Foredrag: Den klippede have

Jeg havde igen aftalt med Helle fra Blomsterhatten, at mødes til foredrag. Dejligt med en sød veninde, at dele interessen med. Helle var helt klart på hjemmebane i Kolding havekreds, og det var rigtig dejligt at opleve, hvor godt hun havde det med flere af de til stedeværende. Hun var ikke bare på fornavn, men også på knus og kendte nogle af dem rigtig godt. Det er jo også sådan noget der varmer et venindehjerte, at opleve.

Jørn fra Havetid www.Havetid.blogspot.com og www.haven-ved-hegnet-7.dk kom til Kolding, hvor han fortalte om den klippede have, eller den formklippede have om du vil. Han tog udgangspunkt i sin egen have, men viste også enkelte eksempler fra andre haver.

Jørn er oprindeligt uddannet maler. Han ville egentligt have været kunstmaler, men da han var en ung mand, syntes hans forældre ikke det lød til at være et rigtigt job og et fornuftigt karrierevalg, som han kunne leve af. Så han blev maler i stedet for. Så havde han noget at falde tilbage på, som hans forældre sagde. Han elskede naturen allerede den gang, og det var ofte de grønne motiver, der gav ham inspiration til hans kunst. Haveglæden har han ikke noget fremmed sted fra, hans far havde nemlig en dejlig kolonihave, da Jørn var dreng. Jørn blev sidenhen underviser på teknisk skole, hvor han var i mange år.  Jeg fik det ikke lige helt med (æv), men i dag er Jørn vist nok pensionist (eller efterlønner)? Så han og konen Inger har god tid til at nyde haven.

Jørn og Inger bor i en villa i en lille landsby der hedder  Balle, og som i dag er vokset sammen med Silkeborg.  De bor på en hjørnegrund, på adressen ”Ved Hegnet  7”, som de også har opkaldt deres hjemmeside efter.

Forhaven (husets visitkort, som man siger).

Når man kommer som gæst af huset, er det første man ser en IMPONERENDE hæk af kranstop, som er tætklippet i en bølgende sky, op af den lille skråning de har op imod huset. Hækken er temmelig bred, nok egentligt mere korrekt et kranstop pur end en hæk. Et sted midt i den fascinerende hæk/pur, går der en lille trappesti op til entrédøren.  Forbipasserende kan allerede her ude fra vejen aldrig være i tvivl: Der bor havemennesker bag hækken.  Følger man stien op til hoveddøren, skal man allerede i forhaven forbi et bed, omkranset af en buksbomhæk, opstammede og klippede vækster i alle afskygninger, og selvfølgelig kugleklippede buksbom.

Grunden er en ganske almindelig villagrund på 1.000 m2., så udgangspunktet var måske nok ikke noget særligt.  At Jørn ikke kan lade være med at klippe og opstamme alverdens planter, vidner ifølge Jørns eget udsagn, måske om et vist vanvid. Haveentusiast til de grønne fingerspidser, dét er han i hvert fald.

For nu at blive i forhaven , fortalte Jørn videre, at indkørslen oprindeligt var lagt med traditionelle store betonfliser, med et græsbånd ned igennem på midten.  Men på et tidspunkt blev det besluttet, der skulle lægges pigsten i stedet.  Imellem pigstenene blev der spredt sand ud i fugerne. Sammen med indkørslens  hæld ud imod vejen var her altid tørt. De fleste havemennesker ved, at hvor jorden er bar, finder ukrudt hurtigt fodfæste, også imellem fugerne på pigstensbelægningen . Men stedet var som skabt til forskellige typer timian, som derfor blev plantet ud. Nu prydes indkørslen med mange flotte farver hele vejen op langs indkørslen.

