Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

mandag den 4. juni 2018

Roserne er en måned tidligere på den, end normalt


Marguritte Hilling er altid en af de første roser i blomst. Normalt er det sidst i juni, men i år var det sidst i maj. 


Isabella tegner på livet løs. 


Og nu har hun lært at gynge selv. Og hun kan gynge højt. 


Selv farmand Jacob har været lokket væk fra computeren, og ud i det dejlige vejr, næsten hver dag. Han har endda spist med på terrassen, hvilket han normalt er virkelig svær at få med til. 


Her har Jacob og Isabella gang i vandpistolerne. Det er sjovt, at løbe rundt om det runde bed, når man jagter hinanden. 


Mme Alfred Carriere


Fuglebadet blev pyntet i lørdags, hvor jeg fik havegæster fra Fyn. Helle og Kaj og Susanne og Jørgen, som selv har fantastiske haver. 


Constance Spry


En sød Geranium, som jeg ikke kan se navneskiltet på. Det er ikke Summerskies, for jeg har tjekket i Birgittes bog. 


Pæonen Bowl of Beauty er en af mine ynglinge. Over den står rosen Terese Bugnet og over pergolaen er det Wrams Gunnarstorp med de pink blomster. 


Over rosenbuen er Venusta Pendula begyndt. Under fuglehuset er det Nellikerosen Weiss Grosendorf, under den står to pæoner Duchesse de Nemours og Shirley Temple.
I forgrunden ses rosen Winchester Cathedral og lige bag vandstenen er det White Cover. Bag den ses endnu en Winchester Cathedral. 


Første rose i Alexandre Girault..... udtales i retningen af giro, men med tryk på o....... giró.


Det er første blomst ud af tusindvis på den rose. Det er den mest blomsterrige rose i min have, og den er først færdig langt henne i efteråret. Den har bløde, føjelige grene og den bliver kæmpe stor. 


Zeperine Drouhin...... "Den tornløse rose", er den rose, der står nærmest på trampolinen. 


Louise Odier. 


Jeg har nu også plantet en syren på den modsatte side af moongaten, så det bliver ens på begge sider..... to forskellige hvide sorter dog. 


Der er også syrener på vej som overstandere her langs drivhuset. 
Længst til venstre står Leonardo da Vinci på spring, med store lyserøde/rosa knopper. Rose de Rescht er plantet hele vejen rundt om terrassen. Den hvide roser til venstre er en arvet rose, som jeg ikke kan finde ud af hvad hedder. I midten står Louise Bugnet, som allerede har afblomstret første flor. 
Ved hjørnet af drivhuset, er det en opstammet, som jeg vender tilbage til. 


Silkepæon til højre uden navn. I bunden Rose de Rescht og op af pergolaen Wrams Gunnarstorp. 


Clematis Montana 'Grandiflora'. 
Terese Bugnet midt i det runde bed. 
Wrams Gunnarstorp over pergolaen. 



Terese Bugnet


Wrams Gunnarstorp


Hjemmeklyttede stativer til mine opstammede roser. På den måde kan roserne nedkroges, så jeg provokerer dem til, at sætte flere blomster, på samme måde som buskroserne. Se evt. tidligere indlæg. 


Det er ikke så vigtigt om stativerne er vildt pæne, for de bliver jo alligevel dækket. 


Det er ikke tilfældigt jeg bruger rustfarvet rionet og kamrør. Den rustbrune farve bliver usynlig under blade og grene, hvorimod en galvaniseret vil skinne og lyse op, og råbe "her er jeg", når solens stråler rammer den, uanset, at der er blade og grene over, for hver en lille millimeter, der ikke er dækket, vil lyse op.  

På samme måde med træværket. Skal det være usynligt, skal det males sort, eller i hvert fald meget mørkt. 


Det kan man også se her......  Stolpen her blev ikke malet sidste år, fordi det hele tiden var for vådt. Nu står den og tiltrækker en helt masse opmærksomhed, med sin lyse farve. Endnu mere ville den gøre det, hvis den endda havde været hvid. 


Men her er det jo blomsterne der skal have hovedrollen, og derfor bruger jeg den sorte som baggrund. 




Madam Alfred Carriere set fra den modsatte side, i forhold til først i indlægget. 


Clematis "Prinsesse Alexandra" fra Flemming Hansens hånd. 



Traditionen tro....... Når Clematis Montana 'Rubens' blomstrer, bruger vi den som baggrund for et søskende billede. 




