Haven i Hune

Mine piger og jeg tog til Anne Just's Have i Hune i vores sommerferie sidste år. Jeg fik aldrig lavet et indlæg da jeg kom hjem. Jeg var meget plaget af graviditets kvalme og manglende overskud på det tidspunkt.

 For nyligt så jeg et indlæg om Haven i Hune i Havefolket. Så lavede jeg også et indlæg om Haven i Hune og trykkede udgiv, men blev forstyret,(hvilket jeg jo bliver rigtig meget i øjeblikket - det er afbrydelsernes land her hjemme med lille baby), så jeg fik ikke tjekket hvordan det blev.

 Stor skuffelse da jeg åbnede computeren næste gang!

Mit indlæg var hverken blevet udgivet eller gemt! 

Så har jeg haft nok om ørene igen de sidste par uger, og dejligt vejr, så hver en ledig stund er blevet brugt i haven. Men nu skulle det være. Sjovt så anderledes indlægget her alligevel endte, i forhold til det første jeg lavede. Jeg har jo ellers,i hvert fald så nogenlunde,det samme på hjerte.

Herover er vi lige kommet ind i den gule have. Det er Camilla der står forrest i billedet.

Der var gjort meget ud af belægningerne rundt om i haven, i hvert fald nogle af stederne. Der var også styr på bedene ved hjælp af buksbomhække mange steder.

Enkelte steder stod der nogle krukker. Det var meget varierende hvor spændende de var. 

En vandkande stod og var et oplagt motiv for kameraet (eller malerens pensel). Et godt kneb, man nemt kan kopiere til sin egen have, uanset størrelse.

Nogle af roserne så ud til at være på deres højeste, mens andre allerede var færdige der i juli måned 2013. 

Nogle af billederne har mine piger taget. Derfor er dette et lidt sjovt billede af en ellers yndig rose.

Jeg kendte kun haven fra bøger og fjernsyn, før vi så den sidste sommer. Der er langt til Hune fra Sønderjylland. Men vi var på camping på Gammel Klitgård Camping ved Løkken sidste år, og det er ikke så langt derfra. Det er en campingplads med egen minizoo og heste med rideundervisning eller rideture med guide, eller trækketure, alt afhængig af niveau. Det var den helt rigtige campingplads for sådan et par tøser. De havde så travlt med dyrene, at det blev helt overflødigt at finde nye legekammerater. De havde bare nok i dyrene og hinanden. Vi var også en tur i Skagen mens vi var der. Der er masser at se og opleve indenfor en overkommelig transporttid derfra. 

Simone syntes søjlen her var flot, men jeg kunne ikke komme langt nok tilbage, til at fange både hende og hele søjlen, som var ret høj.

Af alle dage havde vi nok valgt at tage ud og se haven på årets aller varmeste dag. Det føltes i hvert fald sådan. Og der var meget vindstille indenfor havens hække. 

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at se haven. 

Men efterhånden som jeg bevægede mig rundt, blev jeg ærlig talt lidt skuffet. Haven havde en fin struktur, fine belægninger, gode rammer omkring mange af bedene og rigtig mange flotte blomster/planter. 

Men der var langt imellem motiver som dette. Der var langt imellem de nøje planlagte bede, hvor roser, stauder, toårige og enårige sommerblomster spillede malerisk op til hinanden. 

Det var lige som om haven manglede sin sjæl!

Jeg synes man kunne mærke, at Anne ikke var der mere til at bruge vinteren på at drømme og planlægge nye sammensætninger i bedene, bestille frø og så og prikle osv. i foråret, fuld af visioner og passion for haven. 

Vi så tre gartnere der arbejdede i haven den dag. Jeg stillede et spørgsmål til den ene, men hun kunne ikke svare, fordi hun bare var sommerferieafløser. 

Haven blev vedligeholdt, men nogle steder så der alligevel ud til at være mere forfald, end vedligehold. Mere vildt end jeg umiddelbart havde forventet. Et enkelt sted var der et bed med buksbom omkring, men ikke en eneste plante i det. Det mindede mig om en kirkegård. Om bedet var igang med at blive renoveret, ved jeg dog ikke. Men gartnerne/de frivillige hjælpere arbejdede langt derfra. 

Her mangler ligesom noget, gør der ikke? Et fokuspunkt ville have været godt, tænker jeg i hvert fald.

Rundt i haven var der et drys af Annes keramikkunst.

