Smukke Magnolia i lange baner.

Bjarne Dinesen fra Asperupgård på Fyn, kom til Ribe og holdt foredrag om magnolia.

Bjarne Dinesen i den stribede t-shirt.

Tim Skovrup var så sød, at komme og hente mig, så vi fulgtes ad til Ribe. Det var bare så enormt dejligt, at Tim havde lyst til det. Han havde endda sørget for at tage deres store bil, så der kunne blive plads til Jacobs kontorstol bagi, så jeg kunne holde ud at sidde længst muligt. Det gik også meget bedre end ugen før. Jeg var faktisk kun oppe og humpe rundt i pausen, hvor jeg tog nogle omgange rundt i hele lokalet, så jeg kunne få løstnet lidt op i hoften igen.

Kun lige ankommet til det bord vi ville sidde os ved, sagde jeg til Tim: ”sig mig engang, er det ikke også Ernst Jensen vi har der”? Og det var det sørme. Han bor selvfølgelig også ved Ribe jo. Så vi var henne og hilse på ham. Han skulle være dirigent til generalforsamlingen, og så havde han et nyt produkt med, som han og konen Birthe er begyndt at sælge.
Det skulle være så meget guf for roserne, at de i langt højere grad skyder i vejret. Ernst havde også medbragt et billede af en potterose, der normalt ville blive omkring en halv meter høj, og den var i hvert fald det dobbelte. 

Produktet hedder Mycostart/RhizoBio plantestarter, og det er en biologisk plantestarter med fugtbevarende gel og gødning, samt mykorrhiza, der er naturlige svampe, som lever i symbiose med rodnettet og som hjælper rødderne med at optage næringsstoffer og bevarer sundheden. Produktet kan bruges ved plantning, omplantning og til træer, buske og roser, der ikke er optimale i deres vækst. Produktet skal have kontakt med plantens rødder for at virke. Det kan man gøre enten ved, at drysse Mycostart ud over fx rosens rødder, hen over plantehullet, når man skal til at plante den, eller grave nogle huller med havegreben, hvis der er tale om en allerede etableret rose. Så drysser man produktet ned i de huller, som greben har lavet, så det kommer tættest muligt på rødderne.

Jeg havde allerede læst om produktet hjemmefra, da jeg havde fået en mail fra Ernst, som var videresendt af min rosenkredsleder i Rosenkredsen Haderslev/Åbenrå, hvor jeg også selv sidder. Jeg havde undret mig over en ting lige siden jeg læste om det, så jeg spurgte Ernst, hvordan det kunne være han slet ikke havde nævnt produktet i efteråret, da han og Birthe holdt foredrag i Bredebro. Han forklarede, at på det tidspunkt vidste han ikke, at de ville kunne løse det, så man fortsat ville kunne købe produktet, for ellers ville firmaet kun sælge 6 kg.’s poser, og det ville ikke være til at komme i nærheden af økonomisk, for en almindelig haveejer. Han har heller ikke skrevet om det i sin bog ”Et liv med roser”, men det kan være han ikke kendte produktet (godt nok) endnu dengang han skrev den, men det fik jeg ikke lige spurgt til. I hvert fald er Ernst tydeligt imponeret.

Nå, men det var jo slet ikke roser, men de skønne magnolier vi skulle høre om denne aften.

Bjarne Dinesen bor som sagt på Asperupgård på Fyn nordøst for Middelfart, og han har en fantastisk, nærmest eventyrlig have, hvis man skal tro både hans egne beskrivelser, og hvad man kan finde på nettet om stedet. Bjarne har haft huset og haven siden 70érne. Det har hele tiden været en relativ stor grund, men når man samler på træer, så slipper pladsen altså op på et tidspunkt. Så for 5 år siden, fik han mulighed for at købe jord til, ikke bare fra en, men fra 3 forskellige naboer. Det er altså ikke noget man bare lige gør, sagde Bjarne, det kræver en hel masse formaliteter! Men da de var i orden, havde han fået en kæmpe stor have, der i dag er på ca. 23.000 m2. Han har plantet flere forskellige magnolier, så der i dag er ca. 225 planter, hvoraf cirka de 90 af dem blomstrer, resten er for unge træer til det endnu. Ud over magnolia, rummer haven også en stor mængde rhododendron og roser.

