Langs hele nord-nordvest skellet, som er den længste skrå linje
hele vejen langs baghaven fra spidsen med krattet og ud til børnehaven med det
hvide stakit omkring, vil jeg plante træer og prydbuske. Her skal skærmes
for vinden, der skal være noget til at tiltrække fugleliv, der skal være noget
med blomster og noget med høstfarver, men der skal også levnes plads til små
udkig, så jeg stadig kan se den smukke udsigt i glimt, samtidig med min have
dog bliver meget mere privat. For mig er det vigtigt jeg kan føle jeg har det
hele for mig selv, når jeg er i haven. Det har jeg under ingen omstændigheder
nu. Uanset hvor i haven jeg opholder mig, er der frit indsyn fra vejen, fra
naboerne og for bondemanden når han arbejder i marken.
Går man videre om
i haven, kommer man igennem den midterste hækportal. Til venstre langs med
hækken (som er i forlængelse af denne hækportal), har jeg (læs Jacob) tegnet et bed, der skal have enten en belægning
eller noget bunddæke. Her tænker jeg der skal stå en bænk. Så kan man sidde og
se på rosenbedet, som ligger lige til venstre for der hvor man sidder og ud
imod skel og hen imod det espalier, der skærmer af imod trampolinen.
Når man kommer
fra den modsatte side, altså fra haverummet med det cirkelformede bed og ser
ind gennem hækportalen, så vil bænken danne fokuspunkt. Den er således planlagt
til at stå her af både praktiske og æstetiske årsager.
Trampolinen er
skærmet af med espalier på to af siderne. Ved disse to espalier har jeg i
efteråret plantet slyngroser, ligesom der senere også vil komme klematis til.
Trampolinen pynter ikke, derfor er den blevet gemt væk, i forvejen er den jo
også gravet ned. Desuden bruger vi ofte trampolinen istedet for solvogne. Her
kan hele familien ligge på en gang og sole. Så ligger vi et vattæppe eller to
hen over den. Så ligger man helt fantastisk og det er rigtig hyggeligt, når vi
alle 4 kan ligge sammen derude. Med tiden kommer slyngroserne forhåbentligt til
at hjælpe os med at få mere både læ og privatliv.
Efter trampolinen
kommer man igennem en tredje og sidste hækportal, som kommer i forlængelse af
espalieret og slutter af med en lille hæk ved hushjørnet. Hækplanterne her blev
allerede plantet forrige efterår, for denne hækportal er ikke nogen ny idé. Med
en hæk ved hushjørnet skærmer jeg både af for vinden og pirer nysgerrighedden
for, hvad der mon gemmer sig rundt om hjørnet. (Uanset hvilken vej man går).
Vender man sig om
ved hækportalen/hushjørnet, kan I måske fornemme, at havegangen nu ender med en hæk.
Istedet for
krukken, kommer der til at stå en bænk, som danner fokuspunkt.
Bedet til venstre for bænken har jeg i efteråret tilplantet med en masse roser, og her i starten af marts
har Helle "Blomsterhatten" hjulpet mig med at så valmuer og akelejer
ind imellem. Jeg håber noget af det kommer.
Vend om igen og
fortsæt den vej vi gik for lidt siden.
Så kommer man ud
i et cirkelformet haverum med et cirkelrundt bed i midten.
Her kan man gå
til venstre ind igennem en tværgående pergola og ind til vores solterrasse.
Bedet imellem
trampolinen og solterrassen. Der er et espalier under opførsel langs med
rosenbuskene. (Nogle gange ville jeg ønske jeg selv kunne klare den slags
større opgaver. Så havde pergolaen og de to espalier været færdig inden Skt. Hans
sidste år. Nu SKAL de gøres færdige her i foråret)! Min far må ha' både pisk og
gulerod! Jeg håber og satser i hvert fald stærkt på, at han vil hjælpe mig
færdig med projektet.
