Næsten halvvejs

Husk en hel kande te/kaffe!!

Den første sti ind i haven, er blevet helt færdig, og sammen med den runde terrasse, som vi lavede sidste år, binder de dette haverum rigtig godt sammen. 

Det allerbedste i min have, kan jeg ikke selv tage æren for. En af de få ting der var her da jeg kom, ud over græs, var nogle enkelte større træer. Et af dem er dette Japanske kirsebærtræ, (tror jeg det er), som blomstrer som en stor sky, med de yndigste, lyserøde blomster i starten af maj, hvert år. Det giver haven en helt særlig fortættet stemning, som bedst kan sammenlignes med nyfalden sne. 

Bøgehækken her er i øvrigt lige så gammel som på de kommende billeder, prøv at lægge mærke til det. Hækken går vist nok ind i sit 5. år nu, så vidt jeg husker. 

Under trækronen har vi en fantastisk udsigt, og det havde vi ikke sidste år, før vi nåede til sensommeren, hvor naboen en dag fældede 80% af sin hæk, som var blevet til store træer. Her ude på landet, må hækken jo gerne blive meget høj. Men jeg nyder udsigten, som jeg også vil kunne se, når hækken er blevet tæt. 

 I højre side af træet står resten af naboens træer, og klemmer sig ind i kronen, af det ellers smukke kirsebærtræ. Men de skal nok blive fældet også, på et tidspunkt. 

Her er et bedre overblik over, hvordan de to haveelementer er kædet sammen. Molly VIL jo bare med på de fleste af mine billeder..... de billeder jeg rent faktisk lykkes med at tage, uden den, lykkes kun fordi jeg siger "på plads". Dens lange kløer har for øvrigt rigtig godt af det nye underlag, kan jeg allerede konstatere.... som håbet. 

Marksten rundt om alle bede, binder stier og bede sammen til et hele, synes jeg.... så man kan diskutere, om markstenene daner bedkant, eller afslutning på stien. Det hænger rigtig godt sammen. Det er lige sådan nogle stier jeg altid har drømt om. Med pigsten, men alligevel med jævne betonsten, så jeg kan gå stabilt.

Vandkanden står og yder første hjælp til en nyplantet foldblad, som er arvet fra Helle/Blomsterhatten i forbindelse med hendes store projekt nyt bed.

Bedet herover har været vildt flot i det tidlige forår, med forskellige juleroser, påskeklokker, hundetand, peberbusk og hvad ved jeg, men nu lige, ligner det en rodebutik af rang! Stauder og mange forskellige Hosta står dog på spring, men da bedet er nyanlagt sidste år, fra vandkanden til den røde rhododendron, og frem mod kameralinsen, venter jeg spændt på, at se, om det bliver lige så godt, som det jeg forsøgte at opnå, da jeg plantede bedet til, i løbet af sidste år. Men jeg vil i hvert fald skrive mig bag øret, at det ser rodet ud, her sidst på foråret. 

Bedet her har været pastelgult i foråret, men nu skifter det snart til et lyserødt, pink og hvidt bed. 

Skrap solskinsvejr, er ikke det bedste fotografere-vejr, det ved jeg godt, og derfor er det heller ikke nemt, at se min pigstensbelægning her. 

Jeg hørte engang Laila Sølager holde foredrag om "Den nemme have", og der sagde hun, hvad de fleste nok vidste, men på en sjov måde, "at når man har marksten, som kantsten rundt om et bed, så er det lige som et tandsæt, hvor man bliver nødt til, at huske tandtråden"!

Men selvom jeg godt ved, jeg ikke har valgt de mest arbejdsfri elementer i min have, med de løsninger jeg har brugt nu, med både bedkant og pigsten, så har jeg alligevel tænkt mig om. I det øverste lag sand imellem fliser og pigsten bliver der brugt Danfast, som hærder op til en gummiagtig fuge, når det bliver regnet fast. Jeg prøvede det af i pigstensbelægningen rundt om den runde terrasse, sidste år, og der har indtil nu intet ukrudt været, at kæmpe med, overhovedet. Ud over Danfast, som jeg i øvrigt forestiller mig, skal gentages med et vedligeholdelses lag hvert andet-tredje år, har jeg også tænkt, at jeg vil bruge gasbrænderen, til at holde ukrudtet nede. Jeg har sådan en med hjul, til en 10 kilos flaske. På bedsiden, vil jeg bruge bunddækkende stauder, som især hosta og storkenæb, til at skærme for græs og andet ukrudt. 

