Hurra på Dorotheasdag

Hurra, jeg har fødselsdag i dag, den 6. februar/på Dorotheasdag.

Dagen i dag er opkaldt efter Skt. Dorothea.

Legenden om Skt. Dorothea fortæller, at hun var en jomfru, og datter af senator Dorus, hun forsvarede sin kyskhed og sin tro under forhør og tortur, under kristenforfølgelserne imellem år 303 og 311.

(Den nok mest kendte kristenforfølgelse var under Romerriget, hvor de kristne fik skyld for Roms brand, mange år før Dorothea blev født). Hun ville ikke giftes, for efter hendes overbevisning, var hun allerede gift med Kristus.

Legenden om Skt. Dorothea fortæller også, at to kvinder, der havde opgivet den kristne tro, blev sendt til Dorothea for også, at få hende til at opgive den kristne tro. Men Dorothea afslog og fik istedet dem begge bragt tilbage til den kristne tro igen. Det gjorde guvenør Fabricius så rasende, at han dømte hende til døden ved halshugning.Hun blev halshugget den 6. februar, hvorfor netop dagen i dag blev opkaldt efter hende. Legenden fortæller videre, at da Dorothea var på vej til sin henrettelse, bad en dommer hende hånligt om, at sende ham blomster og frugt fra Kristi have, når hun snart kom der. Straks da hun var blevet halshugget, bragte et himmelsk væsen (?) ham en kurv med roser og æbler, sammen med en hilsen fra  Dorothea. Dommeren var kristen resten af sine dage! 

Dorotheasdag har lagt navn til Dorothealiljen.

Mig bekendt, er der ikke andre dage i hele året, som har fået en blomst opkaldt efter sig, end dagen i dag, nemlig min fødselsdag, Dorotheasdag, den 6. februar. Meget passende for en blomstertosset pige, som mig.

Dorothealiljen kaldes faktisk også for Februarliljen, og netop i kolde, grå og blæsende februar, er Dorothealiljen, sammen med min fødselsdag (og min mors også), nogle af de festligheder/herligheder, der lyser op og gør februar til en dejlig måned trods alt. Men også en måned fuld af længsel efter forår og hvor det dog kribler i de grønne fingre for at komme lidt igang i haven igen. Godt man så småt kan begynde at så. Og at man kan begynde at se vintergækker, erantis og dorothealiljer.

Desværre har jeg ikke selv Dorothealiljer i min have (endnu). Jeg fik nogle få løg af min svigermor forrige år, og stor var skuffelsen sidste år, da intet dukkede op i foråret, hvor jeg havde plantet dem. 

Dorothealiljen Leucojum vernum stammer fra centraleuropa, hvor den vokser i skove og skovbryn i store sammenhængende partier. Jeg har givet løgene fra min svigermors have nogenlunde de samme betingelser her i haven, idet de blev plantet i mit skovbed.

Gad vide hvad der gik galt?

Man mener Dorothealiljen blev indført til Danmark i ca. år 1416 eller lidt senere, i forbindelse med, at Mariager Kloster blev grundlagt af Birgittasøstre fra Vadstenea i Sverige. (Birgitta er en anden helgen, som jeg ikke vil fortælle om her, men man kan søge på nettet).

Dorothealiljen er noget af det mest yndige der findes i de sene vintermåneder og tidlige forårsmåneder. Desuden har de en fin duft og kraftige, lange stilke, som gør den bedre egnet til buketter end vintergækker, som ellers bliver flittigt plukket ind til de små miniature vaser her hos mig. Jeg elsker årets første buketter, selvom de er små, for de er så yndige og fulde af håb og liv.

Påsken starter i Danmark gerne med, at børnene sender, (og modtager), gækkebreve. Det er en specifik   dansk tradition. I gamle dage sagde man, at man kunne sende gækkebreve fra Dorotheasdag og indtil påske. I dag er gækkebreve mest brugt blandt børnene, men det er faktisk en tradition, som stammer fra de såkaldte bindebreve, som var en slags kærestebreve, som unge mennesker sendte til hinanden. Prøv evt. at google bindebreve, hvis du vil vide mere. 

Det er som sagt min fødselsdag, så flaget er hejst, (eller stillet ud, for vi har ikke nogen stor flagstang).

