Billederne er fra min egen have.
Amor står på min terrasse, omgivet af rosen "Raubritter", samt forskellige storkenæb. I sommer plantede jeg desuden Austin rosen "Royal Jubilee", så der stadig er kopformede rosenblomster, når "Raubritter" takker af. Amor rammer mig med sin pil hver gang jeg ser dette billede, og hver gang jeg kom i nærheden af ham i sommer, mens jeg havde dette flor:-)
Storkenæb er den aller smukkeste bund i haven, synes jeg. Her er det "Rozanne".
Roser eller andre blomster med besøg af insekter, er også meget romantisk i min optik. Jeg bruger ikke gift, så her er trygt for dem at være.
"Astride Briant" fylder godt rundt om stolpen på min pergola.
"Odysséy" er en af mine favoritter. Derfor står den også som fokuspunkt i det runde bed, så den er det første man ser gennem portalen.
Mine store piger er begyndt at passe nogle flotte arbejdsheste, hvoraf den ene hedder Odysséy. Der lærer de også at køre med hestevogn og spænde vognen på osv. Det er også meget nostalgisk..... ja, vel nærmest også lidt romantisk. Vi hentede fx juletræ med hestevogn. Det er vist ikke mange forundt i dag. Ud over de passer disse store, imponerende arbejdsheste, så går de også til ridning.
Se evt. De flotte arbejdsheste her:
https://www.facebook.com/DenDanskeKanon
Lyserøde roser er selvfølgelig et must i en romantisk have som min.
De er klart inbegrebet af romantik.
Denne slyngrose er en af mine favoritter. Den hedder "Concert", og det er en JAS har skaffet hjem til mig. Jeg har siden hørt fra andre, at han siger han ikke kender den, men den er virkelig værd at lede efter. Den er indlysende yndig, men den er også stedseblomstrende, hvis man er flittig til at nippe de visne roser af, og den vil gerne til vejrs, dog uden at være en gigant.
Stokroser er nostalgi og romantik for mig. Pigerne skal da have dejlige omgivelser at hoppe i.
Smukke liljer får jeg flere og flere af. De dufter berusende, så selvom de er smukke, må det være duften der er det allermest romantiske ved dem.
Sommerfuglebusk bliver romantisk pga. alle de smukke logerende den får. Hvis man klipper de afblomstrede blomsterstande af, remonterer busken igen og igen. Efter 1. september er det dog ved at være for sent, og der vil jeg anbefale man lader saksen ligge, for busken er så utrolig smuk med rim eller sne på de visne blomsterduske.
"White Cover" er stedseblomstrende, hvis man kontinuerligt fjerner visne blomsterbuketter.
"Winchester Cathedral" lige så.
Hvid Nellikerose, eller "White Grostendorst", sporter indimellem tilbage til en hel, eller som her en halv, lyserød variant. Nellikerose findes i øvrigt både i denne hvide, en lyserød og en helt rød udgave. Blomsterne ligner ikke bare nelliker, de har også cirka samme størrelse.
"Queen of Sweeden", "The Alnwich rose", "Geoff Hamilton", "Raubriiter", "Royal Jubilee" og andre kopformede roser taler særligt til mit hjerte.
"Raubritter" i selskab med uægte jasmin og Texensis klematissen "Princess Diana", som er en langsom starter, men som er helt vildt vidunderlig og bedårende lækker.
Raubritter har relativt små hoveder. Det gør den bare endnu mere bedårende. Den er en af mine absolutte favoritter, så derfor tror jeg godt I kan tåle at se den igen.
Samme planter igen...
Storkenæb. Jeg har så mange, og rigtig mange har jeg fået, så jeg har ikke styr på ret mange navne. Jeg har forsøgt at sætte navne på dem ud fra Birgitte Husted Bendtsens helt fantastiske bog om Storkenæb. Det viste sig desværre at være et kæmpe detektivarbejde, så det endte jeg med at opgive. Skidt pyt. De er noget nemmere at dele end roser, hvor navnet jo er mere nødvendigt at kende, hvis en havegæst bliver meget forelsket. Det sker jo..... kender også alt til det selv!
Flere storkenæb. Der er stor variation, og jeg har plantet mange forskellige tæt op af hinanden. Af og til sår de jo også sig selv. Så er det sjovt at se, når de små frøplanter springer ud, og jeg pludselig har fået en ny variant. Derfor skal man jo også luge selektivt, hvis den slags tiltaler ens havehjerte.
Rionettet mellem terrassen og trampolinen blev pænt dækket i sommer. I forgrunden er det "Rose de Rescht", der er ekstra romantisk pga. sin fantastiske, parfumerede duft. Den lyser flot op med sin klare farve, og når jeg nipper de afblomstrede hoveder af, er det lækkert at bruge kronbladene til en rosengelé, eller tørre dem til se. Man kan også kandicere dem, men det har jeg dog ikke prøvet..... endnu. Er man til den slags, har Nina Ewald skrevet en bog, der hedder "Rosenglæde" og Jane Schull har også skrevet en lille bitte bog, som hedder "Roser, Hårdføre skønheder". Der står selvfølgelig også andre ting i deres bøger, så har du ikke læst dem, så er de god underholdning. Især den sidste. Der er dog flere opskrifter i Nina Ewalds bog, som jeg husker det i hvert fald.
Ukendt hvid rose, som jeg har arvet. Her i selskab med Storkenæb "Rose Clair".
Slyngrose "Alexander Girault" er fantastisk. Den vil i den grad gerne i vejret og den er meget blomsterrig.
"Wrams Gunnarstorp" lige så.
"Burgundy Ice" i selskab med Storkenæb. Denne har jeg helt styr på. Den hedder Geranium pratense "plenum Violaceum".
"Odysséy" tåler også at blive vist frem endnu engang. Den er bare SÅ yndig.
Jeg har altid pragtsnerler i drivhuset om sommeren. Jeg bruger mit drivhus til at så og prikle, men også til at sidde og nyde en lidt blæsende eller småregnende sommerdag/efterårsdag med min te og gerne med en sød veninde.
