Jeg
har været til et foredrag i Geografisk have i Kolding, om Haver og havekunst i Storbritannien,
især kulturhistorisk set.
Dagens
foredragsholder var Ole Fournais, der er Cand. Mag., haveekspert, og i 35 år
har undervist i blandt andet havekunstens historie på Beder Gartnerskole, (som
i dag hedder Jordbrugets uddannelsescenter, Århus). Ole gik på efterløn sidste
år, men Ole sidder dog ikke stille, for han har søgt, og fået, et rejselegat.
Det er han meget glad for, for det betyder blandt andet, at han kan rejse til
Norditalien 2-3 gange om året, for at undersøge havernes betydning for de
nordiske havers kultur.
Ole
arrangerer desuden haverejser. Blandt andet nord for Milano, hvor de har gode
vækstbetingelser, som ofte svarer til dem vi har i Danmark. Ole arrangerer og anbefaler
især haverejser til Toscana og ude omkring Rom, når vi taler Italien. Desuden
arrangerer han nogle meget spændende haverejser til Storbritannien inkl.
Skotland og Wales. Det er disse steder det skal handle om i hans foredrag denne
søndag eftermiddag.
Ole
holder jævnligt foredrag om havekunstens historie, og han har desuden skrevet i
magasinet/temahæftet ”haver og kultur”, om havekultur fra oldtid til barok.
Ole
anmelder desuden ofte nye havebøger i anlægsgartnerne og gartnernes fagblad ”Grønt
miljø”. I øjeblikket er han ved at gennemlæse Claus Dalbys ”Den hvide have”, som
han skal anmelde næste gang.
Overalt
i Storbritannien findes der de smukkeste haver man kan forestille sig. Ole har
udvalgt 31 haver, men kunne nemt have udvalgt mindst 3 gange så mange
favoritter. At det netop blev ved 31 hænger sammen med, at de kunne stå på et
A4 ark.
Jeg
sidder og jubler i mit stille sind. Juhu, nu kommer vi til det. Vi skal høre om
de 31 haver og se en masse inspirerende billeder. Min sidemakker spørger om vi
ikke kan få det A4 ark han har kopieret til os med det samme, så vi kan lave
notater om haverne. God idé siger Helle/Blomsterhatten, som sidder på den
modsatte side af mig. Vi har vist alle 3 de samme forventninger. Men som du
måske allerede kan høre, går foredraget i en helt anden retning, og A4 arket må
vi selv undersøge nærmere derhjemme ved computeren, hvis vi vil vide mere om
disse haver. Mange af haverne har jeg hørt om før, men andre kender jeg enten
slet ikke, eller kun ganske lidt til.
Ole
begynder sin fortælling. Der er mange, mange haver i en helt særlig kaliber i
Storbritannien. Ikke bare i Sydengland, som nok er det mest kendte område
indenfor haver, men overalt i Storbritannien. Selv ude på de mindste øer,
findes der helt unikke haver, som man kan besøge. Det er nogle af de haverejser
Ole selv står for sammen med CulTours.dk der arrangerer haverejser. For at
komme ud til disse små øer, må man ud og flyve med helikopter, som så lander
ude på en mark, udenfor den have man vil besøge. Det er sikkert i sig selv en
stor oplevelse.
Engang
blev Ole bedt om at arrangere en uges haverejse rundt i hele England. Det ville
han ikke lægge navn til. En sådan rejse ville ende med alt for lang tid i
bussen og for få haveoplevelser. I stedet vil han langt hellere anbefale, at
man udvælger sig et område, som man vil besøge, og så planlægger sine havebesøg
i det område. På den måde når man at se langt flere haver. I bogen ”The Good
Garden Guide” er der beskrivelser af 1.400 haver. I bogen er der et kort, hvor
man i hver område kan se numre på de forskellige haver der er markeret på
kortet. Så kan man slå nummeret op og læse om haven og dens åbningstider. Den
nyeste udgave findes ikke i bogform, men kan findes på nettet.
Der
var i øvrigt en lang række bøger, som Ole ville anbefale. Der er læsestof
nok til mange vinteraftener. Så også på denne måde lagde foredraget op til mere
selvstudie.
”Scotland
for Gardeners” af Kenneth Cox, (hvis far, Peter Cox importerede Rhododendron
fra Himelaya til Europa).