Haven:

Inde i selve haven, som ligger på den anden side af huset, er det ikke ligefrem en traditionel villahave med græsplænen man ser. Græs er nemlig helt valgt fra i haven. Jørn siger, han egentligt godt kan lide græs, den grønne pause det giver op imod bedene, og den ro den grønne farve giver til vores sind. Men han blev træt af at slå det. Slet og ret. Endeløst, kontinuerligt arbejde, som man aldrig bliver færdig med, det er bare ikke særligt tilfredsstillende, så det var ikke lige frem ynglings beskæftigelsen. Og det tog jo tid fra alle de andre ting han gerne ville med haven. Derfor  tog han på et tidspunkt konsekvensen, og lagde pigstensbelægning på alle stierne rundt i haven. Det har nu ligget der 27-28 år, og de har ikke fortrudt det ét eneste sekund siden.

Bedene var allerede i forvejen omkranset med sten, for at holde formen på bedene og have nogenlunde styr på græsset. De ligger der endnu, men bed og pigstensbelægning flyder nu mere sammen.

Jørn stammer meget op. Det gør han både fordi han synes det er pænt, men i høj grad også fordi, han vil skabe plads til andre ting under træer og buske.  Buske og træer der er blevet for store beskæres eller stammes ligeledes op. Lidt af gangen for at prøve sig frem. Så går han på afstand, og tilbage og klipper lidt igen. Man skal huske man ikke har travlt når man klipper og stammer op. Hvis det slet ikke dur, kan man altid vælge alligevel at fælde eller grave op. Men så har man da prøvet at gøre forsøget på at bevare.

Jørn gør en dyd ud af, at der er balance imellem sten og planter. Han ser dem som hinandens kontraster. Hårde sten, med skarpe kanter og bløde (tuer) med plantemateriale. Der skal være balance imellem antal og placering imellem planter og sten, så det bliver harmonisk.  Og så skal det se naturligt ud. Et stendige, der er nybygget og også ser sådan ud, ser kunstigt ud i Jørns øjne. Når det falder lidt sammen, bliver det mere malerisk, i pagt med naturen.  Ud over små stendiger til at afgrænse bede med, bruger Jørn også klyner til at bygge især surbundsbede op i højden. Der kommer efterhånden til at gro mos og lag på dem, hvilket bidrager til det naturlige look.

Når Jørn plante nyt, eller flytter rundt på planter, sørger han altid for at plante tæt. Når jorden er dækket af planter, finder ukrudt ikke så let vej, som hvis jorden er bar og nyrevet. I naturen er jorden aldrig bar, men altid dækket af planter. Hvis haven skal se naturlig ud, og især hvis man vil have en have der ikke er alt for besværlig, at holde fri for ukrudt gælder det derfor om at efterligne naturen og dække jorden med planter man selv har valgt. Det er faktisk også bedre for jordens mikroorganismer, når jorden er dækket, ligesom næringssalte ikke regnes ud af jorden, fordi planternes rødder holder på dem. Da Jørn har været konsekvent med at plante ud fra dette princip, ser man ham så at sige aldrig gå rundt i sin have med en kultivator, for den kan simpelthen ikke komme til imellem alle bunddække planterne. I stedet går Jørn og Inger meget tur i deres have, og så hiver de en tot ukrudt op hist og her, når de ser det.

Der er ikke så mange blomster i Jørn og Ingers have, der er dog enkelte ind imellem, fx rhododendron og rosen Raubritter, som de bruger som en lille slyngrose. Når man bruger Raubritter til at slynge op af en stolpe eller et træ, får hun bare ben. Da de ikke er så kønne, har hun fået en fodpose af buksbom, hasselurt og prydgræs.

Et andet sted i haven har Jørn en gruppe opstammede Contoneaster (dværgmispel). De er blevet kugleklippede, som om de var buksbom, hvilket de på billeder også godt kunne ligne ved første øjekast. Jørn viste dog billeder af disse opstammede contoneaster fra forårshaven, hvor de stod dækket af små hvide blomster, og fra efterårshaven, hvor de var dækket af små røde bær. Altså var der mange flere haveoplevelser med dem, end der ville ha’ været, hvis det havde været buksbom. Der er endda yderligere plus ved disse opstammede contoneaster, da de både er billigere at anskaffe end buksbom, og de har ikke samme risiko for at blive angrebet af svamp og dø, sådan som buksbom har i disse år. Jeg kan forestille mig, vi kan komme til at se mange flere contoneaster planter rundt omkring i de danske haver i de kommende år. Jeg lod også mærke til, at Marianne Munk i Troldkær havde lignende små contoneastertræer, da Helle Blomsterhatten og jeg var dernede for et par uger siden.