 Asperupgårdrosen, (jeg ved ikke om den er i handlen, da jeg ikke har kunnet finde noget om rosen andre steder, end på Asperupgårds egen hjemmeside).

(Okay, så sneg der sig alligevel en enkelt rose med)

Magnolia kan betegnes som en stor busk, eller et lille flerstammet træ.

Magnoliaslægten har ca. 80 arter og mange sorter.

I Danmark dyrkes primært nedenforstående arter:

Almindelig Magnolia (Magnolia x soulangeana)
Japansk Magnolia (Magnolia Kobus)
Rød Magnolia (Magnolia lilliflora)
Spidsbladet Magnolia (Magnolia acuminata)
Stjerne Magnolia (Magnolia stellata)
Åkande Magnolia (Magnolia Sieboldii)

Magnolia x Soulangeana (kop og underkop magnolia) er et løvfældende træ, med store, tidligt blomstrende blomster i forskellige nuancer af hvid, pink og lilla. Det er en af de mest almindeligt anvendte magnoliaer til havebrug.

 Magnolia x soulangeana blev oprindeligt avlet af en officer fra Napoleonskrigene, der gav sig til at krydse magnoliatræer, da han gik på pension. Derfor findes der mange sorter i denne gruppe, som er opstået i hans have i Frankrig. Planteavlere i både Frankrig og England er fortsat med planteavlen i denne gruppe lige siden, så der i dag findes over 100 navngivne sorter.

Magnolia x Soulangeana er bemærkelsesværdig, fordi den er så let at dyrke. Den har nemlig en relativ stor tolerance overfor vind og basisk jord, der ellers er to sårbarheder for de fleste Magnolia.

”San Jose” har store, lyserøde, skålformede blomster. Busken bliver helt dækket af blomster.

”Lennei” er en forholdsvis gammel sort. Det er måske den mørkeste Soulangeana sort der findes. Den bliver en 3-4 meter høj, kroget eller forkrøblet busk. Man kan ikke styre formen, da magnolia ikke kan lide at blive beskåret. Så man skal kunne lide, at busken selv vil bestemme. ”Lennel” blomstrer senere end arten.

”Alexandria” er almindeligt dyrket i mange danske haver. Det er en kraftig, opret busk, op til 5 meter høj, med store bægerformede blomster, der er ca. 10 cm. lange, som er hvide indvendigt og rosarød skær udvendigt. Hovedblomstringen for denne sort kommer samtidig med, at bladene begynder at folde sig ud.

Magnolia Denudata er en kinesisk magnolia.

Den blev dyrket i budhistiske tempelhaver fra ca. år 600. Det er et mindre træ og dens blomster er symbol på renhed i Tang-dynastiet, og træet er plantet ved kejserens palads.

Gullige eller cremefarvede på ydersiden i knopstadiet, men ren hvid i blomst.

Der er mange vildarter, med forskellige blomsterformer og farver.

”Yellow River”

Kinesisk sort fra 2002, som er blevet meget almindelig i handelen i dag.

Den er helt lys cremegul, eller hvid med et gult skær.

Magnolia Liliflora

”Nigra” er den mørkeste sort. Den bliver på 30 år ca. 2 meter høj, så den kan alle få plads til. Den blomstrer først efter løvsping, og den fortsætter kontinuerligt hele sommeren igennem, dog med en mindre blomstring.

”Satisfaction” er en af de mest solgte. Den er sund og blomsterrig. Den har været på markedet i ca. 10 år.