”Gardens
of Lake Distrikt”, (nord for Manchester), af Tim Longville. Området minder
meget om området omkring Silkeborg og Ry, og Ole anbefaler, at man har både
regntøj, gode gummistøvler og måske oven i købet vaders med på rejsen der til.
”The Gardens of Wales” af Helena Attlee
“The Costwolds finest Gardens” af Tony
Russell
Der
findes ikke mange gode lærebøger om havekunst på dansk. De bedste er helt fra
1960’erne, hvor Georg Boye og C. Th. Sørensen udgav nogle gode bøger af
slagsen.
Hvad
Ole Fournais ikke nævnte, og som jeg gerne vil tilføje her er, at der derimod
findes en relativ ny dansk bog, der hedder ”En haverejse til Sydengland” af
Hans Peder Christiansen. Den er ikke bare endnu en smuk billedbog fra forlaget
Klematis, men en bog man kan blive meget klogere af at læse. Den beskriver de
smukkeste haver, der efter forfatterens mening findes i det Sydengelske. Mange
af de beskrevne haver er da også meget kendte. Bag hver have er der en
havepersonlighed, som man lærer bedre at kende, og en overordnet idé med haven,
som der bliver gjort rede for. Det er meget interessant læsning, især hvis man ikke
bare interesserer sig for haver, men også for havekultur, synes jeg. Klimaet i
det Sydengelske er dog meget mildere end det vi har i Danmark, så på den måde
kan det ofte være lidt svært at overføre den inspiration man får i Sydengelske
haver direkte til de danske forhold vi har at arbejde med her hjemme.
Hvad
har så inspireret Briterne, så de i dag har så mange imponerende haver at vise
frem? –Det er der en lang perlerække af havetraditioner der har:
De
gamle Romeres haver. (Vidste du i øvrigt at, i oldtiden hed roser ikke Rosa,
men Rhodos. Rosa derimod dækkede over en række forskellige blomster, blandt
andet Rhododendron. Den græske ø Rhodos er således ikke opkaldt efter
Rhododendron, som man måske skulle tro, men efter rosen).
Middelalderens
klosterhaver.
Renæssancehaverne
i Italien
Mellemøstens
Mauriske havestil, hvorfra man blandt andet har hentet inspiration i deres
Patio, som er et flisebelagt, (overdækket) område imellem hus og have.
Fransk
Barok, som især var populært fra 1600-1850. Den franske barokstil er
overvældende og nærmest for meget. Her har man mange formklippede hække og
buksbomkugler. Kejser Napoleon kunne stå midt på sin lange balkon og overskue
hele den imponerende have på én gang. Det har englænderne for længst taget
afstand fra, da de mener det på sigt bliver kedeligt. En lang overgang var alt
inspiration fra den franske barok fuldstændigt fraværende i den engelske
havekunst, men det lod til at være langt mere af politiske årsager, end af
æstetiske. Der har nemlig historisk set været utroligt mange konflikter imellem
England og Frankrig.
Briterne
tog altså afstand fra at skulle kunne overskue hele haven på en gang, og derfor
blev det en tradition hos dem, at opdele haven i rum, således at man er nødt
til at gå ud i haven for at opleve den. Man kan nemlig ikke se hvad der venter
af oplevelser rundt om næste hjørne, i det næste haverum, før man går ind i det
nye område. På den måde får man hele tiden nye overraskelser på sin
havevandring, og dermed bliver haven ikke så hurtigt kedelig.
Mauernes
haver inspirerede til stor frodighed og smukke belægninger.
De
Italienske haver er ofte anlagt på skråninger, hvor man har lavet terrasser, og
hvor huset er placeret øverst på grunden, så man får den mest fantastiske
udsigt fra husets vinduer.
Så
først var det italienerne, så franskmændene, og nu er det så briterne, der
dominerer i hvilken retning havekunsten bevæger sig i dag, også her hjemme.
Briterne
er gode til, at kamuflere rækværker, mure og bygninger. Her så vi det første
billede denne søndag eftermiddag, af et rækværk med en smuk slyngrose ved
Haddon Hall.
De
engelske haver er karakteristiske ved, at de ikke bare har en hæk rundt om matriklen, som man oftest har i Danmark. De har derimod mange indre hække, mure og
espalier, som skjuler næste haverum. De har ofte stisystemer, som er smykket
med pergolaer eller rosenbuer med smukke slyngroser, og ofte står der en
fontæne eller lignende, hvor to stier krydser hinanden.
