Et alt for inspirernde foredrag!

Op ad vægge og ned ad stolper.
Foredrag med Jens Otto Pedersen fra Trappendal ved Hejlsminde. Foredraget fandt sted i Christiansfeld, som er ikke langt derfra. Jens Otto Pedersen er næstformand i det danske rosenselskab.

Foredraget var meget inspirerende, og der blev vist mange billeder, samtidig med der blev fortalt hvad vi så, og lidt om hvad der kendetegner hver enkel rose. Det var UMULIGT at vælge imellem alle de skønheder. Romantikken kan i den grad komme til at blomstre ved hjælp af slyngroser, så jeg var helt afgjort kommet det rigtige sted hen. Jens Otto Pedersen var tydeligvis vandt til at tale foran forsamlinger, så der blev talt højt og tydeligt, hvilket jo er meget vigtigt, hvis alle skal have det hele med. Det var afjort med til at gøre det til en god oplevelse for mig.

Jeg fulgtes med Tim og vi mødtes også med "selveste" Fru Friis. Det var meget hyggeligt, så tak for sidst.

Jens Otto Pedersen startede med at anbefale nogle gode bøger om roser.
"Climbing roses of the world" af Charles Quest-Ritson
og "Gamle roser" af Hugo Lykke, som drev en rosen planteskole, som hans enke nu driver videre. Derudover nævnte han, at Lars Åke Gustavson og Graham Stuart Thomas (som er engelsk rosenekspert og har fået opkaldt en rigtig sød gul rose efter sig), også har skrevet nogle rigtig gode bøger om roser. Jeg fik ikke med hvad titlerne hed, men det kan internettet helt sikkert hjælpe mig med.

Så fortalte han om en plante-finder-side på nettet, der hedder "help me find". I den forbindelse, sagde han, at det er nyttigt at vide, at lineage betyder slægt.

Han fortalte, at roser godt kan vokse op af hinanden, så man på den måde kan forlænge blomstringstiden. Og med lidt fantasi, kan man jo også hurtigt få den idé, at man kan plante forskellige farver eller nuancer op af hinanden, så man nærmest får en stor buket i haven.

Træer kan sagtens holde til selv helt store roser.

Vi så nogle flotte billeder både fra Trappendalgård, hvor Jens Otto Pedersen bor, og billeder fra Rosenparken Sangerhausens jubilæumshave. Det var virkeligt flot. Men meget store forhold, som jeg jo absolut ikke er den heldige indehaver af!
I Trappendal havde Jens Otto og hans mand lavet nogle pergolaer af stolper med rionet på. På billeder taget efter bare 2 år, ser det allerede forrygende ud.

Men hvordan vælger man dog imellem alle skønhederne? Jeg gjorde notat ved ca 40% af alle roserne. Vi fik før foredraget begyndte udleveret 2 stykker A4 papir tætskrevet med en masse navne delt op i slægter.
Her er et lille udpluk af alt det han viste:

 Denne meget specielle grålige rose, er jeg aldrig stødt på før. Den hedder "Aschermittwoch". Den er efter min mening mere speciel, end den er smuk, så her kunne jeg for en enkel roses skyld gøre brug af udelukkelsesmetoden. Tror jeg. Måske skal den ses i virkeligheden og sammen med nogle andre roser der klæder den?

 Rosa Wichurana "Albertine". Er engangsblomstrende, men som de fleste andre ikke remonterende roser, blomstrer den til gengæld meget rigt. Den har søde knopper og den dufter dejligt.

 "Albertine". Roser fra Rosa Wichurana slægten har meget blankt løv.

"Améthyste" eller "Amethyst" er efterkommer af Turner's Crimson Rambler.

 "Amethyst" har en flot purpur farve, som lige rammer tidens trend.

 "Bleu Magenta". Se lige her, hvordan farverne changerer fra pink over violet til lilla. Jeg kan rigtig godt lide når farverne ændrer sig fra knop til udspring og forfald. Det gør den ekstra spændende, når man skal ud i haven og se på den hver dag i blomstringsperioden.

 "Bleu Magenta" er mørk purpur og rammer ligesom "Améthyste" tidens hotteste tendenser. Jeg er i hvert fald vild med den. Ud over farven har de to roser det til fælles, at de begge er efterkommere af Turner's Crimson Rambler.



Den yndigste rose er fundet:

 "Claire Austin". Lækker cremefarvet. Det får den til at se dejlig nostaltisk ud, synes jeg.

 "Claire Austin". Det må blive den hvide favorit. Den slår efter min mening "Iceberg", som ellers hidtil har været den hvide rose jeg havde forestillet mig jeg skulle have. Jeg synes den runde form på denne rose er dejlig romantisk. Men jeg tror faktisk bedst jeg kan lide den cremefarvede udgave.

