Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

onsdag den 18. april 2018

Livsbekræftende forår, nedkrogning og en milepæl i mit liv.




I skovbedet/pavillonhaven...... kært barn mange navne, har narcisserne taget over, efter de tidlige vintergækker, Dorothealiljer osv. 

Gult hører foråret til. I foråret trænger vi til farver og energi. Lige præcis noget Forsythia, påskeliljer og Vorterod kan bidrage til, på aller smukkeste vis. 



Haveslangen ligger her og hele vejen ned til drivhuset, fordi jeg kan og må ingenting bære i øjeblikket. 


Hele haven stråler. Jeg har i de sidste 6 uger haft så meget tid til mig selv, tid til at sove halvdelen af døgnet, tid til hvile halvdelen af den resterende vågne tid, men også tid til, stille og roligt, at arbejde mig  igennem bedene, så jeg nåede, at blive færdig med at luge hele haven igennem, inden i mandags. 


Clematis Montana Rubens har fået ekstra støtte i form af rionet på muren, frem for det stykke snor, jeg tvivler på vil holde på sigt. Et paradisæbletræ er blevet flyttet hertil, hvor jeg tror den kommer mere til sin ret. 


Amor figuren har fået ny placering, efter jeg har fået moongate/udsigtshul. 
Når han står her, fanger han opmærksomheden uanset om man kommer her fra, eller om man er på vej tilbage fra baghaven, hvor han er et rigtig flot sigtepunkt, lige midt for havens længste akse..... som pga. havens størrelse ikke er så lang endda. 


De Engelske roser i det runde bed er blevet nedkroget, men lige nu er det narcisserne, der stjæler opmærksomheden. 


At nedkroge roser, betyder at jeg binder dem ned til vandret stilling, uden at fiksere det yderste af stilken, som jo altid gerne vil søge op imod lyset. 

Ved at nedkroge roserne, bliver det øverste punkt på roserne en større flade. 
Normalt er det øverste punkt for enden af en stilk. 

I foråret sender rosen et enzym til sit øverste punkt, som får det sovende øje på grenen, til at producere et blomsterbærende skud, fremfor bare et bladskud, i alle de hvilende øjne, hele vejen langs grenen. 


Det gjorde rosen herover også sidste år, hvor den også var nedkroget. Nu har jeg klippet ind til et øje, på alle de nye stilke fra sidste år, hvorfra rosen så skyder de nye blomsterbærende skud i år. Det skulle gerne give mindst dobbelt så mange blomster, som der var sidste år. 


Akkurat på samme måde, har jeg også her, ved en historisk, engangsblomstrende rose, skåret ind til inderste øje på alle sidste års stilke, eftersom grenen også var nedkroget sidste år. 

Lader man bare grenen vokse op mod himlen, bliver den lang og med bare ben.


Billedet herover er lidt dårligt taget, men det viser det jeg vil sige.....

Her har jeg haft en trappestige fremme og beskåret alle de vandrette grene, så alle stilkene er beskåret til over et øje, på samme måde, som den historiske rosen ovenfor.
Det lyder måske nok som et kæmpe arbejde, men da jeg først stod deroppe, var der jo så mange grene, så det var bare at gå systematisk til værks. Så det var absolut ikke så galt endda. Man kan ikke gøre en masse forkert ved det. 


I efteråret lavede jeg nogle "paraplyer" til mine opstammede roser. Således kan de nu også nedkroges. 


Mange slyngroser "nedkroger sig selv", fordi de har en overhængende vækst. Her har jeg med vilje ikke bundet roserne op endnu, så enzymet også får lov at gøre en ekstra indsats her. 

Man kunne også have bundet skudene vandret ned, men jeg var tidspresset, så her kunne roserne godt klare sig uden min hjælp i første omgang. 

Herover er det Venusta Pendula, som blev beskåret lige efter blomstring, på samme måde som de andre engangsblomstrende, historiske roser bliver det hos mig. 