I jørn og Ingers have har de runde former i den opstammede gruppe af contoneaster fået en baggrund af en firkantet buksbom. Igen kontraster der mødes. Runde former mod skarpe kanter.

 

På samme måde har Jørn et andet sted i haven, valgt at placere nogle klippede kugler med skarpe sten som kontrast, og sammen med denne komposition, havde han plantet en Himalayaceder som overstander. Den er nu blevet gravet op og flyttet et andet sted hen, og der er plantet noget nyt i stedet for. Sådan er det med haver. De er ikke bare et lærred, som man maler på. Haven udvikler sig, og planterne gror, så derfor er det et mere levende lærred man har at gøre med i haven, når man ”maler med planter”. Men det er netop med til at gøre det ekstra sjovt og spændende, at planterne har deres eget liv, og nogle gange også har deres helt egen vilje.

Engang har Jørn gjort sig et, nok i manges øjne, lidt skørt eksperiment. Han har plantet en rhododendron i og kontinuerligt klippet den, så den blev tæt og helt skarp FIRKANTET! Det gjorde han med den sort der hedder Scarlet Wonder, der ifølge Jørn er den bedste røde rhododendronsort. I foråret stod den hvert år med sine smukke knaldrøde blomster, men resten af året stod den jo og var flot stedsegrøn. Rhododendron tåler sagtens denne behandling, da rhododendron jo tåler end dog ret hård beskæring. Der skete dog igen det, at haven udviklede sig, efterhånden, som planterne voksede sig større. Ikke så meget rhododendronen, som jo holdt formen, men træerne omkring den var blevet så store, at de skyggede for meget, til at den kunne trives ordentligt på det pågældende sted. Rhododendron kræver nemmelig lys med vandrende skygge for at kunne trives. Den blev derfor gravet op og flyttet til et andet sted i haven. Det er nemlig sådan med rhododendron, at man sagtens kan flytte selv meget gamle rhododendroner. De har nemlig meget øverligt liggende rødder, så det er til at have med at gøre. Man skal selvfølgelig huske at vande planten meget indtil den har etableret sig godt igen. Rhododendron er i øvrigt også meget tørstige planter, så det kan ofte være en god idé at vande dem i tørre perioder i hele vækstsæsonen.

I dag står der en taks, som er klippet på samme måde til en stor firkantet klos. Den er selvfølgelig mere skarp og præcis og så tåler taks jo også en del skygge.

I Jørn og Ingers have er der også en urtehave med højbede. Den er en krydderhave, hvor der også er plantet blomster. Det er blevet til en meget malerisk portagerhave. Fx er der i nogle af højbedene blevet planter et mønster af salat og tagetes, og af cypresurt, salat og stolt kavaler, som dog viste sig at blive alt for store. Så har man prøvet dét eksperiment, man må jo prøve sig frem. Kun fantasien sætter jo grænser.

I et andet af højbedene har Jørn plantet en lille mini barokhave. En opstammet og kugleklippet buksbom i midten. Hver gang han har klippet buksbom har han lavet stiklinger. ”Buksbom er så nem at lave stiklinger af, så hver gang du laver 75 planter, får du 125 planter ud af det”!, påstår Jørns gode ven. Helle og jeg snakkede om, at vi har begge forsøgt os med buksbom stiklinger uden det helt store held. Men det skyldes måske, at vi har passet for godt på de små. Jørn fortæller, at han lader dem stå ude under en busk fra de bliver lavet, hele vinteren, uanset hvor kold, og helt indtil foråret, hvor de har haft rødder nok til at blive plantet ud i haven. Desværre er buksbom i stor risiko for at blive angrebet af svamp i disse år. Det gælder dog mest nye planter, som man køber til haven. Det pokkers ved dette er så bare, at deres svampesporer også smitter de andre buksbom i haven. Jørn håber han kan holde svampen fra havelågen, netop ved at lave sine egne stiklinger. Mange steder har man erstattet buksbom med taks, men den er nu også begyndt at få problemer med en svampespore, som smitter. Taks er ikke så nemme at lave stiklinger af, så her kan det være vanskeligt at bruge samme strategi.

