Foredrag: Et liv med roser.

Af Ernst Jensen, forfatter til bogen ”Et liv med roser” og mangeårig medlem af bestyrelsen i rosenselskabet og skribent i deres medlemsblad ”Rosen Nyt”.

Jeg fulgtes med Tim Skovrup, som havde været så sød at spørge om jeg ville med. Endnu en gang tusind tak for det Tim. Det er jeg bare så glad for du havde lyst til. Og jeg spurgte Helle fra Blomsterhatten, om hun også havde tid og lyst, så vi kunne mødes dernede. Det havde hun egentligt ikke, men det fik hun heldigvis lavet om på, så det var rigtig hyggeligt at været af sted alle 3J

                

 "Man siger livet ikke er en dans på roser, men livet MED roser, det er virkeligt noget andet. De er vores store passion, vores hjerteblod. Man kan måske nærmest sige vi har en dans med roserne, når vi kredser for dem med den rette pleje og de kvitterer med en fantastisk skønhed og masser af blomster. Man bliver måske nok ikke rig i penge, når man er passioneret rosenelsker, men roserne kan få os til at føle os meget rige over al deres overdådighed". Noget i den retning startede Ernst Jensen sit foredrag.

 Ernst Jensen

Foredraget tager udgangspunkt i bogen, ”et liv med roser”, som Ernst Jensen blev opfordret til at skrive af Claus Dalby, efter at han i 6 år havde skrevet om rosernes behov for pleje i form af den rette plantning, gødskning, og beskæring. Bogen udkom i foråret 2009 og allerede i efteråret var den udsolgt fra forlaget. Mange mennesker gik forgæves, enten fordi de ville købe bogen til sig selv, eller fordi de ville glæde en rosenelsker med bogen i julegave. Heldigvis er bogen siden blevet genoptrykt. Ernst Jensen havde også bogen med til foredraget, så man kunne købe den samme aften, ligesom man også kunne købe hans plastic opbindingssnore, som er bløde og elastiske, og ikke skader roserne som fx nylonsnor ellers kan gøre.

Rosen Constance Spry.

Vi står nu midt i september, og regnvejret, blæsten og temperaturen, minder os om, at sommeren nu er forbi, og vi går en lang, kold og mørk tid i møde. Heldigvis havde Ernst og konen Birthe taget rigtig mange skønne billeder af deres roser og deres have i det hele taget, og vi startede med at se en lang kavalkade af skønne, skønne billeder krydret med meditativ klassisk musik…….. i lang tid. Jeg blev virkelig helt salig og drømmende og totalt afstresset. Rigtig dejligtJ

(fra Gardenparty i Elipsehaverne, se tidligere indlæg)

 Plantning:

Når man køber barrodsroser enten på planteskolen, eller på nettet, er det første man skal gøre, at sætte dem i blød natten over i en balje vand. Næste dag beskærer man rødderne, så de har hvide spidser på alle rødderne. Hvis man har rigtig god muldjord kan man plante roserne direkte i den, men hvis man har sandet og næringsfattig jord, skal man blande lergranulat, fjer fra en gammel pude/dyne, 1/3 rosenjord, 1/3 komposteret kogødning og 1/3 havejord. Man må aldrig hælde frisk kompostjord eller gødning ned i plantehullet!! Rosen plantes med podestedet 5-7 cm under jordoverfladen. Hvis man plante i efteråret, hvilket jo er det bedste, er det en god idé, at hyppe lidt ekstra jord op om rosen, dække med visne blade, og derefter granris, til at holde bladene på plads. Til foråret fjernes grangrenene og ”muldvarpeskuddet” fordeles ud i bedet. Det samme gør man også med de roser der allerede er etablerede i haven. Husk jorden bliver ”træt”, hvis der har stået roser samme sted før. Hvis man ønsker roser igen samme sted, kan man enten grave jorden væk, og erstatte jorden med ny jord, som beskrevet ovenfor. Ellers kan man plante tagetes og vente med at plante roser en sæson. Når tageteserne er afblomstret, graves de ned i jorden, hvor de fortsætter med at jordforbedre.