I samme forbindelse blev den bundet op.  Her ses det tydeligt, hvordan den skyder fra alle øjne. 


Igen Venusta Pendula, som faktisk har vist sig at være for stor og voldsom til sin nuværende placering. Den bliver omplaceret til efteråret og så er jeg gået i tænkeboks efter en anden, kridhvid remonterende slyngrose, som har en lidt mere moderat vækst, uden dog at være for lille. 


Her i det blå og hvide bed, er det Austinrosen Winchester Cathedral, der er blevet nedkroget. 
Som du kan se, er det bare helt almindelige staudestøtter, som jeg bruger. Når roserne har dannet deres skud, kan jeg fjerne nedkrogningen...... enzymet er dannet i skuddene.
Derefter kan jeg genbruge staudestøtten til de stauder, der har brug for, at blive tæmmet og holdt lidt på plads.


Er det en stor rose, bruger jeg bare flere..... 


Her står rosen Le Petit Prince i stativ. Den er ret stiv-stilket og egentligt ikke for godt egnet, når det kommer til nedkrogning. Enkelte nye grene kunne dog bøjes ned...... 


Så det har jeg gjort og rosen kvitterer med fine skud. 


Narcisse og Primula i præcis samme farve.


Sød Primula.


Det vrimler op. Især pæonernes røde skud, har travlt. De vokser vel 5 cm i døgnet, eller i hvert fald noget i den retning. Det er helt vildt. 


Den sødeste Primula af Vulgaris typen, er dog uden tvivl denne lyslilla, som har et vidunderligt farvespil. 


Farvespil er der også i Lungeurt Pulmunaria, og selvom det er en gammel klassiker, er det efter min mening, en af de sødeste forårsblomster.


Almindelig skovanemone, er blevet indført i haven, sammen med planter fra gamle haver. Jeg har store tæpper efterhånden, men solen skinnede for meget, så det blev ikke at se på billederne. 


Treblad eller Trillium står på spring. De bliver faktisk rimeligt hurtigt til store grupper. 


Jeg har flere forskellige slags.
Helleborus og Kugleprimula er også godt på vej her, i havens mest skyggefulde hjørne.


Den første blå bølge i det blå/hvide bed, ved vandstenen. Her er det martsvioler, hornvioler og hyacinther, men der er også scilla og muscari/perlehyacinther i bedet. 


Snepryd er uundværlig og minder mig om gamle haver jeg har haft. 


En meget fyldt, lille narcisse, sammen med Helleborus Orientalis, og pebertræ i baggrunden, som er svær at se, men som har præcis samme blomsterfarve, som påskeklokken har. 



Og så er vi tilbage i pavillonen, ved skovbedet......


For selvom en romantisk have selvfølgelig er meget lyserød, så er foråret altså gult, og det involverer både Forsythia, påskeliljer og vorterod, som fyrer op under energien, med sin gule farve. Lige hvad vi trænger til, efter en lang og grå vinter. 


Og så fik jeg øje på den første blå anemone i min have i år. 


Og så har "vi" fået føl. Sig hej til lille Frk. Anna, som skal hede sådan, fordi hestemor Gittes datter, for 2 år siden, bestemte, at føllet dengang skulle hede Frk. Elsa. 
Simone har haft sin telefon tændt og ventet både dag og nat......


Så torsdag den 12. april var der endelig nyt, meget tidligt om morgenen. Så Simone nåede ned og se føllet og spiste morgenmad hos Gitte og familien, som er vores genboer, inden hun tog i skole. Helt høj, så det var en umulighed for hende, at koncentrere sig den dag. 


Ud over, at alle bede er blevet luget grundigt igennem, er drivhuset også blevet endevendt, vasket og indrettet til en ny sæson. 
Kasser med såbede oppe i arbejdshøjde, så jeg ikke skal bukke mig ned, og så jeg ikke får behov for, at løfte noget! 


