Tante Grøns have

Emaljeskilt ved havens indgang..... Det synes jeg var en rigtig sød idé.

Sammen med en lille bilfuld søde tøser, Helle, Lilian og Lone, var jeg i Flade på Mors, i søndags. En køretur på næsten 3 timer hver vej, hvor vi skulle se Tante Grøns have, og mødes sammen med cirka 20 andre havebloggere. Bagefter skulle vi se Bruuns have, hvor jeg hjemmefra havde fået forståelsen af, at alle andre/de fleste andre havebloggere også skulle hen. Det viste sig dog, at det kun var os, der fortsatte til Bruuns. Så jeg fik ikke sagt ordentligt farvel til jer alle sammen. 

Vi mødtes alle mand i Tante Grøns lukkede gårdhave.

Her ses Ulla/Frk. Anemone midt i billedet med kameraet, bag hende Helle/Blomsterhatten og bag Helle er det Jette/Mit lille gods. Til højre for Helle og Jette, står Jettes søster Gitte/Majas arv. Tættere på kameraet er det Ævlebævle, som jeg ikke husker det korrekte navn på, og lige foran kameraet er det Lone, som var en del af min bilfuld. Lone er aktiv i den facebookgruppe, der hedder Sydjysk haveteam, hvor både Helle, Lilian og jeg også er medlem. Siden er i øvrigt Lilians initiativ.

Jeg fik alle navne at vide, da vi gav hånd og præsenterede os for hinanden, men det var rigtig mange nye mennesker på en gang, og derfor er det desværre ikke alle jeg kan placere. Det gælder blandt andet for de to piger til venstre. 

En kedelig mur til en garage/skur, er blevet forvandlet til et aktiv for haven. Jeg går og tænker over, om jeg også kan finde en mur, og gøre noget lignende..... Helle Nørbys spejlbassin med sølvsmede på kakler, står så godt til muren, at man får den tanke, at muren er malet blå, for at matche de fine kakler. 

Pigen i billedet her har jeg næsten styr på, selvom det var første gang vi mødtes..... så vidt jeg husker. Det er "haven med hunden".  Hendes navn husker jeg desværre ikke, men det er jo til at finde ud af.... 

Jeg fortalte hende, at hver gang jeg tager billeder til min egen blog, hjemme i haven, tænker jeg på hendes blog. Min hund tror nemlig, at det er den jeg vil fotografere. Den render altid ind foran kameraet. De enkelte billeder, hvor den rent faktisk ikke er på, skyldes at jeg enten har sagt "på plads", eller simpelthen lukket den ind! 

Endnu en væg..... Jeg får sommerferie og strand på nethinden her. 

Et kig højere op. Der er bygget dueslag til havens hvide duer oppe ved kip. 

Enkel, meget effektfuld skillevæg.

Ganske simpelt bygget af et par stolper, genbrugsvinduer, lidt brædder og en altankasse. En genial måde, at lave ruminddeling i haven på.

Udendørs pottebord med en flot samling zink-vandkander og andre nips. Det var så pænt, så det godt kunne være lavet for at pynte, og ikke for at være praktisk. Jeg tror dog bordet her bliver brugt til begge dele. 

I midten er det Tante Grøn, med ryggen til er det Jette/Mit lille gods. 

De to andre har jeg ikke styr på. 

Vi var flere havebloggere, der gavmildt havde taget gaver med til tanten, selvom vi også betalte 50 kroner i entré. Det er meget for én have, men jeg synes det er en meget forståelig pris, og det samme synes jeg om Tante Grøn og Syrenprinsen regel med, at de kun åbner haven for grupper på 20 eller flere personer. Haven er meget kendt i havekredse, fordi Claus Dalby har skrevet om haven i "Hemmelige haver", og fordi Tante Grøn selv har skrevet "Tante Grøns Have", med smukke billeder taget af Claus Dalby. Mon ikke de fleste får lyst til, at se denne skønne have, når de har læst bøgerne? Jeg tænker de var blevet rendt over ende, hvis de ikke havde skruet på netop de to barometre. Det er jo stadig en privat have, hvor de skal have lov til, at være private det meste af tiden. 

Ulla/Frk. Anemone. Jeg er vild med dette hjørne

Det blev en indbringende dag for Tante Grøn, eller Jytte, som hun jo hedder i virkeligheden. "Næh, det føles jo næsten som juleaften, det havde jeg slet ikke forventet", udbrød hun flere gange. 