Billedet herover kunne næsten lige så godt have været et af Annes malerier. Det er smukt og harmonisk at se på, synes jeg. 

Griseslottet var godt pakket ind. Det ser også dejligt ud.

En sød gris, syntes Camilla. Begge pigerne syntes det var en sjov historie jeg kunne fortælle om, at det var fordi der havde været grisestald på stedet før, og at det var derfor der nu var keramikgrise. 

Belægningen peger hvilken retning vi skal gå. 

Jeg har hørt de har ansat en ny gartner i Hune. Jeg håber han har mange nye visioner og drømme for haven. Det vil være dejligt, hvis han kunne tilføre haven noget af den manglende sjæl igen. Det vil med andre ord være dejligt, hvis man kan se og mærke, at han har brugt vinteren på at drømme, lægge planer, bestille frø og planlægge nye harmonier i bedene. Jeg ved godt man måske ikke tager den samme ejerskab på haven, når man er der fordi det er ens arbejde, som man måske gør når det er ens egen have man arbejder med.  Men mon ikke også det kan lade sig gøre at brænde for det man er ansat til, i så høj en grad, at det kan mærkes på oplevelsen af haven for det publikum, der kommer og ser den? Det håber jeg da. Det fortjener denne have helt klart.

Camilla og Simone var MEGET begejstrede for haven. Det var jeg for så vidt også, men lidt ambivalent, for jeg synes som sagt alligevel der manglede de raffinerede sammensætninger som vi kender fra bøger og tv. Jeg syntes ikke man kunne mærke det var Annes have mere. Men det er måske nok også svært at sammenligne billeder og så stå der selv. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet.

Denne del af haven var meget mere formel end den øvrige have. Det var et behageligt pusterum fra meget mere vildskab og mange indtryk på en gang. Her var mere roligt. Et godt modspil til det mere vilde, som jeg i øvrigt også rigtig godt kan li'.

Anne har snydt med falsk perspektiv. Det virker desværre bedre på billeder. Men på den anden side, det var jo også billeder haven skulle bruges til, ikke?! Så det er nok med vilje. 

Møllesten 

Galleriet var en stor oplevelse. Det var lige noget der kunne få lysten til at finde malerpenslerne frem igen. 

Billederne taler næsten for sig selv.

 Udendørs var der et keramisk billede.

Lidt huleagtig, eventyrlig stemning, med stier der ledte os rundt, så vi blev nysgerrige omkring hvad der skete om næste hjørne. 

Mere udendørs kunst. 

Helt bagerst i haven, så det ud til at haven sluttede med en imponerende høj stabel brænde. 

Men det var synsbedrag.

 Der var simpelthen en væg med en dør i. Der var ingen brændestabel. Det var små træstykker i tynde skiver, der var sat op på muren og døren, som derved blev usynlig, indtil man kom meget tæt på, hvilket vi kun gjorde pga. et skilt der pegede i retning af et toilet, som vi i første omgang ikke kunne se hvor var. Døren kunne man ikke glemme at lukke, for der var en snor med et lod i, der sørgede for, at den lukkede af sig selv. Bag døren var der det yndigste toilet, som helt sikkert var indrettet af Anne. Jeg havde ikke kameraet med på toilettet og da jeg havde tisset færdig, stod der nogle andre og ventede, så det må man selv rejse til Hune for at opleve. 

Ved ind- og udgang kunne man ud over billetter købe billeder, plakater, postkort, keramikvaser, laminerede billeder som man kan bruge som dækkeservietter og meget andet. Man blev fristet over evne. Jeg ville ønske penge var noget der groede på træerne hjemme i haven. Det gør de jo desværre ikke. Så måtte prøve at begrænse mig. Det var svært.

Jeg endte med at købe 4 forskellige dækkeservietter, som vi bruger hver eneste dag, og som jeg bliver glad af at se på hver gang vi skal spise:-) De er smukke og de minder både mig og pigerne om en rigtig dejlig dag. Derudover købte vi et kort hver. 

Ved udgangen får man et lille kig ind i haven. Men man skal gå den anden vej, ind gennem huset med fristelserne når man skal ind og ud. Derfor er der ingen trafik på denne sti. 

Det var min Haven i Hune oplevelse. Håber I nød turen rundt. Har I andre også været i Hune? Hvad var jeres oplevelse af den? Jeg vil gerne se den igen, men jeg vil ikke køre langt for det.