Georginer er pottet op og Fucsia fundet frem i lyset, sammen med stiklinger og andet fra sidste år. 


Hov, I skal da også lige se den lille Hundetand, som ikke er så gammel endnu. 


Isabella hjalp, den dag drivhuset blev endevendt og vasket ned. Der gemte sig ikke mindre end 5 skrubtudser derinde. De var sjove, syntes hun. 


Og årsagen til jeg har haft så travlt, at jeg på trods af tilbagefald, 10-12 timers søvn i døgnet og en masse hvile i de vågne timer, alligevel har prioriteret så meget tid i haven, ud over at holde humøret højt, også at jeg skulle være færdig med alt fysisk hårdt arbejde inden mandag. 

Jeg har været på Esbjerg sygehus og fået reduceret maveskind, efter jeg har tabt mig 51 kg.

En meget stor overvægt, som jeg fik pga. fejlmedicinering, da man troede jeg var stresset og svært udbrændt. Det tog mig 8 måneder at tage alle de mange kg. på, men over 9 år, at komme af med dem igen. Og jeg sagde hele vejen igennem, at jeg følte mig fejldiagnosticeret.

Men jeg måtte ikke stoppe med medicinen, bare fordi jeg var forfængelig. Tænk engang, det sagde de til mig. SÅ mange kg er jo ikke bare forfængelighed. Det påvirkede jo ikke min krop i nogen god retning. Det belastede mig yderligere, ikke kun psykisk, men også med forhøjede triglyceriner, for høje levertal, for højt blodtryk osv. osv. 

Nu er jeg heldigvis på den anden side af det og jeg håber maven bliver pæn igen. Så må vi se om jeg tager imod tilbudet og bliver strammet yderligere op igen, på et senere tidspunkt. Der er stadig meget hud flere andre steder jo. 

Vægten har ikke nogen indflydelse på min sygdom. Jeg var en ung, nyforelsket og sporty pige på 29 år, da jeg pludselig blev meget syg. 
Der er cirka 16.000 Danskere med ME og anslået cirka 7 millioner på verdensplan. Sygdommen minder om Sclerose og Lupus på nogle punkter. Desværre ved de danske læger ikke ret meget om det, og derfor er det mere reglen end undtagelse, at man som ME patient bliver fejlbehandlet, før man får den rette diagnose.  Er du blevet nysgerrig, findes der på ME Foreningens hjemmeside og på Netflix en rigtig god dokumentarfilm om en ung ME patient, som beskriver rigtig godt, hvilke udfordringer jeg også har. Filmen hedder "Unrest". 

......Og jeg beklager som sædvanligt, men jeg kender jo ikke begrænsningens kunst. 






15 kommentarer:

  1. Nej det gør du ikke (kender begrænsningens kunst), men jeg har set/læs det hele :) Tak for undervisningen i nedkrogning, fantastisk så meget du når trods trætheden, det er flot klaret. Også flot at du har tabt dig så meget, mon ikke du har lidt ondt i skindet nu, godt det er overstået, tillykke med det.
    Stort knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ja, jeg er et stædigt rad, men det forlænger jo bare restitutionstiden, når jeg forcerer kroppen, og bare klør på, så nogle gange er jeg faktisk min egen værste fjende.... og det er altså ligegyldigt om jeg bruger kræfter fysisk, eller opmærksomhedsmæssigt/kognitivt.
      Det er jo ikke bare udmattelse, men også svimmelhed og influenzalignende ubehag med mere.

      Men i små bidder og vildt meget hviletid, og meget af tiden nede på knæ på balancen, så nåede jeg alligevel igennem. Så helbredsmæssigt er det jo ofte godt nok, at haven ikke er større, selvom jeg gerne ville udleve mange flere havedrømme. Jeg har jo mange flere idéer, end jeg har plads. Nu er der dømt hviletid det meste af tiden, indtil vi skal på sommerferie, for jeg må først grave og løfte, efter jeg er kommet hjem igen. Og så hårdt som jeg har været slået tilbage, rigtig meget af tiden, det sidste halve år, så har jeg også så meget respekt for tilbagefald, at jeg nok skal passe på med for mange aftaler af social karakter. Det er faktisk i reglen der jeg kommer til at være for længe "på".
      Men haven holder humøret oppe og giver mig god genoptræning i mit eget tempo.