Selv den skønne zinkbakke, fik hun i dagens anledning. Selv havde jeg nogle stauder med, som ville passe fint ind i en grøftekantshave, uden dog at vide, om det var noget tanten havde alt rigeligt af i forvejen. 

Jeg havde en Limurt/Silene dioira flora plena, hvidbroget skvalderkål, havebetonie og en geraniim "biokovo" med. 

Simpel bygning/overdækket område i forbindelse med gårdhaven, ganske enkelt bygget med stor åbning ind, med vægge lavet af trykimprænerede stolper og hegn, som er malet, og på den ene side en bræddevæg med genbrugs-sprossevinduer. 

Tante Grøn er en mester i, at pynte op.

Et kig ud fra det overdækkede potteskur. Her står Lone, som jeg fulgtes med. 

Billedet her er blevet lidt vel mørkt, men I kan sikkert nok fornemme, at der gror vedben op af væggene herinde. Under vindueskarmen er der teracottakrukker på række og geled, og der er yndige, lette buketter i grøftekantsstemning i vindueskarmen, foran hvert vindue. 

Udenfor står alle havebloggerne stadig og venter i spænding, på at se resten af haven. 

Her fik jeg lige en idé, som skal bruges til julegave/afskedsgave til Isabellas dagplejemor. Isabella skal starte i børnehave til Januar, så jeg skal have fundet på noget til Sanne, som gerne må være personligt. I forvejen har hun fået små betonstøvler i str. 20 i rund fødselsdagsgave. 

Dengang Simone gik i dagpleje, fik jeg et maleri med hånd- og fodaftryk, og et utroligt sødt digt. Tænker jeg vil kombinere digtet med idéen her. 

Det er en fin årstid, at få sådan en idé på. Så kan jeg gå langs strandene jeg kommer på i løbet af sommeren, og finde sten til projektet. Jeg vil helt klart også have en selv. 

Den tidligere omtalte skillevæg, her set fra den modsatte side. 

Et kig til havens indgang. I gårdhavens centrum, står dette smukke bålsted. Man ser det for sig, når der kommer gæster til huset/haven om aftenen, hvadenten det er en mørk august/september aften, eller en vinterdag med sne omkring. 

Til venstre for indgangen til haven, står et møbelsæt, der understreger stemningen af sommerhus og Skagen. 

Bag møbelsættet kan vi nu se det overdækkede rum udefra, og med vinduerne ud imod, ligner det, at det er et rigtigt bondehus, og skaber en fantastisk romantisk stemning til gårdhaven. 

På bordet ligger Tante Grøns bog, som var på tilbud denne dag. 

"Welcome to my garden", står der på havelågen. 

Endelig fik vi besked på, at vi måtte gå ind. Det viste sig, at vi åbenbart skulle vente på en hel busfuld haveentussiaster fra Aaskov havekreds. Det var rigtig ærgerligt, at det skulle være samtidig. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kunne komme en time før, eller en time senere end bussen, så vi kunne være der. Havens stier er temmelig smalle, og den er i det hele taget alt for lille til så mange mennesker på en gang. Samtidig gik det ud over muligheden, for at få snakket lidt med de andre havebloggere. Det var ærgerligt, da man kunne nemt have rykket vores tid i haven lidt, så vi ikke skulle være der samtidigt. 

Efterskrift: Vi var 20 havebloggere og måske 50 fra havekredsen i bussen. Det er rigtig mange mennesker i en have, der er anlagt til en almindelig familie. Der er ikke noget som helst galt med stierne, men det er bare svært, at være så mange mennesker i en have, der ikke er anlagt som et turistmål, men som en privat have. 

Lille hus på væggen, som jeg umiddelbart tænker er til Aurikkel-teater, som englænderne kalder det, når de udstiller krukker med Aurikler..... Her er det dog brugt til Hornvioler. 

Her har jeg vendt mig om, og ser tilbage.

Florasvej, står der på skiltet på muren.

Her er jeg gået lidt længere baglæns, så I kan se drivhuset. 

Samme sted, til højre for drivhuset ligger denne sti, som går op til en skråning, som er en mere uplejet del af haven, som dog stadig er sat meget i scene. Det viser jeg senere. I første omgang vender jeg mig om igen og går forlæns ind i haven....

Her starter fører stier med buksbomhække forbi nogle vilde bede, og der...... lige der fremme, ligger et lysthus. Ikke bare et lysthus, men lige præcis sådan et, som jeg ønsker mig, og har tegnet på min haveplan helt fra dag et. Af samme årsag er den terrasse jeg lavede sidste år også blevet lavet rund. 

