Jeg har haft travlt i haven den sidste uges tid.
I baggrunden ses Simone og Isabella sidder på gyngen.
I baggrunden ses Simone og Isabella sidder på gyngen.
Heldigvis er Simone nem at lokke ud, og få lidt frisk luft, selvom hun stadig ikke er helt rask. I dag var hun i skole for første gang i næsten en måned, dog kun et par timer. Hun var helt færdig hele eftermiddagen.
Her har jeg hakket græsset væk med en hakke. Fliserne/trædestenene lå der i forvejen. De skal fjernes og erstattes af en mere fast belægning, bestående af fliser med pigsten.
Det stykke der ses her, er også hakket op med en hakke. Jorden var meget komprimeret, fordi jeg har haft en stor gravemaskine i efteråret 2014, så jeg kan simpelthen ikke grave det.
Jacob har dog lovet at grave det stykke her ned i niveau, så det bliver i samme plan, som terrassen i baggrunden, og flisestien hen mod drivhuset.
Jacob har dog lovet at grave det stykke her ned i niveau, så det bliver i samme plan, som terrassen i baggrunden, og flisestien hen mod drivhuset.
Grunden til, at jeg har hakket græsset væk i første omgang er, at bondemanden, som har mark lige op af vores hus på begge sider, ikke har pløjet marken endnu. Det gør det nemt for mig, fordi så har jeg bare losset mit græs ud på marken. Så kan han pløje det ned. På den måde slipper jeg for græstotter, som er vendt på hovedet ud i bedene, eller for at køre på genbrugspladsen. Meget nemmere.
Jeg ved godt I har set det her billede før, bare ikke i dagslys. Det ser I så her.
De smukke krokus breder sig villigt for hvert år. De er åbenbart bare ikke særlig tydelige på billeder. De er altså i grupper hele vejen ind, langs rionettet.
Her har jeg også bare hakket græsset af i overfladen.
Her er græsset tyndslidt frem til hækbuen, hvor jeg står, hvorfor det sidste græs selvfølgelig også skal af dertil. Det grimme vindue er ind til vores skur. Fliserne til højre er tiltænkt et pottebord, men de skal ligges om, sammen med resten. De blev bare lige hurtig "smidt" der, sidste sommer, inden jeg havde åben have.
Selvom jeg har travlt, har jeg selvfølgelig også tid til at nyde mine forårsblomster.
Her har vi et billede fra i eftermiddag. I baggrunden kan man se, at jeg har gravet græs af. Jeg nåede ikke at blive helt færdig.
Her fra startede jeg med at grave. I det stykke jeg har gravet, har gravemaskinen ikke kørt. Derfor var det nemmest at grave græsset væk her.
Det er vigtigt, at belægningen rundt om det runde bed, er i niveau med terrassen og stien ind til drivhuset. Sidst nævnte sti, er lagt i sildebensmønster. Det er også tanken, at de nye fliser skal, dog med pigsten i kanterne.
Den runde terrasse er også lagt i sildebensmønster, med marksten/pigsten omkring.
Det kommer til at give en rød tråd igennem haven.
Jeg håber jeg kan finde de sidste fliser jeg mangler.
Det kommer til at give en rød tråd igennem haven.
Jeg håber jeg kan finde de sidste fliser jeg mangler.
Og så blev Isabella to år i går, så vi har haft gæster et par gange i påsken også.
Ja, sikke tiden går. Hun fik bla. perler i fødselsdagsgave, da vi havde gæster i lørdags.
Billedet her er fra i søndags. Det er Camilla i midten og Simone ude til højre.
Hej Malene
SvarSletJa Isabella er blevet stor, jeg synes lige, du har født hende, men det er så to år siden - ligesom med Arthur. Nu skriver du, at hun blev to år i går, men mon ikke det var i forgårs, jeg mener ikke, hun blev født d. 29. men den 28.? Du har sikkert lavet indlægget i aftes :) Du ved selvfølgelig bedst, hvornår hun er født :) jeg gætter bare efter hukommelsen.
Jeg måtte lige kigge tilbage, for jeg har misset det indlæg, hvor du skriver om Simone. Det var mens jeg havde påskegæster, godt hun er ved at være rask, kyssesyge er en meget ubehagelig sygdom, stakkels hende. Godt det er noget, der går over igen, selvom det tager laaaang tid. Hvor har du nået meget i din have, flot klaret. Tænk at du selv kan holde til at grave græs af, det er jeg imponeret over. Det ser rigtig godt ud med flisebelægningen, det er flot den måde, I har lagt fliserne på.