Magnolia bliver ofte forvekslet med Tulipantræet. Men der er faktisk tale om to planteslægter, der er helt forskellige fra hinanden. Så lad nu Tulipantræ være Tulipantræ, og lad være med at kalde Magnolia for Uægte Tulipantræ. Magnolia er et ganske udmærket navn, som er nemt at sige, også på dansk. De to planteslægter er ganske vist i familie med hinanden, men Tulipantræet er et højt parktræ, der bliver 25-30 meter højt.

Tim fortalte, undervejs hjem, at han har lige købt både en Magnolia og et Tulipantræ. Konen ville nemlig gerne have en Magnolia, men hun kaldte det for et Tulipantræ, selvom det ikke var det hun mente. Det er heller ikke nemt, når man ikke er haveinteresseret, og selv forhandlerne kludrer i navnene nogle gange. Men Tim har besluttet at købe begge dele. Så kan hun jo se hvor stor forskel der er på de to, siger han. Og det er da rigtig nok. Det er da ”plantekundskab” i jordhøjde. Jeg håber han har udtænkt sig en god plads til Tulipantræet, så det ikke skal fældes igen, inden det bliver stort. Det ville være synd og skam.

Tulipantræet (Liriodendron tulipifera) er beslægtet med magnolia, men der er nogenlunde lige så stor forskel på de to slægter, som der er på æble og pæretræer.

Tulipantræet blomstrer i juni-juli med tulipanlignende gulgrønne blomster, (4-5 cm store), med en orange stribe indvendigt. Inde i blomsten sidder der talrige støvdragere. Blomsterne sidder dog ofte gemt under løvet. Frugten er en koglelignende flerfoldsfrugt på 6-8 cm, med mange vingede nødder. Frugten bliver siddende efter løvfald. Bladene er buede og afskårne i formen. Meget nemme at kende. I efteråret farves løvet lysende gult med rødgule farvetoner.

Det er ikke den eneste forvirring der er, når det kommer til Magnolia. Der er også to sorter, der praktisk talt hedder det samme. Den ene hedder ”Water lilly” og er en hvid Stjernemagnolia. Den anden hedder ”Waterlilly”. Det er ikke så sært, at de to sorter ofte bliver forvekslet med hinanden.

Proctoriana

Hvide blomster og smukke høstfarver.

”King Rose” er lys lyserød til hvid i farven. Den bliver ca. 6 meter høj.

”Leonard Messel” tåler nattefrost ned til -6 grader, selvom den blomstrer.

”Wildcat” er fyldt hvid. Den har 56 kronblade og den er altså virkelig smuk.

Magnolia ”Susan”. Man mener det er en krydsning mellem en Stellata og en Vilaflora.

Den bliver aldrig påvirket af nattefrost, da den blomstrer efter løvspring. Den har mørkt purpurfarvede, store blomster.

”Galaxy” bliver ca. 7 meter høj på 7 år. Det er en sund og smuk sort, og den plejer ikke at blive skadet af sen nattefrost.

Når de forskellig Magnolia afblomstrer, giver de haven et romantisk drys med deres smukke kronblade. Det mener Bjarne man skal huske at nyde, for det er faktisk også rigtig smukt. Men man skal passe på med at gå på dem, da de kan være endda meget glatte. Når de begynder at se kedelige ud, kan man rive dem ind i bedene og underbuskene, eller man kan køre dem over med græsslåmaskinen.

Fossilfund, der er opstået pga. istiden fortæller os, at der før istiden har groet Magnolia både i Europa, i Grønland og flere andre steder. Derfor ved man, at det sagtens kan lade sig gøre, at dyrke Magnolia, selvom den ikke betragtes som hjemmehørende i dag.

De steder vi i dag betragter som hjemmehørende, for de forskellige Magnoliaarter, er markeret med gult her på kortet.

Tripetala, (Ambrella/paraply)

Hedder som den gør, fordi den har kæmpe store blade, der er 50-60 cm lange. I blæsevejr kan man opleve, at de spidse knopper, spidder nogle af bladene, og derfor kan man af og til opleve blomster, der blomstrer op igennem et blad. Man skal ikke stikke næsen ned i blomsten på denne art, da den har en kraftig stank!