"Se lige der Helle", udbrød jeg. "Ja, ved du nu hvad, den har de da leveret forkert, den skulle da have været hjem til dig"! Skønt med en veninde, der forstår hvad jeg tænker, uden jeg behøver, at forklare en helt masse:-) 

Lidt tættere på..... og jeg kan lige så godt advare; Dette lysthus er blevet gennemfotograferet! 

Det er SÅ fint, så jeg vender tilbage til det igen flere gange i løbet af mit besøg. 

Følger man stien videre rundt til højre, omkring hushjørnet, hænger der dette skilt på husmuren. 

Humor og nostalgi i skøn forening. 

Her er buksbomhækkene hørt op, og bedene er stadig lige vilde, bare uden ramme, og det blev jeg klar over, virkede meget for rodet for mig, selvom plantevalget var meget lig resten af haven.

Det er ikke noget jeg har tænkt over før, men her blev jeg klar over min egen smag. 

Jeg måtte lige tilbage, og se nogle detaljer om, hvordan lysthuset var lavet. 

Smukt tag. 

Lysekronen er en rigtig sød detalje.

Lysthuset var pakket godt ind i alverdens forskellige slyngplanter, som Jytte/Tante Grøn fortalte, var skåret hårdt tilbage, så lysthuset var ikke så overgroet, som det plejer. 

Jeg vil kun have klematis op af mit, for jeg synes også gerne man må kunne se selve huset, og man skal helt klart også kunne se ud. 

Lækkert orangeri/udestue. 

Søde havebloggere, som får sig en sludder for en sladder. 

Løvehovedfontæne.

To buksbomkegler, hvor der ligesom er lagt an til, at der skal en figur på toppen. Bunddækkeplanterne i bunden af bedet, er gråblade stauder og en hvidbroget skvalderkål.... så den havde hun i hvert fald i forvejen. Farverne her står godt til huset. 

Fuglefoderhus, mage til den jeg har testet for hokus krokus. Det ser ud til, at Tante Grøn har opgivet at bruge den, så den står kun til pynt. Jeg synes overhovedet heller ikke den fungerer. Foderet klistrer sammen og mugner, så fuglene ikke kan få fat i de 6 kilo frø der kan være i dispenseren. 

Stolen er ikke helt tilfældigt placeret. Den er fokuspunkt for enden af en lille sti. 

Jette/Mit lille gods tager også billeder. 

Nogle fra bussen. Her ses et glimt til dueslaget, som står højere oppe, i havens mere utæmmede afdeling, som ligget et niveau højere oppe. Haven ligger i et meget bakket terræn, som Tante Grøn og Syrenprinsen alias Jytte og John Justesen, har indrettet med stier på små terrasser imellem bedene. 

En smuk tidselblomst, som er indført til haven helt med vilje. 

En lille hækniche med en smuk metalvase. Tydeligt engelsk inspireret, tænker jeg. 

Sød grøftekantsblomst, som jeg var heldig, at få lov, at tage frø af. Jeg glemte at spørge hvad skønheden hedder, men jeg tror den er i Silene familien..... 

Istedet gik snakken om, hvor tanten havde sine frø fra, men det holder jeg lige for mig selv. Men som Carol Klein sagde i en af de udsendelser jeg har set, så er man jo ikke en rigtig cottage-haveejer, hvis man ikke stjæler lidt ind imellem. Men man kan selvfølgelig godt spørge først, så det gjorde jeg. 

En ivrig havesnak blandt havebloggere. 

Haven er som sagt meget niveauopdelt. Her er trappen lavet af sveller. 

Inde midt i haverummet ved orangeriet/udestuen, står en rusten jernskulptur. Der er i det hele taget mange rustne jernting, som pynter her og der i haven. 

Da vi kørte fra haven, sagde Lilian/Hebes have/Sydjysk haveteam, at hun hørte en mand fra havekredsen/bussen, der sagde, "hold dog op, hvor er der meget rusten jern alle steder, det er sådan noget vi andre kører på containerpladsen med". Han havde helt klart ikke øje for, at de rustne jernting her var det rene guld. 

Her er påfaldende mange små bitte, robuste stauder, som ingen steder dannede klumper. Jeg tænker ellers sådanne robuste stauder normalt hurtigt danner nogle gode klumper..... her var de delt i atomer. 

