Husk en hel kande te/kaffe!!
Den første sti ind i haven, er blevet helt færdig, og sammen med den runde terrasse, som vi lavede sidste år, binder de dette haverum rigtig godt sammen.
Det allerbedste i min have, kan jeg ikke selv tage æren for. En af de få ting der var her da jeg kom, ud over græs, var nogle enkelte større træer. Et af dem er dette Japanske kirsebærtræ, (tror jeg det er), som blomstrer som en stor sky, med de yndigste, lyserøde blomster i starten af maj, hvert år. Det giver haven en helt særlig fortættet stemning, som bedst kan sammenlignes med nyfalden sne.
Bøgehækken her er i øvrigt lige så gammel som på de kommende billeder, prøv at lægge mærke til det. Hækken går vist nok ind i sit 5. år nu, så vidt jeg husker.
Under trækronen har vi en fantastisk udsigt, og det havde vi ikke sidste år, før vi nåede til sensommeren, hvor naboen en dag fældede 80% af sin hæk, som var blevet til store træer. Her ude på landet, må hækken jo gerne blive meget høj. Men jeg nyder udsigten, som jeg også vil kunne se, når hækken er blevet tæt.
I højre side af træet står resten af naboens træer, og klemmer sig ind i kronen, af det ellers smukke kirsebærtræ. Men de skal nok blive fældet også, på et tidspunkt.
Her er et bedre overblik over, hvordan de to haveelementer er kædet sammen. Molly VIL jo bare med på de fleste af mine billeder..... de billeder jeg rent faktisk lykkes med at tage, uden den, lykkes kun fordi jeg siger "på plads". Dens lange kløer har for øvrigt rigtig godt af det nye underlag, kan jeg allerede konstatere.... som håbet.
Marksten rundt om alle bede, binder stier og bede sammen til et hele, synes jeg.... så man kan diskutere, om markstenene daner bedkant, eller afslutning på stien. Det hænger rigtig godt sammen. Det er lige sådan nogle stier jeg altid har drømt om. Med pigsten, men alligevel med jævne betonsten, så jeg kan gå stabilt.
Vandkanden står og yder første hjælp til en nyplantet foldblad, som er arvet fra Helle/Blomsterhatten i forbindelse med hendes store projekt nyt bed.
Bedet herover har været vildt flot i det tidlige forår, med forskellige juleroser, påskeklokker, hundetand, peberbusk og hvad ved jeg, men nu lige, ligner det en rodebutik af rang! Stauder og mange forskellige Hosta står dog på spring, men da bedet er nyanlagt sidste år, fra vandkanden til den røde rhododendron, og frem mod kameralinsen, venter jeg spændt på, at se, om det bliver lige så godt, som det jeg forsøgte at opnå, da jeg plantede bedet til, i løbet af sidste år. Men jeg vil i hvert fald skrive mig bag øret, at det ser rodet ud, her sidst på foråret.
Bedet her har været pastelgult i foråret, men nu skifter det snart til et lyserødt, pink og hvidt bed.
Skrap solskinsvejr, er ikke det bedste fotografere-vejr, det ved jeg godt, og derfor er det heller ikke nemt, at se min pigstensbelægning her.
Jeg hørte engang Laila Sølager holde foredrag om "Den nemme have", og der sagde hun, hvad de fleste nok vidste, men på en sjov måde, "at når man har marksten, som kantsten rundt om et bed, så er det lige som et tandsæt, hvor man bliver nødt til, at huske tandtråden"!