Tripetala arter får en masse smukke frøstande, der holder længe, og som faktisk er endnu smukkere end blomsten, synes Bjarne.

Magnolia kan kun blive bestøvet den første dag, måske endda kun i 6-7 timer endda.

Magnolia bliver ikke bestøvet af bier, men af biller, ligesom den blev det i oldtiden for 100 millioner år siden.

Magnolia Wieseneri er værd at satse på. Den er nemlig utrolig smuk i alle stadier, fra knop til frøstand. Undervejs er der et smukt forfald. Træet bliver ca. 4 meter højt på 30 år.

Magnolia Wieseneri blev præcenteret første gang i 1889, på verdensudstillingen i Paris, på den Japanske stand. Den har haft to forskellige navne, fordi planteavlere fra både Frankrig og England købte planterne. Disse planter viste sig at være identiske. Wieseneri er det ældst registrerede navn, så derfor er det blevet besluttet, at det er det korrekte navn.

Magnolia Obovat.
En storbladet Japansk Magnolia.

Blomsten åbner fra knop til blomst i løbet af en dag, men lukker igen om aftenen.

Anden dag åbner knoppen endnu mere og endnu flottere.

Tredje dag begynder forfaldet.

Træet skal være 5 meter højt, før det blomster. Det kan blive cirka 20 meter højt.

Hård regn kan regne hul i de store blade.

Magnolia bryder sig ikke om sol på rødderne. Rødderne ligger helt oppe i jordoverfladen. 

Rodnettet fylder lige så meget, som Magnoliaen fylder i højden, og som kronen fylder i bredden.

Rødderne bryder sig absolut ikke om, at blive forstyrret, og man risikerer nemt, at komme til at beskadige rødderne. Hvis det sker, bliver det først at se efter 2-3 år, hvor træet starter med ikke at ville blomstre, eller en gren går ud. Til sidst dør hele træet. SKAL man absolut forstyrre omkring Magnoliaens rødder, er det yderst vigtigt, at gøre det i foråret.

Hvis man vil plante en Magnolia, er det vigtigt det foregår i foråret, gerne sidst i april eller i maj.

Det er vigtigt at vælge et lille træ, hvis højde og krone svarer til størrelsen på potten. Det er ligeledes vigtigt, at man sikrer sig, at rødderne har det godt og ikke er beskadiget. Rødderne er som sagt skøre tager let skade, hvis planten fx er nyligt opgravet og pottet op. Den slags planter skal man undgå, hvis man ikke ønsker sig en skuffelse.

Hvis man køber en Magnolia i efteråret, må man vente helt til foråret med at plante den. I mellemtiden skal den opbevares frostfrit i en garage eller noget lignende. Da Magnolia er løvfældende kræver den ikke lys i vinterhalvåret, hvor den jo er i sin vinterdvale.

Hvis man skal flytte Magnolia gøres det bedst i maj måned. Det er meget svært ikke at beskadige rødderne, så hvis man flytter sin Magnolia er det med stor risiko for, at den går ud. Når man planter den igen, vil den gerne stå lidt højere oppe i jorden end den gjorde tidligere. Mange gange vil det være en meget bedre løsning, at starte forfra med en ny Magnolia i stedet, så har man en større succesrate.

Bjarne gentager: Start ALTID med små planter. De store planter har fået deres rødder beskåret, for at kunne være i potten. Derfor vil den lille altid overhale den store. Der er faktisk STOR risiko for, at den store Magnolia vil rådne nede fra 1., 2., eller 3. år.

Magnolia trives bedst i surbund, skovbund eller spagnum, evt. sammen med Rhododendron. Sandjord giver derimod stor risiko for, at planten udtørrer.

Magnolia Sieboldii

Er forholdsvis hurtig til at komme i gang, og helt klart værd at satse på.

Magnolia Wilsonii

Får smukke, hængende, hvide blomster, og sætter mange smukke knaldrøde frø.

