Romantikken blomstrer for fuld skrue

Dobbelt margurit

Rosen Lykkefund

Rosen Trappendal

Storkenæb Geranium. Ukendt sort

Rosen Ispahan

Min Alfred Rose....... eller Mme Alfred Carriere

Den hvide Leda rose er nem at genkende. Den blev kysset af en havefe med læbestift på, imens den stadig var i knop.

Det er rosen Leda der står skråt foran Isabellas dukkevogn, inden portalen..... Billederne bliver nemlig vist i rækkefølge, så jeg har mange roser fra start til slut på min matrikel. Roser er jo indbegrebet af romantik, så selvfølgelig har jeg mange af dem. Men egentligt er jeg en staudepige, så dem har jeg selvfølgelig også rigtig mange af.

Rosen White Cover er flankeret af brogetbladet skvalderkål, som jeg selv har indført i haven..... med vilje. Den er nemlig ikke så aggressiv, som den skvalderkål, som de fleste kender som ukrudt i deres haver. Her er tale om en god bunddække plante, som ikke er invaderende. 

Rosen Trier er en stedseblomstrende slyngrose, som jeg venter mig meget af. Den står op af portalen, som jeg viste ovenfor. 

Rosen her hedder Odyssey, og den har fået hæderspladsen i det runde bed, lige ud for portalen, så den er det første man ser i haverummet med det runde bed. 

I midten af mit cirkelrunde bed, har jeg plantet 6 Therese Bugnet roser, som jeg ikke klipper ret meget, så de er højere end de roser jeg har rundt om dem, længere ud mod kanten af bedet, hele vejen rundt. De yderste roser er alle forskellige. Therese Bugnet samler bedet, ligesom bedet er kantet af en lavendelhæk. 

Haveklinte.

Læg mærke til stolpen til højre for stien....

Der gror Slyngrosen Concert, som er remonterende og en af mine absolutte favoritter. 

Pragtsnerle i drivhuset

Denne rose har jeg arvet, og jeg er ikke sikker, men synes den ligner en Iceberg rose..... Her er den i selskab med persille i blomst.

Og her er samme rose i selskab af Geranium Storkenæb Rose Clair.

Rose Honerie de Brabant

Slyngrosen Wrams Gunnarstorp, har Gunnar ude fra Trappendal ved Hejls mellem Kolding og Haderslev frembragt. Behøver jeg at sige, at jeg beundrer ham? Det her er VIRKELIG en lækker rose. Trappendalrosen som jeg viste ovenfor, stammer jo også samme sted fra. At Jens Otto og Gunnar til lige er nogle utroligt søde mennesker, gør ikke glæden mindre, når jeg nyder min Wrams Gunnarstorp og min Trappendalrose, det er jo klart:-) Jeg sender dem en kærlig tanke hver gang. 

Wrams Gunnarstorp. Den kan vi godt tåle at se igen.

Alexander Girault er en anden lækker slyngrose, som virkelig giver valuta for alle pengene. Den blomster overdådigt og et godt stykke ind i efteråret, og den vil rigtig gerne til vejrs, så det har ikke taget lang tid, før den er nået til tops i mit espalier. Desuden har den blomstret allerede fra første år. Andre slyngroser har jeg ventet på skulle blomstre i op til 3 år!

Geranium Storkebæb Rozanne.

Højbed med grøntsager og en agurk og to tomater i drivhuset. Ja, så har jeg prøvet det - igen. Og jeg tænder bare stadig ikke på det, så det gør jeg ikke igen!

Storkenæb Geranium er blevet et samleprojekt, men jeg har ikke styr på navnene på ret mange af dem. Mange er nemlig foræringer uden navneskilte. Det er jo noget af det bedste ved stauder, at de kan deles og man kan bytte planter med hinanden. Den til venstre tror jeg dog nok hedder Patricia. 

Endnu en Geranium Storkenæb uden navn.

Amor rammer mig med sin pil i hele tiden i de her dage! Her står han indhyllet i Rosen Raubritter, forskellige storkenæb, klematissen Princess Diana og i baggrunden uægte jasmin. Så bliver det altså bare ikke bedre:-)

Raubitter

Rose Raubritter, Uægte Jasmin og Clematis Princess Diana.

Ukendt rose, som er en foræring. Den ligner Winchester Cathedral meget, men de dufter forskelligt, og løvet er forskelligt. Desuden er denne mere gul i knopstadiet. Det er ikke godt at vide hvad den hedder, men smuk og remonterende med herlig duft. Hvad mere kan jeg ønske mig? Så pyt med navnet, selvom jeg gerne ville have kendt det.

Slyngrosen Astride Briant er en lidt mere langsomtvoksende og busket slyngrose, som jeg varmt kan anbefale.

 

Slyngrose Zephrine Drouhin, kaldes også den tornløse rose. Derfor er den også den rose, der står nærmest på pigernes trampolin. Jeg har nemlig også tænkt på pigernes ve og vel, da jeg kamouflerede deres trampolin. 