Men selvom jeg godt ved, jeg ikke har valgt de mest arbejdsfri elementer i min have, med de løsninger jeg har brugt nu, med både bedkant og pigsten, så har jeg alligevel tænkt mig om. I det øverste lag sand imellem fliser og pigsten bliver der brugt Danfast, som hærder op til en gummiagtig fuge, når det bliver regnet fast. Jeg prøvede det af i pigstensbelægningen rundt om den runde terrasse, sidste år, og der har indtil nu intet ukrudt været, at kæmpe med, overhovedet. Ud over Danfast, som jeg i øvrigt forestiller mig, skal gentages med et vedligeholdelses lag hvert andet-tredje år, har jeg også tænkt, at jeg vil bruge gasbrænderen, til at holde ukrudtet nede. Jeg har sådan en med hjul, til en 10 kilos flaske. På bedsiden, vil jeg bruge bunddækkende stauder, som især hosta og storkenæb, til at skærme for græs og andet ukrudt.
Klematissen "Clematis Montana" Rubens står på spring på muren....
Med store bristefærdige knopper.
Lige om lidt bliver hele den 6 meter brede mur, dækket af de yndigste lyserøde blomster. Det er et vildt imponerende skue. Et af de absolut største højdepunkter hvert år, i min have.
Første sti ender ud i den runde sti, som er lagt i sildebensmønster. Mønsteret tager sit udgangspunkt, i den sidste flise, fra den første sti. Det var lidt af en udfordring, at få det til at gå op, fordi de store fliser i første sti, er meget tykkere, end de små fliser i det runde haverum.
Her er jeg næsten færdig med bedkanterne, mens jeg stadig knap er begyndt på pigstens belægningen. De helt små sten har jeg, til forskel fra de store marksten, ikke fået fra en bondemand, men selv gravet op i løbet af årene, her i haven. I starten var de til ren irritation, men da jeg fik drivhuset, lagde jeg ukrudtdug bag det, ud mod marken, fordi det er utilgængeligt deromme, og så smed jeg stenene der. Nu manglede jeg nogle små sten her, så nu har jeg været omme og hente 3 halve trillebørfulde deromme. Ukrudsdugen har efterhånden fået huller hist og her, så der skal ligges ny ukrudtsdug oven på den gamle. Og så tænker jeg, at det er lige meget, om der ligger sten eller fliser deromme, for det kan man alligevel ikke se nogen steder fra, så det bliver bare hvad jeg har, af forhåndenværende søm.......
Her er hækken dejlig tæt. Det ærgrer mig, at den ikke er lige så tæt, ved den runde terrasse. Men det må være fordi de store træer skygger, og tager vand og nærring først.
Læg mærke til sandet bag regnvandstønden.....
Stien op til drivhuset, som blev lagt sidste år, er også lagt med sildebensmønster, og samme fliser, som rundt om det runde bed. Kunsten bliver nu, at binde den nye belægning sammen med de eksisterende, uden for store flisekanter, at snuble over. Her kommer pigstenene mig til undsætning:-)
Terrassen med Amor-statuen og vippedyret er meget forsømt lige nu. Der skal ikke stå havemøbler her, men være teenager-terrasse med bålfad.
Lige bag vippedyret, står denne smukke pæon, som altid er den første pæon i min have. Den blomstrer altid omkring 1. maj. Jeg gætter på det er en vildart, men jeg ved det ikke, da det er en arvet staude.
Her ser I endnu en sti, som skal have belægning. Fra det runde haverum, skal der være et par trin op, før der skal være plant, hen mod Olymphus-statuen.
Jeg står ikke helt lige, i forhold til stien.
Til højre ses kanten af pigernes helt nye trampolin. Den gamle var 14-15 år, og både rusten i fjedre og mør i selve dugen man hopper på. En dag fløj en fjeder forbi min kasket, og så fik pigerne hoppeforbud, indtil vi fik en ny. Fra flyvende fjeder, til den ny trampolin var sat op, gik der måske 14 dage. En trampolin kan vi jo sørme da ikke undværre!
Stien her har indtil nu været lavet med falsk perspektiv, det vil sige, så den bliver smallere jo nærmere man kommer på figuren for enden. Nu lige er det lidt visket ud, men jeg har været rigtig glad for det, så derfor vil jeg gøre det igen. Indtil nu er der ingen der har givet udtryk for, at de har opdaget det.