Belægningen på
solterrassen trænger til at blive lagt om, da det ikke er til at fjerne de
mælkebøtters rødder, der gemmer sig i sprækkerne. Jeg har tænkt at genbruge
disse 40 x 40 cm fliser, dog med chaussesten imellem.
Et kig fra
terrassen og ud mod det runde haverum med det cirkelformede bed. Bagved kan man
allerede fornemme hvordan bøgehækken skærmer af til det ovale haverum
bagved.
Ved siden af solterrassen er der et grønt
område på tegningen, som er omkranset af et lille hvidt forhavestakit. Det er
her der er børnehave i dag. På (relativt kort) sigt bliver det min drivhushave,
hvor jeg har drømt om et (rundt) drivhus eller allerhelst en pavilion lavet af
genbrugsvinduer med sprosser. Men økonomi og handymand ressourcer skal jo
kunne slå til, før det kan lade sig gøre. Jeg har engang været gift med en
handymand, men det er Jacob ikke ligefrem. Det kan jeg godt savne nogle gange, men
på alle andre punkter har jeg gjort en rigtig god udskiftning, så jeg klager
ikke. Nu får jeg ikke hverken rundt drivhus eller pavilion, (denne gang i hvert
fald), men et billigt aluminiums drivhus. Vi har set et lille billigt drivhus, på 6,2 m2, i
et katalog, som gælder fra i dag Skærtorsdag, så derfor har vi været på indkøb her i formiddags. Jeg ved
godt, at et drivhus altid hurtigt bliver for lille og mit er det allerede fra starten af, men jeg skal vist bare være
super glad for, at vi kunne blive enige om at prioritere penge til det lille,
som det nu bliver. Så kan jeg sidde derinde og drømme det er min runde pavilion J
Mellem solterrassen
og børnehaven/drivhushaven er der et lille forhavestakit, som bliver malet
hvidt. Langs stakittet har jeg plantet ens rosenbuske, "Rose de Resht",
som jeg også har plantet langs espalieret mellem terrassen og trampolinen på
den modsatte side af terrassen.
I min nye
drivhushave ønsker jeg mig et system ala dette billede, som jeg har fundet på
nettet. Jeg vil gerne kunne dyrke lidt salat og basilikum, og dette spandesystem er en god
måde at undgå, at det kun bliver sneglene der får glæde af lækkerierne. Løsningen
fylder ikke meget og med sorte spande og stolper, som her, vil det passe godt
ind til resten. Stolper får jeg nok af, både efter vi har rykket udestuen ned,
og når vi har rykket carporten ned. De kan lige så godt blive genbrugt til
noget fornuftigt.
Fra haverummet
med det cirkelrunde bed, kommer man ind på den ovale græsplæne og derfra ud til
forhaven. Normalt plejer jeg at gå den anden vej rundt, men det vil måske ændre
sig, nu hvor vi får en ny baggang.
Mine piger bliver 10 og 8 år til maj, så de leger ikke så meget i legehuset mere. Jeg tror dog bare vi vil flytte det om i nærheden af det krat vi har, hvor den nye dobbelte carport skal være. Der kan vist godt blive plads til et legehus i det område endnu. Der vil selvfølgelig stadig være plads til, at pigerne kan lege i haven, plukke blomster og så deres egne blomster osv. De er jo også for længst smittet med havebacillen.
I haverummet med
den ovale plæne, har vi en siddeplads. Den vil jeg have en fast belægning
under, tværs over fra den buksbomkugle der står tættest ud imod siddepladsen,
(se tegningen), og ud mod vandpumpen, så ovalen cirka bliver halveret, med en
halvdel i græs og den anden halvdel med belægning. Til belægningen forestiller
jeg mig, at jeg vil genbruge de 40x40 betonfliser fra den nuværende carport,
dog med chaussesten imellem. På den måde kan jeg blive fri for at skulle slæbe
havemøbler væk, hver gang Jacob skal slå græs. For at understrege selve
haverummets ovale facon, så den forbliver tydelig, vil jeg plante en lav,
klippet, buksbomhæk langs alle bede, så man fortsat tydeligt kan se, at
haverummet er ovalt.