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth.
SletJa, de følges jo nogenlunde ad, de to små....
Jo, du husker rigtigt, hun er født den 28., men jeg lavede også indlægget tirsdag aften den 29..... Nåh, det skriver du jo også. Ha ha...
Ja, det går i hvert fald i reglen over igen, uden en masse komplikationer. Jeg har jo selv det her ME, som er en autoimmun sygdom, (altså immunsystemet overreagerer og angriber sig selv), og det menes at være udløst netop af Kyssesyge. Mine symptomer svarede også meget til kyssesyge i starten. Jeg ved dog ikke om jeg blev undersøgt for det, eller om blodprøven kan have været falsk negativ. Det kan den godt være i starten nemlig. Men det får vi jo nok aldrig opklaret. Men jeg gik på arbejde, selvom jeg havde ondt i halsen og var uendeligt træt og følte mig hundesyg. Det endte med den ene infektion og skavank afløste den anden i en lang uendelighed, efter en god måneds tid sagde kroppen helt fra. Før var jeg en meget aktiv, sporty pige, som var ude nærmest altid. Fra den ene dag til den anden lå jeg i min seng i 3 år, og delvist det 4. år også. Så har jeg genoptrænet stille og roligt siden. Men der er jo både gode og dårlige perioder. Der er gået 9 år nu!
Men heldigvis går det fremad med Simone, og jeg tænker det vigtigste er, at hun passer på ikke at presse sig selv for hårdt. Men der er jo også lang vej igen, når hun selv mener hun ikke kan ride endnu.
Det skal lige siges, at hun absolut ikke ved noget om, at kyssesyge er mistænkt for at have noget som helst med min sygdom at gøre.
Tak, det er jeg faktisk også selv ret imponeret over. Men jeg har nok også været lige hård nok ved mig selv. Men det har taget lang tid, og mange timer eller dages pauser imellem. Men jeg har det meget godt for tiden. Det hjælper mig helt vildt, at gå hos en Osteopat, samtidig med jeg laver en lille smule apoccho-øvelser ind imellem også. Jeg har jo haltet på min venstre fod i næsten halvandet år, siden jeg fik skruerne ud af højre hofte. Jeg har stadig ondt i min fod, (og i min hofte), men jeg halter slet ikke mere. Ikke engang efter jeg har gravet. Det er bare fantastisk.
Tak, og det er mig selv der har lagt de fliser vi lagde sidste år, Jacob har til gengæld hjulpet med at lave forarbejdet med at grave jord og fylde op med sand, samt skåret fliser til for mig.
Ja, det var noget af en beretning.... der ikke havde noget med haven at gøre.
Knus
Malene
Ja det var en lang beretning, men hvor er det glædeligt at læse, dejligt at høre, at du har det så godt nu, bliv ved med det :)
SletSå må du passe godt på Simone, godt hun ikke ved, at dit kom af kyssesyge. Min bror havde det for mange år siden, han var ret syg af det, derfor ved jeg lidt om det, en meget ubehagelig sygdom.
Knus Lisbeth
Ja, det håber jeg.
SletME er pr definition mest aktiv/aggressiv de første 3-4 år. Så jeg passer helt på den gængse ME patient.
Ja, jeg håber også det bliver ved, men det er en balancegang, for samtidig med, at jeg gerne vil udfordre mig selv, og træne mig selv op igen, så er det også ved overanstrengelse jeg kan få de meget alvorlige og langvarrige tilbagefald.
Men jeg har set rigtig meget fjernsyn de samme dage, som jeg har gravet, og holdt pauser undervejs. Men det er alligevel forbavsende så godt det er gået.
Ja, puha, det kan være rigtig grimt. Især når man er voksen.
Eftersom jeg ikke vidste hvad jeg var oppe imod, men derimod var blevet skudt i skoen, at jeg nok var deprimeret.... hvilket jeg absolut ikke mente jeg kunne være, fordi jeg var meget nyforelsket i Jacob da jeg blev syg. Vi havde kun kendt hinanden i et år. (Camilla og Simone var 4 og 2 år).... Så måtte jeg være stresset. Det mente jeg nu ikke, men lægen fandt ikke nogen bedre forklaring. Så fik jeg arrangeret med nogle veninder, at vi skulle ud og danse og drikke igennem, have det sjovt, for jeg ville sgu ikke have siddende på mig, at jeg skulle være spor deprimeret. Det var en meget fatal fejltagelse. Det var en af de sidste ting jeg gjorde, inden jeg blev vippet totalt af pinden. Flere gange det følgende år, drak jeg i sociale sammenhænge, som alle andre, dog ikke så voldsomt, for jeg tålte det jo ikke. Ved kyssesyge må man jo slet ikke røre alkohol i et helt år. Men jeg var jo totalt uvidende om det, og kun 29 år, så jeg prøvede bare på at være nogenlunde normal. Efterfølgende fik jeg konstateret forhøjede levertal, hvilket stadig var et problem sidst jeg var til tjek. Det er dog ved at være længe siden... Jeg rører i øvrigt stadig ikke alkohol. Har lært lektien!