Stien fortsætter rundt om hjørnet....
Belægningen skal stoppe ved næste hækbue og her til sidst ender det som et lille areal, mere end som en sti. Det er fordi jeg vil have et lille potte-bord op af muren, og der skal kunne fejes, når jeg er færdig.
Den lille plæne langs det blå/hvide bed og vandstenen, bliver det eneste græs, der er tilbage, når jeg er helt færdig. Det er et meget lille stykke.
Her skal belægningen stoppe. Jeg skal selvfølgelig nok gøre forarbejdet ordentligt færdigt først.
I baggrunden ses endnu et stort Japansk kirsebærtræ. Det er faktisk nøjagtigt lige så stor, som det store kastanjetræ.
Kirsebærtræ og kastanjetræ står i enden af vores grund, som ender ud i en spids. Her siger de store piger, at de har hule. Det er derfor der står en palle og skærmer af. Pallen på jorden er der imod en del af en bunke, som venter på vi skal på genbrugspladsen igen.
Rigtig god Pinse, og håber I havde nok te/kaffe.
Hej Malene
SvarSletDe er så flot, jeg har set det hele og læst teksten. Jeg får desværre ikke brugt tandtråd ved mine tænder (sten) men alting er heldigvis alligevel smukt nu, vi må lade være med at kigge ned :) på tænderne. Flot belægning du har lavet, godt klaret. Ja og dejligt med store træer.
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth
SletTak, jeg er også rigtig glad for resultatet, indtil videre i hvert fald.
Får du ikke brugt "tandtråd"? Det tænkte jeg i hvert fald ikke over, da vi var ovre og besøge dig. Hos Helle er der altid rene "tænder" omkring alle bede.
Ja, det er rigtig dejligt med store træer. De giver haven noget mere karakter og alder. Det gør det også ekstra hyggeligt, når man er omsluttet af store hække og høje træer, som danner tag. Det giver en dejlig fortættet stemning, som jeg er helt vild med.
Knus Malene
Hej Malene.Det ser bare godt ud det hele.Det er jo et kæmpe arbejde med at anlægge alle de stier med både fliser og pigsten.Er vild med billedet af jeres bod med den smukke kirsebær i blomst over som en paraply.
SvarSletHer blomstre også alle mine smukke gamle træer lige nu.........men det er hurtigt slut når det regner som nu.
Ved ikke om du har set mit indlæg om en tur til Tante Grøn ?
Kunne da være rigtig hyggeligt hvis dig og Helle kunne deltage.
Fortsat rigtig god pinse til dig og din familie Knus Jette
Hej Jette.
SletTak for det. Ja, det har været mit hidtil største haveprojekt allerede, og jeg er kun cirka halvvejs færdig, så det er absolut et kæmpe arbejde.
Ja, og det ser bare endnu bedre ud, med kirsebærtræet over bordet, i virkeligheden. Det er simpelthen så fantastisk.
Uh, det er dejligt du skriver det direkte til mig Jette. Du ved jeg ikke altid når, at blogge så meget, som jeg gerne ville. Helle og jeg vil rigtig gerne med op til den søde tante, og jeg prøver lige, at se, om vi kan fylde nogle flere i vores bil/biler.
Tak og rigtig god pinse til dig og din familie også.
Vi har været på camping med hele Jacobs mormors efterslægt. Det var som altid utroligt hyggeligt, men i år var vejret lidt træls.
Knus og kram
Malene
Sikke et stort og flot stykke arbejde du har lavet - det ser rigtig godt ud. Og hvor vil du komme til at nyde det til sommer og kan gå og pusle om bedene :-)
SvarSletHej Susanne.
SletJa, der er bare blevet knoklet på, så meget som jeg har kunnet holde til.