Jørn minder om, at man skal huske, at haven ikke kun er til at arbejde i. Den må ikke blive en stressfaktor. Man skal huske at give sig tid til at nyde. Derfor er der mange siddepladser rundt i haven, hvor familien sidder meget og sanser. De har fx en morgenterrasse, hvor de nyder at sidde og sanse haven, alle duftene, farverne, høre hvordan det summer om ørene på dem, og nyde fuglesangen. Der er nemlig altid meget liv i en have med mange planter. De giver føde og skjulesteder til alverdens fugle og insekter.

Et sted i haven har Jørn placeret en gammel møllesten. Her syntes Jørn det var oplagt, at plante noget i hullet i midten, hvorfor han har plantet en opstammet og kugleklippet buksbom. Sten med skarpe kanter karakter giver karakter og kontrast til det runde. Når Jørn laver en ny sammensætning af planter og sten i haven, ser han det an, både tæt på og længere væk fra. På den måde vurderer han om kompositionen harmonerer.

Jørn arbejder meget med tekstur, form og farve, når han arbejder i haven. Han tænker meget kontrasterne ind. Fx klippet og præcist sammen med frodigt og frit.

En dag, hvor Jørn arbejde i haven tæt på plankeværket, kom han til at gå og løfte sådan lidt op i det efeu, der groede op af plankeværket. Pludselig fik han en ny idé: han lavede et lille lysthus, eller en løvhytte ud af to stolper, som blev forbundet til plankeværket med et tag. Inde i lysthuset, placerede han en bænk. Her fra er der en anden vinkel ud i haven og igen nævner Jørn vigtigheden af, at give sig tid til også bare at være i haven. Sidde stille og bare nyde haven uden absolut at skulle noget. Jeg synes man fornemmede, at han i lige så høj grad sagde det, for at huske sig selv på det. Hans have bærer i hvert fald ikke meget præg af, at ting bliver udsat.

Når der ikke er en stor græsplæne i have, til at samle det hele, er det vigtigt der stadig er nogle store (grønne) flader, der giver pauser. I Jørn og Ingers have, har Jørn fx brugt store klippede taksfirkanter, som øjet kan finde hvile på, og så man kan slappe af.

Grøn farve virker beroligende på det menneskelige sind. Det er i øvrigt meget oppe i tiden med terapihaver. Men Jørn mener nok, at alle havemennesker vil kunne bekræfte, at naturen, haver og havearbejde til en hver tid mindsker stress og heler sindet. Har man en dag, hvor man er trist, bekymret eller ked af det, er det altid en lise at gå ud i haven. Afhængig af hvad man magter, kan man enten sidde stille og bare være, eller man kan mere eller mindre arbejde derude. Uanset får man det bedre af, at opholde sig derude. Men uanset om man er syg eller rask, er det vigtigt at tage sig tid til, at sidde ned og nyde. Man kan og skal ikke arbejde altid. Haven skal være planlagt sådan, at man kan tillade sig at tage sig tid til fred og ro. Ellers kan haven i sig selv blive en stressfaktor. Man kan jo altid lave noget i haven. Men det er vigtigt, at kunne sige pyt og bare sidde sig ned og slappe af. Hvad er det ellers ved, at have lavet en flot have, hvis man ikke også nyder resultatet og får fyldt batterierne op, inden vinteren.

Rundt omkring i Jørn og Ingers have, er der mange fuglebade eller sten med huller i, til glæde for mange fugle, insekter og pader. Det har parret meget fornøjelse af.