Nå, nok om det. Bare det går fremad. Jeg har mange drømme og mål med tilværelsen, også på arbejdsmarkedet, som jeg jo slet ikke er en del af, så jeg håber absolut det vil blive ved med mest at gå fremad.
Knus og kram
Malene
det bliver spændende at se slutresultatet :)- jeg skal også i gang med lign. projekt i haven ;)
SvarSletHej Tim.
SletDet lyder spændende.
Måske er det i år du kommer forbi og ser min have live? Så giver jeg en kop kaffe.
Knus
Malene
Hej Malene, jeg er da imponeret over hvordan du går til den i haven. Det er hårdt arbejde med alt det græs, så det er godt du kan smide det ind på bondemandens mark.
SvarSletJeg glæder mig til at se når det alt sammen begynder at blomstre, det var jo noget af en omgang have terror det fik i 2014. Så sidste år havde du travlt med at genetablerer. Det var imponerende at du også havde overskud til at holde åben have.
Dejligt at Simone har fået det bedre, jeg måtte ligesom Lisbeth hen og læse bagud.
Rigtig dejlig dag til jer alle sammen.
Kram fra Linda
Hej Linda
SletJa, det er jeg også selv ret imponeret over, jo mest fordi det absolut ikke plejer at kunne lade sig gøre på den måde.
Ja, det var terror med masseødelæggelses gravemaskiner.
Jeg havde sådan set heller ikke overskud til at holde åben have, men da rosenbladet var gået i trykken, inden gravemaskinen meldte sin ankomst, ja så var der ikke andet at gøre, end at æde det var sådan det blev. Samtidig fik jeg fjernet skruerne i min højre hofte i december 2014, og fra 1½ uge efter har jeg haft ondt i min venstre fod lige siden. Nu halter jeg endelig ikke mere, men det holdt sørme hårdt. Og hvad jeg ikke har forsøgt af behandlinger i mellemtiden, det er bare ikke småting. Nu går jeg hos en Osteopat. Det siger jeg dig bare, hvis du nogensinde får skavanker, der ikke vil gå væk igen, så er det simpelthen bare med at få fat i sådan en. Skriv det bag øret!
Ja, det er da heller ikke nemt at følge med, når jeg lige pludselig sprøjter indlæg ud, som om jeg fik betaling for det;-) Plejer jo ellers nærmest at være Tornerose jo!
Rigtig dejlig aften til dig
Knus og kram
Malene
Du har da rigtig været i gang i din have :-)
SvarSletDet bliver spændende med alle de stier, det giver sådan en fin stemning :-)
Hej Vivi
SletJa, jeg prøver på at følge med dig jo;-)
Ja, jeg håber på at det vil give en god stemning, selvom jeg også kommer til at savne det grønne græs om vinteren.
Jeg kombinerer betonfliser, for at få et jævnt underlag at gå på. Jeg går ikke altid for godt, og kombinerer med marksten. De skal være der for at skabe stemning, nemlig ja:-) Håber det bliver godt. Jeg er jo totalt amatør, har kun lagt fliser sammen med min far, som er mester til det, mange gange, og så lige den lille sti op til drivhuset og den runde terrasse, som jeg selv lagde sidste sommer. De blev fine, så nu tør jeg kaste mig ud i dette kæmpe projekt, selvom min far vil bruge sin tid på pilgrimsvandring sammen med min mor istedet for. Hver sin lyst:-P
Knus
Malene
Sikke et stort arbejde, du har lavet allerede, hvor er det flot. God bedring med Simone, min søn havde kyssesyge da han gik i gymnasiet og det tog nogle måneder før han var helt på toppen igen. Tillykke med Isabella.
SvarSletHej Ulla.