      Tak. Det er jo ingen sag, når man finder en metode, der slet ikke føles som en kur. Jeg deler ikke engang maden ind i sundt og usundt længere. Spiser bare det jeg har lyst til, men er opmærksom på mængderne via min app. Og det svarer cirka til det jeg føler behov for alligevel, så det er heller ikke så svært.

      Jo, jeg er da øm i huden, men det er jo ikke noget at snakke om, i forhold til en operation mod hofteledsdysplasi. Lidt må man jo lide for skønheden ja, men det er faktisk først nu her bagefter, det er gået op for mig HVOR meget det har betydet for mig, at få det lavet. Jeg havde slet ikke gjort mig klart, at det kunne blive SÅ pænt, som det ser ud til det bliver. Så jeg er bare så glad og taknemmelig.

      Stort knus tilbage, helt til smukke Samsø
      Malene

      Slet
  2. Det kan godt være du ikke kender begrænsningens kunst, men jeg har læst alt, selvom det er meget sent. Det er så spændene med det der nedkrogning, og jeg vil prøve om jeg kan sætte mig nok ind i det, så jeg kan gøre det selv.
    Hvor er det utroligt du klarer så meget trods sygdom, træthed og samtidig skulle tabe så meget.
    Det er godtnok flot.

    Knus
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone
      Nedkrogning er, som jeg håber jeg har fået formidlet, ikke nogen svær kunst. Man bøjer bare grenene ned. Det stresser planterne og flytter enzymet, som beskrevet.

      Tak for skulderklappet. Ja, jeg er et stædigt rad med stor viljestyrke... og jubeloptimist af natur, så jeg tror selv jeg kan alt muligt..... og nogle gange måske også lidt for hård ved mig selv, når der er noget jeg synes er vigtigt, at kæmpe for. Det er som et tosidet sværd. Jeg tror på jeg kan alverdens ting og det bærer mig langt, med mange ting, men det spænder også nogle gange ben for mig, når lysten driver værket, selvom kroppen ikke helt er enig. Det er jo kun når jeg passer på mig selv, at jeg får det bedre, men samtidig er de ting jeg giver mig til, også ting som gør mig glad og giver livskvalitet. Det er en svær balancegang, som jeg har øvet mig på i 10½ år nu, siden jeg blev syg. Det vil nok altid være mit livs største udfordring. Men dejligt med anerkendelse for, at det til en vis grad lykkes for mig.