Her i efteråret, hvor der er løvfald, kommer buske og træers stamme og krone til syne. Det er det perfekte tidspunkt til at stamme op og til, at vurdere kronens tæthed og struktur. Når man skal stamme op og tynde ud, gælder der kun æstetiske regler. Jørn synes træer ser mest levende ud med asymmetriske grene.

Jørn kan godt lide at klippe og forme træer, og han kan også godt lide at dyrke træer i krukker, som små bonsaitræer. Han fortalte, at hvis man kigger godt efter, kan man faktisk også finde nogle gange se, at naturen også af og til former træerne i bonsaiformer. Her havde Jørn et billede af et kæmpe stort træ, der groede nærmest sidelæns ud af en skrænt ned mod en strand. Det så ud som om træet kunne vælte ned i hvert sekund det skulle være.

Når Jørn former bonsaitræer, bruger han en bambusstok, barduner og noget kobbertråd til at sno om de grene der skal bøjes i en bestemt retning. Kobbertråd er mere blødt og bøjeligt end tyk ståltråd, desuden kniber han ¾ af skuddene, for på den måde at forme træet. Almindelige bøgehække planter, som jo i fri dressur kan blive til store træer, kan man plante i en krukke og forme til små bonsaitræer.

Til at beskære haven træer og buske, bruger Jørn alt fra almindelig køkkensaks, til almindelig hækkesaks og en lille elektrisk hækkesaks på batteri. Desuden bruger han en grensaks med teleskopskaft, til at klippe én gren af gangen på de store træer.

Et sted i haven har Jørn opstammet en Diamant Azalea, ligesom han også har opstammet en rhododendron og en småbladet syren andre steder i haven.

Når Jørn laver buksbom stiklinger, bruger han spagnum blandet med groft sand. Jorden skal være fugtig, men ikke drivende våd. Stiklingerne stilles i skyggen et beskyttet sted, fx under nogle store buske. Her skal de stå hele vinteren over.

Jørn opfordrer til, at du lærer dit ukrudt at kende. Engang fandt han nemlig et lille selvsået taksskud. Det er sandsynligvis en fugl, der har tabt et taksbær. Nu er der gået 10-15 år og i dag er det et lille opstammet træ.

Der findes også andre former for taks, end den mest almindeligt kendte taks. Der findes fx Taks Taxus Cristata, som er har bløde og mørke nåle.

En takshæk kan klippes helt vildt utroligt tynd. Jørn viste billeder fra en have i Silkeborg, som Helge Petersen har designet. Her var en ældre takshæk, som var omkring 1,3 meter høj, at dømme ud fra billedet, og måske 15 cm bred.  

Hvis man kan lide mos, men har for meget lys i sin have, findes der noget der hedder Selum Lydium, som ligner mos, men som kræver en solrig placering.

Jørn har opstammet sin troldhassel, så det er blevet som et lille træ, med den karakteristiske troldhasselkrone.

I stedet for klippede buksbomkugler, kan man bruge kugletuja eller kuglecypres, som man ikke behøver at klippe, for at de kan bevare den kuglerunde form. Man kan også bruge myrtebladet gedeblad i stedet for buksbom.

På billeder fra en have Jørn havde besøgt, så vi et billede af en pilebladet pære, som var klippet som en firkantet søjle. Sådan havde jeg ikke lige forestillet mig, at man kunne bruge den plante. Men kun fantasien sætter altså grænser for, hvad og hvordan man kan formklippe sin have.

I en have i England havde Jørn taget et billede af en fontæne på en mur, som nærmest var rammet inde af to firkantede buksbomsøjler, hvor der var formet en rund bold på toppen af hver søjle. I bunden af kompositionen under fontænen, var der plantet hosta fra den ene søjle til den anden.