I det ovale
haverum er det efterhånden ved at lykkes mig, at kamuflere en stor del af
den østvendte mur, (som huser vores fyrrum og skur), ved hjælp af Clematis
Montana "Rubens", som har fulgt mig i de sidste 3 haver jeg har haft.
(Jeg havde den med til min rækkehushave fra den gamle have i en stor trækrukke
med espalier).
Langs husets
facade har jeg også tegnet et bed. Her drømmer jeg om en lyserød rosenhæk. Men
her vender muren imod stik syd og der blæser en del, ligesom der bliver spredt
salt på vejen i frostvejr. Jeg har spurgt Knud Pedersen fra Rosenposten, (da
jeg fik en snak med ham til Garden party i Kjeld Slots Elipsehaver sidste år), om
det vil kunne lade sig gøre alligevel, og hvilken rose han i så fald vil kunne
anbefale.
Han var aldrig i
tvivl. Straks greb han fat i Austin roses katalog 2012/13, hvori der findes
dette underskønne billede. Harlow Carr hedder denne smukke rose. Den blomster
kontinuerligt hele sommeren, den er ret hårdfør og den blomstrer helt fra
bunden af busken, som har en meget harmonisk vækstform. Jeg skal selvfølgelig
være god til at hjælpe den med vand, (og gødning), men jeg forestiller mig, at
placere en regnvandstønde ved venstre hushjørne ud imod facaden. Så kan jeg
tilslutte en siveslange til regnvandstønden og supplere med ekstra vand når det
er nødvendigt.
Her ses Harlow
Carr tæt på.
Stærkt inspireret
af Marie Louise Veber Paustians bog om "Den Frodige Have",
forestiller jeg mig, at rosenhækken skal ha' selskab af Lodden Løvefod og
blålilla Storkenæb. Måske indrammet af en lavendelhæk, det ved jeg ikke helt
endnu. Men jeg kan jo prøve mig frem til den tid. Vi skal først være færdige
med, at skifte vinduer og pifte facaden op.
Et kig fra oven.
Billedet, som jeg har fundet på Krak, er af ældre dato. De skriver ikke hvornår
de har taget det, men jeg vil gætte på det enten er fra sidst på sommeren i
2010 eller først på sommeren i 2011. Der er i hvert fald sket meget siden da.
Man fornemmer
allerede tydeligt de to runde haverum jeg har lavet dengang, og som jeg nu har
forstærket med et cirkelformet bed i midten af det haverum der ses tydeligst
her.
Terrassen var hegnet ind af et plankeværk mage til det der går
langs skel, men det har vi tydeligvis fjernet inden billedet her er taget.
Legehuset er siden flyttet fra hjørnet ud til sin nuværende plads, lidt længere
fremme og på skrå.
Den del af bygningerne der ligger ud imod de to runde haverum er
ikke beboelse, men fyrrum og skur. Så jeg kan ikke se den del af haven inde
fra, på nær et lille glimt fra et lille bitte vindue, der kommer til at sidde
næsten midt i aksen på den nye pergola i forhaven. Det er rigtig ærgerligt der
ikke er flere vinduer der vender ud imod haven. Men så har jeg desto større
grund til at gå udenfor og kigge. (Man må finde det positive i nødvendigheden).
Selve beboelsen, er den del af huset der ligger ude langs vejen.
Der er cirka 120 cm fra husmur til asfalt, og vejen har en del tung trafik, især
i form af traktorer og mælkebil, men der kommer af og til også en enkelt bil
forbi, der i reglen kører sindsygt stærkt, selvom vi bor på en lille snoet
landevej, med 30 meter til byskiltet ind mod den lille landsby Hjerting (ved
Rødding) og måske 15 meter til et relativt skarpt sving på den modsatte side.
Men det holder altså ikke folk tilbage. Det er ikke en vej mine piger uden
videre får lov til at cykle rundt på, desværre.