Vanding:
Når man planter nye roser, er det en rigtig god idé også at grave et 40-50 cm langt drænrør ned samtidig, så man kan vande rosens rødder i dybden. Det er jo i dybden vi vil ha’ rosen til at sætte sine rødder, så den også selv kan klare sig, når vi en dag er taget en uge på ferie, hvor der samtidig er hedebølge hjemme i haven. Ved allerede etablerede roser kan man stadig nå at bruge Ernst Jensens trick med drænrøret, ved forsigtigt at grave et hul til den med en håndskovl. Roser er tørstige planter. Folk siger nogle gange ” vi plejer ikke at vande vores roser”, nej, men plejer er død, og det gør dine roser også, hvis du ikke vander dem! Husk det gamle ordsprog ”sjatvanding er pjatvanding”! Det er vigtigt altid at vande i dybden, så rosens rødder ikke ender med alle sammen at ligge i overfladen, for så er det, at rosen ikke kan klare sig selv, hvis man ikke er hjemme. Derfor vander man ALDRIG i overfladen, men altid i dybden. Der fordamper mindst 45 mm vand i jordoverfladen om ugen i de varme perioder. Man kan se om jorden er tør, hvis man graver 5 cm ned og jorden stadig er helt tør. Ernst Jensen anbefaler man grundvander med 60-80 mm i maj måned, og supplerer med min 25 mm af gangen efter behov. Hvis rosen ikke får vand, kan den ikke optage den gødning man har givet dem. Roser kan ikke spise, de kan kun drikke. Ernst anbefalede, at man bruger vandmåler, så man ved hvor meget man har vandet.

Rosen Champion of the world

Gødskning:
Hvis jorden ikke er frostbundet midt i marts, giver man sine roser naturgødning i pilleform, fx fra Beyer Garden. De kan ikke svide roserne, så det skal man bare give dem rigeligt af. Gødningen skal ikke bare ligges rundt helt inde ved stænglerne, men fordeles ud over et større areal, der svarer til rodnettet under jorden. Sidst i marts efter beskæringen, gøder man med Blåkorn Nitrophosta (NPK 12-5-14 eller NPK 14-3-18). Det er vigtigt at dosere korrekt, da denne gødning ellers kan svide roserne. Gødningen fordeles godt ud i rosenbedet. Hver måned i sommerens løb, fordeler man yderligere 25 g. blåkorn pr. m2, men hvis roserne ikke har ”spist op” af den forrige gødning, skal man vente 14 dage mere før man gentager det. Det kan være en god idé at hjælpe gødningen på vej med vand, da roser jo kun kan drikke. 10. juli gøder man for allersidste gang, fordi det er vigtigt, at roserne har spist op, og nyvæksten kan stoppe, før de går i vinterdvale. De historiske roser, der kun er sommerblomstrende/blomstrer en gang, skal kun gødes i det tidlige forår, da de jo kun skal bruge kræfter på at blomstre i ca. 4 uger. I efteråret ligges der staldgødning på rosenbedet, men først når roserne er gået af vækst EFTER nattefrost, ALDRIG før! Halm og staldgødning luner og regnormene elsker det. Regnormene trækker halmen med dybt ned i jorden. Halm indeholder kalk og regnormenes arbejde styrker rosernes rødder. På dette tidspunkt kan man også ligge lidt mere frisk kompost ud i sine rosenbede.

Om vinteren er det i øvrigt en god idé, ikke kun at beskytte rosernes rødder med granris, men også beskytte grenene mod syd for solens varme stråler, der ellers kan komme til at sætte rosen i vækst for tidligt, med risiko for, at frosten efterfølgende svider bladene. Har man opstammede roser, er det især podestedet, der skal beskyttes imod frost. Ernst Jensen bruger julens fugleneg, eller halm så det danner en form for vandtæt stråtag. At det er vandtæt er det vigtigste. En publikum fortalte, at hun bruger nogle cypresgrene og det virker lige så godt.

Beskæring:
Beskæresaksen skal være helt skarp, så grenen ikke flosser. Brug en slibesten til beskæresaksen. DET ER VIGTIGT. Hvis man vil beskære gamle tykke grene anbefaler Ernst Jensen, at man bruger en foldesav eller en tandet foldekniv. Man beskærer sidst i marts eller midt i april.

