så vandt Helle en vinterblomstrende snebollebusk, og så blev jeg jo lidt misundelig igen, for hvem kan ikke bruge blomstrende buske i vinterhalvåret? Nå, men vi endte i hvert fald med begge to at gå glade derfra igen, og vi kunne jo sige vi ses i morgen til hinanden, for vi skulle til foredrag med Laila Sølager i Jels allerede dagen efter....... men derfor kunne vi alligevel ikke helt finde ud af, at få snakket færdig ude på parkeringspladsen, selvom vi hundefrøs, og Helle skulle ellers skynde sig hjem på det lille hus! Vi skulle jo lige ha' vendt verdenssituationen og især vores kommende tur over til Jas Roser på fyn, hvor vi vil over og ruineres nu på søndag:-)
Billederne har jeg lånt fra Jørns blog, men der er MANGE flere billeder du skal unde dig selv at se på hans egen blog.

 

 

 

 

 

mandag den 22. oktober 2012

Foredrag med Nina Ewald. Design din have (med roser og andet godt)



Jeg fulgtes med Tim Skovrup og havde aftalt at mødes med Helle fra Blomsterhatten dernede.

Netop ankommet fik jeg øje på Marianne Munk, og sagde selvfølgelig ”hej Marianne”. Hun kunne godt kende mig, men kunne ikke placere hvor hun havde set mig før. Det kan jeg jo ikke bebrejde hende, for jeg har kun været til åben have hos hende en enkelt gang. (Marianne har en skøn have i Troldkær ved Jels, sydjylland. Den har været illustreret i magasinet Haven, i bogen Den Frodige Have med mere. Marianne har også fået opkaldt en rose efter sig. Fru Marianne Munk, hedder den. Se evt. mit indlæg fra i sommer om hendes have).

Jeg stillede mig op i køen for at betale. Ikke medlem af rosenselskabet - endnu. (Jeg har valgt at bruge pengene på planter, men det er selvfølgeligt lidt tosset at stå og betale ekstra gang efter gang, når man også gerne vil modtage deres blad og følge med i hvad de arrangerer af spændende arrangementer). Så må du tage et blad her, det hedder RosenNyt og udkommer 4 gange om året, sagde den venlige dame som tog imod entré. ”Tak, jeg kender den skam udmærket”, sagde jeg smilende. ”Ja, det gør du vel”, sagde en stemme. Og hvem var nu det? Jeg så op, og der stod Ernst Jensen, ”hej Ernst, tak for sidst”. Rigtig hyggeligt. Jo jo, der blev jeg skam genkendt. Det er ikke sådan med det, når man er konstant snakkende, rimeligt højrøstet og ofte højt grinende. Så får man jo nok gjort opmærksom på sig selv! J
 

Helle havde sat sig ved et af bordene og holdt nogle pladser til Tim og mig. Marianne Munk satte sig ved siden af mig.
 

 

Første halvdel af foredraget tog udgangspunkt i Nina Ewalds bog ”Design din have”, som hun har skrevet sammen med Birgitte Busch.

Når du planlægger din have, sparer du dig selv for meget tid, kræfter, penge, ærgrelser. Derfor kan det være en god idé at planlægge sin have, enten selv, eller sammen med en professionel havearkitekt.
 

Nina Ewald anbefaler, at man overvejer hvilke ønsker og behov man har. Hvordan er ens familiesammensætning. Har man fx børn og hund? Stiller det nogle bestemte krag til haven?

Derefter kan man søge inspiration i tv, bøger, på nettet, til foredrag, tage på haveshows/haveudstillinger, på planteskoler og i plantecentre.

Hjemme i haven kan man tage nogle billeder de steder, hvor man ønsker sig ændringer. Billederne foreslår Nina Ewald, at man ligger ved siden af hinanden, så de bliver til ét stort panoramabillede. Derefter foreslår Nina Ewald, at man lægger et stykke transparent stykke papir hen over billedet. (Jeg ville nok bruge en klar plastiklomme i stedet, hvis det var mig). Så kan man tegne oven på billedet, så det er nemt at forestille sig, hvordan det vil blive.
 

