Min sommerhave i fuldt flor

Lørdag den 28. juni deltog jeg i havefestival. Det er første gang jeg selv prøver at have åben have.

Der var cirka 8 hold gæster i haven, i løbet af dagen. Først kom der en dame, der faktisk overhovedet ikke havde tid, for hun skulle egentlig være hos sin søn til frokost, men ville lige se min have først. Det gik meget stærkt. Så kom der et ægtepar, og jeg tror ikke rigtig min have faldt i deres smag, for det gik i hvert fald næsten lige så hurtigt. Jeg var ærlig talt ret skuffet da de første par timer var gået. Men så ændrede det sig heldigvis. For så kom en dame, som jeg kender lidt i forvejen, for hun sidder i bestyrelsen i havekredsen Rødding/Gram, (her hvor jeg bor). Hun havde både god tid og stor interesse i min have og mine planter. Desuden fik vi snakket lidt ud over det også. Jeg strålede om kap med solen, da jeg kom ind efter hun var kørt igen, sagde Jacob. Så nåede jeg lige en lille pause, og så kom der ellers folk i en lind strøm. Der kom et hold veninder, hvor den ene var vældig interesseret og noterede flere forskellige plantenavne ned. Veninden var vældig sød, men overhovedet ikke interesseret. Derfor gik det vist også noget hurtigere end den haveglade veninde havde tænkt. Det var lidt ærgerligt, synes jeg. Men det nåede jeg knapt at tænke, for så kom der et ægtepar, der var meget interesseret. De øste ud af deres erfaringer og trak på mine. Der var virkelig havesnak, som gav noget. De fik også øje på mine små pus af nogle buksbomplanter, som jeg lavede fra stiklinger sidste år, og som nu er plantet som hæk rundt om det blå og hvide bed ved den nye terrasse. Jeg har forsøgt at lave stiklinger af buksbom før, men de ville ikke slå rod. Det lykkedes meget godt denne gang. Men ægteparret fortalte, at det alligevel ofte er endt for dem med, at over halvdelen ikke er lykkedes, efter de er blevet plantet ud, selvom de har haft en fin rod. Så det er jeg da spændt på om vil lykkes for mig så. Så kom der et ældre ægtepar, som var helt vildt interesserede og simpelthen så søde. Og da de var på vej hjem igen, viste det sig, at Jacob havde haft manden til lærer i folkeskolen. Det var meget sjovt.Så kom der en dame, som startede med at fortælle, at jeg har set hendes have for to år siden, og dengang skrev jeg i hendes gæstebog, som var lagt frem i dagens anledning, om min egen have og om min blog. Så hun var meget spændt på at se min have. Hun fortalte at dagen efter hun holdt åben have, havde hun haft besøg af nogle rådyr, som havde spist alle hendes roser. Det havde de aldrig gjort før, men de har ødelagt flere ting i haven lige siden. Bagefter har min svigerfar fortalt, at min mands moster også fik problemer med rådyr der åd hendes roser. Det var efter hendes mand var død. Mens han levede tissede han gerne i haven, hvis han var ude. Hos mænd er der lignende duftspor, måske pga. testetoron, som der også er ved rådyrene, så de har kunnet lugte, at han har "pisset territoriumet af". Gad vide om det også vil skræmme rådyrene væk i Lisbeth Høneballes have, hvis Bent gjorde det nummer efter tænkte jeg? Rådet er i hvert fald hermed givet videre. Inden damen nåede at se helt færdigt kom der en flok på 3. De kom helt fra Ålborg/Brønderslev egnen. Faderen var fyldt 80 og han havde som vanligt ingen ønsker, men datteren kunne huske han ikke havde set hverken Rømø eller Mandø, så han havde fået et gavekort på en oplevelsestur. Så havde de set Rømø den ene dag, og overnattet på hotel, set Mandø dagen efter, og så lige min have også, før de kørte hjem igen. Jacob fangede ud igennem døren, at de tog imod kaffe og kage i haven, før de kørte igen. Damen syntes mine Løvehaler i det cirkelrunde bed, som ses på billedet herunder var sjove. Hun foreslog at man kunne plante Lodden Løvefod sammen med, og så placeret et løvehoved sammen med de to planter. Idéen er rigtig sjov og finurlig, men jeg synes ikke rigtig den vil passe ind i sammenhæng med resten af min have, men idéen er hermed givet videre. Så kom der et ægtepar fra Gram og deres, heldigvis velopdragne hund, der fik lov til at komme med på havetur, fordi der ikke kunne findes skygge til at parkere deres bil under den dag. Dem fik jeg snakket og diskuteret have med i en hel time. Det var meget givende. Og da dagen var omme, stod jeg med 3 invitationer til også at komme og se nogle af mine havegæsters haver. Det bliver spændende, og det glæder jeg mig til.  

