Foredrag med Jens Thejsen.

Tim og jeg mødtes i Ribe, hvor foredraget fandt sted.

 

Dette indlæg er meget langt. Du er velkommen til kun at se billeder, men hvis du læser teksten, kan du måske også blive lidt klogere.

 

Græs.

Almindelig plænegræs breder sig med udløbere. Det tager ikke meget mere end 14 dage, fra man har rettet græsplænens kanter af, før de første udløbere igen breder sig ind imod havens bede. Det er derfor et kontinuerligt arbejde, at holde kanterne, og Jens Thejsen er derfor ikke den store liebhaver af græsplæner. Hvad der er endnu værre, er kvikgræs eller sennegræs, som er næsten umuligt at komme af med. Det har nemlig et meget stort rodnet, faktisk helt op til 100 gange så stort rodnet, som græssets top. Enhver der kender kvikgræs, vil også vide, at selv den mindste lille hvide rodstump er nok til, at græsset vil skyde igen.

Der findes 10.000 forskellige græssorter, som er navngivet, og endnu flere, som ikke bærer et navn. Det er derfor en næsten umulig opgave, at kende dem alle.

Foredraget her handlede om græsser og stauder.

Et af de mest kendte prydgræsser, og den plantegruppe flest mennesker tænker på, når man taler om prydgræsser, er elefantgræsser. Jens Thejsen var for mange år siden ansat ved kommunen, og fik til opgave at fjerne et stort eksemplar af en elefantgræs, som havde bredt sig voldsomt. Han ville ha’ ønsket, at han kunne slippe af sted med, at gøre som Søren Ryge, nemlig at springe den væk med dynamit, men det der i stedet var opgaven, var at grave den væk med en almindelig spade! Når man først har prøvet det, ønsker man sig ikke elefantgræs i sin egen have!

Jens Thejsen var i mange år ”træmand”. Altså interesserede sig rigtig meget for træer. Til dagligt arbejder han som lærer på Jordbrugets uddannelsescenter Århus, hvor han bl.a. underviser i plantekendskab og laver kurser om anvendelse af stauder og pleje af træer.

Men så var Jens Thejsen ude at rejse med en kammerat. De så et steppelandskab ved Ungarn, og blev meget fascinerede begge to. Samtidig med at græsset hele tiden var i bevægelse, gav de alligevel en nærmest meditativ ro, som de stod der og svejede i vinden. De næste 7 år blev brugt på at lave en REN græshave hjemme i haven. Derefter blev meget gravet op igen og foræret væk, så der også blev plads til stauder, buske og andet godt.

Jens Thejsen arbejder meget med lyset i sin have, og hvordan solens stråler rammer planten. Det kan fx være i form af morgenlys eller aftensol.

Jens har bl.a. plantet Stjerneskærm Astrantia sammen med fjergræs. De giver hinanden et godt modspil. Der skal kun være få stauder inde imellem græsserne, til at overraske.

Alle planter trives bedst i miljøer, der minder om deres naturlige voksested. Det gælder selvfølgelig også for prydgræsser.

Skovens lys og skygge giver bestemte betingelser for græsserne.

Det er fx gode vækstbetingelser for tuedannende græsser, balkananemoner, vorterod. Senere kan det fx være krybende læbeløs og skovjordbær. Det giver en stabil og dækket skovbund. 

I plantevejledninger hvor der fx står 7 planter pr. m2, viser det sig næsten altid, at det er for lidt, hvis man ønsker bunden bliver lige så godt dækket som den er i naturen. Det betyder ekstra lugearbejde. Vil man undgå det, kan det godt betale sig at plante 12 planter pr. m2, selvom der kun står 7 på etiketten.

Man kan også bruge bregner. Jens Thejsen mener ikke vi bruger bregner nok i vores haver. Det kan fx være engelsød eller mangeløv (som i gamle dage hed hugormekål), de kan fx plantes sammen med hulkravet kodriver, digitalis grandiflorum, som ikke er toårig som de andre fingerbøl, men derimod er en staude. På den måde kan man styre hvor i bedet den står, og i hvilket omfang. Denne digitalis er hvid, men med en gullig/grønlig tone.

Blåtop Molina caerulea ”variegata”

Jens Thejsen sagde, at han handlede altid ved Overdam planteskole på Sjælland. De har været specialplanteskole med speciale indenfor prydgræsser de sidste 35 år.