I grøftekanten er der jo ellers også store klumper med ens fx lupiner eller vild kørvel, og så med små ranunkler/smørblomster, der væver sig ind imellem grupperne. Det ville være min fortolkning i hvert fald.

Men det er jo også det sjove ved, at besøge andre, at vi ikke fortolker ens, og at man måske netop derfor bliver mere bevist om, hvordan man selv fortolker naturen og får inspiration til sin egen have.

Efterskrift: Dette er en reflektion jeg gør mig, som gør at jeg bliver klogere på min egen smag, og det er virkelig noget jeg kan bruge. Jeg føler mig dybt inspireret.

Hyggelig lille terrasse, på havens laveste niveau. 

Ovenikøbet med pejs. 

Helle og Jette.

Vilde bede, men det virker på mig ikke rodet, fordi de er rammet ind. 

Skøn ranunkel/smørblomstlignende skønhed, som ser sart og delikat ud, men som garanteret er ret robust. Den giver den helt rette grøftekantsstemning. I bunden ses Tvetand.

Smuk krukke som fokuspunkt. 

Lille pergola, der giver en trappe, op til et højere niveau i haven, et loft/tag. 

Hyggelig, fortættet stemning. 

Ingen buksbomhække, og straks virker de vilde bede rodede i mine øjne, ikke kun overdådige og smukke. 

Efterskrift: Jeg elsker den vilde stemning, og den afslappede stemning. Jeg kan bare også rigtig godt lide kontrasten imellem vild og tæmmet, abstrakt og struktureret. 

Nederste niveau i haven. "Syrenvej", fordi her kan man følge en meget smal sti, med syrenere på begge sider. Største parten var dog afblomstret, eller på det sidste. 

Krukke som fokuspunkt for lindealléen. Kanten, der rammer bedene ind på hver sin side, er Lodden Løvefod Alcamilla Mollis, og den gør sig lige så godt som kant, som fx buksbomhækkene, den har bare et mere uformelt udtryk. Men den samler stadig bedene.

Kulsukker, som ikke bare hurtigt fylder store flader ud, og faktisk opfører sig som ukrudt, er også rigtig god, at lave om til gødning, ifølge Monty Don, Gardeners world. Jeg synes aldrig man støder på den....  Men den er ikke bare en nyttig, også en sød pause-plante til et grønt område.  

Søde piger. Men der var ikke tid nok til, at lære jer lidt at kende. 

Jeg troede, som sagt også, at vi havde mere tid, når vi skulle videre til Bruuns have. 

Brændestabler var flere steder i haven brugt som halvvæg, til at opdele haven i mindre rum. Det gav en god effekt, og tilførte en masse hyggelig sommerferiestemning.

Nu er vi kommet op i havens øverste, mere utæmmede niveau. 

Sjov brændestol. 

Vasketøj i den utæmmede del af haven, der som tidligere nævnt var meget iscenesat. Vasketøjet bidrog til det. Det var nemlig tydeligvis hængt op som pynt. Alt for iscenesat, mente Helle. Jeg kunne nu godt lide den stemning, det var med til, at skabe. 

Her kan man se hvor lavt huset ligger i forhold til den højeste del af haven. Selve huset ligger vel godt og vel i midten af havens skrånende terræn. 

Jeg synes man har opnået en lækker grøftekantsstemning/sommerferiestemning i denne tilsyneladende ustyrede del af haven, hvilket jeg så alligevel ikke tror den er. Det var jo ikke ufremkommeligt, af selvsåede træer eller brændenælder i hobetal, så jeg tror helt klart det er styret natur. Jeg havde nok plantet flere lupiner og noget..... Jeg tror ikke jeg ville kunne lade være. Men så ville stedet jo selvfølgelig ikke i samme grad have haft den samme afslappede stemning, som jeg også syntes var skøn. 

Så er jeg tilbage og studere detaljer på lysthuset!

Gederems, men det er jo ikke den lilla fra grøftekanten..... Den er ikke umiddelbart til, at finde via Google. Jeg blev ellers hårdt ramt af en besiddertrang;-) 

Stadig lysthuset, selvom det nærmest er helt usynligt.

Haven her på "Rosenvej", ville efter min mening have fungeret bedre, hvis bedene havde været lidt større hver især, og hvis stierne havde været lidt bredere, og måske med en ramme af en eller anden slags omkring dem. Man kunne sagtens lægge nogle af bedene sammen, sløjfe en sti eller to og gøre de resterende stier en smule bredere. Det virkede klaustrofobisk og rodet på mig. 