Tak, jeg synes også selv det er blevet rigtig godt. Ja, når det er færdigt, bliver det dejligt, at kunne give bedene min fulde opmærksomhed, samtidig med, jeg kan nyde mine flotte stier. Det er virkelig et vigtigt skridt, i retningen af min drømmehave, at stierne bliver lavet. Jeg bliver helt sikkert glad for det.
Knus Malene
Det ser allerede fint ud, og med lidt patina med tiden bliver det bare endnu flottere. Trampoliner pynter bestemt ikke; men hvor er de dog med til at udvikle ungernes kropsbeherskelse.
SvarSletTak Marie..
SletJa, trampolinen er jo meget vigtig for børnene. Jeg nyder også en gang imellem, at kunne hoppe en tur. Den gamle trampolin var oprindeligt købt til mig selv, inden jeg fik børn.
Men pynter, det gør trampoliner, ganske rigtigt ikke, men jeg synes det er lykkedes mig, at kamuflere den ret godt, så den ikke skæmmer hele haven.
Knus Malene
Hej Malene
SvarSletJeg behøvede slet ikke hverken kaffe eller the :o) Sikken et arbejde med at lave alle de stier. Jeg er godt nok meget imponeret. En dag så kommer jeg over og ser din smukke have. Jeg håber på at nå en tur til det sønderjyske i år i min ferie.
Håber vi ses i Kolding, har du i øvrigt set at vi laver tur til Tante Grøn ? kunne du ikke hanke op i Blomsterhatten og Tim og komme med derop en tur?
Kram fra Linda
Hej Linda
SletGjorde du ikke? Jeg synes jeg endte med, at få skrevet lige rigeligt.... som sædvanligt! Tak, det er jeg faktisk også selv. Jeg havde ikke regnet med jeg selv kunne klare så stort et stykke arbejde, på så kort tid, og som blev så godt. Så jeg er så stolt, så jeg ikke er til, at skyde igennem:-)
Jeg kan desværre ikke komme til plantemarked i Geogtafisk have i år, men jeg vil til gengæld rigtig gerne med op til Tante Grøn. Jeg prøver, at se hvad Tim, Helle/Blomsterhatten og måske Fru Friis siger til det. Helle og jeg havde faktisk en aftale med Jytte sidste år, men hendes søster var desværre meget alvorligt syg, så derfor blev det aflyst. Det ville glæde mig meget, at komme derop i år istedet.
Jeg prøver lige, at hive fat i de andre.
Knus og kram
Malene
Hold nu op, hvor er det imponerende hvad du har præsteret. SUPERFLOT altså.... Jeg var helt år om at lægge 1 kvm pigsten under en bænk, så det du har udført, ville jeg ikke kunne nå i min levetid!!!! Kasketten af for dig. :)
SvarSletHej Jette
SletTak, jeg er også super glad:-)
Og du er inde på noget af det helt rigtige. Det er ikke det, at lægge fliser, eller hente trailer på trailer med sten, der har taget tiden, men det at lægge pigstenene. Utroligt nok, er det også det, som jeg har sværest ved at holde til. Ikke så meget, at slæbe de tunge sten. Jeg havde ellers forudset det skulle være omvendt, så jeg er da blevet noget klogere.
Det vil være dejligt, hvis du vil med op til Tanten, men jeg skriver lige til dig, på din egen blog også. Så ved jeg du får beskeden.
Knus og kram
Malene
Hej Malene. Jeg vil frygtelig gerne med til Tanten, men hvis det er den week-end hvor Jette arrangerer, kan jeg desværre ikke. Æv med ÆV på!!
SletØv Jette, det siger jeg da også!
SletDet kan være vi kan finde på noget andet spændende istedet for, i løbet af sommeren.
Knus
Malene
Hej Igen Malene
SvarSletÅhh hvor vil det være hyggeligt hvis du kan få samlet en bilfuld :o) op til Tanten :o) Hvis i kommer med og hvor mange i bliver må du meget gerne skrive inde ved Jette. Husk at Kirsten fra Kirstens have også gerne vil med. Jeg har ikke helt styr på hvor langt i bor fra hinanden og der er også Lonni, bor hun ikke i nærheden af dig ?