      Knus
      Malene

      Slet
  3. Tillykke med vægttab og operationen, som jeg håber er gået godt. Fejlmedicinering er bare noget lo... Du er blevet en flot pige, godt kæmpet.
    Kæmpet i haven har du også, hvor har du nået meget. Jeg vidste godt lidt om nedkrogning af roser, og har gjort det nogle gange, men nu vil jeg ud og se om jeg kan gøre mere ved det. Hvis ikke det er for sent for i år...
    Gult skal der til, ja - og april er en super gul måned, dejligt.
    Jeg husker godt Venusta Pendula, den flotte rose, er spændt på hvad du skal have i stedet for på dens plads.
    Ha’ det nu godt og pas på dig selv.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla.
      Ja, det er en stor sejr for mig. "Sjovt" nok, var det alle de strikse kure, der ikke virkede, eller i hvert fald var meget svære at følge, som føltes som en kamp. Den metode, der har bragt mig i mål, rummer meget mere egenomsorg og jeg er sluppet af med dårlig samvittighed og inddeling i forbudt og sundt. Så de sidste 33 kg har absolut ikke været nogen kamp. Jeg har dagligt følt mig som en snyder, og været dybt forundret over, hvordan det bare er raslet af mig alligevel. SÅ fedt.
      Ja, fejlmedicinering er bestemt ingen spøg. Jeg kunne ikke følge min egen mavefornemmelse og slå bremsen i, for samtidig havde jeg jo i forvejen jobcenteret og kommunen på nakken. Jeg tror de færreste raske mennesker forestiller sig den tone og metode, der bliver brugt. Allerede det første brev der blev sendt til mig, da jeg havde været syg i 4 uger, var et trusselsbrev om, at de ville stoppe sygedagpengene, hvis ikke jeg mødte op til et møde. Jeg var sengeliggende og kunne ikke engang gå ud på toilettet, uden støtte pga udmattelse, smerter og svimmelhed.
      Og senere var det trusler om, at jeg skulle tage imod den behandling, der blev mig tilbudt, for ellers stoppede de mine sygedagpenge. Sådan fortsatte de, selvom jeg gjorde ALT i verden, for at forsøge at leve op til deres meget hårde krav om fx arbejdsprøvning i 15 timer om ugen.
      Alligevel endte det som bekendt med, at de stoppede sygedagpengene, fordi de kun er en tidsbegrænset ydelse. Jeg endte i ingenmandsland uden nogen indtængt. PÅ trods af flere forskellige speciallægers vurderinger om, at jeg burde have førtidspension, og på trods af kommunens egen arbejdsevnevurdering, der stillede spørgsmålstegn ved, om yderligere behandling mon ikke snarere ville forbedre min livskvalitet, fremfor at få mig tilbage på arbejdsmarkedet. Således gik der næsten 2½ år, før det kom igennem. Og det ved jeg nu, at det var endda heldigt.
      Men at vi overhovedet endte her hvor vi bor, skyldes jo, at gode råd var meget dyre. Vi anede ikke vores levende råd. Reelt var vores eneste mulighed, at blive skilt.
      Men trods alt bøvlet og at huset ikke er i tip top stand, så har vi jo fået det bedst mulige ud af vores situation, og som I nok kunne fornemme til min fest, er vi faldet rigtig godt til her i Hjerting. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan jeg havde haft det, hvis vi var blevet skilt, pigerne flyttet hjem til deres far og jeg var havnet på 3. sal også uden hund, kat og have. Så var det da vist endt med en depression oven i.
      Siden jeg fik ro på i sommeren 2011, har jeg kunnet tage tilværelsen i et tempo som er tilpasset min helbredssituation og derfor har jeg kunnet bygge mig selv op igen. Stille og roligt. Og haven har været genial som genoptræning og til at lade de mentale batterier op i. Uden den var jeg ikke nået så langt, det er helt sikkert.

      Ja, jeg endte med at nå meget. Jeg startede i frostvejr og nede på alle fire med skibukser på. Svimmel, ør og afkræftet. Bare lige lidt en til to gange om dagen. Lidt har også ret. Mange bække små, giver én stor å. Jeg har haft al den tid i verden jeg skulle bruge, det var "kun" kræfter jeg manglede, og på den måde er jeg jo kommet langt mange gange før. Hver gang har jeg i den grad nydt, at jeg har været ude og været helt tæt på jorden og alle små spirer. Det er meget livsbekræftende.

      Jeg ved ikke om det er for sent med nedkrogning for i år. Mine har været nedkroget i 3-4 uger nu. Men det skader da ikke, at forsøge det. Det værste der kan ske er vel, at det ikke giver flere blomster. Så har du den erfaring og så må du være hurtigere ude til næste forår.

      Ja, gult er farven på april. Dejligt friskt og en farve med masser af energi.

      Lige nu tror jeg nok, at det bliver Guirlande d'Amour, der afløser Venusta Pendula, som bliver flyttet ned i krattet, bag Isabellas rutsjebane. Her kan den forvandle krattet til et stort hvidt brus, hver forsommer.