10 kommentarer:

  1. Ærgerligt, vi ikke ses i morgen - men fortsat rigtig god bedring til dig - du ser ellers godt ud på billedet! Du har i al fald været til stor inspiration for mig, som indtil nu har smidt 13 kg - tak fordi du delte din historie!

    SvarSlet
  2. Hold da op, hvor ser der godt ud i din have. Sikke en orden og sikke mange flotte blomster :-)
    Jeg kommer desværre heller ikke til Kolding i år, men der er jo også marked dernede næste år.
    Håber helbredet holder op med, at drille, men du ser godt nok godt ud på billedet.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  3. Hej søde Malene, rigtig god bedring med det dumme helbred, så du kan komme ud på tur. Helt vildt som du har fået en god “facon” 😊 Din rosenhave står helt fantastisk allerede nu, det bliver en lang rosensæson, hvis ellers vi kan holde det hele vandet.
    Knus

    SvarSlet
  4. En indlæg fra din hånd har altid en længde, der passer til en ekstra kop kaffe😊 Haven ser fin ud, men jeg nyder især at se børneleg på gangene - det hører uløseligt sammen med en sommerhave med kig ud over markerne. Forhåbentligt får du/de snart styr på dit helbred, så din energi vender tilbage.

    SvarSlet
  5. Jeg prøver lige igen.... google smed min besked ud ��
    Men skønt indlæg fra dig! Du har så mange dejlige skønheder og det med den sorte farve giver jeg dig helt ret i. Her hjemme bliver træværket også malet sort både fordi det passer til vores sorte træhus og fordi hvidt skriger til himlen og malingen holder ikke en meter. Næææ sort ved man hvad er ��

    Det anede mig at du kæmper en kamp med dit helbred i øjeblikket. Det er jeg virkelig ked af!
    Det er hårdt at komme sig oven på en stor operation samtidig med kronisk sygdom men jeg håber at du kan få lidt fornyede kræfter når I kommer afsted på ferie til mere sol og varme, væk fra alt.
    For en del år siden blev jeg rygoperet og en måned efter tog vi til Spanien. Det var godt at komme væk og få lidt ro og varmen gjorde godt. Men varmen har vi jo allerede været heldige med her hjemme ��

    Jeg ønsker dig og din familie en skøn ferie! Dine piger ser så søde ud ����
    Varme knus
    Vibeke

    SvarSlet
  6. Tusind tak for alle jeres søde beskeder, det varmer:-)

    SvarSlet
  7. Kære Malene
    Allerførst rigtig god bedring og håber du bliver klar til ferie.
    Hvor har du dog mange smukke roser, og jeg må give dig ret i, at sort er bedst som baggrund, selvom jeg jo elsker Hvidt ;)
    Det sidste billede er så dejligt.
    Ønsker dig og din familie en smuk dag.

    Knus, Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone
      Tak. Jeg klarede mig igennem ferien, så den blev som vi havde drømt om, selvom det kostede mange ekstra kræfter for mig. Så jeg kæmper fortsat meget med energien. Føler hele tiden en udmattelse, der vel bedst kan sammenlignes med, når man har meget for lavt blodsukker. Heldigvis er jeg sluppet uden migræne og svimmelhed, denne gang. Jeg har taget nogle gode billeder på vores ferie, så jeg viser billeder derfra på et tidspunkt, når jeg har bedre overskud til det.
      Jeg forstår absolut godt din svaghed for hvid. Jeg har også hvide træmøbler og pynteting indendørs..... dog også sorte ting, da jeg også godt kan lide kontrasten. Men jeg har gammeldags vitrineskab og tallerkenrække præcis som dig. Det er også lige mig:-)
      Udendørs er møblerne sorte, selvom hvide havde været meget mere romantiske. Men hvidt reflekterer lyset meget mere, end sort. Og jeg har meget lysfølsomme øjne. For meget sol/lys kan provokere en migræne, som at tænde på en knap. Så derfor er jeg nødt til, også at tænke på det, når jeg indretter min have.
      Tak, ja de er nogle rigtig dejlige tøser.... alle 4:-)
      Fortsat rigtig god sommer.
      Knus
      Malene

      Slet
  8. Hej Lone,

    Ved du om det er fordi det har været så varm en sommer i år? Eller hvad skyldes det?

    mvh
    Mads
    https://findvarmepumpe.dk/

    SvarSlet
  9. Your blog was absolutely fantastic!
    Great deal of great information & this can be useful some or maybe the other way.
    Keep updating your blog,anticipating to get more detailed contents thanks for sharing.
    หนังออนไลน์

    SvarSlet