De opstammede Contoneaster bliver støttet af en bambuspind/stok. De hvide blomster som viser sig i maj og juni tiltrækker et hav af summende bier og andre insekter. De røde bær kan fuglene åbenbart ikke li’, så de bliver siddende hen over hele vinteren. Desuden er Contoneaster helt stedsegrønne og har meget små blade. I stedet for bare at stamme sine Contoneaster op med en enkelt kugle i toppen, kan man også stamme den op med 3 kugler, altså en ved jorden, en i midten og en i toppen.

Man kan låne elementer i renæssancehaverne. Fx ens buksbom i ens lerkrukker, eller man kan bruge en enkelt til blikfang. Det er slet ikke noget nyt, det der med at formklippe sin have. I 15-1600 tallets var det de formklippede haver der blev dyrket rundt omkring i Europa. Dengang var det en magtdemonstration, som blev brugt på de store herregårde og slotte, hvor man med meget formklippede haver kunne vise, at man havde råd til en stor skare af gartneransatte. Hvis man kan lide barokhaver, vil Jørn anbefale, at man rejser en tur sydpå, da der længere nede i Europa er bevaret en del renæssancehaver. Her hjemme blev stort set alle renæssancehaver nedlagt i 1700 tallet og afløst af den mere naturligt inspirerede landskabshave. Her hjemme har G. N. Brandt lavet en geometrisk klippet have, som ligger lige ved siden af Gåsetårnet i Vordingborg. En anden meget kendt havearkitekt C. Th. Sørensen har designet den Geometriske have i Herning, som også er et besøg værd.

Klippede former, både kugler, pyramider og spiraler osv. giver ro, selv i et vildt staudebed.

Brogetbladet benved.

Bonsaiklippet blålig Enebær med små kugler for enden af grenene.

Liguster er også fremragende at formklippe. Det er faktisk derfor de er så populære som hækplanter. Men ud over at klippe dem som hæk, kan man også klippe store kugler eller blokke ud af dem. Planterne gror dog noget hurtigere end buksbom, så man må regne med at skulle ud med beskære saksen lidt mere, hvis man vil holde formen skarp.

Alt i alt, var det et meget inspirerende foredrag, krydret med rigtig mange utroligt flotte billeder. Billeder som i øvrigt også kendetegner Jørns blog www.havetid.blogspot.com og www.haven-ved-hegnet-7.dk, som absolut er et besøg værd. Eller måske endnu bedre: Jørn og Inger holder åben have den 25.-26. maj og den 15.-16. Juni 2013 alle dage kl. 10-17. Adressen er: Ved Hegnet 7, 8600 Silkeborg. De tager 10 kr. i entré og de sørger for der er kaffe på kanden.

I pausen var der auktion over et ret stort lauerbærtræ og en stor agave, og bagefter var der amerikansk lotteri. Først udloddede de tulipanløg og pinseløg, dem vandt vi ingen af. Så udloddede de efterårsblomstrende alpevioler. Jeg sagde til Helle, at sådan nogle gad jeg godt at vinde. Så vandt hun to lige da jeg havde sagt det, og så var jeg så heldig, at hun forærede mig den ene. På næste lod vandt jeg selv én, vist nok magen til, og så ved jeg ikke om det var så pænt at beholde den fra Helle selv? (Det fik jeg lidt betænkeligheder med, efter jeg var kommet hjem). Men så vandt Helle en vinterblomstrende snebollebusk, og så blev jeg jo lidt misundelig igen, for hvem kan ikke bruge blomstrende buske i vinterhalvåret? Nå, men vi endte i hvert fald med begge to at gå glade derfra igen, og vi kunne jo sige vi ses i morgen til hinanden, for vi skulle til foredrag med Laila Sølager i Jels allerede dagen efter....... men derfor kunne vi alligevel ikke helt finde ud af, at få snakket færdig ude på parkeringspladsen, selvom vi hundefrøs, og Helle skulle ellers skynde sig hjem på det lille hus! Vi skulle jo lige ha' vendt verdenssituationen og især vores kommende tur over til Jas Roser på fyn, hvor vi vil over og ruineres nu på søndag:-)

Billederne har jeg lånt fra Jørns blog, men der er MANGE flere billeder du skal unde dig selv at se på hans egen blog.