      Tak og i lige måde:-)
      Knus og kram
      Malene

      Slet
  4. Jeg syntes også at du er kommet stærkt tilbage, bare fra første gang jeg så dig indtil nu :) :)
    - så du kommer snarest op igen sådan som jeg kender dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim.
      Ja, for søren. Der er heldigvis sket meget.
      Men det sidste halve år har alligevel været meget op af bakke, i forhold til hvordan det plejer at gå. Jeg gav den alligevel gas til min fest, selvom jeg vidste det kunne blive en dyr fornøjelse. Men det lever jeg jo også stadig højt op.
      Men tålmodigheden til, at blive ved med, at køre på så lav blus, er bare lidt udfordret. Lige i øjeblikket ter min ME sig ordentligt, så jeg bliver rastløs, når jeg skal ligge her endnu, bare af andre årsager.

      Men nu har jeg været indlagt i næsten et døgn, fordi jeg har stafyakokker i navlen, og meget hævet omkring arret, det er ekstremt smertefuldt...... og efter 3 besvimelser på en uge. Så nu står den på endnu mere hvile (det tror jeg næsten ikke man kan) og ekstra kontroller.
      ..... Men jeg kan tydeligt mærke, at det hjælper på de kognitive funktioner efterhånden, og energien er endelig på vej tilbage, nu hvor jeg har ligget her så længe. Så der er da håb.
      Knus og kram
      Malene

      Slet
  5. Hvor gode beskrivelser du kommer med. Det er helt vildt og ny information for mig.
    Det vil jeg tage ved lære af.
    Så smuk en have du har. Glæder mig til at følge den til sommer.
    God bedring ønsker jeg.

    Smuk søndag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte.
      Tak skal du have.
      Du skal være hjerteligt velkommen.
      Ja, hvem vil ikke have endnu større rosenflor?
      Det må du ud og eksperimentere med. Jeg ved ikke om man kan nå det endnu i år, men det er da et forsøg værd.
      Jeg har ikke svaret så hurtigt, da jeg ikke er helt ovenpå, så det kniber med koncentration til at læse og skrive så længe af gangen.
      God weekend.
      Knus
      Malene

      Slet
  6. Hej Malene
    Jeg har læst din beretning og dine svar til de øvrige kommentarer og det gør mig virkelig ondt at du har og har haft så meget at slås med! Og samtidigt slår det mig, hvor meget din historie ligner min.

    Jeg har også pga sygdom ( To diskusprolapser, kroniske nervesmerter, lavt stofskifte og fibromyalgi) været igennem kommunens rædselsregime og diverse læger, arbejdsprøvninger og andre påfund. Flere læger og andre behandlere opfordrede til at jeg skulle på pension men ligesom du oplevede, så ville kommunen ikke høre. Så jeg endte med at tage en privatrådgiver til at føre min sag og jeg fik førtidspension i 2012.
    Det var en KÆMPE gave og det har givet mig så stor ro.
    Og som du også skriver, så eeeelsker jeg min have og alt det gode den gør for mig. Jeg føler jeg får nyt liv hvert forår og det er simpelthen den skønneste årstid, for jeg ved at de bedste måneder på året ligger foran mig.
    Haven er mit private træningscenter, hvor min krop kommer i bedring og hvor jeg kan tage det hele i det tempo jeg kan klare. Jeg bliver så gennem-glad af at være i min have!

    Og jeg kunne blive ved med at skrive om de ting jeg genkender i dit skriv :)
    Også det med at have et ønske om en kæmpe have, selvom vi jo godt ved at det kan lade sig gøre. Men drømme har man altid lov til og jeg tror at det giver os endnu mere blod på tanden til at være kreative i vores haver ;)

    Jeg synes du har sådan en skøn have som er virkelig inspirerende og du er sej, at du klare så meget!
    Jeg håber at du efterhånden kommer ovenpå igen og at betændelse og smerter aftager, så du kan få en god og dejlig sommer.
    Rigtig god bedring!
    Knus Vibeke (Instagram: @vilishaver)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibeke.
      Tusind tak, for din utroligt søde kommentar.