Her kommer lidt stemningsbilleder fra haven. Første haverum er næsten kun grøn lige nu, men er en dejlig rolig oase. Den opmærksomme læser vil få øje på et rødt ahorn træ i en potte. Det er købt til halv pris, og skal stå i midten af det cirkelrunde bed, istedet for kuglekirsebær træet, der ikke er attraktivt nok til den placering, så det får en ny placering i haven. 

Op af stolperne vokser rosen Lykkefund på begge sider af overgangen fra første haverum til haverummet med det cirkelrunde bed. Det er meningen stolperne skal forbindes som en portalt. Men ting tager tid, især når det koster penge. Sådan er det nu engang.

De før omtalte Løvehaler. De er helt sart lysgule, så de passer i virkeligheden ikke helt vildt godt ind i mit farvetema, men det blæser jeg altså på i dette tilfælde.På et tidspunkt skal jeg have lavet forhave med gule toner, og så rykker den derud. Men det har lange udsigter, for vi vil indrette børnehave til Isabella derude i første omgang. 

Her sidder jeg i sofaen inde i mit drivhus og kigger ud. Drivhuset er gravet ud, så gulvet er 40 cm under jordoverfladen. Så er der højere til loftet ude i sidderne og drivhuset føles dermed større. Men man sidder også mere privat og kan gemme sig under roserne. Samtidig har man inde fra drivhuset et flot kig ud i haven. Rosen der falder i øjnene lige ude foran døren hedder Berleburg, og den er intet mindre end fantastisk.

Når man sidder her, skal man nærmest vide der er en terrasse bagved roserne, for at kunne se det. 

Her er et lille kig ud til Leonardo Da Vinci. Det er vist svært at se på billedet, men den er altså bare så smuk.

Jeg har ikke fundet nogen plads til tomater og agurker i år. Det er ikke så spændende at se på, synes jeg. Men det er selvfølgelig dejligt at kunne høste af det. I år vandt blomsterne og det har jeg ikke fortrudt. Det er dejligt at sidde herude med en kop te eller en is, når solen ikke er alt for skrap på. 

Berleburg er vidunderlig lige nu. 

Romantikken blomstrer for fuld skrue. Mine trædestier skal laves om. De ligger for ujævnt og udtrykket i haven bliver for rodet. Der er tænkt på fokuspunkter flere steder i min have. Her er et eksempel for enden af stien.

Samme sti bare tættere på.