Magnolia bryder sig ikke om beskæring. SKAL man absolut beskære, er det MEGET VIGTIGT, at man beskærer lige efter blomstring, og ikke mere end allerhøjest nødvendigt. Man må ALDRIG beskære grene, der er tykkere end en finger. Når man beskærer en Magnolia, risikerer man, at træet går ud efter 2-3 år, eller i hvert fald blomstrer mindre. Derfor anbefaler Bjarne, at man helt lader være.

Magnolia Macrophylla

Er sommerblomstrende. Den har hvide blomster med små pink spætter. Den får endvidere smukke frøstande. Kæmpe blade.

Magnolia ”March till frost”

Blomstrer som navnet jo antyder fra forår til efterår med en kontinuerlig blomstring. Den blomstrer dog mest om sommeren. Den har smukke pink/violette blomster.

Hvis din Magnolia får små brune pletter på kronbladene, kan det bare skyldes hård regn, og altså ikke nødvendigvis et insekt eller noget andet skadeligt.

Magnolia Oficinalis ssp Biloba. Får kæmpestore blade og blomster på cirka 20 cm i diameter! Den kræver god læ.

Cylindrica har utrolig smukke, nærmest tulipanformede blomster. Man får dog desværre ofte en helt anden plante med hjem, når man tror man køber den!

Pegasus er en af de bedste hvide Magnolia. Den blomstrer lidt senere end de første Magnoliaer og lider derfor sjældent frostskade.

Tropsoniana har store blade. Den SKAL nydes om aftenen, for det er der blomsterne er smukke. Træet bliver nok ikke mere end 5 meter højt.

Moonglow er en langsom starter i vores klima. Der hvor den kommer fra, i Alabama, er den vandt til, at der bliver ca. 40 grader om sommeren. Derfor kan den godt stå i nogle år og vente på det bliver sommer. Det er dog Bjarnes erfaring, at det på et tidspunkt går op for den, at det nok aldrig bliver rigtig sommer mere, og så beslutter den sig for at blomstre alligevel. Moonglow er god som sumpplante eller i kanten af et bassin.

Freeman stedsegrøn. Den skal stå i skygge eller halvskygge, da den ikke tåler solens stråler om vinteren. Desuden kræver den læ. Hvis der ligger tøsne på grenene, brækker de nemt af. Da Magnolia jo ikke tåler beskadigede grene, er det meget vigtigt, at man sørger for at undgå, at det sker. Træet bliver ca. 4 meter på 15 år. Det blomstrer kontinuerligt med 2-3 blomster af gangen igennem et halvt år.

Maryland er også stedsegrøn

Grandiflora er ligeledes også stedsegrøn. Den plantes først i en stor bred potte, med træflis i bunden og spagnum. Derefter plantes den, et sted som er fri for vintersol. Og så skal man altså ikke rende og gøde den!

Kay Parris er meget hårdfør

Heacen Scent dufter ikke. Den skulle have heddet Heaven Sent. Alligevel bliver den jævnligt markedsført som den duftende Magnolia. Den stammer fra Californien, og derfor mener Bjarne ikke den er fuldt hårdfør her i Danmark. Den er en smuk lyserød ”kop og underkop magnolia”.

Iolanthe har en utrolig smuk lyserød ”kop og underkop blomst”.

Der kan være utrolig stor forskel på Magnolias blomster fra år til år. Det er variationer i vejret, både sommer og vinter, der afgør hvordan den kommende sæsons blomster bliver. Varme-kulde-varme-kulde kan desuden komme til at betyde barksprængninger. Selvom Magnolia generelt er meget følsom, kan man komme ud for, at den faktisk formår at reparere skaderne og overleve det barske vejr.

Purple Platter. Blomsterne kan holde ca. en uge pr. blomst. Det er faktisk længe for hver enkel magnoliablomst, i forhold til mange andre arter.

Dræbersnegle elsker Magnolia. Derfor skal man sørge for, at passe godt på sine unge planter.

