Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

søndag den 3. juli 2016

Min have i går aftes


Indgangen til min have.
Jeg er blevet rigtig glad for min nye havesti. 
Dette haverum, "Skovbedshaven", plejer jeg at kalde denne del, er meget grønt i plantevalget, i forhold til resten af haven. 


Vores skur er efterhånden helt dækket af klematissen Clematis Montana Rubens. I bedet har jeg blandt andet en obelix med rosen Isphahan, som dufter på lang afstand. Op af rosenportalen, gror rosen Trier, på begge sider. Det er en rose med ret små, hvide, dobbelte blomster med gule støvdragere, i klaser.

I centrum af det cirkelrunde bed, ses rosen Odyssey.

Sternbræder og tagrende står for, at blive skiftet ud i løbet af sommeren. Det kommer til, at pynte.  




Roserne Ispahan og Trier lidt tættere på. 


Samme roser igen. 


..... jeg står og nyder duften:-)


Jeg er stadig ikke færdig med, at ligge pigsten. Det tager lang tid, og 3 børn, hvoraf en har haft kyssesyge hele foråret, en anden har bøjle og en tredje er en lille efternøler på to år, så er det lidt svært at nå det hele. Samtidig skal bedene jo også passes, med rettidig omhu. Her i uge 28 har jeg kun Isabella hjemme, men hun skal i dagpleje det meste af tiden i hverdagene, så der satser jeg på, jeg endelig kan få afsluttet mit projekt. Jeg trænger til, at få sat et punktum.


Midt i bedet, ser det ud til, at jeg har et stort hul i min beplantning. Faktisk står der en Hjortetrøst, som jo er en stor staude, men jeg har rigtig mange snegle, så den er totalt ribbet og ædt ned. Jeg har gravet en Geranium Phaeum op, so, har mørke blomster ala parykbuskens blade, klippet den ned og plantet den her, sammen med Hjortetrøsten...... Og så har jeg suppleret med Stolte Kavalerer, men de bliver også ædt, kan jeg se!  


Rosen er Odyssey.
Lavendelhækken, som er her 2. sommer nu, har stadig enkelte huller, selvom den er blevet væsentligt pænere. Jeg må have lavet nogle stiklinger, så hækken kan blive lukket.
De små sten er bare smidt ned i hullet, mellem bedet og fliserne, jeg mangler som sagt stadig, at få lagt pigstensbelægningen færdig. 


Den samme klematis Clematis Montana Rubens, som jeg viste på øverste billede. Det er stadig samme plante. Grenene er op til 9-10 meter lange.
Her har jeg suppleret med klatreroser. Gertrude Jekyll til venstre for vinduet og Constance Spry til højre for vinduet.


Et lille tilbageblik....


Her mangler jeg også, at få lavet pigstensbelægningen færdig. 


Den specielle, mønstrede flise, er hjemmestøbt ved hjælp af en mønstret gummimåtte, smurt ind i madolie, en træramme og cement med kyllingenet støbt ind i. 
De lyse fliser i belægningen er ligeledes hjemmestøbte, og med aftryk af forskellige blade. 

Den pink- og hvidstribede rose til højre, sammen med Marguritterne, er Concert. En af mine favoritter. 


Tilbageblik.


Inde i drivhuset. Jeg har ikke prioriteret mit drivhus så meget i år, fordi jeg har været så fokuseret på, at få lavet belægning på mine havestier. 


Concert rosen nederst til venstre. På espalieret er det Wrams Gunnarstorp. 


Stadig Wrams Gunnarstorp, men her er billedet cirka 3 uger gammelt. Den smukkeste pang pink farve, man kan ønske sig:-) 


Concert. Er den ikke bare vidunderlig? 




Her står jeg på stien ind til drivhuset og tager billedet ind over terrassen, som nu er pigernes bålplads. Bålfadet skimtes bag den hvide rose. Bunken med sand, skyldes mit igangværende belægningsprojekt. 


Jeg er kommet langt, men er ikke helt færdig endnu. Jeg mangler vel 2-3 m2 oppe i enden, og rundt ved de fliser, der kommer deroppe til venstre for figuren. 
Det var svært at feje sandet ordentligt væk, fordi det var så vådt. 


Det sidste plankeværk ved Amorfiguren, bliver pillet væk i år. 
Forrest til venstre er det slyngrosen Alexander Girault. Til højre ses Astride Briant. Begge er helt vidunderlige roser, som blomstrer hele sommeren. 


Astride Briant fylder godt, både i højden og i drøjden. 


Niveauet mellem ny og gammel belægning er nogenlunde godt ramt, og den smule forskel der er, udligner pigstensbelægningen jo. Jeg er super godt tilfreds.


Til venstre er det rosen Raubritter, til højre er det Royal Jubilee, øverst svæver klematissen Princess Diana. 
Amor sigter godt med sin pil!


Og masser af Storkenæb, som jeg har et meget blødt punkt for. 


Nærmest kameraet er det rosen Rose Marie Viaud, bag den igen Alexander Girault. Til venstre er den hvide Long John Silver, kig højt for at se den blomster.... Og den lyserøde under er Astride Briant. 