Landmanden kører også ud med gylle hele natten, lige som han
høster, pløjer, harver osv. også gerne om natten, og gerne med intet mindre end
4 traktorer i fast pendulfart! Hele huset ryster! Alle andre end jeg i
husstanden formår dog ufatteligt nok at få sovet hele natten alligevel. Forstå
det hvem der kan!?!
Den venstre del af taget kan man fornemme på kraks billede, har en
lidt mørkere farve end resten af taget. Det er en såkaldt garagebygning. Her
kan man stå indenfor og se på solen eller stjernerne og ud igennem muren, kan
man se om solen skinner. Desuden ligger der en masse stolper og bjælker lige
omkring hovedhøjde derinde, så man kan ikke rigtig gå oprejst uden risiko for
buler. Vi kunne i teorien godt parkere
den lille bil derinde, men så skulle vi pille antennen af den hver gang, og der
var risiko for at banke dørene op i væggene og hovedet op i bjælkerne, når man
stiger ud. Behøver jeg at fortælle, at denne rædselsfulde tilbygning skal
rykkes ned, når vi engang får lov til at låne penge til et nyt tag?
En sidste, men nok så vigtig ting man kan se på billedet, er det
hvide tag fra udestuen. Hele dette område kan jeg ligge til haven, efter vi har
brækket udestuen ned. Jacob og min svigerfar er starter på projektet her i dag.
Jeg er spændt på hvor langt de når. Det værste bliver at bryde betongulvet op.
Jeg kan jo desværre ikke selv hjælpe, da jeg jo ikke rigtig kan gå igen endnu. Jeg
humper stadig rundt med en enkelt krykke, eller uden ind imellem, men det er en
meget uskøn og humpende gang. (Spørgsmålet er om jeg overhovedet ville ha' haft kræfterne
til det uanset).
Til venstre for
vores hus på dette billede, ligger der et fritidslandbrug, hvor de holder får.
Til højre for os, der hvor I kan se det røde tag, har jeg vores nærmeste nabo.
De har 5.000 m2 grund. Jeg ville ønske det var mig, der havde al den dejlige
plads. De to naboer kører i fast pendulfart frem og tilbage til hinanden. Ikke
på cykel, men på henholdsvis havetraktor og firhjulet croser. Samtidig spiller
de så højt musik begge steder, at de kan høre hvad de spiller uanset om de er
hos den ene eller den anden. Så der kan jeg så få lov at være klemt i midten.
Ikke den bedste cocktail for én der lider af migræne. Så mange, mange gange har
jeg været nødt til at gå indendøre! Øv øv.
Her ses vores
lille landsby Hjerting. Rødding kan vi se i det fjerne hen over markerne her
nederst i billedet. Der er ca 3-4 km dertil i luftlinie.
Vi regner med vi
skal ha' lagt decratag eller noget lignende på vores hus, når vi engang får lov
af banken.
Huset har ingen
hulmur, så vi vil istedet isolere det udvendigt og beklæde det med
eternitbrædder.
Eternitbrædder/fibercement brædder er
tynde, lette og forsøger at ligne træ. Det kan det måske nok også på
afstand, men tæt på narer det ikke ret mange. Men det er så godt som
vedligeholdelsesfrit, og derfor forestiller vi os, at vi vil beklæde vores hus
med det. Det er også billigere end at pudse murene op, uden på den udvendige
isolering.
Et sted som her
omme i baghaven, tror vi også vi kan lave en pænere løsning på det øverste af
muren, således at muren og det øverste af muren bliver af samme materiale. Det
øverste behøver sandsynligvis ikke engang at gå ud over, som det gør nu. (Dette
er bare et af mange på, hvor meget klyt en tidligere ejer har lavet for mange
år siden).