De fleste haver er ikke
lange lige linjer med firkantede bede, men i langt højere grad snoede
stieforløb, som også kan være med til at skjule hvad man mere kan vente at se
rundt om hjørnet. I mange engelske haver gør gartnerne en dyd ud af, at have en
skærehave med stauder fra februar til december, hvilket ofte langt nemmere
lader sig gøre, end her hjemme, fordi de har et mildere klima derovre.
Ole
viste nu et billede af et stort imponerende, nærmest herregårdsagtigt hus, der
var dækket af grønne slyngplanter på facaden, og med en blå og en hvid blåregn
hen over døren. Ole har lagt mærke til, at når de franske turister ser dette sted, bliver de nærmest forargede
over det rod de ser, for englænderne har helt tydeligt ikke styr på deres
planter, der jo har bredt sig helt ustyrligt, og er ved at ødelægge huset,
mener de. For os danskere er det nu tydeligt at se det smukke i, at lade de
smukke planter kamuflere bygningen. Ole fortæller også i denne sammenhæng, at
englænderne altid beskærer deres blåregn kraftigt, som noget af det allersidste
lige inden jul. Et eller andet gør de helt sikkert rigtigt, for det var et
overdådigt blomsterflor vi så på billedet.
Nu
viste Ole sit 3. billede: En hæk klippet i snørklede former, som vi så ofte før
har set det på billeder fra engelske haver. Ole fortalte om en overgartners søn
og naboens søn, der var gode venner. De lå en dag og betragtede skyerne, som
fløj forbi over dem. De lignede alverdens fabeldyr, monstre og mange andre
figurer. Det gik ud over hækken, som de klippede på en yderst utraditionel
måde! Mon dog det har været populært til at starte med?! Men de har åbenbart
fået lov til at fortsætte med at klippe hækken på denne fantasifulde måde. Det
har inspireret mange andre til at klippe på samme måde. Naboens søn er i øvrigt
blevet en yderst berømt forfatter i dag. Det er nemlig ham der har skrevet ”Ringenes
herre”.
Ole
viste et billede af et smukt Judas træ, som har smukke blomster før løvspring.
Det er et træ man ofte ser i engelske haver. Træet er lidt sart og kræver
derfor rigtig godt læ, men i Botanisk have i Århus har man et ældre eksemplar,
der klarer sig fint.
Til
slut viste Ole os en tegning af hvordan en engelsk have kunne se ud, med roser
og lavendler oppe ved huset, (I England er det en fast tradition, at man planter roser og lavendler tættest på huset. Ved man ikke det, kan man ikke engang komme ind på gartnerstudiet),
et snoet stiforløb som gerne må minde om naturen.
Inde i selve haven er der ofte en muromkranset have. Det blev især populært i
Victoriatiden. Inden for murene har de ofte køkkenhave, krydderurter og
skærehave. Her er meget regulære stier, med rosenbuer over og en fontæne i
krydset, hvor to stier møder hinanden. Der bliver et helt særligt mikroklima
indenfor murene, og især op af murene. De bliver nemlig varmet op af solen, og
når solen går ned, afgiver murene jo også den varme de har optaget i løbet af dagen. Det er derfor en gunstig vokseplads for
fx Kiwi og andre mere eksotiske slyngplanter.
I
engelske haver bruger man også meget træer importeret fra Amerika. De har fx
ofte forskellige former for Douglas træer, som er store træer der har fået navn efter
en Skotsk søn, som rejste til Amerika som plantejæger. Sønnen skrev i sine
breve hjem til sin far om nogle helt vanvittigt høje træer. Faren troede helt
bestemt, at sønnen overdrev. Men med tiden mødte han flere og flere, som kunne
berette om at have set lige så høje træer som dem sønnen beskrev i sine breve.
Man
støder også ofte på Ambratræet i de engelske haver. Her findes både en amerikansk variant og en asiatisk
variant. Det er et langsomtvoksende træ. Hvad Ole ikke sagde, men som jeg gerne
vil tilføje er, at det har utroligt smukt efterårsløv.
Korea
kornel, Cornus Kouska er også et træ som mange ofte falder for, når de er på
havetur i det britiske.
Træerne
blev tegnet ind på Oles tegning.