Tim og jeg gjorde lidt reklame for Mariannes Græs i Kolding. Hun sælger også prydgræsser og har åben have. Se mariannesgraes.dk eller læs mit indlæg fra foråret, hvor jeg var til foredrag med Marianne.

Stor pibegræs. Sløragtig vækst. Samme plantegruppe som blåtop.

 

Snefrytle.

Det bedste tidspunkt, at plante prydgræsser er i foråret. De er lang tid om at etablere sig, så ved at plante dem i foråret, har de længst muligt tid til at etablere sig inden vinteren, og dermed en øget chance for at overleve vinteren. Fuglene kan godt lide græsser og stauders frø, og planterne kan bedre klare sig, hvis man venter med at klippe ned til foråret. Mange frøstande er i øvrigt overordentligt smukke om vinteren. Ved at plante mange stauder og græsser i haven, får man mere fugleliv i haven. Det kan vi især nyde godt af i vintertiden.

Japansk blodgræs ”red baron”.

Red Baron kræver et godt dræn. Den kan fx plantes sammen med skt. Hans urt, som kan yde den lidt skygge og med storkenæb i bunden, så der bliver lukket af for ukrudt, foreslår Jens Thejsen.

Skt. Hans urt vokser også vildt i Danmark, men så er den gul og en noget lavere strandplante.

De gule blomsterfarver har været valgt fra af de danske haveejere de sidste 30-40 år, og derfor har man slet ikke kunnet købe gule planter i havecentrene. Mange planter har ligefrem været ved at gå tabt, fordi ingen har været interesseret i at dyrke dem. Men nu er den gule farve på vej ind i varmen igen.

Skyggehave, eller skovhaven:

Japansk skovgræs

Den bliver flottere jo mere skygge der er. Den er lys, nærmest gullig grøn, og det kan netop give en rigtig flot effekt inde i det mørkeste mørke skygge, fx under en busk, som Jens Thejsen foreslog.

Japansk star carex morowii ”ice dance”, ynder ligeledes så meget skygge som muligt.

Steppen. Fuld sol fx en sydvendt mur, kalkholdig og tør jord.

I steppebedet kan man fx plante steppesalvie. Den er utroligt hårdfør, og kan ifølge Jens Thejsen klare sig sammen med aggressive prydgræsser, og tåler altså konkurrencen. Jens synes man helst skal plante overvejende græsser og så lade salvie eller andre stauder overraske indimellem, som små farveklatter. På steppen trives også fx lammeøre stachys byzantina og gasplante dictamnus album.

Kendetegnende for de planter der trives i et steppebed er, at de har smalle, grå, dunede og/eller tykke blade. De tåler alle direkte sol og meget tørke.

Det er vigtigt når man planter tørketålende planter, at man vander dem MEGET indtil de har etableret sig.

Lampepudsergræs og kæmpe verbena/ jernurt.

Man kan også få rød lampepudsergræs. Den er dog ikke vinterhårdfør, men den kan bruges som en enårig sommerblomst. Jens Thejsen har aldrig hørt om nogen der er lykkedes med at overvintre den her i Danmark, selv Overdam er det ikke lykkedes for. Planten sætter frø, men det bliver normalt ikke den røde plante der kommer ud af dem. Jens Thejsen har selv haft rød lampepudsergræs i sin egen have, men efter flere kommentarer fra besøgende i haven af negativ karakter, og efter at konen også en dag spurgte ham, om han ikke snart skulle ha’ gravet den visne tot op, endte han med heller ikke selv at kunne se det kønne i den mere.

Blå bjørnegræs festuca cinerea danner en lav blå tue. Den skal plantes i grus og sand i fuld sol. Den er nemlig så tørketålende, at den kan trives i ørkenen.

Sand og grus er i det hele taget et vidundermiddel til steppe- og ørkenstauder.

Mexicansk fjergræs/hestehalegræs.

Ernst Pragels fra tyskland planter 3-5 græsser sammen og stauder imellem grupperne. Jens Thejsen gjorde reklame for Ernst Pragels garten.

Store sten giver ekstra vækst til steppeplanter, fordi de udgiver varme.

Rørhvene er høj og søjleformet. Den kan bruges til at lave sigtelinier med i haven. Den har ikke udløbere.