Efterskrift: Haven er relativt stor. Det lille område jeg syntes blev for uoverskueligt, er et område på måske 2 x 4 meter. Men det er igen et fortolknings spørgsmål. Vi behøver ikke kunne lide de samme ting alle sammen. Så ville vi ikke have forskellige haver. Prøv at tænk, hvor uinspirerende det ville være, at besøge hinanden, hvis vi alle sammen var vilde med præcis det samme. Stierne her er så smalle, at det er svært for mig, at gå sikkert her. Hvis jeg ikke havde været dårligt gående, er det dog ikke sikkert det var noget jeg overhovedet ville have tænkt over. 

Her er det allerede noget bedre. 

Sød Ridderspore/Delphinium.

Dem ved jeg Staudefeen har, for det har jeg lige set på plantemarked ved Humlemagasinet i går.

Læg mærke til krukken i baggrunden. 

Ulla/Frk. Anemone, og her kan man måske fornemme, at dueslaget står et lille niveau højere. 

Det var godt du nåede, at hive lidt fat i mig Ulla, så vi lige kunne nå en lille snak. Jeg troede jo som sagt vi havde bedre tid. Jeg ville også gerne have hørt lidt mere om, hvordan det går hos dig. Jeg håber vi ses igen senere på sommeren engang..... evt i min have, hvis du/I har tid en dag?

Og her har vi sørme også Linda/Casa Rosen, som ellers ikke har været meget foran min linse. 

Her i snak med Tante Grøn. 

Nu er bussens passagerer ved at drikke kaffe og gøre klar til, at køre videre. 

Rosenvej i tilbagekig. 

......Så her følger nogle billeder uden en masse mennesker. 

En sort, fligetbladet hyld, i godt selskab, med en kobberrose. 

Flot, og stor krukke, brugt som fokus punkt. Bag mig er der en lang smal sti. Krukken minder mig om en fantastisk rejse til Kreta for efterhånden rigtig mange år siden, sammen med min eksmand, længe før vi fik børn. 

Til sidst fik jeg en lille havesnak med tanten, om hendes bedårende lysthus. Jeg ville gerne vide hvor og hvordan hun havde fået den lavet, og hvad det havde kostet. I min verden er det nemlig ret urealistisk, at kunne få opfyldt denne drøm, da jeg har et meget lille budget. 

Men Tante Grøn fortalte, at den stort set kun har kostet materialeprisen, da hun havde haft en produktions skole til, at lave den. "Kan man det"?!? Tænkte jeg, og skyndte mig at Google lokale produktionsskoler, da jeg kom hjem. 

Min far har i mellemtiden fortalt mig, at det også var en produktionsskole, der lagde belægning hos min onkel Gunnar, da han skulle have lavet ny indkørsel. Så til mit spørgsmål til, om de virkelig vil lave sådan noget for private, sagde han "ja da, noget skal de jo lave"! 

Så det skal jeg vist have undersøgt. Måske er det alligevel ikke helt vilde beløb jeg skal have sparet op til det. 

Vi var i bilen meget uenige om, hvorvidt dette var en have, der var værd at køre næsten 3 timer hver vej, for at se. Jeg synes haven var skøn, og for mig var tantens have, dagens højdepunkt. Resten af bilen syntes dagen blev redet af Bruuns have, som jeg til gengæld syntes var for dimset og der var for få blomster og bede.  Men smag er heldigvis forskelligt. Det er sjovt, at det er helt forskellige ting vi tager med os her fra. 

Bruuns have vil jeg fortælle om i et andet indlæg. 

Tak for en dejlig dag, og Linda/Casa Rosen, du fik bare et "Adios", men du skulle da have haft et kram! Jeg havde som sagt forstået I skulle videre til Bruuns have, så jeg troede vi mødtes igen der. 

Jeg købte i øvrigt en syren med hjem; " Gortensia", står der på skiltet, men den er ikke at finde på Google. 

Men den er lyserød/pink, for det er hvad jeg havde bestilt før vi kom. Så nu må jeg vente i spænding, til jeg kan se den i blomst til næste år. 

Efterskrift: Dette er en af de mest vidunderlige haver, jeg nogensinde har set. Jeg håber det skinner tydeligt igennem det jeg skriver. Der er en fantastisk stemning, som jeg sugede til mig, og som jeg vil tage med mig i mit videre arbejde med min egen have.