Langs med hækkene i haverne er der ofte nogle meget langstrakte og dybe bede. Ole viste os et tværsnit af sådan et bed, hvor man kunne se, at de laveste stauder stod forrest, de mellemhøjeste i midten og de højeste stauder stod bagerst. På den modsatte side af stien eller græsset, er der som oftest et bed mage til, som indeholder de samme stauder, men som aldrig står parallelt overfor hinanden, men som er forskudt for at give en anden rytme og for, at det for alt i verden ikke må minde om fransk barok.
På samme måde viste Ole et tværsnit af en hæk med en plæne langs hækken, og en sti med belægning i midten mellem de to plæner og hække. Det han her ville vise var, at de i England er gode til, at lave græsplæner med knivskarpe kanter. Det opnår de ved, modsat hvad de fleste danskere gør, at lade græsplænen være højere end belægningen. Gjorde vi det i Danmark, ville vi ikke opnå den skarpe kant som i England, men få en græsplæne, der på grund af slid fra plæneklipperen, med tiden ville komme til at skråne ned mod belægningen. Det undgår man i England, fordi de derovre har hjulene foran vertikalskæreren og ikke yderst på siden af plæneklipperen, så de på den måde ikke skal køre ud over kanten.
Så
vil englænderne gerne have udkig til markerne og naturen omkring haven, men uden at fårene
på marken kan komme ind i haven og ødelægge al skønheden.
England
var i mange år et utroligt fattigt land med hungersnød, som flere gange førte
til borgerkrig. De forsøgte at leve af deres får og uldproduktion, men det var
ikke den bedste forretning. I Costwold området begyndte man at sætte
spørgsmålstegn ved, hvorfor man ikke selv forarbejdede sit uld, frem for at
sende det til udlandet. De begyndte så selv at spinde og væve osv., hvilket gav
mange arbejdspladser på spinderier og væverier i området. I samme område havde
de en stor kul produktion, som de kunne bruge til at holde maskinerne i gang i
den nye industri. I området er der desuden floder, så man kunne transportere
materialerne frem og tilbage på.
Englænderne
ville altså gerne bevare udsigten til naturen, og meget gerne til fårene, som
minder dem om deres samfunds positive udvikling. Hvordan gør man så det?
Jo,
i Tyskland havde man nok bygget en mindre udgave af ”Berlin muren”, og i Danmark
havde man nok brugt et trykimprægneret stakit af en slags. Men i England har de
tilsyneladende ingenting. I hvert fald på afstand. Når man kommer tættere på,
kan man se de har en grav, eller stejl grøft, som gør, at dyrene ikke kan komme
op til haven. De kalder det en ”Ha ha grav”. Det hedder det ikke bare på dansk
og på engelsk, men på alle sprog, så vidt Ole i hvert fald ved. Hvorfor det
hedder sådan siger han, det er ikke til at vide. Måske fordi man når man kommer
tæt på tyren, kan man tænke, ”ha ha, du kan ikke få fat på mig”! Eller måske er
det mere sådan ”ha ha, nåh sådan”! Fordi man bliver overrasket når man
pludseligt kommer tæt nok på, så man kan se, at der er en grav/grøft imellem
haven og marken.
"Ha
ha graven" blev tegnet på Oles tegning. Så blev der tegnet lidt hække og
forskellig beplantning, og så var foredraget slut.
Så fik vi udleveret nogle kopier, og så er det så op til folk selv, hvor meget de vil dykke ned i dem, for hvis man vil bruge tid på det, er jeg helt sikker på man ville
kunne blive meget klogere.
Billederne har jeg lånt på nettet, da jeg desværre ikke selv er så
berejst!
Det var et lang foredrag, jeg nåede ikke helt al teksten nu, men da det ikke er udendørs vejr, når jeg det nok senere. Du har lavet et stort stykke arbejde med dette indlæg, tak for det. Hyggeligt at du er lidt med igen, håber du har det godt, men meget træls med dit drivhus.
SvarSletHils Helle.
Knus Lisbeth
Så lige haha grøften, gad vide om det kan bruges mod rådyr ?? :)
SvarSletHej Lisbeth.
SletTak, jeg skal nok hilse Helle.