Nye skud fra podestedet er rosens signal til sin ejer om, at den gerne vil beskæres kraftigt, langt ned, så den kan blive forynget. Man skal ikke være bange for at de nye skud ved jorden er vildskud, for de kommer ikke i det tidlige forår, når man er rundt med beskæresaksen, de kommer først langt senere hen på sommeren.

Man beskærer altid så langt ned, at man får et helt hvidt snit. Er det ikke det, må man skære endnu længere ned. Hvis man tror man kan undgå at skære helt derned hvor der er hvid marv, er man næsten sikker på at svampesporer vil sprede sig ned til rosens rod, hvorefter rosen dør. Så her skal man altså være omhyggelig.

Astrid Lindgren skal man regne med skal beskæres ned til 25 cm. Det er den rose, som Ernst Jensen fremhæver, som den rose han vil ha' med sig til evigheden, som han sagde.

Ingrid Bergman 10 cm

Slyngroser kan man skære helt i bund, hvis de ikke er pæne længere. Men normalt vil Ernst Jensen anbefale, at man skærer alle sidegrene af de lange skud. I efteråret skal man i øvrigt være omhyggelig med at binde de nye skud op.

Buketroser beskæres ikke så hårdt, men sørg for lys og luft.

(Rosen Charles de Mills)

Større buske og Austin roser beskæres ikke for hårdt, kun til frisk ved. Men husk snittet skal være helt hvidt.

Gallica og Alba roser skal have beskåret hver 3. gren ved jorden.

Remonterende roser beskæres lige efter første blomstring. Man beskærer ned til en stor knop i et bladhjørne. Det er der fra rosen skyder de nye knopper.

Husk enhver beskæring MOTIVERER rosen til at skyde. Derfor er det BANDLYST at beskære sine roser i efteråret eller før risikoen for frost er ovre i foråret.

Hvis rosen har skudt vildskud i løbet af sommeren, kigger man først på bladene for at se, om bladene ligner rosens egne blade. Man kan ikke bruge nogen tælleregler, for der er mange undtagelser. Hvis man tror det er et vildskud, graver man ned til roden hvorfra skuddet skyder. Her kan man se om skuddet kommer fra podestedet, og dermed er et sundt og livligt skud fra den forædlede rose, eller om det er et vildskud, der kommer fra under podestedet. Hvis det er et vildskud, graver man hullet stort nok, (uden at beskadige rosen med en håndskovl), til at man kan rykke vildskuddet af ned mod roden. På den måde forhindrer man skuddet i at vokse videre igen. Samme effekt får man ikke, hvis man bare klipper skuddet af.

Nogle roser kan være smukke at dyrke i potter. Her er det vigtigt at huske at vande. Ernst og Birthe har en husregel om, at de skal vande deres krukkeroser hver mandag med 3 liter vand med flydende blomstergødning pr. krukke. Jorden skal være fugtig, aldrig våd. Om vinteren er det vigtigt at beskytte roserne imod regn og blæst, da det oftest vil være dét der tager livet af krukkeroserne. Ernst anbefaler, at man ikke bruger et drivhus til at overvintre roser i, men meget hellere stiller dem i på en overdækket terrasse tæt ved muren, eller i carporten eller lignende. Hvis de står i drivhuset om vinteren, vil man ofte kunne opleve, at roserne tror de skal skyde når temperaturen stiger i drivhuset, og så har de svært ved at tåle, når temperaturen falder igen. Temperaturen i et drivhus kører meget op og ned om vinteren og i foråret.

 I år var januar og februar milde, men blev efterfulgt af hård frost i marts. Det var ikke godt for roserne. I Ernst og Birthes have var roserne begyndt at skyde, men den hårde frost sved alle de nye skud, så roserne var stendøde da foråret kom. Ernst måtte ud at grave rigtig mange, kæmpe store rødder op, skifte jorden ud og bruge en formue på at købe nye roser! En publikum fortalte, at ved frugttræer spuler man grenene over med vand, for at beskytte træerne i en iskappe. Måske er det et forsøg værd om det også vil kunne rede roserne?   

Ernst Jensens kone Birthe fortalte, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, så efter de værste ærgrelser over alle de roser de havde mistet, tænkte de ”alt har jo sin tid”. De havde jo fået plads til at plante nye roser nu og de blev enige om at prøve at stifte bekendtskab med nogle nye roser.

