I sommerferien, var familien og jeg på ferie på Mors.
Det kom der mange have- og blomster relaterede billeder ud af, som jeg tog til bloggen.
Det kom der mange have- og blomster relaterede billeder ud af, som jeg tog til bloggen.
Så I har i den grad noget til gode!
Det vil jeg forsøge at rode bod på, i løbet af de kolde vintermåneder, hvor det meste havearbejde jo er armchair-gardening.
Jeg var også på Mors sidste sommer, men kun for en meget kort bemærkning, fordi der var blogtræf i Tante Grøns vidunderlige have. Denne gang var jeg på Mors en hel uge.
Sidste år, var der også en hel busfuld haveinteresserede, på besøg hos tanten, ud over os havebloggere. Da vi kørte hjem, var vi inde på en grillbar, hvor vi spiste aftensmad. Dér mødte vi tilfældigvis en dame med haveselskabets grønne vest på. Vi kunne se, at hun var en af dem fra bussen. Vi var åbenbart landet i den pågældende havekreds' hjemegn. Damen fortalte, at de ud over Tante Grøns have, også havde set "Haven i hullet". Den havde jeg hørt nævnt en gang tidligere, og nu blev hun jo så spurgt ud til hvordan haven var.
Haven i hullet havde været endnu smukkere og mere spændende, end Tante Grøns have. Meget store ord, synes jeg! Det lød fantastisk. Jeg var jo meget overvældet over Tante Grøns have.
Så nu vi var heroppe, kontaktede jeg selvfølgelig ejerne, og spurgte om jeg måtte kigge forbi, sammen med mine piger. Jacob nød der var alene tid til ham imens.
Haven er meget gennemarbejdet, både med planter og byggematerialer.
Haven er inddelt i rum, men på en helt anden måde, end det jeg selv har gjort. Her flyder rummene ligesom lidt mere over i hinanden flere steder, men man oplever stadig rummene forskelligt.
Enkelte steder er der dog hække, som definerer rummene mere markant.
De har en vildt lækker udestue/vinterhave, som jeg godt gad tage med hjem i min kuffert.
Et midtpunkt i det største haverum.
Der er gjort rigtig meget ud af havens bede og belægninger.
Lige noget for en pige i prinsessealderen, tænker jeg, så ønskebrønden her blev gennem-fotograferet.
Der var smæk på farverne i de tætpakkede bede.
Et smukt jernskib, som mindede mig om de avisskibe, som Peter Pedal kan folde. I Nykøbing Mors havde de et skib mage til, bare i en større udgave.
Haven er ikke kun til pynt, men er i høj grad en have, der bærer præg af, at den flittigt bliver brugt.
I baggrunden ses fx. en bålplads, som der er plads til MANGE rundt om.
Den sødeste lille bæk. Gid jeg havde pladsen.
I baggrunden er der højbede til køkkenhave og til stiklinger.
Tænk at kunne ro ud blandt alle disse nøkkeroser, når de blomstrer.
Legehus. Her prøver Simone og Isabella, at klatre op af et klatretov med knuder på.
Der var også en FED svævebane, som gik hele vejen tværs over haven og et af vandhullerne. Jeg havde desværre hvide sommerbukser på, og der var meget vådt, så selvom det fristede mit indre legebarn, så lod jeg alligevel være.
Der var også almindelige gynger og en vippe.
Tilbage er der kun at ønske jer alle et rigtig godt nytår.
Jeg håber I kommer til at høre lidt mere til mig i det nye år.