Her har jeg vendt mig om. Man aner samme bue. Den er bare sådan en billig en, der ikke kan holde til noget. Den skal bare være skabelon for hækken, og give en illusion om hvad min tanke er. Her skal plankeværket skiftes ud med rionet, som har været den oprindelige plan i hele tiden, men økonomien har ikke været til det. Det skulle der gerne kunne blive i august, siger Jacob nu, så det håber jeg meget på. Den forreste rose er Aledander Girault, efter den Zephrine Drupin, Marie-Louise Viaud, Russeliana, Bleu Marganta og Kir Royal. Det kommer til at blive mega tæt, for der burde måske i virkeligheden kun have været plantet det halve. Men så må de væve sig ind i hinanden og jeg må ud med beskæresaksen. Det at det er frodigt og måske også lidt vildt, er jo med til at give det romantiske udtryk, synes jeg. Men rammerne må til gengæld gerne være faste former, synes jeg. Hele vejen rundt om trampolinen er der desuden plantet stauder og sået enårige og toårige blomster. Blandt andet Studenter Nelliker, som mine åben have gæster var meget begejstrede for. 

På modsatte side af trampolinen skal der være endnu et espalier med rionet. Her er det midlertidige hegn blæst helt i stykker i vinter. Det er rigtig synd for mine roser, der ikke kan blive bundet op, og synd for mine piger, der skal passe på hvor de hopper, for ikke at blive ridset. Her er den meget frodige rose Climbing Bonica, og ved siden af den er Louise Odier og The Generous Gardener.

Disse Valmuer fik også meget opmærksomhed. De er også utroligt smukke, men de skriger i mine øjne i forhold til resten, så de får ikke lov til at selvså. Det er der til gengæld andre Valmuer der gør. 

Vores nye terrasse. Jeg har ikke lige fået ryddet op efter vi har grillet og bagt snobrød. Det er jo ikke en udstillingshave, men en brugshave.

Trampolinen til venstre er næsten gemt helt af vejen efterhånden. Efter den fantastiske pink rose Alexander Girault gemmer terrassen sig. Til venstre for parykbusken gemmer drivhuset sig. Parykbusken er tænkt som fokuspunkt her fra.

Her for enden af stien er fokuspunktet en rose, der skal komme op og fylde godt. Fugle fodderhuset står længere bagved, men skal flyttes lidt, for at se mere harmonisk ud, og være med-fokuspunkt, når man kommer gående på stien. 

Set fra den anden side igen. Endnu engang er det svært at se hvad der gemmer sig bag hjørnet. Haven er indrettet meget til at gå rundt i, og til at blive nysgerrig om hvad der gemmer sig bag næste hjørne. Selve havens indretning og udtryk er det der interesserer mig mest. Og så elsker jeg at binde buketter.

Terrassen set fra hækportalen og vandtønden.

Drivhuset er omkranset af blomster i stor overdådighed.

Roserne her står imellem terrassen og trampolinen. Hegnet bliver som tidligere nævnt, udskiftet med rionet til august. Det glæder jeg mig meget til. Det her hegn skæmmer hele haven!

Hele haven er pludselig blevet gravet op af mosegrise, der laver gange lige under jordens overflade, så græsstierne synker sammen. De laver store muldvarpelignende skud, men også helt runde huller ned i jorden flere steder inde i mine bede. Det værste er, at de er planteædere, så de spiser mine forårsløg, nye skud og rødder. På nettet kan man læse, at man vil have meget svært ved at komme problemet til livs, med mindre man får professionel hjælp, som kan gasse de små kryb ud, til efteråret eller til vinter, når de har lukket hullerne efter sig. På nuværende tidspunkt vil gassen bare suse op af alle de åbne huller. Jeg har normalt sådan et dildo-lignende spyd med batterier stående i min have. Når den står der, plejer der ikke at være nogen problemer med muldvarpeskud. Pludselig blev jeg jo helt invaderet. Nu viste det sig så, at der ikke var mere strøm på, så Jacob har købt nye batterier til mig. Her kan jeg afsløre, at han ikke altid kun hjælper med de ting jeg ikke selv kan klare. Efter han havde sat nye batterier i, virkede muldvarpeskræmmeren igen upåklageligt. Jeg har stukket den ned i et af de mange runde huller uden muldvarpelignende skud, og satser på lyden vil drive dem så meget til vanvid, at de flytter ud af min have igen, uden jeg skal til at bruge penge på professionel hjælp!