Helleborus

Marianne Rostén fra Gartneriet Spiren kom til Haderslev og holdt foredrag om sit liv med Helleborus. Det er Marianne der ses midt i billedet, i den blå skjorte.

Marianne er oprindeligt udlært mejeritekniker, så det lå ikke i kortene, at hun skulle blive gartneriejer. Men hun slog sig i en periode ned i Schweitz og det gik også rigtig fint, lige indtil den dag, hvor der var en sød mand, der hed Per, som kom til Schweitz på skiferie. Så kan det nok være hun længtes hjem til danmark og Per.... Per var gartner og medejer af et gartneri i Agersø, som er en lille bitte ø ved Skælskør. 

Marianne og Per slog pjalterne sammen i 1997-98, og Marianne blev hjemmegående og medhjælpende hustru, indtil den ældste søn Tobias var 10 år. Det blev en tid med nærvær og tid til fordybelse, og en tid Marianne med glæde ser tilbage på. Det er en investering man aldrig fortryder, siger hun. Kloge ord.... Ud over Tobias, har Marianne og Per også sønnen Anders og en pige med det smukke navn Isabella:-) De er nogle store børn nu, og de er søde til at hjælpe til med de ting Marianne beder dem om i gartneriet. Per er fortsat medejer af Gartneriet Elmegård på Agersø, han tager bare færgen derover hver dag, der er ikke så langt. De to gartnerier arbejder i øvrigt sammen. I starten satsede de på økologiske grøntsager, men det viste sig, at de var 20 år for tidligt på banen. Derfor tog de chancen og satsede på Helleborus/ Juleroser og Påskeklokker.

Der blev slæbt nærmest industrielle mængder planter til Sønderjylland, så enhver havesjæl med hang til smukke blomster blev fristet over evne!

Der var lidt bøvl med computeren, så der var tid til at handle allerede inden foredraget. 

Jeg faldt pladask for disse to yndigheder:

En fyldt Helleborus Orientalis/Påskeklokke, der var hvid, men med lyserød bagside på blomsten, (det vil sige, at det er en fyldt, helt hvid Picoté), hvilket man sagtens kan se, fordi Påskeklokker til forskel fra Juleroser jo nikker.

Og en Helleborus Niger x Orientalis, altså en krydsning imellem en Julerose og en Påskeklokke. Den havde mindst dobbelt så store hoveder, som de andre Helleborus, så den var VIRKELIG iøjefaldende. 

Her er Marianne vist ved at afsætte en mage til. 

Fyldt Helleborus

Helleborus Niger x Orientalis "Madam Lemonnier" blomstrer fra oktober til april, med mindre frosten er meget hård.

Her kan man tydeligt se hvor stor forskellen er på Helleborus Niger x Orientalis og en almindelig størrelse Helleborus Orientalis. Jeg har aldrig set noget lignende. Heldigvis var det en plante Marianne havde mange med af, for dem var der virkelig rift om.

En fyldt Helleborus Orientalis.

Helleborus Orientalis med Præstekrave.

En fyldt Helleborus Orientalis.

Hvis en Helleborus Orientalis har røde årer og er rød langs kanterne og har en lyserød bagside, så hedder det en Picoté.

Noget er det nye, er lysere grønlig gult eller plettet løv. Det bliver spændende om det også bliver et samleobjekt.

Nu har jeg ikke flere billeder, så nu vil jeg skrive foredraget. Det kan man bare springe over, hvis man ikke har lyst til at læse om det.

Da Gartneriet Spiren primært er kendt for sine Helleborus/Påskeklokker, er det præcis hvad de har plantet hele vejen op langs indkørslen, til glæde for sig selv og for Gartneriets besøgende. I blomstringstiden her i foråret, har de sandsynligvis en af de smukkeste indkørsler i hele landet - jeg tror det i hvert fald, at dømme ud fra det billede Marianne viste.

Gartneriet Spiren satser primært på Helleborus hybrider, altså frøplanter, selvom de også er begyndt at gøre mere og mere i forskellige løg. Fx mange forskellige vintergækkeløg, som flere og flere er begyndt at samle på.
Når de Påskeklokker, de vil avle på, blomstrer, står de under nogle tyl-tunneler. Så bliver humlebierne holdt inde ved planterne, og andre insekter bliver holdt ude. Humlebierne får lov at flyve rundt og bestøve fra eftermiddag til solnedgang. Hvis de får lov at blive derinde, bliver de åbenbart stressede, i hvert fald begynder de at spise af blomsterne istedet for at bestøve dem!

Som de fleste haveentusiaster sikkert har bemærket, er humlebierne langt tidligere på banen i foråret, end de almindelige bier. De kan nemlig tåle meget mere kulde.

Når frøene er modne, bliver de sået med det samme, man søger nemlig at efterligne naturen bedst muligt. Når man har sået, VRIMLER det op, med FANTASTISK mange kimplanter. Men der er desværre en meget stor risiko for, at kimplanterne rådner pga. kulde, så det kan tynde VOLDSOMT ud i dem. Og når man ser billedederne af det, forstår man pludselig hvorfor planterne i sidste ende bliver så dyre. De resterende småplanter bliver pottet op i større potter 2-3 gange. Marianne forstod ikke konceptet i starten. Hvorfor ikke bare plante direkte op i en stor potte, og dermed spare en masse arbejde. Og selv om hendes mand, Per, som jo er gartner, sagde det ikke ville fungere, prøvede hun det alligevel af........ og måtte skuffet konstatere, at han ABSOLUT havde haft ret!!!! Når planterne står i potter, er det meget vigtigt at få klippet bladene af i tide, for ellers rådner blomsterknopperne, og så kommer der ingen blomster det år, og så er de jo umulige at sælge. Ude i haven behøver man egentligt ikke at klippe dem, men det kan være en god idé at gøre det alligevel, for at undgå svampeangreb på bladene. Trods svampeangreb, vil planterne dog stadig blomstre, det er måske bare mindre kønt, når der er svamp i bladene.