Vores hus er
faktisk oprindeligt et lille bitte hus fra 1902, men der er bygget til med små
bitte tilbygninger af flere omgange. I 1967 har man med alle midler forsøgt på
at få huset til at ligne et moderne hus fra et villakvarter ved hjælp af en
skalmur med halve mursten. Et 60'er hus/typehus er i sig selv langt fra min smag. Jeg kan rigtig
godt li' gamle huse med sjæl. Det er fuldstændigt forsvundet fra huset som det
står i dag. Hvad værre er, at det har været et klythoved af en "handymand", der
har haft meget travlt med en helt masse hurtige hovsaløsninger, der totalt
skæmmer huset. Meget mindre charmerende hus skal man godt nok lede længe efter.
Men jeg håber vi kan rette lidt op på husets udseende lidt hen af vejen.
Jeg forestiller
mig et slutresultat noget i denne retning, dog med sprossevinduer. Vi ved godt
det bliver lidt sommerhusagtigt, men det mener vi ikke gør så meget her ude på
landet. Vi kan jo under ingen omstændigheder føre huset tilbage til det
oprindelige hus. Dertil er huset blevet ændret alt for meget, helt og aldeles
uden respekt for det oprindelige hus.
Ja, der er rigtig
meget vi vil have lavet. Rom bliver helt klart ikke bygget på én dag. Når vi
købte et hus i så dårlig stand dengang i efteråret 2009, så hænger det sammen
med, at gode råd var rigtig dyre, efter at min ret til sygedagpenge blev
standset pga. varighedsbegrænsning, (den indtræder automatisk efter 1½ år,
åbenbart også uanset hvor mange speciallæger der råder til førtidspension). Det
betød, at hvis jeg var ugift og havde mindre end 10.000 kr. sparet op (incl.
friværdi), så ville jeg kunne få kontanthjælp. Men nu var jeg jo altså gift og
vi havde en opsparing. Derfor havde jeg ikke ret til kontanthjælp. Gode råd var
dyre. Vi kunne ikke få råd til en lejlighed i Vejen, hvor vi boede på det
tidspunkt, og da slet ikke til det lejede rækkehus vi boede i dengang.
Det hører med til
historien, at huset her i vores øjne var det eneste alternativ vi havde, til
socialt bedrageri, som vi jo selvfølgelig ikke turde indlade os på. Jeg havde
nemlig opbrugt retten til sygedagpenge, som man ifølge loven kun kan få i 1½
år, tilsyneladende også uanset speciallægernes udtalelser. Derefter var det
kontanthjælpsloven jeg kom ind under. Ifølge den har man kun ret til
kontanthjælp hvis man er ugift, ikke har friværdi og mindre end 10.000 kr.
opsparet. Men jeg var jo altså gift og vi havde også nogle penge sparet op. Nu
kan vi så lige så godt affinde os med huset, for det kommer vi ikke af med
igen, og da slet ikke i den stand det har på nuværende tidspunkt. Istedet for
at være bitter over det, vælger jeg dog at være glad for, at huset jo har redet
min dejlige lille familie fra at gå i opløsning. Så må vi løse de praktiske
ting hen af vejen. Heldigvis kan vi godt lide stedet, udsigten og det gode sammenhold
i den lille landsby, ikke mindst pga. landsbyforeningen. Pigerne er også faldet rigtig godt til i
skolen og er begge to så populære, at de har aftaler med mindst to forskellige
piger, næsten hver eneste uge.
Med til historien
hører heldigvis også, at der er kommet ro på vores situation, da jeg har fået
pension de sidste 1½ år. Så nu har jeg et bedre udgangspunkt for at koncentrere
mig om at få det bedre. Den stressbelastning både Jacob og jeg levede med oven
i, er der ikke længere. Jeg håber på jeg på sigt bliver frisk nok til at
komme i arbejde igen, om end bare i et flexjob. Men det må tiden vise.
Ud over mine egne billeder,
har jeg suppleret med billeder, der i forvejen var tilgængelige på internettet.
Hej Malene.Ja! det var et længere som jeg nok skal læse nogle gange.Men det er jo også ret mange ting i har gang i.Det skal nok blive godt,selv om det tager sin tid og koster nogle penge.
SvarSletJeg har også købt ind til en pergola.....mangler bare at vi kan komme i jorden.