Brug en notesbog/havedagbog til at registrere alle dine bede på alle årstider. Det gør det nemmere at planlægge hvad der vil være smartest at plante, når man kan se hvornår på året der mangler noget, og man kan læse sig frem til, hvad det skal stå sammen med i bedet.
 

Det kan også være en god idé, at tage billeder af bedene, og printe dem ud i sort/hvid. Når billederne er i sort/hvid, kan man frem for farver koncentrere sig om former, strukturer, højder og bladformer. Man kan rette sine digitale billeder til, at være sort/hvid på computeren, eller man kan kopiere sit billede i sort/hvid, så koster det ikke mange håndøre.


Nina Ewald bruger i det hele taget sit kamera meget. Hun har det bl.a. også med sig på plantemarkeder og i havecenteret (samt til åben have). Her tager hun billeder af det hun falder for, samt et billede af etiketten, så hun kan huske hvad planten hedder. Hvis planten ikke har en etiket, skriver hun det selv på en seddel, og fotograferer den. Desuden tager hun et billede af hvor hun var henne da hun fotograferede planten. Når hun kommer hjem kan hun således bedre vurdere om planten passer ind i en sammenhæng, og det er nemt at finde frem til planten igen, hvis hun beslutter sig for, at det er en plante hun vil købe.
 

Når man designer sin have, er det en god idé også, at overveje husets stil. Hvordan vil haven klæde huset bedst? Hvilken havestil kan man lide, vil det passe sammen med huset? Hvilke materialer er brugt i huset, er det gode gedigne materialer, vil det sandsynligvis også se bedst ud med materialer med en vis tyngde i haven. Hvilke farver er der, og hvad ville se flot ud sammen med? Hvordan ser kvarteret ud som helhed? Er der harmoni imellem hus og have, eller hvad kan man gøre for at skabe det?
 

Lige som inde i et hus, kan man sige, at en have har gulv, vægge og loft.

Havens loft: Træer, fast overdækket terrasse, solsejl, pavillon.

Træer er ofte meget udskældte, fordi de kaster skygge, men Nina Ewald fortæller, at selv et stort træ ikke altid kaster skygge. Solen bevæger sig nemlig ikke kun fra øst til vest, det er også forskelligt, hvor højt på himmelen den står.  Hun foreslår derfor man i stedet prøver at se træer som et stort plus. Træer skærmer for solen og filtrerer lyset på en varm sommerdag. De giver læ og ly. De holder på varmen, giver intimitet i haven, hindrer indsyn oppefra (hvilket er en kæmpemæssig fordel, hvis man har er fleretageejendom som nabo. Desuden definerer træer havens rum.


Havens vægge: Hække, mure og buske udgør havens vægge.

Væggene indhegner haven, hindrer indsyn, kan skjule en grim udsigt eller baggrund og opdele haven i rum. På grund af de mange forskellige former for materialer man kan bruge til havens vægge, er det også meget forskellige udtryk man kan få i havens vægge. Man kan fx bruge en tæt hæk til at skjule noget, eller man kan bruge en mere transparent hæk, hvis man vil pirre nysgerrigheden.

Hvis man har en lang, smal have, foreslår Nina Ewald, at man planter nogle hække på tværs.  Har man derimod en kort og bred have, kan man fx plante nogle mindre hække rundt om siddepladserne.
 

Havens gulv: græs, belægninger og beplantninger.

Den faste belægning forbinder hus og have, opholdspladser og gangarealer med hinanden. Belægningen kan have en meget dekorativ værdi. Man kan fx kombinere forskellige typer belægning, ligge fliser i et flot mønster eller andet.

Der er mange forskellige muligheder man kan overveje for havens gulv. Skal det fx være:

·         Bløde eller hårde materialer?

·         Glatte eller ru?

·         Blanke eller matte?

·         Varme eller kolde? (træterrasse eller terrasse med belægningssten)

Materialerne påvirker vores sanser forskelligt. En grussti knaser fx når du går på den.

Som dekoration, kan man også vælge at bryde sin belægning, så man får felter med beplantning.