 "Claire Austin"
Jens Otto Pedersen viste kun et billede, og fortalte, så vidt jeg husker kun om en helt hvid "Claire Austin", men når man søger på nettet, ser det ved første øjekast ud som om den findes i forskellige farver.
Men det kan måske godt tænkes at de alle hedder "Claire Austin",  ligesom han fortalte, at "New Dawn" faktisk også findes i både hvid og rød. Så hedder de blot "Red New Dawn" og "White Dawn".

 "Falstaff" har en skøn farve, og jeg kan godt lide de fyldte blomster.

"Felicite et Perpetue" bliver stor, så to roser kan sagtens nå op og møde hinanden over en portal, som denne. "Felicie et Perpetue" er en remonterende rose, så hvis man planter den, har man roser i to perioder samme sommer.

 "Felicite et Perpetue" har ligheder med "Litlle White Pet", som jo ikke er en slyngrose. Den har også fyldte hvide blomster og pink knopper.

 "Flammentanz", efter min mening den flotteste røde rose vi så den aften.
Den er en Kordesiihybríd.

 "Flammentanz". En varm velkomst.

 "Francois Juranville". Jens Otto Pedersen beskrev dens blomster som georgine agtige, relativt store blomster.

 "Francois Juanville" har bløde grene, så den er nem at styre i den retning man ønsker. "Francois Juanville" er en sort fra arten Rosa Wichurana, som er kendetegnet ved, at de har meget blankt løv.

 Den smukke hvide "Iceberg" rose, som de fleste sikkert kender, findes også som slyngrose, så hedder den "Iceberg Clb." På samme måde fåes fx. de gule roser "Graham Thomas" og "Golden Selebration" også som slyngroser. Man skriver Clb. til sidst i navnet, hvilket indikerer der er tale om en slyngrose.

 "John Davis". Den lyserøde af roserne på billedet.

 "John Davis" er meget hårdfør.Så den vil måske kunne klare den vind jeg har i min have, fordi de tidligere ejere har fældet hele læbeplantningen i vestskellet. Den er rigtblomstrende og den dufter dejligt, fortalte Jens Otto.
Den hører til i Rosa x kordesii slægten, som har dobbelte pink blomster og gul midte.

Rosa filipes "Kifsgate" bliver nærmest ufattelig enorm. Jeg blev klar over, at nogle roser faktisk kan blive for store til en lille have som min, da de kræver mere end bare et almindelig espalie.

 "Kifsgate" er virkelig imponerende, og svær ikke at blive betaget af! Når man slår den op på nettet, kan man læse, at "Kifsgate" formentlig er den største rose vi kender her i Danmark. Den kan blive op til 10 meter høj. Den er hvid med gul midte. Jens Otto Pedersen fortalte, at "Kifsgate" har utroligt smukke og meget holdbare hyben. Han fortalte også, at 2011 var et dårligt hybenår, men det viste sig, at "Kifsgate" var meget leveringsdygtig selv i et dårligt hybenår. Dens hyben er meget dekorative, og derfor smukke i buketter og dekorationer.

 "Litlle White Pet", som ifølge Jens Otto ligner "Felicite et Perpetue". Her kan man jo tydeligt se, at de to roser næppe kan forveksles, andet end på billeder, fordi "Litlle White Pet" er en lille rose. "Felicite et Perppetue" er en stor, kraftig slyngrose.

 "Litlle White Pet". Hvide blomster og pink knopper, så her kan man sagtens se ligheden. Det kunne være sjovt at plante de to i nærheden af hinanden.

 Rosa Helenea "Lykkefund". En lignende portal håber jeg på bliver resultatet i min egen have, for der har jeg to "Lykkefund" op af en portal imellem to haverum. Der kommer muligvis ikke helt så mange blomster på min portal, da størstedelen af min have ligger i halvskygge. Men man har jo lov til at drømme. Dette er jo et syn for guderne!

 "Lykkefund" har en sød honningagtig duft.
Har du lagt mærke til, at hvide blomster ofte dufter mere end de kulørte blomster? Det er fordi blomsterne bruger deres duft og farve til at tiltrække insekter til bestøvning.

´"May Queen", som Jens Otto Pedersen anbefalede som den mest skyggetålende rose, han kender. Så den vil være oplagt til min relativt mørke have. Og jeg ELSKER lyserøde roser.

 "May Queen"

 "Minnehaha" er ifølge mine notater fra den aften sjov. ha ha. Men på de billeder jeg har set på nettet er den mest af alt utroligt smuk. Gad vide om det er noget Jens Otto har fortalt om den der gjorde den sjov, og er det mon tilfældigt den hedder haha? Det har jeg desværre glemt!