Forskellige varianter af Påskeklokker:

Hvide- runde- spidse- prikker (pikatus)- og mange forskellige nuancer.

Picoté er hvid med rødlig overside, eller hvid med røde årer, rød kant og rød overside. Som regel har de et helt sort honningbæger.

Der er ikke to ens, da det jo er frøplanter. Derfor er det også rigtig svært at købe påskeklokker over nettet, hvis man forestiller sig noget bestemt.

Ny gul linie.
Blomsten behøver ikke være gul, men honningbægerne er gule og løvet er lysere end de andre Helleborus.

Vi så et billede af:
en Helleborus "Aubergine", som er dobbelt.
Enkelte-dobbelte og semidobbelte, (med præstekraver).

Den svenske journalist Ulla Hårde, som vi jo har læst om i en af Claus Dalbys bøger, kom en dag, fordi Claus Dalby havde fortalt hende, at gartneriet har mange Helleborus med præstekraver.
På det tidspunkt, var Marianne holdt op med at kalde dem Præstekraver, ligesom hun heller ikke længere sagde Påskeklokker, fordi nogle Helleborus entusiaster havde irettesat hende, fordi hun kaldte Helleborus Orientalis for Påskeklokker. Faktisk er de to begreber nemlig noget hun selv har fundet på. Men så sagde Ulla Hårdes, at når det er hende der dyrker og sælger dem, så har hun vel lov at kalde dem hvad hun vil. Tænk, hun lod sig træde så meget på sin faglige stolthed, at hun gik og tænkte, når ja, men altså, jeg er jo også bare mejeritekniker, så hvad ved jeg?!!!! Påskeklokker var et udtryk hun fandt på, fordi Helleborus Orientalis hedder Oesterclocke på tysk. Nu kalder alle Danske havetosser vel efterhånden også planterne for Påskeklokker med eller uden præstekrave, og så ER det vel også det de hedder?!!

Så så vi et billede af en julerose/Helleborus Niger med sort halsrod, der hed "Marie"

Marianne gik videre til et billede af en stinkende nyserod, som jo også er en Helleborus art. Hun fortalte, at nogen mennesker mener, at den er ukrudt. Det var nydt for mig, så det blev jeg helt paf over. Hvordan kan man ikke ynde på så stor og smuk en staude, med søde blomster allerede inden det for alvor bliver forår? Nyserod er to-årig, så den sætter hvert år nye skud, som først blomstrer til næste år. I reglen dør den gamle stamme så.

I starten var gartneriet Spiren en ren engro planteskole, men det kostede 390 kr. pr. container, med plads til 350 planter. Så det var dyrt hver gang de skulle fragtes. Men så spurgte en havekreds, om de kunne få lov at komme og se gartneriet, og det førte flere besøg med sig, og endte til sidst op i, at Marianne ændrede koncept, så private også kan handle der.

Når Helleborus står i potter i frostvejr, er den største risiko, at jorden fryser helt til, så planten simpelthen frysetørrer. Ude i bedene derimod har de ingen problemer med at klare frosten. De kan godt finde på at ligge sig ned, men hvis ikke frosten fortsætter over en meget lang periode, rejser de sig bare op igen, når vejret bliver mildere.

Ude i haven bliver alle bladene klippet af alle Helleborus Orientalis planterne, for de skal ikke længere bruge bladene til noget, og de kan være smittebærere af svampesygdomme. De blomster dog lystigt videre uanfægtet de grimme blade, så det er mest for syns skyld. Helleborus Niger skal man kun klippe blade på, hvis de ser dårlige ud.

Helleborus Niger tager lang tid om at få fat, så den kan godt stå og se noget uanselig ud de første år.

Hvis man vil gøde, skal man gøde med kalkgranulat eller muslinger i september.

Helleborus er en skovplante, men de er robuste planter, så de overlever fint, selvom de bliver plantet i solen. Dog skal man så kunne leve med, at bladene kommer til at se noget tørre ud.

De dobbelte Påskeklokker er akkurat lige så hårdføre, som de enkle. Helleborus er en afsindig stærk plante. De kan trods deres sarte ydre klare hvad som helst.

Det nyeste på gartneriet Spiren er en kølecontainer, til mange spændende og sjældne forårsløg fra Holland. Der er fx. mange forskellige vintergækker, som flere og flere er begyndt at samle på. Det vidnede den store opbakning til deres vintergækkeweekend heller ikke overraskende om. Der kom intet mindre end 500 mennesker. Gerhard fra Holland var der også, for de har et samarbejde.

En anden gang var det Claus Dalby, der holdt foredrag på Spiren. Han har jo også skrevet en rigtig god bog om Juleroser og Påskeklokker.

Desuden har Søren Ryge Pedersen, Stig Lauridsen fra Gisselfeldt og Jytte Abildstrøm holdt foredrag på Spiren. Næste gang Spiren har et arrangement af den karakter, er den 21. -22. marts, hvor de afholder deres Helleborusfestival. Her kommer Bjarne Als fra Bering Blomster om lørdagen og Jette Fröelich om søndagen. Se programmet her: http://www.gartnerietspiren.dk/node/410

Tak til Marianne for et godt og herligt inspirerende foredrag, selvom hun fristede over evne!!!