Beplantning kan både have en praktisk og en dekorativ virkning. Den kan fx hindre indsyn eller kamuflere støj. Fx ved hjælp af raslende blade, ligesom man i øvrigt kan bruge rislende vand og opnå samme virkning.

 
Beplantningen har også designmæssig virkning, da det vil lede øjet i en bestemt retning, ligesom beplantningen også kan bestemme farten man går i, når man går en tur igennem haven. Vil man fx have man skal gå langsomt, kan det være et trick, at plante en (lav) hæk på tværs af et bed.

Farve/tekstur:

Former: Blomsters løv kan være meget forskelligt, der kan være græslignende blade, runde blade, store blade, små blade osv. Selve blomsterne kan være spir, knopper, skærme eller knapper. Ind imellem blomsterne kan man plante fyld, som Nina Ewald kaldte det, altså bunddækkende planter, som fx hosta.

 Huset, haven og havemøblerne er også alt sammen former. Formerne spiller sammen, og udgør til sammen et bestemt udtryk i haven. Former kan også have flere forskellige udtryk. Buksbom er et eksempel på en form, der kan have mange forskellige udtryk.

 
 Teksturen i haven er også forskellig. Der kan være noget stikkende, noget blødt, noget hårdt osv. i form af forskellige planter og materialer. Der er fx stor forskel på træmøbler, kurvemøbler og granitmøbler.


Farvecirklen:

Når man skal planlægge sin have er det en stor fordel, at kende farvecirklen. Farvecirklen består af 3 grundfarver. Rød, blå og gul. Alle andre farver kan blandes af disse 3 farver. Nina Ewald kom ikke ind på sort og hvid denne aften, og det er fordi sort og hvid rent faktisk ikke er farver, men lys og skygge. Blander du rød og blå, får du lilla, violet, purpur. Blander du blå og gul får du forskellige grønne nuancer. Blandes rød og gul bliver det orange. Så er der noget med farvemætheden, men det kom Nina Ewald heller ikke ind på. Hun havde nok en tro på, at alle kender farvecirklen, mere eller mindre.

Det Nina Ewald ville illustrere med farvecirklen var, hvilke kombinationsmuligheder man har med farverne i haven, og hvor forskellige udtryk man kan dyrke, afhængig af hvilke dele af farvecirklen man vælger at arbejde med i haven.

Man kan fx vælge at bruge alle 3 grundfarver i sit blomsterbed. Så får det et broget/flimret og optimistisk udtryk. Her vil jeg tilføje, at det efter min smag ville være pænes med nogenlunde samme farvemæthed, så de farvemættede planter ikke kommer til at stjæle al opmærksomheden fra de mere sarte pasteller. Med mindre det er det man ønsker. Man kan måske også overveje en lille overvægt af den ene af farverne, for at skabe mere ro i sit bed, men det er nok igen en smagssag.

Man kan også vælge at gå helt over i den anden grøft, og kun arbejde med én enkelt farve, eller nært beslægtede farver.

Man kan arbejde med komplementærfarver. Det kan være meget dramatisk og livligt. Her nævnte Nina Ewald, at det vil være bedst med en overvægt af den ene farve, for at undgå et rodet udtryk.

Endelig kan man vælge, at arbejde med et større udsnit af farvecirklen.

Der er mange farver der skal spille sammen i haven, ikke kun blomsterfarver, men også farver på hus, hegn, havemøbler, krukker, højbede og pergolaer/klatrestativer.


Stilen skal passe sammen, for at kunne danne et harmonisk hele. Hvis man tænker sig om, og planlægger grundigt, inden man griber spaden og motorsaven, kan man sagtens skabe sin drømmehave med plads til fx roser, samtidig med der er plads til dyr, børn og forskellige aktiviteter.

Så var der pauser. Snakken gik lystigt, det var tydeligt vi ikke var det eneste bord, hvor vi var flere der kendte hinanden.

Så var der amerikansk lotteri. Vi sad ikke ved det rigtige bord. Vi vandt ingenting, ingen af os. Ved bordet ved siden af, løb de næsten af med alle gevinsterne, så de blev helt flove til sidst, fordi det bare blev ved.