Ja, det er rigtig ærgerligt og irriterende med drivhuset. Tidligere ejer af huset har desværre fældet alt læ med nord og nordvest, så der er kun helt nye buske som jeg har plantet. De giver jo ikke meget læ endnu. Jeg ved ikke lige hvordan jeg ellers kan stormsikre mit drivhus. Det er jo ikke realistisk at skulle ud og bruge 1800 kr i selvrisiko hvert år, for at have et drivhus. Jeg kan selvfølgelig også håbe, at der ikke kommer flere storme, før jeg har mere læ. På den anden side kan jeg jo heller ikke pakke hele drivhuset ind i buske, for så kan man jo hverken se ud eller få lys nok ind.
Får og køer kan ikke springe så højt som rådyr kan, men hvis man tager forbehold for, at de kan springe, tror jeg bestemt en ha ha grøft også vil kunne afhjælpe rådyrproblemer. Man kan evt. kombinere en ha ha grøft med et hegn ala det du allerede har. Så bliver det vel noget sværere for dem, at komme ind i haven.
Knus Malene
ps. Ja, jeg har det godt, og jeg regner med at komme lidt mere på banen igen. Jeg har mindst notater fra 6 foredrag liggende, og billeder fra en del haveture også. Så det er bare at komme i gang:-)
SletHej Malene.Dejligt at du lader høre fra dig igen......og håber maven vokser.
SvarSletFlot indlæg.....men langt.Men kan altid gå tilbage og nærlæse det.Elsker de Engelske haver......så det har helt sikkert været et spændende foredrag.
Har selv lige været med vennerne på en juletur til Berlin.......se mit indlæg.Kan læse at stormen er gået ud over dit drivhus.......rigtig surt.
God weekend til dig knus Jette
Hej Jette.
SletJa, det var surt med mit drivhus. Foredraget var ikke helt som jeg havde håbet og forventet, men heldigvis var Ole en god fortæller, så det blev ikke kedeligt. Jeg elsker også de engelske haver og håber jeg engang får mulighed for at se noget af det jeg har set på billeder i virkeligheden.
Ja, maven vokser. Min mor sagde lige i går, at hun kunne se jeg var blevet større siden sidst vi sås. Det er 14 dage siden. Så spurgte hun hvor meget jeg havde taget på indtil nu. Fedt spørgsmål at svare på, når man kan sige nul komma nul nul dut, og så endda i 26. uge:-) Det må meget gerne fortsætte, for der er jo nok på sidebenene at ta' af! Ved de to piger jeg har, tog jeg 25 kg på under begge graviditeter, og det har været en hård kamp at komme af med igen. Men jeg var meget tynd som udgangspunkt de andre gange, så det vil da være lidt fedt, hvis denne graviditet istedet kunne hjælpe mig lidt med at komme af med nogle af alle de medicin-kilo jeg har fået for år tilbage. Jeg blev fejlmedicineret og tog i den forbindelse hele 51 kg på i løbet af 8 måneder!
Jeg så godt du havde lavet et indlæg om en tur til Berlin, men nåede desværre ikke at læse med, sidst jeg var på bloggen, da jeg blev afbrudt. Men jeg glæder mig til at læse hvad du skriver:-)
Knus Malene og nu kan jeg så sige god uge til dig:-)
Elsker dine lange skønne indlæg, især her om vinteren. Tak. Og tillykke, kan jeg læse mig til.
SvarSletTak søde Hanne.
SletSikke en dejlig kommentar:-)
Ja, det er bare stort. Især fordi vi pga. min sygdom ikke troede det blev muligt at nå her til. Jeg blev ikke spået de bedste udsigter da jeg fik min diagnose, og på det tidspunkt havde jeg været så syg i flere år, at jeg havde rigtig svært ved mange helt basale ting, så tilværelsen var ren overlevelse og jeg kom ikke meget hjemmefra, hvis jeg overhovedet kom op! Men det er gået stille og roligt fremad trods alle ods, og med min mands støtte og det at han tager barsel i et halvt år, så har vi nu fået mod på at kaste os ud i det. For min mand bliver det første biologiske barn. Men vi har været sammen så længe, at mine piger kun var 3 år og 4 måneder, og 15 måneder da vi blev kærster, så han ser jo også pigerne som hans. De er 10 og 8 år i dag.
Det er SKØNT, at læse at du sætter pris på mine lange indlæg, for de tager jo i sagens natur lang tid at skrive og finde billeder til. Du har masser at glæde dig til, for jeg er kommet så langt bagud med alt hvad jeg har af planer for bloggen, så der kommer masser af lignende indlæg i den næste tid, om alt går vel.
Knus Malene