Stor buskrose Mme Plantier, som er plantet i en obelix, så jeg kan binde den lidt ind, for den bliver faktisk lige bred nok til den placering jeg har givet den. Men her står den altså ved min nordvendte mur. Den er nemlig skyggestolerent, så kom ikke og sig, at alle roser behøver minimum 6 timers sol. Det kan jeg godt modbevise, simpelthen fordi jeg tænkte jeg satser et forsøg.

Som det ses her, står den nemlig ud til en relativ smal sti. Stien er faktisk 1, 20 meter bred, men da der er blevet plantet forskellige planter, til at camouflere kanten, er det slet ikke for meget. Jeg gider nemlig ikke have klaustrofobi, når jeg går ud i haven...... jeg vil derimod gerne føle fred og harmoni. Der skal desuden være plads til en trillebør eller en haveveninde, som skal vises rundt, uden der ikke er plads nok. Det synes jeg er vigtigt. Og det ser jo alligevel ud til at være en smal sti, ikke sandt? Stien smaller desuden lidt ind nede omkring Olympus figuren, da jeg har forsøgt at arbejde med falsk perspektiv. Virker det?

  

Græsset er tyndslidt pga. en gravemaskine, der gravede kloakrør ned i efteråret!!!

Det lille espalier med The Generous Gardener, Louise Odier og Climbing Bonica, som gerne ville have fyldt det hele helt alene. Nu må de væve sig ind imellem hinanden, for jeg kunne ikke bestemme mig, da jeg købte dem, og jeg havde ikke regnet med de blev så store! Jeg er som sagt en staudepige, med et svagt punkt for roser!

Både over og under: Queen of Sweeden. Den er en must have rose, som alle burde ha'. 

Endnu en skyggetolerant rose op af min nordmur. Her er det den historiske slyngrose May Queen, der efter 3 års etablering endelig har besluttet sig for at give den fuld gas på blomsterfloret. Den var absolut værd at vente på:-)

Rosen Champion of the world.

Hvid Nellikerose, som egentlig hedder Weiss Grootendorst. Som flere andre hvide roser, har den også en tændens til at sporte tilbage til moderplanten med enkelte lyserøde blomster, eller lyserøde aftegninger inde i de hvide blomster. Det er lidt sjovt, og det er utroligt bedårende, synes jeg. Og ellers kunne man jo bare plukke de ganske få blomster af, som det drejer sig om.....

Nellikerosen findes også  i en lyserød og i en rød udgave. Jeg har valgt Nellikerosen til at stå op af mit fugle-foderhus, fordi den er en rose med mange og enorme torne, så det skal man være klar over, før man ønsker sig den! Men jeg har kat, og vil alligevel gerne have glæde af fugleliv i haven. 

Winchester Cathedral.

White Cover er dækket af sådan et flor til langt ud på efteråret. Denne plante har jeg ladet gro, så den i dag er cirka 120 cm høj. 

Rose New Dawn er en klassiker, og ikke uden grund. Den blomstrer helt frem til jul.

Coral Dawn fortjener samme udbredelse.

To New Dawn og en Coral Dawn er plantet sammen op af en høj stamme, fra et fældes træ, som stod faretruende tæt på huset. 

Herunder gemmer Gudinden Venus sig..... Hun er skønheden og kærlighedens Gudinde, så hun passer jo fint ind i min romantiske have, hvor hun slutter havevandringen af i det sidste haverum. 

Man behøver ikke have en stor kedelig græsplæne uden blomster, for at have en børnevenlig have. Min have taler til fantasien. Isabella har selvfølgelig også en sandkasse, men hun vil faktisk lige så gerne sidde og lege med grus på terrassen. Ud over trampolinen har jeg også et klatretræ til de store piger, de har en hule i et skjult hjørne for enden af huset, hvor jeg også har traileren, nogle paller med fliser og andre materialer gemt af vejen. Her har de fred til at være sig selv. Jeg viser billeder en anden dag, jeg er nemlig ved at hjælpe dem med at optimere deres hule...... En anden ting er det runde bed, som er sjovt at løbe rundt om. Desuden nyder mine piger alle blomsternes former, farver og dufte. Isabella her over er 16 måneder, mens de to store er 10 og 12 år. 

Selv vippedyret passer ind i det blå og hvide haverum. I baggrunden må I gerne ligge mærke til vores nye dør:-)

Slyngrose White Night

Clematis Rapsody som er plantet sammen med White Night rosen op af havens sidste bue, som vender ud mod det blå/hvide haverum. 

Det var det for denne gang. 

Jeg har kaldt alle roserne slyngroser, uanset om de måske er klatreroser. Jeg har nemlig ikke styr på forskellen. Så det må I bære over med. 

Jeg har forsøgt at bruge færrest muligt ord, men det er jo ikke min spidskompetence.

Jeg har mange nye indlæg i ærmet, som I kan glæde jer til:-)