Bagefter var der årsmøde. Det tog ca. 3 minutter og gik ud på, at de skulle bruge 3 frivillige til at hjælpe med at planlægge arrangementer i den kommende sæson. Marianne Munk mente bestemt det lige ville være noget for mig. Det ville det sikkert også, men jeg havde mine betænkeligheder, fordi jeg skal humpe rundt på krykker i 3 måneder, så jeg vil jo nok ikke kunne holde ud, at skulle sidde til møde i lang tid, eller selv være i stand til at køre bil i den periode. Det mente Marianne var en dårlig undskyldning, som der sikkert kunne findes en løsning på, så det endte med jeg meldte mig som den 3. person.  Det havde Tim og Helle ikke lige set komme, så der tog jeg fuldstændig fusen på dem. Jeg havde nok også selv regnet med jeg skulle stille op i haveforeningen hjemme i Rødding, men det kan jeg jo altid gøre en anden gang så. Nu lige vil jeg glæde mig til at involvere mig i denne her skønne rosenkreds. I mellemtiden er jeg selvfølgelig blevet medlem. Jeg skyndte mig at melde mig ind online, allerede samme aften. Da jeg dagen efter fortalte mine piger jeg havde påtaget mig en ny opgave, sagde min yngste pige Simone på 7 år: ”ej mor, skal du så til at af sted endnu flere aftener nu”? Hun vil gerne vide mor er hjemme, selvom hun bare skal sove. Camilla på 9 år derimod sagde: ” Nøj, hvor det lyder spændende, det vil jeg også gerne, når jeg bliver voksen…… Mor, jeg vil også gerne ha’ min egen haveblog, men det skal være nu, det skal ikke først være når jeg bliver voksen”. Jeg gad godt vide hvad hun har tænkt sig at bruge den til, men det er da utroligt sjovt, at jeg i den grad har fået smittet hende med havebacillen. 

 

Efter pausen viste Nina Ewald billeder fra Boschendal i Sydafrika, hvor hun lige havde været nede. www.boschendal.com Boschendal er en vingård med en overdådig rosenhave uden sidestykke.

Desuden viste hun billeder fra Jette Frölichs have, Marie-Louise Veber Paustians frodige have og sin egen have.

Jette Frölichs have:

Jette Fröelichs have er rendyrket rosenromantik. Hun har ikke haft hjælp af en anlægsgartner eller havearkitekt, men selv anlagt haven.

Vi så billeder fra Jette Fröelichs have. Hun havde bl.a. en formel Fransk inspireret have med lave buksbomhække omkring nogle roser og storkenæb i bunden. Desuden havde hun et stort gammelt kastanjetræ, som egentligt var alt for stort til den lille gårdhave den stod i. Som et forsøg har Jette Fröelich forsøgt at styne den, og det har hun gjort med et usandsynligt vellykket resultat, at dømme ud fra billedet så det i hvert fald rigtig godt ud.

Jette Fröelich køber sine roser hos Rosenposten og hos Ellen Lykke, men hun køber også roser med hjem fra haverejser til England, hvor hun i øvrigt gerne følges med sin gode ven Claus Dalby. Nina Ewald fortalte, at hun selv hellere skriver sortsnavnet ned, og køber roserne her hjemme i Danmark. Det gør hun fordi de danske roser er podet på grundstammer, der er beregnet til at kunne klare det danske klima, og det kan man ikke altid regne med er tilfældet, når man køber sine roser et sted, hvor de har et lidt mildere klima end vores er.

Jette Fröelichs ynglings roser er ifølge Nina Ewald:

Jaques Cartier

Maidens Blush

Burbon Queen

Alba Maxima (kendt fra Krøyers Skagen- maleri)

Venusta Pendula, som er en overdådig hvid slyngrose.

Jette Fröelich holder jævnligt åben have, hvor man kan få guidede ture rundt i haven, hjemmebag og se hendes atelier. Se også www.jettefröelichshave.dk. Du kan desuden læse om Jette Fröelichs drivhus i Claus Dalbys bog ”Drivhusdrømme”.
 