Kram fra Linda
Kh Linda
Hej Linda.
SletDem tror jeg da slet ikke jeg kender, så det ved jeg ikke noget om. Men hvis vi ikke får fyldt bilen op, med dem jeg allerede har skrevet til, så vil det være helt fint med os.
Knus og kram
Malene
Imponerende, Malene :) det ser virkelig godt ud og nu har jeg noteret mig anbefalingen med Danfast. Ikke at jeg står og skal til at lave pigsten og markstensbede men man ved aldrig. Det var godt at I fik en ny trampolin, den er da ikke til at undvære for børn men noget af en opgave at få camoufleret. Lækre fine kirsebærtræ, en skøn tid.
SvarSletKnus
Tak Ulla.
SletJa, det er værd, at skrive sig bag øret.
Ja, en trampolin må der til, den giver rigtig mange timers sjov. Camoufleringen blev tænkt ind i haveplanen fra starten, den første vinter efter vi var flyttet ind, så espaliererne er efterhånden ved at være ret godt overgroede med de smukkeste roser man kan forestille sig..... Men de skal suppleres med klematis, dem har jeg ikke for mange af -endnu! ;-)
Knus og kram
hold kæft... hvor det ser godt ud :) :) virkelig flot gået :) :)
SvarSlet- jeg takker for tilbuddet den 12 juni, men desværre holder både Celina og mig fødselsdag for familien denne dag ;)
Hej Tim.
SletTusind tak.... Jeg kan læse din begejstring:-)
Øv, det var ærgerligt. Vi kan måske finde på noget andet, i løbet af sommeren istedet.
Jeg håber I får en dejlig dag med familien istedet. Tillykke med jer.
Knus
Malene
Ej hvor e skønt indlæg og der altså virkelig imponerende det job du har fået klaret og ja ved godt der er et stykke endnu, som stresse en smule og alle der rykker i dig ikke mindst mig.. Håber jeg kan hjælpe dig med noget lige om lidt.
SvarSletOg grinte da jeg læste det om tandtråden og tak for rosen og nej lige nu ser min gave virkelig ikke ud til og have hært om tandtråd. Eller lugning
Og tømte lige tekanden 😊👍🏻
Nød også den kop te jeg fik under dit skønne træ.
Og jeg er på den 12
Det bliver bare rigtig godt gør det og jeg tager gerne hatten af for det store arbejde og ved godt du mangler meget og at det stresse samtidig medvi alle rykker i dig, håber jeg kan gengælde lidt af det lige om lidt.
SvarSletGrinte da jeg læste det om tandtråden og takker for rosen, vil dog lige sige at ligenu er der ingen tandtråd og se i min have ej heller spor efter lugning.
Og jeg tømte teksnden 👍🏻😊
Jeg er på med den 12 og tantens have. Gad vide om vi kan få fyldt bilen.
Helle og Malene.Har prøvet at skrive en mail til jer begge.
SletFor Eliane vil meget gerne med fra Vejle station........hun bor i Odense.
Skriv til mig hvis det er OK.
Knus Jette
Hej Jette.
SletJeg har mailet et svar til dig.
Knus
Malene
Hej Helle.
SletDu troede vist, du ikke kunne udgive.
Ja, det er et meget stort projekt, og ind imellem føles det som et evighedsprojekt, fordi jeg ikke har tid nok til, at prioritere det. Trænger til, at få det gjort færdigt nu, men jeg kan trods alt se det går fremad.
Jeg har lige forsøgt, at lave et indlæg om din have.... skrev en hel roman til billederne, men så forsvandt al teksten. For hulen da!
Din have har meget imponerende tænder.... ved godt din have bærer præg af, at du har travlt med dit projekt. Men du er meget snart færdig, så det går jo nok.
Knus og kram
Malene