Leda er fantastisk smuk. Den blomstrer tidligt, men tåler desværre ikke antydningen af frost. Derfor må man påregne, at den kun blomstrer ca. hvert andet år. Den er dog værd at vente på, mener Bjarne.

Apollo kommer fra New Zealand. Den blomstrer i foråret med helt lyse purpurfarvede blomster, og igen om sommeren i juni måned. Sommerens  blomstrer er mørkt purpurfarvede.

Vulcan fotograferet i varmere klima

Vulcan fotograferet på Asperupgård

Vulcan kommer også fra New Zealand, hvor den bliver mørk rød. I Danmark kan den dog ikke leve op til sit navn, for hos os bliver den meget lysere i farven, nærmest lys pink. Men den er stadig smuk.

Acuminata er en lys gul Amerikansk Magnolia, med små blomster på ca. 5 cm i diameter. Blomsterne overses nemt, da de sidder delvis gemt under bladene og blomsterne har et limegrønt skær. Den remonterer i september med en mørk, varm gul blomst, og den overser man absolut ikke.

Yellow Fewer/Elisabeth er stort set identiske, i hvert fald kan Bjarne Dinesen ikke se forskel. De har en lys gul blomst.

Sun Ray har grønlige blomster det første år, gullige blomster det andet år, mere gule det tredje år og i cirka fjerde sæson bliver det mere rigtigt i den farve, som man havde forestillet sig det, da man købte det.

Yellow Bird er sund og stensikkert hårdfør i Danmark, uanset hvor kolde vintre vi end har haft de sidste år. Den kan simpelthen gro hvor som helst. Blomsten gemmer sig desværre under bladene.

Sunsation er gul udvendig og har en lyserød midte. Den er svær på billeder, men den er meget smuk live.

Daphne er en utrolig smuk gul Magnolia. Det er den absolut bedste Bjarne Dinesen har i sin have. Den blomstrer oven over bladene. Træet i Bjarnes have er endnu et ungt træ, men det tyder på, at det bliver et smalt træ på ca. 7-10 meter i højden.

Bjarne Dinesen er ikke bare plantesamler, han er vist også det man med rette kan kalde en rigtig magnolia-nørd. Det tror jeg faktisk bare han vil være stolt over, at blive kaldt.

Han sår mange gange selv sine Magnolia fra frø. Frøene skal først ligge i blød i lunken vand i 1-2 døgn, derefter bliver frøene hældt i en pose med lidt såjord. Posen lægger Bjarne til kuldebehandling i sit køleskab.

Andre gange bestiller han frø hjem fra udlandet. Så kommer frøene i en pose med jord, og så har de allerede fået kuldebehandling. Ofte er der allerede begyndt at komme små spirer.

Så lægger Bjarne posen op på øverste hylde i sin reol hjemme i sin stue. Der skal den blive liggende i lang tid.

Se en mere detaljeret plantevejledning på Bjarne Dinesens egen hjemmeside www.asperupgaard.dk

Man kan i det hele taget læse meget mere om Magnolia på Bjarnes hjemmeside, hvor man også finder mange skønne fotos, artikler om haven ved Asperupgård og links til forskellige planteskoler og lignende, der kan være specielt interessante, når man er på udkig efter en bestemt Magnolia.

Asperupgård

En af de mange artikler man kan finde på Asperupgårds hjemmeside.

Hvis man har lyst, kan man besøge Bjarnes fantastiske Magnoliahave på Fyn. Han har allerede nogle dage, hvor han har planlagt at holde åben have. Datoerne står på hans hjemmeside. Kan man ikke disse dage, skal man ikke holde sig tilbage, men må gerne ringe og aftale en anden dag i stedet for.

Billederne i dette indlæg er fundet på internettet, hvor jeg har kunnet finde billeder fra Asperupgård, har jeg brugt dem.

Herunder kommer der lige lidt billeder af min egen Magnolia:

I buketten har magnoliablomsten fået selskab af prydkirsebærblomster.