Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

onsdag den 21. oktober 2015

Forsøg med nyt layout


For at se om jeg kan vises større billeder på bloggen, har jeg forsøgt at følge Henriks anvisninger, helt uden Jacobs hjælp....... gad vide om det virker? Kan I overhovedet se billedet?!

Billedet er i øvrigt fra foråret lige omkring pinse.

torsdag den 15. oktober 2015

Hosta Hans og Helgas have


Lige så snart man kommer indenfor havelågen, falder mit blodtryk mærkbart, se med her hvorfor:




Der er flotte belægninger på forskellig vis rundt i haven. 



Herover står min mor. Jeg har aldrig før haft mine forældre med til åben have, men jeg har fortalt meget om haven til min far, som passer haver for andre, nu hvor han er pensionist...... han er dog langt fra så passioneret omkring haver som jeg. 


Hosta findes i så mange forskellige bladformer, størrelser og farver, så selvom der næsten ikke er andet, er der masser at se på. Kan I se hvorfor jeg går helt i zen?



Måske kender du allerede Hosta Hans og Helga. De står ofte rundt omkring på markeder.


Diskret fokus punkt.



Lidt græs og andre diskrete planter, er der enkelte steder også blevet plads til. 


Jeg bliver helt salig, bare af at se billederne, men det siger sig selv, at man skal opleve det selv, for rigtigt at få fornemmelsen i haven med. 








Da Hans og Helga overtog haven, ville de oprindeligt have haft roser, men de ville ikke trives.  Det bliver jeg jo helt glad for, så flot som haven har udviklet sig.
I starten var der dog mest oprydning, for der var væltet, ja nu kan jeg jo ikke huske hvor mange kubikmeter træ i haven, i orkanen i 1999, som de først "lige" måtte have fjernet.



Jeg har set haven nogle gange efterhånden, men jeg kan tåle at se den mange gange endnu. Den er en af de mest fascinerende haver jeg endnu har set...... selvom jeg er en blomsterpige. 




Her går min ældste datter Camilla.



Camilla igen.



I haven er der rigtig mange forskellige, spændende træer. Gingo Biloba, ægte tulipantræ, vandgrand og mange flere. Jeg glemmer dog at rette kameraet op, fordi jeg er så fokuseret på havens gulv. 





De er vandt til jævnligt at få besøg i haven. Denne aften er jeg kørt derud, fordi Vejen havekreds har arrangeret. Men man kan også ringe og aftale selv at komme en dag, ligesom de jævnligt får besøg af hele busser. 



I en del af haven er der også blevet plads til Rhododendron og Helleborus, men i foråret er haven især spændende pga. de mange forskellige Trillium og Anemoner, som Hans og Helga også samler på. 


På et tidspunkt kommer man til en lysning......


og en sø med en masse spændende "guf" omkring.


Herefter skifter haven fuldstændig karakter.


Denne aften dufter hele denne del af haven helt berusende af de mange liljer.


Camilla igen igen. Simone var også med, men hun fangede åbenbart ikke min kameralinse denne gang. 


Den blå her kender jeg vist ikke. 



Mine forældre. Gad vide hvad min far står og "pønser på", (tænker på). 


Havens planteskole var udvidet til cirka det dobbelte af hvad den plejer. 


Jeg tror de fleste købte noget denne aften.


Jeg faldt for denne, meget anderledes Hosta, der lyste sådan op, at den kaldte på mig. Den er meget gul i forhold til de andre, og blomsten er meget mørkere lilla, end normalt.


Men jeg syntes den var meget dyr og lod den derfor stå. Men jeg købte to andre......
Jeg var ikke engang kommet helt hjem, før jeg havde fortrudt. Hvorfor gav jeg to gange, (et par uger tidligere), stort set det samme beløb for en rose?! Den kan da ikke opformeres lige så nemt og meget, som en Hosta kan. .... Så nu har jeg aftalt med Hosta Hans, at jeg ringer eller mailer og aftaler en dag, så jeg kan komme ud og købe den, for den er da helt klart en "must have" plante til min have. 


Har du fået lyst til selv at besøge haven, er adressen:

Hans og Helga
Hafdrupvej 10
6580 Vamdrup 

Læs evt mere her: 

http://hostadanmark.dk/shop/
 (Hans og Helgas egen hjemmeside),

eller mit tidligere indlæg: 

http://ladromantikkenblomstre.blogspot.dk/2012/09/hosta-hans.html

Jeg håber 4.-5. gang er lykkens gang! Tak til alle jer der ikke har mistet tålmodigheden med mig endnu.