Dagen i dag er forøvrigt også Prinsesse Maries fødselsdag, så hun er vandmand ligesom jeg, men hun er, uden at nævne en kvindes alder, et par år ældre end jeg.

Dagen bliver fejret på behørig vis, med besøg af verdens sødeste veninder, pigerne kommer tidligt hjem fra skole og Jacob har homework om formiddagen, men holder fri fra middag. Så der bliver rigtigt hygget omkring mig.

Jeg har desværre ikke haft overskud til at kunne byde mine gæster på hjemmebag, men så er det godt man kan købe sig til noget lækkert at byde på. Ikke bare går jeg med krykker, jeg har også lige været en tur i Odense igen! For mit operationssår er gået op, mindst 5 cm  langt og gaber helt vildt. Desuden er der gået infektion i det. Så nu skal jeg have besøg af hjemmesygeplejersker hver anden dag og til Odense en til to gange i ugen de næste mindst 3 uger. De kunne ikke sy såret igen, for så ville vi lukke betændelsen inde. Så nu er såret nødt til at hele, uden at det kommer til at se lukket ud. Så skal jeg sandsynligvis til plastikkirurg og have lavet arret pænere om 3 ugers tid eller lidt mere. Noget rigtig øv er det. Det går ellers stadig over al forventning med selve hoften. Hvad arret angår, kan jeg glæde mig over, at jeg til (næsten) hver en tid kan skjule det med et par trusser, en bikini eller en badedragt. Det sidder nemlig i lysken, og ikke som jeg umiddelbart havde forestille mig det skulle, på ydersiden af hoften. Så jeg er stadig ved godt mod. Når bare jeg er i gode hænder, så vi kan få styr på infektionen, og det er jeg jo nu, så lever jeg sagtens med resten. Alt i alt skulle hele den her omgang jo gerne betyde, at jeg slipper af med de daglige smerter, som jeg har levet med siden min barndom.

Billederne her over er lånt fra nettet.

Ps. jeg har fået nogle "god-bedring-gaver" siden sidst I lige skal se:

En stor, flot buket pink tulipaner af Helle Blomsterhatten, første gang hun var her, foruden nogle Alium rosenprydløg. Desuden havde hun marcipanbrød med, vi har åbenbart samme last:-)

Den 28. januar fik jeg besøg af Tim Skovrup og hans yngste datter Celina, til formiddagskaffe. Tim og Helle havde været til foredrag om onsdagen sammen, om Rhododendronhaven i Tørring, og jeg kan forså jeg var savnet denne aften. Det er jo dejligt, at få at vide. Tim var så kreativ, at tage underholdning med til mig, fremfor en buket. Underholdningen var i form af et tysk havemagasin, 

...samt et tysk gratis magasin, og sidst men ikke mindst, nogle spændende frø, til smukke klokkeranker, som jeg er meget spændt på at se, om de bliver lige så smukke som på billeder i den virkelige verden. 

Vi havde en rigtig hyggelig formiddag, og vi blev enige om, at når det bliver havevejr igen, så vil vi på besøg i hinandens haver, for det har vi faktisk slet ikke nået endnu, og det er da for dårligt!

Helle har også været her igen, og hun har åbenbart gaver med hver gang hun kommer, i hvert fald lige for tiden. I hvert fald havde hun lavet en lille sød sammenplantning med små iris, hyacinther og klokkeskilla i blå farver. Den har jeg taget billeder af, men jeg kan ikke finde den nu, hvor jeg skal bruge den. Så den må I se en anden dag, for nu er det mørkt, så jeg kan ikke tage billedet nu.

Lidt tidlige forårsbilleder fra haven, som den ser ud netop nu. Min yngste datter Simone på 7½ år har taget billederne i går eftermiddags, (jeg kan jo ikke rigtig selv komme ud og tage billeder for tiden).

Pigernes forsøg på at lave en snemand i søndags, endte med at blive en noget mudret fornøjelse. 

Tak til Simone for de fremragende billeder..

Jeg håber I alle sammen vil få en dejlig dag. 

Nu vil jeg glæde mig til at få besøg af Helle Blomsterhatten og min veninde Mette. Til gengæld får jeg også et lidt træls besøg, for hjemmesygeplejersken skal også kigge forbi i dag. Men det håber jeg er hurtigt klaret.