Hvis man giver rørhvene gødning, vælter de meget hurtigt i vinden. Man skal normalt ALDRIG give sine prydgræsser gødning.

Overdam har opformeret en rørhvene, som kun bliver 1,2 meter høj, der hedder ”overdam”.

Hedehave/surbundshave

Jens Thejsen vil normalt aldrig kalde det for en surbundshave, da folk som regel forbinder surbund med spagnumjord. Spagnum hører hjemme i mosen ikke i haverne. I naturen har rhododendron ALDRIG set skyggen af spagnum. I de fleste haver gør spagnum faktisk mere skade end det gør gavn. Det tørrer lynhurtigt ud, og det klasker sammen. Jens anbefaler i stedet man bruger kalkfrit grus og barkflis i plantehullet eller i bedet. Derfor kalder Jens Thejsen det også hellere for en hedehave.

Mosebunke

Tuekæruld Eriphurum vaginatum

Er som navnet antyder tuedannende, og danner ikke rodudløbere.

Mosebunke og tuekæruld kan med fordel bruges i et regnvandsbed.

Præriebed. Fuld sol, men fugtighedsbevarende, godt muld eller lerjord.

Et præriebed er ikke at forveksle med et steppebed, der jo har tør jord.

Her kan gro hestemynte, skønhedsøje, solhat og majs.

Ja, du læste rigtigt, majs! Jens Thejsen foreslår man planter 5 majsplanter i en gruppe, så det ligner en lille gruppe prydgræs, det giver en sjov effekt med de sjove totter der sidder ved majskolben.

Elefantgræsser (kommer godt nok ikke fra den amerikanske prærie, men fra Kina, hvor der findes den samme type plantemiljø, som på den amerikanske prærie).

Elefantgræsser bliver med alderen hule inde i midten. Det er som skabt til huler til børn, der vil elske at gemme sig derinde.

Præriehirse, hører som navnet hentyder til, selvfølgelig også til her.

På billedet ses, udover præriehirse også anistop og purpursolhat.

Præriehirse et en let græsart, som bevæger sig meget.

I varme og tørre somre, producerer præriehirse mange små korn, som fuglene elsker. Nogle gange sætter fuglene sig på den lette græs, så det bøjer helt ned og rammer jorden. Det kan være sjovt, at sidde og betragte.

Lampepudsergræs

Der findes også en rødbladet lampepudsergræs, som hedder ”fireworks”.

Pampasgræs

Pampasgræs kræver et godt dræn.

Enårig silkebyg

Alt i alt er en præriehave domineret af elefantgræsser, mosebunke, kæmpefjer mv. Alt sammen planter der trives i fuld sol og fugtighedsbevarende jord.

Hvis man har fået lyst til at blive inspireret til et præriebed, kan man fx prøve at besøge Skanderborg slotskirkegård. Det er en meget atypisk kirkegård med mange træer, hække og stauder alle vegne. Man tænker ikke over man er på en kirkegård. Midt på kirkegården ligger der et stort præriebed, eller nærmest en hel præriehave. Skanderborg slotskirkegård er virkelig et besøg værd, anbefaler Jens Thejsen.

Et andet sted man også har haft en imponerende præriehave, er i haveselskabets tidligere have på Clausholm. Men den eksisterer desværre ikke længere, så der fra må man nøjes med at studere billeder.

Jens Thejsen nævnte ikke Birkegårdens haver på Vestsjælland. De har også bl.a. en flot præriehave, som er et besøg værd.

Her gror bl.a. dværgdunhammer (brug ALDRIG almindelig dunhammer)! Dunhammer er ganske vist ikke en prydgræs botanisk set, men den har jo noget af det samme udtryk.

Japansk star

Japansk star kan tåle rigtig meget vand, og rigtig meget skygge.

Nogle gange fælder folk på livet løs, og tænker allerhøjest på hvor meget lys og skygge de har i haven. De tænker slet ikke på, at et ganske almindeligt bøgetræ faktisk forbruger 500 liter vand i døgnet! Det er derfor ikke kun klimaforandringer, der er skyld i oversvømmelser. Det er også folks tankeløshed. Vi har brug for træer!

I sumphaven/regnvandsbedet trives stargræsser, kæmperør, sort græs (som jo faktisk er en staude, og ikke en prydgræs. Den ynder en solrig, men fugtig vokseplads), morgenstjernestar. Sidst nævnte sår sig selv, så man får masser af planter til at grave op og forære væk, hvis man ikke får luget i tide, eller vil gro til i morgenstjerne star, siger Jens Thejsen.