Klematissen "Clematis Montana" Rubens står på spring på muren....

Med store bristefærdige knopper. 

Lige om lidt bliver hele den 6 meter brede mur, dækket af de yndigste lyserøde blomster. Det er et vildt imponerende skue. Et af de absolut største højdepunkter hvert år, i min have. 

Første sti ender ud i den runde sti, som er lagt i sildebensmønster. Mønsteret tager sit udgangspunkt, i den sidste flise, fra den første sti. Det var lidt af en udfordring, at få det til at gå op, fordi de store fliser i første sti, er meget tykkere, end de små fliser i det runde haverum. 

Her er jeg næsten færdig med bedkanterne, mens jeg stadig knap er begyndt på pigstens belægningen. De helt små sten har jeg, til forskel fra de store marksten, ikke fået fra en bondemand, men selv gravet op i løbet af årene, her i haven. I starten var de til ren irritation, men da jeg fik drivhuset, lagde jeg ukrudtdug bag det, ud mod marken, fordi det er utilgængeligt deromme, og så smed jeg stenene der. Nu manglede jeg nogle små sten her, så nu har jeg været omme og hente 3 halve trillebørfulde deromme. Ukrudsdugen har efterhånden fået huller hist og her, så der skal ligges ny ukrudtsdug oven på den gamle. Og så tænker jeg, at det er lige meget, om der ligger sten eller fliser deromme, for det kan man alligevel ikke se nogen steder fra, så det bliver bare hvad jeg har, af forhåndenværende søm.......

Her er hækken dejlig tæt. Det ærgrer mig, at den ikke er lige så tæt, ved den runde terrasse. Men det må være fordi de store træer skygger, og tager vand og nærring først.

Læg mærke til sandet bag regnvandstønden.....

Stien op til drivhuset, som blev lagt sidste år, er også lagt med sildebensmønster, og samme fliser, som rundt om det runde bed. Kunsten bliver nu, at binde den nye belægning sammen med de eksisterende, uden for store flisekanter, at snuble over. Her kommer pigstenene mig til undsætning:-) 

Terrassen med Amor-statuen og vippedyret er meget forsømt lige nu. Der skal ikke stå havemøbler her, men være teenager-terrasse med bålfad. 

Lige bag vippedyret, står denne smukke pæon, som altid er den første pæon i min have. Den blomstrer altid omkring 1. maj. Jeg gætter på det er en vildart, men jeg ved det ikke, da det er en arvet staude. 

Her ser I endnu en sti, som skal have belægning. Fra det runde haverum, skal der være et par trin op, før der skal være plant, hen mod Olymphus-statuen. 

Jeg står ikke helt lige, i forhold til stien. 

Til højre ses kanten af pigernes helt nye trampolin. Den gamle var 14-15 år, og både rusten i fjedre og mør i selve dugen man hopper på. En dag fløj en fjeder forbi min kasket, og så fik pigerne hoppeforbud, indtil vi fik en ny. Fra flyvende fjeder, til den ny trampolin var sat op, gik der måske 14 dage. En trampolin kan vi jo sørme da ikke undværre!

Stien her har indtil nu været lavet med falsk perspektiv, det vil sige, så den bliver smallere jo nærmere man kommer på figuren for enden. Nu lige er det lidt visket ud, men jeg har været rigtig glad for det, så derfor vil jeg gøre det igen. Indtil nu er der ingen der har givet udtryk for, at de har opdaget det. 

Stien fortsætter rundt om hjørnet....

Belægningen skal stoppe ved næste hækbue og her til sidst ender det som et lille areal, mere end som en sti. Det er fordi jeg vil have et lille potte-bord op af muren, og der skal kunne fejes, når jeg er færdig. 

Den lille plæne langs det blå/hvide bed og vandstenen, bliver det eneste græs, der er tilbage, når jeg er helt færdig. Det er et meget lille stykke. 

Her skal belægningen stoppe. Jeg skal selvfølgelig nok gøre forarbejdet ordentligt færdigt først. 

I baggrunden ses endnu et stort Japansk kirsebærtræ. Det er faktisk nøjagtigt lige så stor, som det store kastanjetræ.

Kirsebærtræ og kastanjetræ står i enden af vores grund, som ender ud i en spids. Her siger de store piger, at de har hule. Det er derfor der står en palle og skærmer af. Pallen på jorden er der imod en del af en bunke, som venter på vi skal på genbrugspladsen igen. 

Rigtig god Pinse, og håber I havde nok te/kaffe.