Fra venstre: Kir Royal, Bleu Margenta og Marie Viaud. Derudover sortbladet hyld med rosa skærmblomster. 


Marie Viaud er overdådig, bedårende og helt igennem vidunderlig, men desværre kun engangsblomstrende. Under espalieret, og hele vejen rundt om terrassen, har jeg plantet Rose de Rescht i en hestesko. 




Fra venstre: The Generous Gardener, Louise Odier og Climbing Bonica. Sidstnævnte kunne sagtens have fyldt espalieret ud alene, den er vildt frodig og overdådig. Den remonterer, ligesom de andre to også gør. 

Vi har fået ny trampolin, fordi den gamle var slidt op. 

Her kan I nogenlunde se pigstensbelægningen, selvom jeg ikke kunne feje den våde sand ordentlig af.
Jeg har altid været fascineret af pigstensbelægning, men jeg må sige, at jeg har fået en helt anden respekt for det arbejde der ligger bag. Det er fuldstændig vanvittigt, så lang tid det tager at ligge, i forhold til fliser.



Hækken skal formsklippes på toppen, på en eller anden måde. 


Det er ikke så meget jeg mangler mere. Dejligt, at kunne se en ende på det snart. 



Ind mod muren, vil jeg bygge mig et arbejdsbord/pottebord. Derfor skal man også kunne feje op efter sig. 



Sidste år var det blå/hvide bed i vandstenshaven meget frodigt. Jeg ved ikke lige hvad der sker. Roserne måtte også klippes helt i bund dette forår, det plejer jeg ikke. De så helt døde ud. Det var de heldigvis ikke helt. 





"Camillas have", fordi det er hendes det hvide sprossevindue. 


Her hedder den hvide rose White Night. 


75 Fairyroser langs huset. Syriske roser imellem vinduerne. Det ses, at her bor en blomsterpige:-)
Tagrenden bliver fikset i vores sommerferie, den er blæst istykker.


Indgangen ude fra vejen. Jeg glæder mig til carporten kommer ned, og jeg kan lave en pæn forhave. Indtil da må krukker kompencere for det. 


Der er kommet ny hasp, som Isabella ikke kan åbne, den anden var blevet farlig. Og så har jeg fået skrevet husnummer på. 


Isabellas legehus, som vi byggede sidste sommer. 



God søndag. Jeg vil fejre rosens dag i Geografisk have i Kolding. 


18 kommentarer:

  1. Hvor er det bare blevet fint det hele, flot klaret af dig. Tænk på hvordan det så ud, da du startede, imponerende så meget du har nået.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Tak.
      Nogle gange kunne jeg nu godt tænke mig, det gik lidt hurtigere fremad. Mit hoved er jo fyldt med idéer og projekter.
      Men det er da rigtigt, når man ser tilbage på billeder, at det er gået stødt og jævnt fremad hvert år. Nu begynder det da også, at ligne det jeg tegnede, da jeg lavede min plan. Det er dejligt.
      Knus
      Malene

      Slet
  2. Jeg beundrer din energi og dine kræfter. Der sker virkelig ting og sager hos dig. Haven lever fuldt ud op til bloggens navn. Det er fantastisk smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.
      Tusind tak.
      Tja, kræfter og energi er nu ikke så beundringsværdigt her. Men i etaper når jeg alligevel langt, og så ser det jo ud til, at der er masser af energi og kræfter.
      Det er faktisk noget af det allerbedste ved haven, at den er så taknemmelig. Den kvitterer ikke anderledes for, om du har brugt 10 timer i streg, eller 20 minutter af gangen, i 5 dage, bare som eksempel. Så med vedholdenhed og gåpåmod kommer jeg alligevel gerne i mål.
      Det er vel nok dejligt, at få at vide. Tak for det, Ulla.
      Knus
      Malene

      Slet
  3. Det er et stort stykke arbejde du har lagt i din have. Det ser super godt ud med den blandede belægning. Dine roser er da helt fantastiske, du må have noget god jord. Glæder mig til at følge de andre projekter du har gang i. Godt klaret med 3 børn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte.
      Ja, det er et kæmpe stykke arbejde. Jeg har været igang siden påske, og mit belægnings-projekt er ikke tilendebragt endnu. Men som jeg lige skrev til Ulla herover, så kniber det jo lidt med energi og kræfter, og med 3 børn som du nævner også nogle gange med tiden, selvom jeg er førtidspensionist. Sideløbende med mit projekt har min mellemste datter også haft kyssesyge siden 2. marts, og det er ikke helt ovre med det endnu i skrivende stund, så det har også taget meget af min tid. Men haven er mit frirum. Selv når jeg knokler på....
      Ja, jeg har lerjord. Ikke stiv lerjord, men humusrig jord, med så mange regnorme, at jeg ikke har oplevet noget lignende andre steder før. Og jeg passer på min jord med organisk gødning og kompost, mens sprøjtegift og NPK gødning ikke kommer indenfor min havelåge. Jeg tror på, at jordens mikroorganismer er den vigtigste faktor for en god jord og dermed for et godt udbytte, så derfor passer jeg på den.
      Tak, jeg klapper mig selv på skulderen:-)
      Knus
      Malene

