Blomsterhattens vidunderlige regnvejrshave

Tirsdag aften kom den længe ventede dag, som Helle har forberedt sig på i evigheder.

Skiltet her har jeg sat op.

Et lille hjørne af indkørslen..... Her er lågen ind til haven.

Jeg gik ikke ind af lågen denne dag. Billederne her starter istedet bag garagen, som bænken står op af. 

Med Helles fine glas-skilt, som hun lavede sidste vinter, da vi var på glaskursus ved min tante. At glasset lige valgte, at lave en bobbel, formet som en hat, da den blev brændt, er et helt tilfældigt lykketræf. 

At Helle kalder sig selv og sin blog for "Blomsterhatten", skyldes en veninde, der, berettiget, ikke syntes Helle havde andet, end blomster i "hatten" hele tiden. Og det har hun skam stadig ikke. Vi kan sagtens snakke om familie, børn, heste, basketball, mænd og eksmænd, men der går aldrig ret længe, så snakker vi om blomster igen. Men sådan går det jo, når man sætter to sammen, der har rigtig mange blomster i "hatten". 

Spritnyt bed og solterrasse. 

I forgrunden er det rosen Maidens Blush. 

Helles ældste søn, Jacob, har været en ørn til at hjælpe, og det er bla. ham der har lagt fliser, både her og ved det ny renoverede bed med rionetsespalier, som du også kan se længere nede i dette indlæg.  

Surbundsbed med liljer. Bedet er meget større og billedet yder det i virkeligheden ingen retfærdighed.

Men her går man forbi, for at komme til næste del af haven.

Drivhushaven. Drivhuset har blomstrende bede hele vejen rund, på nær lige ved døråbningen. Her er en dejlig, frodig og blomsterrig stemning. Haven her er primært holdt i lyserødt. 

Til højre for stien er der en hæk, der lukker af, ud mod resten af haven. 

Op mod græsplænen, som jeg står på, er det en rosenhæk, med rosen Ritausma. 

Her står jeg ved husets bagdør, med lige akse ned gennem pergolaen. Kigger du godt efter, kan du se møllen som fokus punkt, igennem pergolaen. Til venstre for pergolaen står tørrestativet, og lige til venstre for den, er hækken ind til drivhushaven. 

I forbindelse med pergolaen, ligger et bed langs hele pergolaens højre side. 

Forrest i billedet, set bedet, som løber langs pergolaens højre side. Måske kan du se det Tibetanske kirsebærtræ på billedet oven over også. Præcis overfor kirsebærtræet, står den hvide bænk i bedet overfor. 

Det er Lykkefund, der pryder portalen bag pigerne.

Området med den hvide bænk og rionettet, er det store projekt, som Helle har brugt alle sine kræfter på i mange måneder forud for denne aften. Først har hun gravet planter og blomsterløg op, så har hun gravet skvalderkål op, fyldt ny jord på, lagt fliser, sat klematisbue over bænken og store sten omkring bedet.... og lavet et 10 meter langt espalier med rionet. Hun har dog fået hjælp af både mand, drenge og mig selv også undervejs. 

En stor hosta kommer helt anderledes, og meget bedre, til sin ret, i den kæmpe store krukke. 

Betonkrukkerne på bordet er hjemmelavede. 

Samme nye bed, set fra den anden ende af pergolaen. 

Her kan man svagt se, at der står en klematisbue hen over den lille runde plads, med bænken. 

Når Helles roser og klematis er blevet store, vil naboens skure være gemt godt af vejen. 

Her ser vi tilbage mod pergolaen og huset. 

En tværgående sti, mellem to af bedene, ender med en rød stol som blikfang. 

Inde i bedet til højre, "det lilla bed", er der en portal med rosen Veilchenblau.  Før portalen er der dog også en lilla slyngrose. Det er "Skylander", som minder meget om Veilchenblau, også når de står så tæt på hinanden. Skylander er måske en lille bitte tone mørkere, og så har den den fordel, at den også remonterer. 

Nu er jeg gået nærmere den røde stol, og ser tilbage. 