SletJa, puha. Jeg er næsten allerede træt af, at køre med trillebør! Jacob har gravet det sidste færdigt for mig, dog i den dovne udgave, (typisk ham, men sikkert meget fornuftigt), så nu bliver der jævnt fra ny til gammel belægning, og så bliver der bakke/dal niveau hele vejen rundt, som han dog mener ikke bliver noget man kommer til at mærke ret meget, fordi det falder og stiger over nogle meter. Nogle af stierne kommer til at være noget højere i niveau, end græsset var, så bedene skal have et godt lag kompost til efteråret, så det kommer til at se mere ud til at være i samme niveau.
Et sted, forbi trampolinen og ned mod Olyphus-statuen, bliver niveauet så meget højere, at der bliver et par trappetrin fra hækbuen nærmest det runde bed. Vi smed noget af det jord vi gravede af andre steder derop, så vi forstærkede det niveauspring, der allerede er der i forvejen. Det håber jeg på kommer til at give ekstra meget stemning.
Ja, det kan være noget af en omgang. Det går heldigvis bedre, så i sidste uge var hun i skole hver formiddag. I dag og i går har hun og Camilla været nede ved hestene. Hun rider ikke endnu, fordi hun skal jo passe meget på med stød i maven. Men i dag var de dernede i 6 timer, så jeg er spændt på hvordan hun har det i morgen. Men gode tegn er det jo:-)
Tak for det. Det går simpelthen bare så stærkt, men hold nu op, hvor jeg nyder hende. Hun har en skøn alder lige nu:-)
Knus og kram
Malene
Og hils Malcolm:-)
Hej Malene.Godt gået med det hårde gravearbejde.Og jeg tænker hvorfor du ikke bare lægger pigsten mellem trædefliserne.men elleres synes jeg der er ved at komme godt form i din have.Kan huske for bare et par år siden hvor du havde SÅ mange planer .
SvarSletMen synes da det ser ud til at mange af dem er lavet.Og det er da godt at Simone nu har det bedre.Den kyssesyge kender jeg da også en del der har haft da jeg arbejde i klubben.
Har da også lige læst om dein sygdom i dit svar til Lisbeth..........og dejligt at høre at du har det godt lige nu.
Nu kan vi bare glæde os til en smuk weekend Knus Jette
Hej Jette
SletTak, det kørte bare derudaf, så med nogle meget lange pauser, og en daglig ihærdighed, uden at presse mig selv ud over hvad kroppen kunne holde til, så blev det til så meget i løbet af så kort tid. Det kommer fuldkommen bag på mig selv, at jeg har kunnet klare alt det selv, på så kort tid. Men jeg har det som sagt også usædvanligt godt lige for tiden. Jeg håber det fortsætter.
Her i weekenden har Jacob hjulpet mig med at blive færdig, så jeg har holdt fri fra gravearbejdet, og ryddet op i skuret og været på genbrugspladsen istedet for.
Jeg har altid mange planer og drømmeprojekter, og det er sådan set både ude og inde. Jeg er igangsætter med stort i. I starten tror jeg ikke der var så mange der kunne se den have for sig, som jeg prøvede på at beskrive. Det tror jeg absolut er blevet noget nemmere nu. Mange planer er jo, ganske rigtigt, ført ud i livet nu. Det har været rigtigt godt at tegne en plan over haven. Uden den, var det aldrig blevet så godt.
Jacob mener jeg har startet et voldsomt urealistisk projekt op nu, med stierne. Men se nu, hvor langt jeg er nået på bare halvanden uge. Alt det jord der skulle flyttes, er flyttet, og de første 4 trillebørfulde sand er kørt på. Så jeg vil bare stødt og roligt arbejde mig fremad. Samtidig skal bedene jo også holdes. Men det er alt sammen rigtig god genoptræning, så længe jeg passer på mig selv undervejs.
Ja, min sygdom har været en kæmpe udfordring, og spændt ben for, at jeg har kunnet leve det liv jeg gerne ville. Desværre har man en livslang risiko for tilbagefald, så jeg kan ikke tage mit helbred for givet. Men det gør jo så til gengæld, at jeg nyder i fulde drag, at jeg har det så godt for tiden.
Tak, håber også du har haft en dejlig weekend.
Jeg fik ryddet op i skurret, kørt på genbrugspladsen, hentet marksten, og leget en hel masse med Isabella. De store piger har haft travlt med hestene og hygget sig på værelserne, så dem har vi ikke mærket så meget til i denne weekend.
I morgen vil jeg hjælpe Helle/Blomsterhatten med hendes store projekt. Hun har heldigvis også brug for mange pauser, så vi passer meget godt sammen. Så kan vi begge to holde til det.
Knus og kram
Malene