      Slet
  4. Hej Malene.Hvor ser din have bare flot og lidt vild ud.............er også imponeret over det store arbejde du har lagt i din belægning.
    Der er godt nok sket en del de sidste par år.
    Godaften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Tak. Ja, jeg kan også godt li' et lidt vildt og dog også styret udtryk.
      I år har det måske nok fået lov, at blive endnu mere vildt, fordi jeg ikke har fokuseret så meget på bedene, på grund af mit belægnings-projekt. Jeg tænker jeg vil se, om bedene skal renoveres enkelte steder til efteråret.
      Ja, det er der. Og det er nogle store ting jeg har fået lavet, så det ser jo også ud af endnu mere i sådan en lille have.
      Godnat knus
      Malene

      Slet
  5. Hej Malene.
    Sikke mange skønne roser du har.
    Et kæmpe arbejde med at lægge alle de pigsten.
    Du må nyde det når du er færdig.

    Hilsen Bente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Velkommen på min blog. Jeg mener ikke du har været forbi her før?
      Tak. Ja, de er skønne. Jeg nyder dem også i fulde drag.
      Ja, det er et meget stort arbejde. Jeg har altid været meget fascineret af pigstensbelægninger, men nu har jeg godt nok fået en meget større respekt, for de der har lagt det. Jeg har nemlig fundet ud af, at det tager 100 år og en sommerdag, at ligge dem. Jeg vidste godt det tog lang tid, men ikke SÅ lang tid. Det er nærmest som et puslespil med 2500 brikker, uden et billede at kigge efter, og hvor det hele er himmel og ingen skyer. Man kan nemlig ikke bare lægge stenene, de skal ligesom passe sammen. De taler næsten til en. Desværre synes jeg ikke puslespil er særligt sjovt, så jeg var ærlig talt træt af det, næsten fra starten af. Men det er helt klart det værd. Jeg har altid været vild med pigstensbelægninger, og det bliver vildt flot. Jeg bliver simpelthen så glad for det, så jeg arbejder meget målrettet på at blive færdig. Indtil nu er jeg også meget glad og super stolt over resultatet. Du kan tro jeg vil nyde, når jeg er færdig...... Og så er jeg spændt på hvor meget jeg kommer til, at savne den grønne farve fra græsplænen, når det bliver vinter. Men så må jeg jo plante nogle flere buksbom og lignende.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  6. Hej Malene!
    Superflot sti du har lavet.God ide med de hjemmestøbte fliser.Pergolaen er fantastisk med de frodige klatreplanter.Mange imponerende roser du har og i det hele taget stor frodighed.
    Dejligt at du har integreret børnene i haven med legehus,trampolin m.m.
    God dag!
    Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise.
      Tusind tak.
      Ja, det er skønt, når det bliver lige så frodigt, som man har drømt om.
      Jeg har været så dristig, at plante nogle slyngroser, som kan blive meget store, op af mine rionet. Jeg vil hellere have det er så frodigt, at jeg må være vaks med beskæresaksen, end at der står tomme buer og espalier og griner af mig i flere år.
      Ja, dette er jo en brugs have, ikke en udstillingshave, og det er lige så meget børnenes have, som det er min have..... dog er det mig der bestemmer over den:-)
      Manden bliver inde foran computeren, så jeg har enevælde derude;-) Pigerne må dog meget gerne komme med idéer og ønsker, de bliver modtaget med kyshånd og tak. Når haven også er indrettet til tøserne, er der jo også desto større chance for, at de gider være ude ved mig:-)
      VH. Malene

      Slet
  7. Jeg er vild med dine stier - skønne og smukke sten og flisevalg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne.
      Velkommen til min blog.
      Tusind tak. Det er simpelthen bare genbrugsfliser, som jeg har været heldig, at få fra to forskellige naboer, og markstenene har jeg hentet hos en 3. nabo. Så det er så lokalt og så klimavenligt, som noget kan være. Det passer fint til mig. At fliserne er godt brugt, får dem jo bare til at falde smukt ind i resten af omgivelserne. Jeg vil faktisk hellere have disse gamle fliser, fremfor nogle der skreg langt væk af nye fliser.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  8. Kære Malene Sikke en vidunderlig rosen blomstrende have du har. Skønne billeder. Knus Tina

    SvarSlet
  9. Hvor har du en skøn have. Vildt flotte roser og det yndigste legehus.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anette, men det mest skønne legehus står jo hos dig.
      Ja, roserne er fantastiske. Her handler det mest om, at vælge de rigtige, så klarer de stort set selv det overdådige flor.
      ..... Jeg bør vist snart lave et opdateret indlæg om min egen have, så man kan se hvordan det er blevet her nu, efter jeg er blevet færdig med mit gigant projekt, som endte med at tage 20 uger, før jeg var færdig.
      Knus
      Malene

      Slet