      Jamen det efterlader jo mig totalt ambivalent.
      Æv,hvor er det ærgerligt at høre, at du også har været sådan en omgang igennem, og at du også kæmper med helbredet. Det er jeg ked af, at høre. Men juhu alligevel, fordi så er vi i samme båd og det er jo rigtig dejligt, når man har en masse tilfælles med nogen.

      Fibromyalgi og lavt stofskifte..... tja, i princippet kunne det jo faktisk nemt være præcis det samme vi to fejler.

      Ja, jeg kan absolut også genkende mig selv, i de ting du skriver.
      Det vil være rigtig dejligt, hvis vi kan mødes fysisk en dag, men jeg har en fornemmelse af, at vi bor langt fra hinanden...... Jeg fanger dig lige på instagram:-).... men det synes jeg kunne være SÅ fedt.

      Tusind tak Vibeke. Haven er heldigvis så taknemmelig, så lige præcis derude, kan man ikke se, hvor mange pauser man holder og hvor mange dage der ind imellem går på langs. Derude kan man kun se resultatet af alle de mange bække små, som giver en stor å. Og de større projekter, som jeg jo kun kan lave, når det går helt fantastisk godt, de holder jo så længe, så de også er der,når det går knap så godt.... heldigvis. Jeg elsker projekter, som tager form. Og jeg elsker,når jeg kan se hvor langt jeg er kommet med noget. Det er jo en stor belønning i sig selv. Det giver mening, når jeg får brugt min skabertrang/virkelyst og min kreativitet. Så er der alligevel noget at gå op i..... noget at stå op til hver morgen. Nogle mål man har sat sig. Og det er rigtig dejligt.

      Tak, det går i den rigtige retning. Såret er næsten helet, men væsker stadig en lille bitte smule, men smerter har jeg ingen af mere. Jeg har også været på sygehuset til kontrol, og der var de meget tilfredse med mig.
      Mit ME spøger derimod stadig lidt i kollisen, så jeg snegler mig lidt afsted igennem dagene og det bliver ikke til så meget aktivitet i øjeblikket. Men fint nok, nu hvor jeg jo alligevel ikke må en helt masse, så er det trods alt dejligt, at jeg kan passe på pga. begge ting samtidig,når nu det skal være sådan.

      Jeg har sået en helt masse og mangler, at så endnu mere, så der bliver masser at prikle, potte op og plante ud. Jeg bliver absolut ikke arbejdsløs! Og det kan jeg da vel forhåbentligt holde til. Jeg satser på, at jeg kan få bygget mine energiressourcer så meget op, at jeg ikke får alt for store problemer, med at klare vores ferie. Vi skal til Frankrig i år.... vi er ellers altid bare her hjemme i Danmark. Så det er STORT.

      Tak.
      Knus og kram
      Malene

      Slet
  7. Imponerende så meget du har nået allerede og sikke et flot vægttab :)

    Jeg kendte godt til nedkrogning, men har ikke rigtig gjort så meget i det. Har dog bemærket "effekten" fordi min Lykkefund går henover en bue. Den har nemlig voldsomt mange blomster henover buen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther.
      Tak for det. Ja, det er dejligt, at være nået i mål, både med det ene og med det andet.

      Ja, det er godt observeret. Lige nøjagtigt hen over buerne, får vores roser mange flere blomster. Det kan vi udnytte også ved buskroser, Engelske roser og når vi binder ind til espalier.

      Knus
      Malene

      Slet
  8. Your blog was absolutely fantastic!
    Great deal of great information & this can be useful some or maybe the other way.
    Keep updating your blog,anticipating to get more detailed contents thanks for sharing.
    หนังออนไลน์

    SvarSlet