Hun fortalte, at valget af nye roser til haven faldt på:

Gräfin von Hardenberg. Remonterer flittigt 2-3 gange. H. 100 B. 60 cm. Kraftig duft. Vinrød.

Audrey Wilcox. Remonterer flittigt. H.80 B.80. Kraftig duft. Smuk lyserød med gullig centrum. Stor, næsten vulgær stor blomst. Kan købes ved www.rosertilhaven.dk (Frans Bruuns rosenplanteskole, Skårup på fyn).

Augusta Luise. Remonterer flittigt. H.80 B.70 cm. God duft. Lyserød, fyldt, ”historisk look”. Ingen bare ben.

Burgundy Ice. Stedseblomstrende. H.60-90 B. Mørk lilla blomst med lysegrå bagside på kronbladene. God krukkerose.

Morden Sunrise. Remonterende. H. 90 B.50. Svag duft. Exceptionelt flot løv. MEGET hårdfør. Lys gul, mange blomster, som dog ikke er gode til buketter.

Dames de Chenonceau. Remonterende. H. 80 B. 60. God duft. Fyldt gammelrosa.

Oiseau Bleu (betyder blå fugl på fransk). Stedseblomstrende. H. 100 B. 80. Kraftig duft. Meget lys lilla/lys blå, eller lyserød afhængig af lyset. Absolut bedste moderne rose de har stiftet bekendtskab med. God til afskæring.

 Odyssey. Stedseblomstrende. H. 120 B.80. Svag duft. Sart lyserød eller syrenfarvet med utroligt søde/sjove gullige støvdragere. Har bare ben, så den vil nyde godt af en selskabsplante ved fødderne. Kan købes ved www.rosertilhaven.dk

Sally Kane. Stedseblomstrende. H.85 B. 70. Cremefarvet. Tåler regn godt. Dejlig duft.

Look Good Feel Better. Stedseblomstrende. H.80 B.80. God duft. Rød. God i krukke. Vildt mange blomster og knopper. Husk vand med flydende gødning hver uge som beskrevet ovenfor.

Lady of Sharlott (ligner Pat Austin, men denne er smukkere). Stedseblomstrende. 1X1m. Kraftig duft. Lysegule-bronze-lyserøde farver og kuglerunde blomster.

Silk Border. Stedseblomstrende. Står altid med blomster. Stor grokraft. H.80 B.60. God buketrose. Cremhvid/sart lys gul. God til lav hæk.

Sønderskov. Synonym Cardiff. Overdådigt stedseblomstrende. H.100 B.80. Dufter. Pink blomster.
Rosen er i øvrigt opkaldt efter herregården Sønderskov, som ligger få kilometer her fra. Rosenselskabet holder en årlig rosenudstilling der. Se evt. Tim Skovrups indlæg fra den4. juli 2011.

Kir Royal. Stedseblomstrende. H.200 B.150. Klatrerose som kræver plads. Fyldte hvide blomster med sjove pink marmoreringer. Når man kender denne rose, vil man ALTID kunne genkende den igen, fordi den er anderledes end alle andre roser.

Lavender Pinoccio. Samlerrose. Stedseblomstrende. H.120 B.80. Kraftig duft. Bedårende syrenfarvet. Er sart, så Ernst og Birthe anbefaler man planter den i krukke.

Britannia. Stedseblomstrende. H. 90 B.80. Kraftig duft. Gul med lyserød kant. Løv helt fra bund.

Morten Korch. Synonym Chandos Beauty. Stedseblomstrende. H.120 B.80. Kraftig duft. Sart lyserød, næsten hvid.

Claude Monet. Stedseblomstrende. H.100 B.60. God duft. Bolsjestribet creme/pink.

Summer Lodge. Stedseblomstrende. H.120 B.80. God duft. Bolsjestribet gul/rød.

Det var et rigtig godt foredrag, og der var både inspiration og gode tips og tricks nok til alle, uanset om man var begynder eller rosenentussiast. Samtidig var det rigtig hyggeligt.
Jeg fik også endeligt købt Ernst Jensen anbefalelsesværdige bog. Jeg har allerede læst den flere gange, da den har været lånt adskillige gange på biblioteket.