 "Minnehaha". Læg mærke til den smukke portalt i den præcist klippede hæk bagved. Det er rigtig flot, og efter min mening alt for sjællendt at se så smuk en hæk i almindelige danske haver. Det ser brand godt ud. Men det kræver selvfølgelig, at man er flittig med hækkesaksen, sandsynligvis noget mere end to gange pr.sæson. Men flot er det. Det er helt skulpturelt.

 "Mme Alfred Carriere". Wauh hvilken velkomst. Man får vist mest lyst til at blive ude, eller i hvert fald håbe, at der går lang tid før der bliver åbnet op! Den kan nok ikke anbefales at plante på denne måde, hvis man har travlt hver gang man skal ud af døren!

 Noisette rose "Mme Alfred Carriere", er let at styre, og den blomstrer fra meget tidligt (sidst i juni) og helt til november. Det gør den til et rigtig godt bud på en hvid rose, og det gør den ekstra sød, at den har en smule rosa skær i farven, synes jeg. Den får rosa knopper og springer ud med store, tætfyldte cremefarvede blomster, med en kraftig frisk duft, nærmest af citron. Den har en kraftig vækst, med næsten tornløse grene og skinnende blade. Rosen egner sig både til espalier og pergola, op af mure, eller til at vokse ind i kronen på et træ, eller dække lysthuset. Den trives i fuld sol og i halvskygge i en god havejord. Den er meget hårdfør.

 "Mrs. F. W. Flight" er en efterkommer af Turner's Crimson Rambler, og er ikke super forædlet.

 "Mrs. F. W. Flight" danner her et lysthus.

 "Nehema" må siges at have en romantisk blomst. Den er en moderne klatrerose.

 "Pink Wonder"

 "Pink Wonder" fås både som en almindelig rosenbusk og som en slyngrose, men så hedder den "Pink Wonder Clb.". Den er en krydsning imellem Eden Rose og 88 Willestrup.
Jeg er ikke sikker på de to billeder er af samme blomst, men det kan være vinklen på billedet snyder, eller det kan være rosen ændrer sig, som nogle roser gør, fra knop til fuldt udspring.

Jens Otto Pedersen fortalte også om en rose han kaldte for "Danish Gold", der er hvid med en lyserød kant, og som er en krydsning imellem "Händel" og "Columbine". Jeg kunne ikke umiddelbart finde et billede på nettet, men hvis jeg husker rigtigt, minder den om det øverste billede af "Pink Wonder" her over.

Rosa filipes "Rosemary Foster". Samme slægt som "Kifsgate".

 Hyben på "Rosemary Foster"

 "Rosemary Foster"s blomster er helt utroligt yndige, synes jeg.

 "Rosenholm" er en Wichuranahybrid. Jeg har lige læst en bog, hvor der er et imponerende billede af en rose fra samme slægt, der hedder "Paul Transon", men den tvivler jeg godt nok på jeg kan få plads til, uden at gro inde bag en enorm rosenhæk. Jeg kommer vist ikke til at lave andet end at klippe. Men på den anden side, hvis man kan lave kæmpe store buketter samtidig med, uden at være bange for at tømme haven for blomster......

 "Rosenholm"

 "Seven sisters". Sjovt at farverne er fra helt lys rosa til skrap pink, det giver et flot farvespil. Jens Otto Pedersen fortalte endda, at den faktisk kan have både hvide, lyserøde, pink og kirsebærrøde blomster i samme klase. Det lyder som et oplagt valg til en lille have.

 Rosa Multiflora "Seven Sisters". Rosa Multiflora er en livskraftig art.

 "Trappendalrosen". Som det fremgår af navnet, stammer den fra Trappendal, hvor vores foredragsholder jo bor. Det vidste jeg godt, men selvom jeg har læst i Marie-Louise Veber Paustians bog "Den Frodige Have", at den er en frøformeret rose, der er opstået spontant, er det åbenbart forsvundet fra min indre harddisc igen. Så jeg blev meget overrasket over det, da det igen blev mig fortalt, at "Trappendalrosen" faktisk er opstået helt af sig selv.Naturen er forunderlig. Tænk en rose så utrolig smuk kan opstå af sig selv.

 "Trappendalrosen" opstod altså af sig selv, og selvom den ikke var blevet plantet af havens ejere, lod de den stå til de kunne se hvad den udviklede sig til. Og tak for det. Jeg er nemlig så vild med de billeder som jeg har set af den, så i efteråret plantede jeg selv et eksemplar i min egen have. Jeg glæder mig til at se om den er lige så smuk i den virkelige verden.

 "Trappendalrosen" er en frøplante der er opstået spontant, med Rosa Helenea "lykkefund" og Turner's Crimson Rambler "Veilchenblau"som forældre.

 Turner's Crimson "Veilchenblau" (violblå). De gule støvdragere lægger op til at plante den sammen med nogle gule blomster, som fx. gule dagliljer.