Græs kan også plantes i krukker. Her bruger Jens Thejsen ikke pottemuld, men sin egen potteopskrift, som jeg i øvrigt også kender i forvejen.

1/3 grus/sand

1/3 komposteret barkflis (fint)

1/3 alm. Havejord, helst muldjord.

Hvis krukken skal kunne holde på fugtigheden, afhængig af græsart, tilføres mere kompost.

Kræver den valgte græsart kalkholdig jord, tilføres kalk.

Problemet med almindelig pottemuld er, at det tørrer alt for hurtigt ud. Hvis man rejser på ferie, kan krukkerne passe sig selv, hvis de stilles ind i skyggen og vandes før man tager af sted.

Carex sp. ”vulkan”, er en star græs, der er god til krukke, endda også om vinteren.

Man kan også plante marehalm i krukke, det giver en flot effekt, fx i en sommerhushave, men den bør aldrig bruges i fri dressur!

Bunke eller japansk blodgræs er også gode i krukker.

Det kan give en flot effekt, hvis man fx planter ens græsser i en gruppe ens krukker

I nordhavnene i København, har de noget der hedder Charlottehaven. Det er en ren prydgræshave i næsten fuld sol.

Sol med vandrende skygge

Kæmpe fjergræs Stipa. Har sløragtig vækst, og er en flot overstander i staudebedet.

På Chelsea flowershow så Jens Thejsen havedesigner Stuart Perrys bud på en moderne skandinavisk enghave.

Man får ikke bare lige en naturlig blomstereng, som man ser det i Sweitz eller østrig. På de naturlige enge, er der blevet afgræsset i måske 100 år, og derfor ser det ud som det gør i dag. Derfor er Stuart Perrys bud på en eng med stauder ikke tosset, selvom det sikkert er de færreste skandinaver, der kan genkende hans enghave fra naturen. Men hvad gør det i øvrigt? Det ser da SKØNT og dejligt uformelt og afslappende ud, selvom det sikkert kræver en dygtig havekvinde.

Vil man forsøge sig med en eng, uden for meget pasning, skal man altid huske at vælge planter der passer til jorden. Man skal dog være omhyggelig med at få slået græsset én gang om året, og det er vigtigt at huske at fjerne alt høet efter græsset er slået, så det ikke ligger og gøder jorden. Det er nemlig vigtigt hvis man ønsker en smuk eng, hvor græsset ikke helt får overtaget, at jorden er næringsfattig. For at engen kan være pæn visuel, råder Jens Thejsen til, at man slår kanterne jævnligt, og at man slår små stier strategisk placeret ind igennem engen.

Jens Thejsen opfordrer til, at man gør op med den pæne og nydelige villahave, og rusker lidt op i det hele, så vi kan invitere naturens egen æstetiske vildskab ind i haven, til glæde for dyr, planter og ikke mindst os selv.

Jens Thejsen er forfatter til en lang række bøger, lige som han er en ivrig skribent i diverse havemagasiner.

Foredraget tog udgangspunkt i hans bog ”den vilde have”, som man kan erhverve sig for 249,95 kr.

Han er også medforfatter til ”Gyldendals Havebog”, som jeg selv har stående i bogreolen. Den kan varmt anbefales. Inden jeg tog af sted, var jeg helt overbevist om, at jeg ikke havde nogen af Jens Thejsens bøger, at jeg kun havde lånt dem på biblioteket. Men ak, jeg kom først i tanker om denne bog efter jeg var kommet hjem fra foredraget. Den skulle da selvfølgelig ha’ været signeret, ligesom Tim fik sin bog om græsser signeret. Øv! Hvem ved, måske en anden god gang.

Hvis du har fået lyst til at blive mere inspireret med hensyn til prydgræsser, kan du evt. se mit indlæg fra foråret ”jeg sælger prydgræsser”, med Marianne fra Mariannes græs, eller se hendes hjemmeside mariannesgraes.dk, eller prøv at google overdams planteskole.

I pausen var der amerikansk lotteri. Jeg vandt nogle allium prydløg "purple sensation".

 

Det øverste billede har jeg selv taget, resten har jeg fundet på nettet. De fleste billeder har Jens Thejsen selv taget.