efterårsprojekt "moongate" eller udsigtshul.

Min have er ved at nå en alder, hvor den begynder, at lukke sig om sig selv. Præcis som jeg har tænkt den skal gøre det. 

Portaler, pergolaer og buer giver vertikale linjer og højde, samt danner loft/tag i haven, på samme måde som træer. Det er, efter min mening, med til at give haven hygge, sjæl og intimitet. 

Da vi flyttede ind, var der hverken læ, eller privatliv, i haven, som kun bestod af græs, en stor terrasse, nogle få store træer, og et meget grimt plankeværk, som markerede skel mod naboen og ud mod marken. Desuden var der det samme grimme plankeværk rundt om terrassen. Det var MEGA grimt.  

Plankeværket var kun 1 meter og 20 høj, så ud over det var grimt, var det heller intet bevendt. 

Så mod naboen plantede jeg, med naboens tilladelse selvfølgelig, en bøgehæk. Ud mod marken plantede jeg forskellige prydbuske og småtræer, som for alles vedkommende også er tænkt som skjulested, mulighed for redebygning, nektar eller bær, til havens fugle og insekter. På den måde er det ikke kun et lille læbælte eller pryd for øjet. 

Efterfølgende har jeg så plantet nogle ammetræer, for at få lidt hurtigere læ, men de skal jo løbende fældes. De første to er allerede blevet lagt ned. 

Men udsigten er jo stadig lige vidunderlig, selvom haven har fået en mere moden alder, og derfor har det selvfølgelig aldrig været meningen, at jeg skal lukke hele udsigten ude. Den skal selvfølgelig integreres. Tænkes ind i havens design, og bruges som "det lånte landskab". 

Bålterrassen ligger i forbindelse med stien rundt om det runde bed. Blikket bliver ledt ind under pergolaen og videre ud i udsigten. 

Her ses samme udsigtshul, bare set fra stien ind mod drivhuset. 

Man kan ligesom allerede fornemme, at beplantningen er begyndt, at danne en cirkel. 

Den effekt vil jeg forstærke, så derfor har jeg været med Helle (Blomsterhatten), nede ved hendes lillebror. Han har hjulpet med at svejse, og nu har Jacob hjulpet mig med, at få den "installeret" på sin plads i haven. 

Lige som et billede, bliver enhver udsigt meget flottere, når man rammer den ind. Man forstærker kigget ud. Blikket bliver draget den vej.....

Videre ud i den uendelige verden udenfor. 

Jeg skulle lige have idéen til hvordan jeg skulle ramme udsigten ind, men pludselig en dag slog det mig, at det selvfølgelig skulle være i form af en moongate. Den runde form har jeg i forvejen rigtig mange steder, rundt i haven. 

At gentage den samme form flere gange i haven, er jo et designprincip, som giver ro og rytme, noget som jeg jo i forvejen efterstræber, så lige så snart jeg fik den tanke, var det den indlysende rigtige ramme her. 

Jeg fik lige beskåret de længste "lianer" fra rosen Alexandre Girault, imens Jacob stod og hamrede stolpespydene i jorden. Det er derfor der ligger rosengrene på fliserne. 

Isabella var også med ude. Hun fik blandt andet tegnet en helt masse. Her har hun lige tegnet mor. 

Vores projekt tog heldigvis ikke så vildt lang tid at lave. Jeg kan slet ikke få luft når jeg er ude, så jeg hoster mig godt og grundigt igennem. Det er en genstridig lungevirus jeg har fået mig, så det tager åbenbart en evighed at komme over den. Men det går da heldigvis stille og roligt i den rigtige retning.