 
Per og Marie-Louise Veber Paustians frodige have, har jeg selv tidligere lavet et indlæg om. Den er også flot illustreret i Marie-Louises inspirerende bog ”Den frodige have” Desuden kan man læse om hendes haveliv på hendes blog www.denfrodigehave.blogspot.com. Marie-Louise er desuden indehaver af internetbutikken MP Havedesign, som kan findes på adressen www.mphavedesign.dk

På et af billederne fra ”den frodige have” var der nogle store flotte riddersporer. Helle sagde, at så store og flotte blev hendes riddersporer aldrig. Jeg fortalte, at jeg havde købt en ridderspore til plantemarked i Kolding Grundlovsdag. Den blev 10-15 cm høj, og sneglene var så vilde med den, så jeg har brugt mængder af feromol, bare for at holde liv i den. Sølle har det været. Marianne Munk spurgte, om jeg kendte den efterårsblomstrende sort af stormhat. Det gjorde jeg ikke, kun et par af de sommerblomstrende sorter. Så sagde Marianne, at hun simpelthen bare havde så mange af de efterårsblomstrende stormhat, så de trængte til at blive delt og tyndet ud. Det er ellers skønt med blå blomster også her i efteråret, blev vi enige om. Det er ikke den farve der er mest af nu. Så det endte med Jeg fik en invitation til at kigge ud fredag formiddag. Jeg spurgte om jeg måtte tage Helle med, og hun skulle også være velkommen.
 

Nå, men tilbage til foredraget.

Nina Ewald selv bor på en hjørnegrund.

For at sikre udsynet, for de bilister der skal orientere sig, skærer hækken tværs hen over hjørnet, således at der uden foran hækken blev efterladt et tomt hjørne, hvor kommunen havde græs. Stykket blev flittigt benyttet som hundetoilet, men tjente ellers ikke noget formål, og var i øvrigt altid grimt at se på. Nina Ewald og hendes mand blev frygteligt trætte af, at se på det her hæslige hjørne, så de besluttede, at gå op på kommunens tekniske forvaltning og argumentere for at få lov til at plante nogle lave buskroser på stedet. De var ikke umiddelbart nemme at få til at give dem lov, men det lykkedes dog til sidst, efter mange ivrige argumenter. Marianne Munk, som jeg jo sad ved siden af, hviskede ”Det er næsten også det jeg har gjort, men jeg plantede da bare, uden at spørge kommunen”. ”Det havde jeg da også bare gjort”, svarede jeg.
 

Men resultatet blev flot. Nu gror der Jaques Cartier, som er hårdføre og robuste roser. En enkelt gang har der været en fulderik, der har været væltet ind over dem, uden de tog synderligt skade af det. Efter første blomstring klipper Nina Ewalds mand roserne med en hækkesaks. Det har roserne tilsyneladende været tilfredse med. Nina og hendes mand var blevet enige om, at hvis det gik helt galt, kunne de altid give de kommunale gartnere skylden for ikke at have forstand på roser! J

I Nina Ewalds have er der altid noget der blomstrer og giver farve til haven.
 

Der er rhododendron, prydløg, sporebaldrian, akelejer, og roser i lange baner. Desuden har de en køkkenhave og egne bier, så bestøvningen er i hvert fald sikret i haven.
 

Nina og hendes mand bor ikke alene. Familien tæller også to store New Foundlænder hunde. De mente helt bestemt, at køkkenhaven var anlagt til, at de kunne grave i den. Det kom der ikke mange grøntsager ud af. Det endte med, at Nina og manden blev så trætte af alt deres graven, at de opgav at skælde ud, og i stedet opsatte de et lille hvidmalet stakit rundt om køkkenhaven, med en låge i, omkranset af en rosenportal. Uden det egentligt var helt planlagt fra starten af, har ændringen betydet et nyt haverum, et stakit og en portal der drager øjet og pirrer nysgerrigheden.