"Veilchenblau" har en usædvanlig farve, som jeg synes er rigtig flot. Jeg har aldrig set en have med den farve roser. Men det kan der jo gøres noget ved.


Jens Otto Pedersen fortalte, at Austin roser ikke bliver så voldsomme, så dem kan alle få plads til. De bliver dog heller ikke så høje, kun ca. 2 meter, så de er ikke høje nok til at nå sammen på en rosenbue. Men op af muren imellem vinduerne er de et godt bud, eller op af klatrestativer, der passer i højden.

Jens Otto anbefalede, at man gøder sine engangsblomstrende roser 1-2 gange i løbet af en vækstsæson.
De remonterende roser skal man til gengæld gøde 4 gange,sidste gang i begyndelsen af august.

Når man vander roser, og haveplanter i øvrigt, er det vigtigt at grundvande, altså vande i lang tid, så jorden bliver fugtig langt ned. Til gengæld kan man vande sjældnere. Hvis man vander ofte, men kun lidt af gangen, gør man roserne en bjørnetjeneste, da de så vil få rødder langt oppe ved jordens overflade og således bliver mere afhængige af, at blive vandet jævnlig. Når man vander roser, er det vigtigt ikke at vande bladene, og det undgår man let ved at ligge vandslangen på jorden under rosen. Roser kan bedst lide regnvand, men det er ikke afgørende, så hvis det er meget tørt en periode, er det stadig bedst at vande, selvom man ikke har en regnvandstønde.

I følge Jens Otto Pedersen er det meget dyrt og slet ikke voldsomt nødvendigt at sprøjte sine roser. Man får sunde roser, der langt hen af vejen klarer sig selv, hvis man følger ovenstående anvisninger. De sprøjter slet ikke deres roser hjemme på Trappendal, siger han, og det ser jo virkeligt overdådigt ud uden. Og som han siger, hvad gør et par små pletter på bladene? Det var musik i mine ører, for jeg er ikke meget for at sprøjte med gift i min have.
Hvis man alligevel vil sprøjte sine roser, var der en af de andre fremmødte der fortalte, at det er nok med 1/10 del af det der står på flasken, at blandingsforholdet skal være. 1 ml. til 10 liter vand er faktisk nok.
En anden bød ind med, at han bruger Atamonvand med stor virkning, så det lyder som et alternativ jeg meget hellere prøver af. Atamon er det koncerveringsmiddel man kan købe i Brugsen til når man sylter, så det vil jeg betragte som helt uskadeligt.

Ud over "Lykkefund" og "Trappendalrosen" har jeg plantet slyngrosen "Raubritter" i min have i efteråret. Den blomstrer overdådigt med lyserøde boldformede blomster. Den blomstrer kun en gang, men til gengæld meget rigt og længe, omkring 6 uger, skulle det blive til.

Ud over de ovenfor nævnte har jeg længe haft "Constance Spry" på ønskelisten. Den er en Austin rose, men en af de første, og her er det ikke lykkedes at skabe en rose som remonterer. Men den er en meget smuk, lyserød rose med boldformede blomster, som gerne vil højt til vejrs, og så dufter den af myra, siges der. Jeg aner ikke hvordan det dufter, men jeg forestiller mig det er meget forførende.
Jeg føler mig også fristet til at plante "The Generous Gardener" der ligeledes er en lyserød slyngrose. Den er noget kraftigere i vækst og den skulle efter sigende fortsætte med at blomstre, selv efter de første mange nætter med mild frost.
En sidste jeg i lang tid har været forelsket i, er "Cinderella", der ser lige så eventyrlig ud, som navnet antyder (Askepot). Den er ligeledes lyserød med boldformede blomster i klaser. Dejlig gammeldags at se på. Desværre tåler den ikke regnvejr for godt, så den er måske i virkeligheden smukkest på billeder, nu hvor jeg jo bor i Danmark! Desværre må mange af de roser, og blomster i øvrigt, som jeg forelsker mig i, nøjes med at blive værdsat på billeder eller i andres haver, for det bliver umuligt at plante alle dem jeg ville ønske jeg havde plads til! Begrænsningens kunst er umådelig svær. Se blot hvor langt dette blogindlæg endte med at blive! Men jeg ved, at den smukkeste havekunst handler om at vælge, så det bliver enkelt og pænt. Overdådigt og romantisk, uden at blive rodet og ender i total stilforviring.

Nu må det altså også gerne snart blive forår.
Jeg har været ved at fortælle min mand og min veninde, at jeg har brug for deres hjælp, til at få lavet et rosenespalie! Og jeg er i gang med at grave ud til et rundt bed midt i min runde græsplæne, men blev stoppet af frosten. Der er mange planer, som jeg drømmer om at føre ud i livet.