Flammebed holdt i rødt, gult og orange til venstre. Bede holdt primært i lyserødt til højre. Til højre for dem strå møllen.

Lige frem har vi portalen med Lykkefund igen, og inde i den går Helles hund Tarzan.

Der var pyntet op alle steder, i dagens anledning.

Her har vi flammebedet med dagliljer her ned imod. 

Til højre set et espalier med rionet på en terrasse. Her stod tidligere en pavilion, overgroet med Arkitektens trøst. Den rådnede desværre. Men nu srår der et par espalierer og danner vægge, så man stadig har lidt af den samme fornemmelse. I dag er det dog Fladbælg og Klematis, der klatrer op og giver stedet sin frodighed. Helle kalder det stadig sin pavilion. 

"Pavilionen set fra den nederste del af haven. Her er der en del frugttræer og grøftekantsbed i bunden. I foråret er der rigtig mange løgblomster i denne del af haven også. 

Camilla, Caroline og Simone, havde jeg taget med. 

Caroline er min yngste kusine og mindst lige så skør med heste, som mine store piger. 

Lige fremme i venstre side ses flammebedet.
Terrassen med espalier, kaldes i daglig tale for pavillonen, fordi der før i tiden stod et lysthus/pavillon med en Arkitektens trøst op af. 

Ved hjælp af espalierene har man da også lidt af den samme fornemmelse. 

I den nederste del af haven, er der en lille skov af frugttræer. Herunder er der forårsløg i græsset, og derfor får græsset lov, at blive højt og vildt, med slåede græsstier ind igennem. 

Tarzan nyder også haven, og han nyder, når der er nogen, der gider gå med helt her ned i enden af haven. 

De nye projekter er han altid meget stolt af, og man skal gå med ham ned og se. Det gør han både nu, med det nyomlagte bed med de 10 meter rionet-espalier, og ved den nye solterrasse, men han gjorde også det samme, da bedene omkring møllen var blevet færdige. Det er lidt sjovt han gør det. Men han må kunne høre og fornemme, at det er noget hans "mor" er stolt af. 

Da vi ankom til Helles have, der skulle være åben fra klokken 18.30, silede regnen ned, og vi troede vi var tæt på, at blive de eneste der kom. Men der tog vi heldigvis fejl. Hele Skomagergade var fyldt med biler og Helles indkørsel var fyldt med forventningsfulde havemennesker, især dem med en forkærlighed for roser, alle i regntøj og med paraplyer. Der blev budt velkommen, og i starten kunne vi slet ikke høre hvad der blev sagt, så meget regnede det på vores paraplyer. Men så klarede det pludselig op, og så var der stort set tørvejr resten af aftenen. Heldigvis var vi heldige. Og have/rosefolk er altså ikke så nemme at holde inde. Vi var vist nok i omegnen af 50 mennesker den aften. Der var i hvert fald en rigtig god opbakning. Jan sagde, at Helle havde været nærmest grædefærdig over vejret. Det forstår man jo godt, men det havde hun så slet ikke behøvet. Nu var det eneste ærgerlige, at nogle planter var lidt sammenklaskede, men til gengæld var alting super flot, frisk grønt. Man kan ikke få det hele her i verden, sådan er det jo. 

Her står Helle i blå regnjakke i midten, og Lone står i grøn regnfrakke til højre. Den lyse jakke, kan jeg ikke lige se hvem er, men selvom der var så mange, kunne jeg faktisk placere de fleste.

Møllen står i centrum af det ene haverum, og ud for en lige akse op til bagdøren, gennem pergolaen. Der er ikke meget overladt til tilfældighederne i Helles haveplan.

Møllen har Helles dygtige svigerfar snedkereret, og den er meget detaljerig. 

Rundt om møllen er det roen Marie Curie.

Her kan man lige fornemme møllen til venstre i billedet. Det bagerste bed, er det sidste bed, inden frugtlunden, med den vilde stemning i bunden..... som ender med skel ud til naboens heste. 

Men jeg har ikke været særlig god til, at fange havens plan/idé i denne del af haven. Det er ellers den allerbedste del af Helles have, efter min mening. 