Selv om det er et lille drivhus du får,så skal du nok blive rigtig glad for det.
Jeg har et års dag på bloggen i dag og en giveavay.Rigtig god påske til dig knus Jette
Hej Jette.
SletJa, det var en laaaang smøre.
Tja, der er jo arbejde til et par dage i hvert fald:-)
Det lyder dejligt med en ny pergola, så må vi håbe det snart kan blive rigtig forår. Jeg har fuldstændigt mistet tålmodigheden, så nu må det gerne snart være nu!
Ja, jeg er også sikker på jeg bliver glad for mit drivhus og jeg kommer helt sikkert til, at bruge rigtig mange timer på det i årene frem.
Tillykke med din etårsdag:-)
Rigtig god påske til dig også.
Knus Malene
Hold da op man bliver helt forpustet af at læse dit indlæg:-) I har godt nok mange planer, men det ser spændende ud og det skal nok lykkes for jer, men husk som du selv skriver Rom blev ikke bygget på en dag, husk også at nyde livet og familien.
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Ha ha. Ja, drømme koster heldigvis ikke noget. Vi tager det stille og roligt lidt af gangen. Jeg er allerede kommet rigtig langt med haven de første 3 år, der er sket meget mere end jeg troede jeg kunne på så kort tid. Så det skal nok kunne lade sig gøre, at realisere det meste indenfor en overskuelig årrække. Huset er nok det der kommer til at tage længst tid, men det er jo mest fordi det koster kassen, hver gang vi vil have noget lavet.
SletJeg lover dig, jeg husker livet og familien. Haven er ikke kun en hobby for mig, den er også en erstatning for mit arbejde, mit genoptræningscenter og det sted hvor jeg får afløb for en masse kreativitet. Og mine piger elsker at være med i haven også, så det hygger vi os med. Så nyder Jacob, at han har ro inde ved computeren imens. Ind imellem kan vi dog lokke ham med ud, men ikke så længe som os andre.
Venlig hilsen Malene
Sikke et projekt du har gang i, hvor lyder det spændende! jeg må vist lige nærlæse det en gang til:-) Sjov ide med spandene til urtehaven, den er ny for mig! god arbejdslyst! KH Karin fra Blomsterlyst
SvarSletHej Karin.
SletJa, der er bare gang i så mange planer lige nu. Jacob er allerede kommet langt med, at vælte udestuen ned. I dag vil han brække betongulvet op derude. Det bliver nok det der kommer til at tage længst tid.
Ja, idéen med spandende, synes jeg er ret god.
Nu må haven godt skynde sig lidt, at tø op, så jeg kan få mit nyindkøbte drivhus sat op:-)
Tak, jeg skal lige kunne gå igen, før jeg sådan rigtig kan hjælpe med arbejdet, men jeg har da stort set smidt krykkerne nu, så det går også fremad.
Venlig hilsen Malene
Pyt med, at det tager tid det hele - det vigtigste er som du skriver til sidst i indlægget: at I trives. Så kan man klare alt andet.
SvarSletSpændende planer du har. Og det fede ved en plan er, at man altid kan lave et eller andet, som man ved er med på planen og derfor ikke skal flyttes eller laves om.
Hej Ulla.
SletJa, det er nemlig lige præcis det vigtigste, at vi trives. Det har taget lang tid, at komme hertil, hvor vi kan sige det. Men jeg/vi har fundet en god balance nu, trods et knapt så stærkt helbred.
Du har fuldstændig ret. Når man kan arbejde målrettet, bliver der ikke så meget, overordnet set i hvert fald, der skal laves om igen. Jeg havde jo allerede tegnet den del af haveplanen, der involverer de to cirkelhaver og børnehaven/drivhushaven, før jeg overhovedet gik i gang med min have. Det passede nemlig lige med, at vi flyttede ind i starten af vinteren for 3 år siden. Den plan har vist sig at holde, og jeg er rigtig glad for resultatet, så det blev selvfølgelig integreret i den store forkromede plan, som jeg lige har fået gjort færdig nu. Da jeg planlagde børnehaven, vidste jeg allerede fra starten af, at der på sigt skulle være et drivhus eller en pavilion dernede i stedet. At det allerede bliver i år, havde jeg slet ikke regnet med. Men det bliver dejligt.