I haven er der desuden en træbænk, som er blevet pakket ind i sit eget lille ”lysthus”. Hen over lysthuset slynger rosen ”Venusta Pendula” sig frodigt. Bænken og lysthuset har en hæk i ryggen, som markerer skel ind imod naboen.  Alligevel har de fået lov til at klippe toppen af hækken, så den følger spidsen af lysthusets tag.
 

Et andet sted i haven har Nina Ewald og manden lavet en form for hattehylde på en væg, hvorpå en slyngrose finder hvile oppe i højden.
 

Nina Ewald har mange roser i sin have ud over Jaques Cartier ude foran. Der er bl. a.:

Constance Spry

American Pillar

Venusta Pendula

Louise Odier, som dufter dejligt.

Westerland

Alchymist, som blomstrer I 5-6 uger.

Aicha
 

Tuscany Superb, som har en kraftig duft og danner rodskud, som er nemme at fjerne, og som man kan sælge eller forære væk.

William Lobb

Clair Renæssance

Eden Rose/Willestrup

Rose de Rescht

Piere de Ronsard

En rosenbue med slyngrosen Bonfire, som man tydeligt kunne fornemme at en stor del af publikum blev benovet over.

På P-pladsen fik jeg nogle planter læsset fra Helles bil over i min. Jeg havde også nogle dagliljer i brændt orange med, som jeg havde håbet på at få afsat. Det var lige før der ikke var plads til Tim for bare planter. Det var der heldigvis, så vi kunne fortsætte vores snak fra turen derned, da vi kørte hjem igen. Det er bare SÅ dejligt at være blevet blogger og det kammeratskab der er fulgt med J

Fredag formiddag stillede Helle og jeg i Mariannes have kl. 10. Vi fik en guidet tur i hendes skønne have i efterårsudgave. Der var stadig meget godt at se på, og hold nu op, hvor kunne vi være en hønsegård, sikken en hold snak vi fik. Helle og jeg fik begge en bid af Mariannes efterårsblomstrende, smukke, smukke stormhatte. Til gengæld havde jeg slæbt en stor klump asters med i den mest blålige farve, som jeg kunne finde i min have. Den blev Marianne heldigvis glad for. Helle havde taget nelliker med fra sit store stenbed, som hun lige har omlagt, fordi Marianne klagede over, at hos hende breder nellikerne sig ikke, selvom de ofte ser skønne ud sammen med roser hos så mange andre. Så det var jo oplagt at bytte med den. Jeg tror egentlig ikke Marianne havde regnet med at få noget i bytte. Hun virkede i hvert fald meget glædeligt overrasket. Så fik vi set alle de mange, mange forårsblomstrende løg, som hun havde købt, og som lå og ventede på at blive plantet ud i haven. Bagefter købte vi hver en rose, som Marianne ellers havde troet hun var brændt inde med, så nu fik hun to mindre hun skulle finde plads til i haven. Da vi troede, at vi skulle hjem af, spurgte hun om vi havde travlt, og det havde vi overhovedet ikke. Så blev vi inviteret indenfor, hvor vi bl.a. diskuterede Helles og mit rosenindkøb, som vi lige nu går og tumler med, hvad det egentligt er for nogle roser vi helt præcis vil købe. Vi ved begge to, at vi vil ha’ købt relativt mange dette efterår, men det er svært at vælge de få det jo i virkeligheden er, ud af det kæmpemæssige udvalg der findes. Til sidst så vi Mariannes samling af havebøger, som var meget imponerende. Vi var sikkert blevet længe endnu, hvis det ikke var fordi jeg skulle hjem og hente børn efter skoletid, for hold dog op, hvor vi bare havde gang i en skøn snak derude. Marianne mindede om, at vi skulle købe alle de roser vi kunne hos www.jasroser.dk, som ligger i Brenderup på Fyn. Han tager kun 50 kr. pr. stk. for alle roser. Det er også ham Marianne har roser i udvalg fra hver sommer, så hun kan sælge nogen, i øvrigt til samme pris, til de besøgende i hendes have. Læs mere om Mariannes have på min blog fra i sommer, og på www.troldkærkatteri.dk
Billederne har jeg lånt på internettet. Nina Ewald har selv været fotograf ved de fleste fotos.