Haven rummer et utal af planter. 

Det er ikke en plantesamlerhave i traditionel forstand, hvor der næsten kun er sjældenheder, men en del bar jord imellem, og trods havens størrelse vil jeg heller ikke kalde det en landbohave, for her får man et billede af et kæmpestor græsplæne og en køkkenhave, og selvom de også ofte har store staudebede, så passer Helles have ligesom heller ikke ind i den beskrivelse. 

Haven er langt hen af vejen Engelsk inspireret, og her er en frodighed, som man ikke ser mange steder. Og Helle samler på rigtig mange planter, så her er en planterigdom, som man meget sjælendt ser andre steder, og det er meget spændende, at gå på opdagelse i alt det hun har i sine mange bede. Her er masser af både almindeligheder og sjældenheder.  

Der var mange mennesker i haven denne aften, og fordi det lige havde regnet så voldsomt, lige inden Helle slog havelågen op, var der faktisk flere steder, hvor græsset blev slidt så hårdt, at der blev mudder stier, hvor folk havde gået. Skidt pyt, det var kun en enkelt aften, så det bliver selvfølgelig hurtigt pænt igen. Men det var alligevel vildt, så meget det sled. 

Der bliver svaret på rigtig mange spørgsmål.

Folk fandt også ud af, at jeg kendte haven, så jeg fik også svaret på en hel del.

Og nu kan jeg se, at manden med den lyse jakke, er en af medlemmerne fra Rosenkredsen Trekanten, som vi har mødt mange gange før. Jeg ved så godt nok ikke hvad han hedder.

Til venstre i billedet er det Annie fra Jels. 

De to i midten kan jeg ikke placere. 

Her har vi Helle Blomsterhatten med front til i højre side af billedet. 

Her står Lilian/Hebes have midt på plænen med front her hen. Jeg tror nok det er Lenis mand, hun snakker med. Leni er med i den havegruppe Lilian har taget initiativ til, på facebook, som hedder Sydjysk haveteam, og som både Helle og jeg også er medlem af. 

Med ryggen til, med det hvide hår, står Lilian fra Ribe. Hun var et nyt bekendtskab for mig, men hun er meget aktiv på facebookgruppen Roser. Hun har en have, hun kalder haven på Skønager. Det lyder som en have vi bare SKAL se. Hun havde nogle MEGET flotte brochurer med, til at dele ud af. 

Haven på Skønager:

Skønager 8

6760 Ribe

Tlf.: 61 42 39 80

Haven er åben 

søndag den 10. og mandag den 11. juli, 

søndag den 17. og mandag den 18. juli, 

samt 

søndag den 24. og mandag den 25. juli

alle dage fra klokken 14 til klokken 17. 

Entré 50 kroner. 

Kaffe, te og kage kan desuden købes.

Her er damen i den lyse jakke til højre, og manden i den mørke jakke med paraplyen, et par fra Billund, som også var og se min have sidste sommer. De er i øvrigt et par vi ofte møder rundt omkring. De har dog ikke mod på, at holde åben have hos sig selv.... (endnu)?. 

Øverst midt i solen, står Vilmantas, i daglig tale Villy, som mange måske kender fra facebook. Han har en kolonihave i Kolding med rigtig mange roser og stauder, og en meget stor viden om planterne. 

Bag ham står Leni, og bag hende står Lilians mand Eskild og snakker med Lenis mand.

Der blev snakket og hygget.

Portal med Lykkefund. 

Møllen ses igennem portalen med Veilchenblau. 

Helles genbo Johan, som også er meget haveinteresseret, men primært i Fucsia, og hans svigerdatter, som har et meget stort orangeri, som jeg glæder mig meget til, at se en dag. 

Der er mange spændende planter i Helles have, og der var mange, der blev nær-studeret af mange af de besøgende.  

Er du ked af, at du ikke var med ude og se Helles have, denne aften, så kan haven også ses efter aftale. Helle kan kontaktes via sin blog Blomsterhatten, eller igennem mig. 

Haven ligger i Sjølund, mellem Kolding og Christiansfeld.