Venlig hilsen Malene
Hej Malene, tak for din hilsen hos mig - jeg skulle da lige forbi dig også og kigge. Det lyder hyggeligt at I bruger trampolinen som fælles solseng, uhm, kan næsten mærke varmen, nu længes vi godt nok også efter forår..
SvarSletMange hilsener fra en anden blog-sønderjyde ;-)
Hej Tulle.
SletJa, det er også bare helt vildt hyggeligt. Faktisk har jeg glemt at nævne hunden, for den vil jo også være med, når vi ligger og hygger. Men hold nu op, hvor det føles som om, der er uendeligt lang tid til sommer endnu. Nu sneede det så lige lidt igen i nat! Øv, altså!
Dejligt med en blogkollega lige i nærheden. Måske render vi ind i hinanden en dag. Det kunne være sjovt.
Venlig hilsen Malene
Hej Malene
SvarSletDet var en lang historie, men jeg har været med hele vejen. Jeg håber, I får mulighed for at forbedre både hus og have hen af vejen. Haven er du godt på vej med, kan jeg se, men der er godt nok lang vej endnu.
Dejligt at der lige blev råd til et lille drivhus, det bliver du glad for.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde, det har I måttet sande, men hen ad vejen bliver det hele nok godt.
Naboskabet kunne godt være bedre, kan jeg forstå, men det kan vel blive en vane ligesom at bo i byen.
Først skal du have styr på at komme til at gå ordentligt igen. Held og lykke med det og med alt det andet.
Kh Lisbeth
Tak Lisbeth.
SletJa, det meste af det kan vi selv spare op til hen af vejen. Men taget er vi jo nødt til at låne til. Vi satser på vi får lov af banken i maj måned, hvor vi vil snakke med dem igen.
Ja, var jeg ikke bare super heldig med det drivhus? Det havde jeg slet ikke regnet med jeg skulle ha', men Jacob kan jo godt se hvor meget jeg har brugt udestuen, og jeg kunne jo ikke lade være med, at starte alverdens ting op derude, selvom jeg godt vidste udestuen skulle væltes omkuld. Nu må alle de små spirer i pleje ude hos Helle Blomsterhatten, indtil jeg selv kan stille dem ind i mit eget lille drivhus:-)
Jeg tror det vil hjælpe på larmen fra naboerne efterhånden. De gamle vinduer vi har, har ikke termo, men kun et enkelt lag glas, så man kan høre lige så meget, som hvis der ikke havde været vinduer i. Men i de nye vinduer, har vi valgt lydisolerede energiruder. Når vi får isoleret ydervæggene og på loftet, så hjælper det jo også på støjniveauet, og ikke kun på temperaturen.
Jeg kan godt gå uden krykker nu, men jeg halter stadig, så efter et stykke tid, er jeg nødt til, at tage den ene krykke i brug igen, for ellers får jeg så afsindigt ondt, både i benet, hoften og især i ryggen faktisk. Men det går dog fremad. Jeg håber på jeg selv kan køre bil efter påske. Jeg længes efter min frihed.
Tak.
Kærlig hilsen Malene
Ps. har du set del 2 af min plan, så du kan få svar på, hvor vi vil gøre af vores biler, og hvor jeg drømmer om, at plante rhododendron?
Sjovt at være med ´hele vejen rundt´.
SvarSletProjektet med spandene ser godt ud, den idé gemmer jeg.
Hej Hanne.
SletJa, der er rigtig mange planer hele vejen rundt, også inde i huset.
Idéen med spandene har jeg også haft gemt på min computer i lang tid, inden jeg overhovedet vidste hvor jeg evt. ville kunne bruge det henne.
Venlig hilsen Malene